Ny cheftræner, talentfulde rookies og fire spilledages karantæne til Tom Brady, kan dette blive året, hvor Dolphins snupper AFC East titlen fra Patriots? Gulklud fortsætter optakten til 2016-sæonen, og kigger nærmere på netop det.
Bølgerne gik højt i solrige Miami sidste sæson, svingdøren var i fuld brug inden sæsonen, og superstjernen Ndamukong Suh kom til holdet. Det blev dog alligevel til en skuffende sæson, hvor de fleste af holdets spillere tog et skridt tilbage, og det endte da også med en hurtig fyring til Joe Philbin, der aldrig viste, at han fortjente at være cheftræner i NFL.
Adam Gase, holdets nye cheftræner, er klar til at være den mentor, som Ryan Tannehill har brug for, og får sit at se til efter flere profiler forlod holdet i free agency, og Dolphins ikke umiddelbart formåede at tilføje spillere, der kan gøre den helt store forskel.
Kan Tannehill endelig få ordentlige arbejdsbetingelser?
Et af de helt store problemer på angrebssiden for Miami har været mængden af beskyttelse til quarterback Ryan Tannehill, der siden sin indtræden i NFL konstant har været blandt de mest sackede quarterbacks. Tannehill tog et vigtigt skridt op i 2014, men formåede ikke helt at holde niveau sidste sæson, i det, der var et ganske rodet angreb uden reel fokus. Gase har taget Clyde Christensen med til at styre offensive, og de to skal være med til at give offensiven i Miami en identitet, men for at det kan ske, skal der styr på den offensive linje.
Trods solidt spil fra holdets venstre tackle (Branden Albert) og center (Mike Pouncey), har svingende spil fra højre tackle Ja’Wuan James, og direkte forfærdeligt spil fra holdets guards betydet, at det har været svære arbejdsbetingelser for både quarterbacks og running backs i det sydlige Florida. Der er dog håb at finde frem mod den kommende sæson, da Dolphins hentede aldrende Jermon Bushrod og Kraig Urbik i free agency, og selv om de bestemt ikke er, hvad de har været, kan de begge være opgraderinger over Billy Turner på den ene guard position.
Den anden guard position skal skrækkeligt spillende Dallas Thomas kæmpe med førsterundevalget Laremy Tunsil, der var blandt draftens mest talentfulde spillere. Tunsil træner stadig primært med andetholdet, men skal kunne slå Thomas af inden, eller tidligt i sæsonen, hvis ikke vil det undre mig voldsomt meget. Med de nye tilføjelser kan det ende med en sæson, hvor Tannehill ikke bliver slået til plukfisk, og endelig kan få forløst det potentiale, jeg personligt ser i ham.
Får Tannehill tiden i lommen, har han en blandet, men interessant receivergruppe at kaste til. Stjernen er uden tvivl Jarvis Landry, der rangerer højt når det kommer til ligaens mest hårdføre og underholdende receivere. Landry kan lidt af det hele, og er en fremragende slot receiver, men ser man bort fra ham, er det en ung, urutineret gruppe i Miami.
DeVante Parker blev valgt i første runde af sidste års draft, men skader drillede ham tidligt på året. De sidste seks uger af sæsonen kom den 190 cm høje receiver dog i gang, og viste glimt af sit potentiale med 22 grebne bolde for 445 yards. Dolphins har også en dyb trussel i Kenny Stills, der ikke slog igennem i sin første sæson i Miami, efter han kom til i en handel med Saints. Et gennembrud blev det heller ikke til for tight end Jordan Cameron, der i kastespillet nærmest var en eftertanke, og bestemt ikke leverede på samme måde som holdets tidligere tight end, Charles Clay, gjorde i 2013 og 2014 sæsonerne.
I draften hentede Dolphins flere unge receivere ind, hovednavnet er Leonte Carroo, der kan bidrage med styrke, gode hænder og alsidighed ala Golden Tate. Nok er der masser af usikkerhed når det kommer til sådan en ung gruppe, men det er svært ikke at være lidt forelsket i potentialet.
Ungdom, en smule usikkerhed, men interessant potentiale er temaet for angrebet, og det tema går igen på running back pladsen. På frustrerende vis lod Miami den dygtige Lamar Miller skifte til Texans, på trods af, at han excellerede for holdet, når han fik chancen, hvilket var alt, alt for sjældent.
Miller er blevet erstattet af sidste sæsons rookie, Jay Ajayi samt en aldrende, skadesplaget Arian Foster. Jeg har aldrig været den største fan af Ajayi, men det er tidligt at vurdere ham efter en halvsæson, hvor han var begrænset af skader. Dolphins hentede i draften endnu spiller til deres rotation på positionen. Kenyan Drake hedder han, og er blandt draftens mest eksplosive running backs, og kan bestemt udfylde en rolle for Delfinerne på tredje down.
Store navne på forsvaret, få resultater
Miami fik hentet Ndamukong Suh til, men trods en flot individuel sæson fra Suhnamien, så blev det til en alvorligt skuffende sæson for defensiven som helhed. Suh vender naturligvis tilbage, og bliver formentlig et formidabelt anker igen, men som sidste sæson viste, så er gode præstationer fra holdets store navne ikke nok. Suh’s partner i midten af forsvaret ligner endnu engang en kombination af Earl Mitchell og sidste års draftvalg Jordan Phillips, begge havde sidste år problemer, hvilket var en af grundene til, at Miami en smule overraskende var blandt ligaens fem dårligste hold mod løbet.
Dolphins har mistet Olivier Vernon, der sidste år også havde en god sæson, hvilket gav ham en heftig kontrakt hos New York Giants. Vernon bliver erstattet af en dyr, aldrende Mario Williams, som sidste år havde sit værste professionelle år, hvilket får Dolphins beslutning om at betale ham 17 millioner dollars fordelt på to år til at virke ganske mærkelig.
Den anden side af linjen er endnu engang besat af Cameron Wake. Wake har længe været blandt ligaens absolut dygtigste til at sacke quarterbacks, men han er efterhånden blevet 34 år, og er på vej tilbage fra en grim Akillesskade, og det er let at være skeptisk omkring, hvorvidt Wake kan levere på sit tidligere, høje niveau. Tabet af Vernon, usikkerheden omkring Wake og tilføjelsen af en Mario Williams, der umiddelbart heller ikke kan leve op til fordums styrke, lover ikke godt for et hold, der sidste år var sjette dårligst når det kom til at sacke modstandernes quarterbacks. De to nye backup ends, Andre Branch og Jason Jones har tidligere vist, at de er alsidige, og er i stand til at skabe en smule pres, men om det er nok vil jeg tvivle stærkt på.
De yderste linebackere hos Dolphins er de samme som sidste sæson. Både Koa Misi og Jelani Jenkins er en smule ustabile, men førstnævntes evner til at stoppe løbet er solid. Midten tilhører i år Kiko Alonso, der kom til i en handel med Eagles. Alonso spillede flot sin rookiesæson i Buffalo, men fik begrænset spilletid sidste år hos Philadelphia, hvor han kun startede en enkelt kamp. Dolphins er nødt til at håbe, at Kiko ligner Bills-versionen mere end han ligner Eagles-versionen, men kan han finde noget solidt spil frem, er kæden bedre rustet end den var sidste sæson. Kan han ikke det, er dybden yderst tvivlsom.
Også på de bagerst pladser er der nye ansigter, og her lysner det lidt i forhold til sidste sæson. Reshad Jones er fortsat voldsomt undervurderet og blandt ligaens bedste safeties. Jones har fået en ny makker med det mundrette navn Isa Abdul-Quddus, der gjorde det godt for Lions sidste år. Quddus er stadig kun 27, og endda en smule yngre i “NFL-år” grundet relativt begrænset spilletid i sine første år i ligaen. Dolphins var kloge da de hentede ham i free agency, og sammen med Jones udgør de en af ligaens bedre safety-duoer.
Et af de nye ansigter på cornerback-pladsen er Byron Maxwell, der sidste år fik en forfærdelig start på sin karriere hos Eagles, og selv om han fik rettet fint op på det som sæsonen skred frem, ændrer det ikke på, at han virker ganske overbetalt. Maxwell skal erstatte Brent Grimes, der de seneste sæsoner for Dolphins var en skuffelse, og jeg tror på, at Maxwell kommer til at være en opgradering.
Den anden plads er der fortsat kamp op. Miami hentede Xavien Howard i draftens anden runde, men den fysisk imponerende Howard er fortsat på den såkaldte Physically Unable to Perform (PUP) liste, hvilket bestemt skader udviklingen. Howard kan få en rolle at spille, men i øjeblikket lader det til, at det bliver sidste års rookie Tony Lippert, der får starterrollen. Lippett var en receiver i college, men skiftede sidste år til corner back under traning camp , og fik ikke meget spilletid, men ifølge journalister tæt på Dolphins, har han imponeret. Præcis som med receiverne i Miami, er det svært at vide sig ret sikker på Lippett, men der er spændende potentiale i den unge gut, og det samme kan siges om Howard.
Den oversete nøgle: Kan der findes en offensiv identitet?
Der er masser af spørgsmål, der skal bevares omkring de unge receivere og running back situationen, men før det kan ske, skal Miami have udviklet en offensiv identitet. Sidste sæson var præget af meget usikkerhed, og en mildest talt besynderlig brug af talentfulde Lamar Miller, der tit virkede som om, han helt blev glemt. En af grundene var, at Miami ofte var bagud, men helt at udelade en så dynamisk og talentfuld spiller virker stadig utroligt mærkeligt.
Miami kastede fjerde flest gange i NFL, men brugte kun play action spil 19% af tiden, på trods af, at de har en gruppe spillere, der passer perfekt til det, og ifølge analysefirmaet Football Outsiders var holdet også blandt ligaens fem bedste hold til at eksekvere spiltypen. Cheftræner Adam Gase kommer til at kalde spillene ind fra sidelinjen, og med hans tidligere succes in mente, så kan der komme styr på offensiven.
Målsætning: Divisionstitlen.
Målsætningen for Miami bør være den samme, som Bills og Jets internt næsten er nødt til at have, nemlig at vinde divisionen. Patriots er uden Tom Brady i fire kampe, og det skal altså motivere de andre hold i AFC East. Flasker det sig, så har Dolphins en spændende blanding af ungdom og veteraner, plus en ny head coach, som forhåbentlig kan rette lidt op på de mange fejl, der indfandt sig sidste sæson.
Spørgsmålet er som, om det er realistisk? Nok ikke. Jeg er mere optimistik omkring Dolphins end de fleste, men det ser ud til at blive svært at nå slutspillet. Miami har et ganske vanskeligt program, og selvom om blandingen af veteraner og unge spillere kan være spændende, er det nok for meget at forvente, at delfinerne har ramt på alle deres draft picks. En sæson i nærheden af flere sejre end nederlag, samt en klar strategi for fremtiden virker som et mere realistisk udfald.
BAL | CIN | CLE | PIT | HOU | IND | JAX | TEN | DEN | KC | OAK | SD | BUF | MIA | NE | NYJ | CHI | DET | GB | MIN | ATL | CAR | NO | TB | ARI | LAR | SF | SEA | DAL | PHI | NYG | WAS
