Sad du også med de sidste hårstumper i hånden? Var du nødt til at samle kæben op fra gulvet, eller har du bare svært ved at navigere rundt i de mange beslutninger, der bliver taget i løbet af en NFL-kamp?
Frygt ej! “Hvad skete der lige der?” er en artikel der sætter fokus på nogle af de gode, og ikke så gode, trænerbeslutninger vi har set i løbet af den sidste uges spillerunde.
Antonio Pierce glemte han var bagud
Indrømmet, overskriften kan virke lidt vildledende, for selvfølgelig var Las Vegas Raiders’ Cheftræner Antonio Pierce godt klar over, at hans hold var bagud, men som seer af kampen, kunne man reelt set godt blive i tvivl.
Til dem af jer der ikke har set kampen er her hvad der skete.
Raiders spillede søndag aften på udebane mod divisionsrivalen Los Angels Chargers. De var bagud med 6 point, og deres angreb stod på Chargers 43-yard linje. Der restererede 7:24 minutter tilbage af kampen.
Holdets quarterback Gardner Minshew, har på tredje down netop kastet en kort bold til runningbacken Alexander Mattison, som er lykkedes med at kæmpe sig yderligere et par yards frem. Han bliver stoppet 1 yard fra en ny første down.
Det betyder at holdet nu skal beslutte om de vil gå efter den, eller om de vil punte bolden væk, og give Chargers bolden tilbage.
Af uransagelige årsager vælger Pierce det sidste.
Pierces Raiders er i følge ESPN, nu det første hold siden 2016, der har valgt at punte bolden væk på en 4. og 1, mens de har været bagud i 4. quarter.
Og man kan godt forstå hvorfor vi skal så langt tilbage, for Raiders fik egentlig det optimale ud af deres punt, men det ender stadigvæk med at koste dem. Raiders punter sparker en flot bold, der giver Chargers angreb et udgangspunkt på deres egen 8 yard linje. Det er svært at ønske sig det meget bedre. Alligevel ender beslutningen med at koste dem sejren, for Chargers sætter en flot 92 yards angrebsserie sammen, bruger en masse tid og afslutter basalt set kampen med et touchdown, der gør stilligen til 22-10.
Jeg vil i denne artikelserie forsøge at holde mig fra bagklogskabensbriller, så meget jeg kan. Målet er ikke at pege på det åbenlyse, men i stedet forsøge at kigge på de scenarier, der kunne være kommet ud af trænerens beslutning.
Men hvad var de så?
Ja, det er svært, at sætte så lang en angrebserie sammen som Chargers efterfølgende gjorde, og ja, der var nok flere scenarier, hvor Raiders kunne have stoppet Chargers, og fået bolden tilbage, men hvorfor ikke spille for at vinde?
Når man vælger at give Justin Herbert bolden tilbage, så ved Pierce også, at bare et Chargers field goal på det her tidspunkt ville havde været noget møg. Det ville koste tid, og gøre kampen til en føring på 9 for Chargers. Et touchdown ville med al sandsynlighed være kampafgørende.
For Raiders ville et field goal selvsagt ikke være nok til at afgøre kampen. Da beslutningen blev taget, skulle de ned og score et touchdown og et ekstra point for vinde. Så når man vælger at punte, skal det næste der sker være at Raiders’ forsvar meget hurtigt får Chargers’ angreb af banen, uden point, så de stadigvæk har tid nok til en lang angrebserie og komme i endzone.
Jeg vil ydermere argumentere for, at hvis det var fordi at Pierce havde mere tiltro til sit forsvar, hvilket er et argument jeg også har det svært ved, så ville de jo stadigvæk have fået muligheden for at stoppe Charges, skulle deres forsøg på 4. down ikke være lykkes. Ja, ganske givet i en dårligere position, men at fejle på 4. down havde ikke automatisk kostet dem kampen.
Jeg mener, at Pierce ikke bare spillede konservativt, men at han spillede som om, at det var hans hold der havde føringen. Som neutral seer til kampen, havde jeg uden problemer kunne forsvare Pierce efterfølgende, hvis han havde valgt at efter den, og ikke havde fået den. Så havde han i det mindste vist at turde gå efter sejren.
Pierce er efterfølgende stået ved sin beslutning om at punte, og har kaldt den ene yard de manglede for “en lang en”. Hvis det er hans holdning, så tror jeg godt at Raiders’ fans allerende nu godt kan forberede sig på, at den kommende sæson også bliver “en lang en”.
Beslutningen trækker ikke total bundkarakter, da der var den mængde tid tilbage af kampen som der var, men det er godt nok tæt på. Øv