Sad du også med de sidste hårstumper i hånden? Var du nødt til at samle kæben op fra gulvet, eller har du bare svært ved at navigere rundt i de mange beslutninger, der bliver taget i løbet af en NFL-kamp?
Frygt ej! “Hvad skete der lige der?” er en artikel der sætter fokus på nogle af de gode, og ikke så gode, trænerbeslutninger vi har set i løbet af den sidste uges spillerunde.
Nick Sirianni – Hvad har du gang i?
Bare lige for at slå det fast. Jo, Philadelphia Eagles kunne trække sig sejrrigt ud af deres kamp mod New Orleans Saints, så det her er altså ikke en trænerbeslutning der endte med at betyde noget i det store billede. Så hvorfor gå så meget op i det? Fordi jeg helt objektivt synes at det er en super dårlig beslutning.
Hvilken situation var Eagles i?
Lad os kigge på det.
Eagles var på besøg i New Orleans i det der i folkemunde ofte bliver kaldt “The Superdome”. For dem der ikke skulle vide det, så er det et indendørs stadion – der altså ingen vindforhold der kan spille ind her. Tag bare det som et hint til hvad du nu skal til at læse.
For et modstanderhold kan det være en svær udebane at spille på, og I år hvor Saints er startet fyr og flamme er det ingen undtagelse. Det kogte i heksekedlen.
For begge holds angreb har det indtil videre været en tung kamp. Forstået på den måde, at turnovers har stoppet flere ellers gode angrebsserier inden de nåede at give et udbytte.
Derfor står kampen stadigvæk “kun” 3-0 til Saints, da vi nærmer os halvlegen.
Med lidt over 1 minut tilbage af 2. quarter er det igen lykkes for Hurts og angrebet at komme ned af banen. De har brugt en del tid på det, men i sidste ende handler det bare om at nå at komme på pointtavlen. Med 14 sekunder tilbage af 2. quarter, og med en timeout tilbage i lommen, står Eagles overfor en fjerde down i Saints’ red zone.
Det virker oplagt at sætte kicker Jake Elliot på banen og gå til pausen 3-3, men ikke for Sirianni…
Hvad skete der på spillet?
I stedet for at sparke hvad er kunne ligne 3 ret sikre point, så vælger Sirianni at angrebet skal forsøge at konvertere den fjerde down de står overfor.
I hans bog med spilkald har han et nyt design klar, og det bygger på det spil, som Eagles sidste år blev så berygtede for: “The Tush Push”. Tidligere Eagles Center Jason Kelce blev ansigtet på det effektive spil, men Kelce er ikke længere i klubben, og det betyder at de har måtte tænke alternativt.
På dette spil forsøger Sirianni at få Saints til at tro, at hans angreb har tænkt sig at udføre det såkaldte “tush push”, men i stedet vender Hurts sig om, og giver bolden til runningbacken Saquon Barkley der søger mod ydersiden fremfor op i midten.
Selve ideen om at lege med udførslen af deres berygtede spil kan jeg godt lide, og Barkley er i den grad en dynamisk spiller på deres angreb, men hvorfor kalder han det spil nu og i den situation?
Hvad var konsekvensen – og hvad kunne der være sket?
Svaret er ganske kort – jeg ved det virkelig ikke. Hvad er det som Sirianni vil opnå ved at få fire nye downs på det her tidspunkt i kampen? Det spil som Eagles angreb forsøger lykkes ikke, men selv hvis det gjorde, så ville det havde taget 4,5 måske 6 sekunder af uret og kostet dem deres sidste time out. Det vil sige, at det eneste spil de kunne have kaldt efterfølgende måtte være et skud mod end zone, og der havde reelt set nok kun været tid til det ene forsøg. Griber de bolden uden for end zone, men inde på banen er quarteret slut. Det scenarie er jeg ikke vild med.
Men lad mig lige slå fast, det er ikke fordi at jeg mener, at Eagles skal spille “bange” angrebsfootball og bare “nøjes” med tre point. Havde de fået en første down på foregående spil i stedet for en fjerde down, kunne man sagtes have forsøgt at gå efter mere, men fordi at det endte med en fjerde down, der med så kort tid tilbage, vil koste yderligere tid at konvertere, samt en muligheden for igen, at forlade red zone uden point, er jeg ikke enig i kaldet.
Hvad kunne man ellers have gjort?
Det er da en fin ide at sætte angrebet på banen og forsøge at trække Saints til at lave en fejl. Hvorfor ikke? En straf til Saints kunne give dem chancen, uden at det kostede tid, til at forsøge at få 6 point. Og lykkes det ikke, så bruger man sin sidste time out til at stoppe spilklokken og derefter sætter sin kicker på banen og går efter 3 point, men her sætter man det over styr ved rent faktisk at sætte spillet i gang.
Selve spillet de kalder er lang tid om at udvikle sig, har ikke mål mod sidelinjen, og Saints er klar på deres trick.
Det ender med at koste en turnover og muligheden for point.
Betød det noget?
Jeg synes egentlig, at jeg normalt en fortaler for en agressiv tilgang til angreb, og jeg vil også mene, at jeg i langt det fleste tilfælde hellere vil forsvare en beslutning der kunne give flere point, end en der ikke kunne, men sådan som denne kamp havde udfoldet sig, samt de få muligheder som Eagles ville have haft med en konvertering, ville jeg i den grad havde været tilfreds med de 3 point.
Konsekvensen blev isoleret set en sejr til Saints’ forsvar, der kunne holde deres føring til pausen.
Eagles vandt kampen i sidste ende, så betød det noget? Næh, men det er heller ikke pointen med denne artikelserie. Jeg kigger på de beslutninger som jeg synes enten er fantastiske eller dem jeg ikke forstår, og der hører denne beslutning klart under det sidste.
