Washington Redskins hev en ukendt kanin op af af hatten mod Giants – og vandt!

Nogle gange skal man tage chancer for at vinde, og det var præcis, hvad Washington Redskins gjorde søndag aften imod divisions-rivalerne fra New York Giants.

På en 4. down midt i fjerde quarter eksekverede de et fake punt, der fuldstændig tog fusen på Giants.

Punter Tress Way lod som om han ville sparke, men kastede i stedet bolden til Quinton Dunbar.

Sidstnævnte lavede et imponerende catch på trods af meget tæt opdækning. Og det var ikke helt tilfældigt. Dunbar er nemlig tidligere receiver, men spiller nu cornerback for Redskins.

Som om det ikke var nok, så lavede Quinton Dunbar det vildeste spil, da han med én hånd interceptede Eli Manning lidt senere i kampen.

Stor kamp af en un-drafted spiller ingen andre end Redskins-fans har hørt om!