Da Seahawks valgte Will Dissly i i 4. runde af 2018 draften, vidste alle godt, at man fik en tight end, der var god til at blokere. Men ingen forventede, at han var så god til at gribe bolden, som han har vist sig at være.

I nattens kamp mod Los Angeles Rams greb Will Dissly et af de mere spektakulære catches i denne sæson. Han følger bolden flot over sin højre skulder og griber en bold, der er kastet flot af Russell Wilson lige ned i kurven. Men Dissly får lidt hjælp af sin hjelm til at gribe bolden.

Will Dissly har med sine 23 catches grebet næstflest bolde for Seahawks i denne sæson. Han er kun overgået af Tyler Lockett, der har grebet 30.