Ustoppelige Kimani Vidal
Det er ikke fordi, at Kimani Vidal er den store offensive profil hos Los Angeles Chargers, hvor han agerer førstereserve og supplement til Omarion Hampton i løbeangrebet. Men måske skulle Vidal have en større rolle, når vi tager højde for Chargers’ elendige sæsonstart?
I søndagens opgør viste Kimani Vidal sig i hvert fald at være ustoppelig, da han scorede et – tenderende til grotesk – 42-yard langt touchdown. På sin vej måtte Vidal enten undvige, kaste rundt med eller løbe igennem hele seks Broncos-forsvarsspillere!
Kimani Vidal kunne imidlertid ikke forhindre, at Los Angeles Chargers tabte for femte kamp i træk, da Denver Broncos vandt divisionsopgøret med 23-17.
Jonglerende McBride
I Arizona blev Cardinals og Hjalte Froholdt blæst ud af egen bane, da de tabte med 45-21 til Detroit Lions.
Ikke desto mindre var det Trey McBride, som leverede kampens højdepunkt, da han scorede et ni-yard lange touchdown i de døende sekunder.
Det er nemlig ikke hverdagskost, at vi ser en 193 centimeter høj og godt 110 kilo tung mand gribe jonglere med bolden, gribe den og holde fødderne inde på græstæppet, mens han kommer flyvende i fuld fart.
Jake Matthews kommer til at have mareridt
Vi slutter rundturen i Atlanta, hvor Baltimore Ravens besejrede Falcons efter forlænget spilletid. Det var en kraftpræstation af Ravens, når vi tager højde for, at de måtte undvære den dobbelte MVP Lamar Jackson.
Én af nøglerne til kampen var Jesse Minters forsvar, der begrænsede Bijan Robinson til beskedne 86 løbede yards, leverede tre sacks og fremtvang to turnovers.
Dertil leverede Mike Green, som Ravens valgte i anden runde af 2025-draften, et forrygende sack, hvor han fløj rundt om Jake Matthews, vendte kroppen 180 grader og fik fat i benene på Michael Penix Jr.
Mon ikke Jake Matthews, der ellers har set lidt af hvert i løbet af sine 13 år i NFL, kommer til at have mareridt om den velspillende Mike Green?










