Mandag nat mistede NFL sit sidste ubesejrede mandskab, da San Francisco 49ers på hjemmebane tabte i overtid til Seattle Seahawks.

Efter 70 minutters spil viste scoretavlen 27-24 til Seattle Seahawks.

Helten blev Seahawks kicker Jason Myers, der en uge efter han brændte et afgørende field goal, sikrede Seahawks sejren med et 42 yard field goal 3 sekunder før overtiden var slut.

Kampen bølgede frem og tilbage og var præget af flot forsvarsspil fra begge sider, hvor begge forsvar kom på scoringstavlen.

Men til sidst var det Russell Wilson, der førte sine tropper til sejr efter 49ers rookie kicker Chase McLaughlin missede sin 47 yard potentielle gamewinner.