Køb NFL GamePass
Forside Video Texans i slutspillet efter skør kamp

Texans i slutspillet efter skør kamp

0

Houston Texans sikrede sig lørdag aften en plads i slutspillet, da de besejrede Tampa Bay Buccaneers med 23-20.

Med sejren vinder Texans AFC South divisionen og er dermed sikret en plads i slutspillet, uanset hvordan det går i næste uge.

I en fuldstændig vanvittig kamp, der var præget af turnovers, trak Texans det længste strå, da de afgjorde kampen med holdets fjerde interception.

Få NFL GamePass til halv pris

Buccaneers’ quarterback Jameis Winston kastede tre interceptions i første halvleg, og kastede sin fjerde med under to minutter tilbage, hvor Bucs havde chancen for at vinde kampen.

Se også: Sådan ser slutspillet ud lige nu
Se også: Stillinger i alle NFLs 8 divisioner

Også Texans quarterback Deshaun Watson havde svært ved at ramme sine egne holdkammerater. Han kastede to interceptions i første halvleg, der sluttede 17-17.

Anden halvleg blev mindre scorende, og så kun tre field goals, hvoraf Texans Kaimi Fairbairn lavede de to, som var nok til at give Texans sejren.