NFL har ikke frigivet kampprogrammet for 2022 endnu, men allerede onsdag får vi modstandere og datoer at vide for de internationale kampe.

Vi ved allerede, at Tampa Bay Buccaneers er hjemmehold, når NFL for første gang spiller en kamp i München til efteråret, men nu er det også blevet røbet hvornår… og næsten mod hvem.

I lidt en “ups” er det amerikanske konsulat i München kommet til at indikere, at Bucs vil spille deres “hjemmekamp” på Allianz Arena d. 13. november, hvilket er spilleuge 10 i NFL-sæsonen.

Modstanderen er ikke blevet afsløret endnu, men der er blevet sorteret alvorligt fra blandt mulige emner, da det også er kommet frem, at det formodentlig ikke bliver en kamp mod en NFC-modstander.

Dermed er Falcons, Saints, Panthers, Packers, Rams og Seahawks alle ude af billedet, og i stedet kan vi fokusere på de tre AFC-mandskaber, som Buccaneers har hjemmekampe mod.

Det er Kansas City Chiefs, Baltimore Ravens og Cincinnati Bengals.

Det mest sandsynlige, og det som vi allerede tidligt spekulerede i her på Gul Klud er, at det bliver Kansas City Chiefs, og at NFLs indtog i Tyskland bliver med et brag mellem Tom Brady og Patrick Mahomes.

Hvem det bliver, finder vi ud af onsdag eftermiddag dansk tid, men hvis du vil være sikker på en billet, så er det en god ide, at skrive dig på venteliste hos vores rejsepartner LA Travel nu.

Tampa Bay Buccaneers – ???
Allianz Arena, München
Søndag 13. november, 2022 (med forbehold)
Skriv dig på venteliste nu