Bears henter tiltrængt hjælp til skyttegravene

0

Bears har slået en handel af med Cleveland Browns, der sender Joe Tryon-Shoyinka til Chicago.

I kølvandet på to skuffende defensive præstation af Bears var forventningerne høje i Chicago, før transfervinduet lukkede tirsdag aften.

Men Chicago Bears lavede ikke den store defensive handel, som mange havde håbet på. I stedet nøjedes de med at hente rotationsspilleren Joe Tryon-Shoyinka fra Cleveland Browns.

Handlen indebærer, at Chicago Bears hoster op med et valg i sjette runde af 2026-draften for at få fingrene i Tryon-Shoyinka og et valg i syvende runde af 2026-draften fra Browns.

I Chicago skal Joe Tryon-Shoyinka være med til at afløse Dayo Odeyingbo, som rev sin akillessene over i niende spillerunde, og førsteårsspilleren Shemar Turner, som pådrog sig en sæsonafsluttende knæskade i forrige uge.

Joe Tryon-Shoyinka har bare medvirket på 31 defensive spil for Cleveland Browns i denne sæson, efter at han tilbragte sine første fire sæsoner i NFL for Tampa Bay Buccaneers. Den nu 26-årige defensive end blev oprindeligt valgt i første runde af 2021-draften.

Foreløbigt står Joe Tryon-Shoyinka noteret for 74 kampe i NFL med 147 tacklinger og 15 sacks som følge.

Læs også: Transfervinduet – det store overblik