Elming: Tanker fra torsdag. Come What Maye

0

Der var rent AFC East opgør, New England Patriots og New York Jets åbnede 11. spillerunde torsdag nat.

Dengang quarterbacken for Patriots hed Tom Brady, der vare det ikke usædvanligt, at Patriots førte AFC East eller var det bedste hold i NFL.

Måske skal vi bare til at vænne os til det igen, for med Drake Maye har Patriots fundet en quarterback, der udviser samme elegance og ro som Brady, og for første gang siden legenden forlod New England, har Patriots nu vundet otte kampe i træk.

Sejren på 27-14 kom i hus efter en anden halvleg, hvor de satte tingene på plads, og hvor rookie runningback TreVeyon Henderson scorede tre gange.

Den enes død, den andens brød.

Efter kun at have scoret ét touchdown i sine første ni NFL-kampe har Henderson nu scoret fem gange på fem dage.

I søndags fik han sit NFL gennembrud, da han havde 150 yards og scorede to touchdowns i sejren over Buccaneers, og det fulgte den 23-årige runnningback op endnu en flot aften, da han godt nok måtte nøjes med 93 yards på 24 boldberøringer, men scorede alle Patriots tre touchdowns.

Henderson har kun fået chancen, fordi den normale starter på runningback, Rhamondre Stevenson, er skadet, men spørgsmålet er nu, om Patriots og headcoach Mike Vrabel kan gå tilbage til Stevenson.

Henderson løb to touchdowns ind og bragte Patriots afgørende foran, da han greb et touchdown i anden halvleg.

Mike Vrabel er i spil til Årets træner

New England Patriots vandt fire kampe sidste år. Nu har de vundet ni og otte i træk. Med stort set den samme trup. Ja, faktisk sendte de et store stjerner på porten i transfervinduet, fordi de ikke passede ind i det holdets nye headcoach Mike Vrabel vil.

Efter han blev blev fyret fra Tennessee Titans, er han nu tilbage som hradcoach i NFL, vel at mærke for det hold, som han vandt tre Super Bowls med som spiller.

Kigger man på feltet til at blive kåret som Årets træner i NFL, begynder det efterhånden at tynde ud i favoritterne. Shane Steichen i Indianapolis er måske nok i førersædet lige nu, men lige bag ham kommer Mike Vrabel.

Drake Maye er i spil til MVP

Patriots vandt deres første Super Bowl, da en ukendt andenårs-quarterback fik chancen. Nu er endnu en andenårs-quarterback trådt ind på scenen, og mens Brady opnåede legendestatus og fik tilnavnet The GOAT (Greatest Of All Time), så er det for tidligt, at spå om Mayes karriere, men han har lige nu spillet sig ind i MVP feltet.

Torsdag nat ramte han på 74% af sine kast, og især på tredje og fjerde down var han imponerende, hvor den blot 23-årige quarterback ramte på 7 af sine 11 kast for 68 yards og skaffede første down seks gange.

Den offensive linje minder også om fordums tider og beskyttede Maye hele kampen. Hans evne til at føle presset, mens han står i lommen og udvise ro, inden han leverer et perfekt kast minder om… ja, sig til, hvis du er træt af at høre det… om Brady!

Hver uge her på Gul Klud kan du læse vores MVP termometer, og der er Patriots unge spilstyrer med i en lille skare, der tæller navne som Matthew Stafford og Jonathan Taylor.

Næste opgave

Patriots er som det første hold i år 9-2. Det kan Broncos også komme op på med en sejr i weekenden over Chiefs. Taber de den kamp, så ligger Patriots alene i spidsen af AFC-halvdelen.

Efter to sejre i træk faldt Jets til 2-9 efter en kamp, hvor de egentlig var fint med i første halvleg, men skød sig i selv foden flere gange.

Begge klubber har nu 10 dages pause inden næste kamp, hvor begge møder en AFC North modstander på udebane. Patriots skal et smut til Cincinnati for at møde Bengals, mens Jets skal til Baltimore for at krydse klinger med Ravens.