God jul! Henover juleweekenden spillede NFL-holdene den næstsidste spillerunde af NFL-sæsonen. Her giver fire af Gul Kluds skribenter en tanke til alle holdene og deres kamp.

Sæsonen begynder at gå på hæld, og mange af NFL-holdene har ikke længere noget at spille for. Det giver ofte chancen til ukendte spillere eller andre interessante perspektiver. Her får du en tanke til alle holdene om deres præstation i 16. spillerunde fra fire af Gul Kluds skribenter.

Tennessee Titans – Washington Redskins: 25-16

Tennessee Titans: Skaden til Jurrell Casey bliver dyr
De fleste er nok klar over, at Titans-quarterback Marcus Mariota blev skadet mod Redskins og risikerer at misse knald-eller-fald-kampen mod Colts. Men Titans mistede også sin bedste og mest værdifulde spiller for sæsonen i opgøret, nemlig Jurrell Casey. Den defensive linjemand er hjertet på Tennessees forsvar, da han både er en fremragende pass rusher og måske endda endnu bedre til at stoppe løbet. I mine øjne er Casey uerstattelig, og det bliver spændende at se, hvor meget Titans kan skjule, at de mangler forsvarsstjernen.

Washington Redskins: Josh Johnson er en hæderlig backup-quarterback
Efter flere år i sofaen blev Josh Johnson pludselig hentet ind, og efter en sæsonafsluttende skade til backup-quarterback Colt McCoy og en pinligt spillende Mark Sanchez fik Johnson først chancen fra start mod Jaguars. Uden at overbevise gjorde han nok til en Redskins-sejr og i nederlaget til Titans viste han, at han hører til i NFL. Ikke som starter, men som en pålidelig reserve. Hvis vi ser bort fra to interceptions i slutfasen, hvor Redskins jagtede en udligning, spillede Johnson over al forventning med kloge beslutninger og præcise kast. Og det var altså bag en sindssygt skadesplaget offensiv linje og uden nævneværdige våben i kastespillet.

Alexander Paaske

Los Angeles Chargers – Baltimore Ravens: 22-10

Los Angeles Chargers: Brandon Mebane tilbage med fornyet styrke
Chargers’ bedste nose tackle, Brandon Mebane, har ikke været omklædt i holdets fire forrige kampe, fordi hans førsteprioritet forståeligt nok har været hans nyfødte datter Makennas helbred. Makenna mangler nemlig en hjerteklap og har derfor gennemgået en operation.

Nu er Mebane dog tilbage, og mod Baltimore var han den bedste spiller mod Ravens’ konstante løbeangreb. Flere gange vandt han sågar over Marshall Yanda. Chargersforsvaret havde det generelt svært mod Ravens, men hvis Chargers og Ravens mødes igen i slutspillet, vil Chargers formentlig være afhængige af en gentagelse fra Brandon Mebane.

Baltimore Ravens: Matt Skura er et klassisk NFL-dilemma
En af de mest ukendte startere for Baltimore Ravens må være centeren Matt Skura. Sidste år spillede han en del kampe på højre guard, men i år fandt han en plads på center. Skura har nærmest ingen såkaldte gode kampe, og derfor er han sikkert en spiller, som Ravens gerne vil opgradere fra. Omvendt er han sjældent decideret dårlig, og derfor er han en fornuftig starter at have på en billig rookiekontrakt. Ravens nøjedes i 2018 med at drafte hans konkurrence til pladsen (Bradley Bozeman) i sjette runde, og jeg har ingen ide om, hvorvidt Ravens planlægger at erstatte Matt Skura.

Dennis Cordsen

Cleveland Browns – Cincinnati Bengals: 26-18

Cleveland Browns: Det vil være svært at give slip på Freddie Kitchens
Lige siden Cleveland Browns fyrede Hue Jackson, har holdet været strålende spillende. Ikke mindst har angrebet taget et enormt spring i den rigtige retning, og meget af æren skal krediteres den offensive koordinator Freddie Kitchens. Han har skabt et kreativt angreb, der er velpasset til Baker Mayfields kvaliteter, og Mayfield kvitterer med den ene flotte præstation efter den anden. Netop fordi samarbejdet er så velsmurt lige nu, bliver Kitchens en svær mand at fyre, og den nye cheftræner skal måske sælge sig selv på at ville beholde Kitchens.

Cincinnati Bengals: Endnu en hjernerystelse til Burfict bekymrer
I kampen mod Browns måtte Bengals’ kontroversielle linebacker Vontaze Burfict udgå, og efter kampen er det blevet bekræftet, at han har pådraget sig sin syvende hjernerystelse i karrieren. Det er et bekymrende antal, og de sidste par gange har det taget en hel del uger for Burfict at komme ovenpå igen. Når man kombinerer de mange hjernerystelser med de dårlige præstationer i år, er det fair at stille spørgsmålet, om det var sidste gang vi så Burfict på en NFL-bane?

Teis Joranger

Dallas Cowboys – Tampa Bay Buccaneers: 27-20

Dallas Cowboys: Randy Gregory spiller bedre og bedre
Randy Gregory har ikke været en gevinst for Cowboys, siden de tog ham i anden runde af draften i 2015, men nu begynder det at ligne noget for den 26-årige pass rusher. Imod Eagles for et par uger siden var han imponerende, og det var han især mod Tampa Bay. Gregory stod for et sack, der fremtvang en fumble, som Jaylon Smith scorede på, og så fik han også selv fingrene på en fumble. Derudover var han ofte inde og true Jameis Winston, og det var generelt en fin præstation.

Tampa Bay Buccaneers: Brent Grimes ser færdig ud
Mens cornerback Carlton Davis spillede en god kamp mod Cowboys, kan man ikke sige det samme om hans erfarne cornerbackkollega Brent Grimes. Den 35-årige cornerback fik en etårig forlængelse inden sæsonen, men det kan sagtens blive hans sidste kontrakt i NFL. Mod Cowboys så han færdig og uengageret ud, mens han tillod fire grebne bolde og et touchdown. Grimes ligner langt fra den spiller, han engang var, og han bør være færdig i Buccaneers.

Victor Risager

Detroit Lions – Minnesota Vikings: 9-27

Detroit Lions: Lions har et Hail Mary-kompleks
For tre år siden var det Aaron Rodgers, der slyngede en Hail Mary i endzone, som blev grebet af en tight end for et touchdown og en sejr i de sidste sekunder. Og søndag skete det for Lions igen. Denne gang forsøgte Kirk Cousins sig med et skud, da uret ramte 0 i andet quarter, og nok engang kom en tight end højst. Vikings’ Kyle Rudolph greb bolden for en scoring, der endte med at vende kampen fuldstændig på hovedet. Det kan virke som en tilfældighed, men Lions kan ikke have brugt meget tid på at træne Hail Mary-forsvar.

Minnesota Vikings: Forsvaret viser slutspilsform
Uden Golden Tate og Marvin Jones har Lions-angrebet ikke meget at byde på, men derfor var det stadig bundsolidt, hvad Vikings-forsvaret leverede. Ni point, 223 yards og 3,2 yards per spil blev Lions holdt til. Og efter pausen blev hjemmeholdet holdt fuldstændig fra fadet. Vikings-forsvarsspillerne anført af safety Harrison Smith tacklede fremragende, og det lover rigtig godt for slutspillet, hvis vikingerne altså kan kæmpe sig med dér.

Alexander Paaske

New England Patriots – Buffalo Bills: 24-12

New England Patriots: Løbeangrebet bliver afgørende for Patriots’ slutspil
Det er efterhånden ikke til at komme uden om, at Brady ikke spiller på det MVP-agtige niveau, vi kender. Om alderen trykker, eller det bare et formdyk, skal jeg ikke gøre mig til dommer over, men én ting er sikkert. Patriots kan ikke lægge alle slutspilsforhåbninger på ryggen af Brady. Løbespillet anført af Sony Michel kommer til at være meget afgørende for angrebets succes. Mod Bills kastede Brady blot for 126 yards, mens Patriots løbe for hele 273 yards (!). Uden Josh Gordon og med en Gronk langt fra fordums styrke er New Englands evne til at løbe bolden essentiel.

Buffalo Bills: Josh Allen har lang vej igen
Josh Allen har gjort positive fremskridt i sit første år i NFL. Specielt som løbende quarterback har en vist et talent, som ikke mange på positionen besidder. Men den vigtigste del, kastet, lader stadig meget tilbage at ønske. Bill Belichick sørgede for, at Allen ikke kunne undslippe lommen og flytte bolden med sine ben, og tvang ham til at forsøge at slå Patriots med kastet. Der så vi Allens tydelige begrænsninger. Han formår ikke at læse et forsvar, og han er meget upræcis. Josh Allen har et fint potentiale, men der er meget at arbejde på.

Alexander Paaske

New York Jets – Green Bay Packers: 38-44

New York Jets: Chris Herndon skal nok etablere sig som starter
Normalt regner man ikke med, at et fjerderundevalg bliver en sikker starter, men det er nøjagtig, hvad årets fjerderundevalg, tight end Chris Herndon, allerede viser klare tegn på at have gjort sig fortjent til.

Blandt en del fine blokerende tight ends har Herndon vist sig som den bedste mulighed i kastespillet, og efter weekenden gode kamp har Herndon nu grebet 38 bolde for 494 yards og 4 touchdowns, hvilket forventeligt vil stige i den kommende sæson.

Green Bay Packers: Oren Burks har ingen rolle
Oren Burks blev taget cirka 20 valg før Chris Herndon, men selvom Packers tidligt på sæsonen mistede linebackerkollegaen Jake Ryan, har tredjerundevalget alligevel ikke formået at tage en rolle på forsvaret. I søndagens kamp blev det til fire defensive snaps, selvom Burks er hurtig for en linebacker, har vi Packers indtil videre kun haft glæde af farten på special teams.

Dennis Cordsen

Philadelphia Eagles – Houston Texans: 32-30

Philadelphia Eagles: Der skal findes en bedre reserve end Vaitai
Både i 2017-sæsonen og et par gange i 2018 har Halapoulivaati Vaitai fået chancen på venstre tackle i stedet for en skadet Jason Peters. I begge sæsoner har Vaitai dog vist, at der mangler en hel del niveaumæssigt, og mod Texans blev han rundbarberet af Jadeveon Clowney. Hvis jeg var Eagles, ville jeg sørge for, at der var et bedre alternativ næste år. Om det så er den tidligere rugby-spiller Jordan Mailata eller en anden, ved jeg ikke. Men jeg stoler ikke på Vaitai længere

Houston Texans: Svært at stole på den offensive linje i slutspillet
En anden ting, jeg ikke stoler på, er Texans’ offensive linje. Deshaun Watson gør det fremragende med at kompensere for linjen, men mod Eagles var Julie’n Davenport på venstre tackle og Martinas Rankin på venstre guard begge på dybt vand for gud ved hvilken gang i år. Når vi rammer slutspillet, og Texans skal møde ligaens bedste hold, er det svært at se dem overkomme de store problemer, som deres offensive linje skaber for Deshaun Watson.

Teis Joranger

Carolina Panthers – Atlanta Falcons: 10-24

Carolina Panthers: Trænger til en oprydning på forsvaret
Udover Cam Newtons skulderskade, synes jeg også, at forsvaret har en del af ansvaret for Panthers’ kollaps i denne sæson. Gruppen som helhed er for gammel, og det trænger til en oprydning og et friskt pust inden 2019. Her tænker jeg i særdeleshed på safety-gruppen og på den defensive linje. Spillere som Mike Adams, Kyle Love, Julius Peppers og Mario Addison er alle godt oppe i årene, og Panthers bør forsøge at finde nye, yngre kræfter til at erstatte dem.

Atlanta Falcons: Takk McKinley er svær at bedømme
Anden sæson af NFL-karrieren er næsten overstået for Falcons’ førsterundevalg fra 2017, Takkarist McKinley, og jeg er stadig ikke sikker på, hvad jeg skal mene om ham. I lange perioder af de to sæsoner er han forsvundet, muligvis fordi han altid kæmper med en eller anden småskade. Men pludselig viser han en bunke lovende takter i et par kampe, som det har været tilfældet de sidste par uger. Mod Panthers havde han en lang række pressures og var konstant en kilde til uro, og det er den McKinley, som Falcons har brug for. 2019 bliver formentlig et altafgørende år for Takk. Der skal findes noget stabilitet.

Teis Joranger

Indianapolis Colts – New York Giants: 28-27

Indianapolis Colts: Darius Leonard skal stadig forbedre sig i opdækningen
Darius Leonard har haft en forrygende og meget lovende rookiesæson hos Colts. Stats kan dog snyde nogle gange, og en af grundene til, at Leonard fører ligaen i sacks, er, at han er den linebacker i ligaen som tillader flest grebne bolde og flest yards i opdækningen. Noget af det er systemet, som Colts spiller på forsvaret, da det naturligt vil lokke mange quarterbacks til at kaste kort foran linebackerne, men Leonard har stadig nogle ting, han skal forbedre i opdækningen. Specielt som sæsonen er skredet frem har nogle hold udnyttet ham en lille smule, og mod Giants tillod han 81 yards i opdækningen.

New York Giants: Evan Engram er endelig kommet i gang
Jeg ved godt, at Evan Engram greb for over 700 yards i sin rookiesæson, men sidste år mistede Giants også alle deres receivere, så Engram var eneste mand tilbage til at gribe bolde. Derudover var Engram sidste år meget ustabil og tabte et hav bolde, som han skulle have grebet. Den tendens med at tabe bolde fortsatte i starten af denne sæson, men siden Engram er kommet tilbage fra en skade her for et par uger siden, har han spillet på sit bedste niveau hidtil. De sidste tre uger har han været et pålideligt og vigtigt mål for Eli Manning, og det kan forhåbentligt fortsætte i 2019.

Teis Jornager

Miami Dolphins – Jacksonville Jaguars: 7-17

Miami Dolphins: Det er i orden at opgive Ryan Tannehill nu
I perioder af sin karriere har Ryan Tannehill vist lovende takter, og man har flere gange tænkt, at han nu tager det sidste skridt op til en over middel quarterback. Desværre er skader kommet i vejen en del gange, og den Ryan Tannehill, der er tilbage, har været skrækkelig den sidste måneds tid. Med flere skader og 30 år på bagen er det forståeligt, hvis Dolphins ser sig om efter nye alternativer til den vigtigste position i football. Næste års kan der spares 13 millioner dollars ved at cutte ham.

Jacksonville Jaguars: Calais Campbell har været forrygende igen i år
Det er ikke meget fokus, Jacksonville Jaguars har fået i deres miserable 2018-sæson, men man ikke tro, at Calais Campbell er faldet nævneværdigt i niveau. Den alsidige defensive linjemand har igen i år været et bæst, og det er mere brikkerne omkring ham og på sidelinjen, som har svigtet. Hvis han kan få et sack i sidste uge af sæsonen, vil han for andet år i træk runde 10 sacks. Imponerende så mange år den nu 32-årige defensive end har spillet på et højt niveau.

Teis Joranger

Arizona Cardinals – Los Angeles Rams 9-31

Arizona Cardinals: Fitzgerald kan ALT
Der kan ikke herske nogen som helst tvivl om, at Larry Fitzgerald skal i Fodboldens Hall of Fame, når han stopper sin karriere. Hvad enten han stopper efter denne sæson eller om flere år. Fitzgerald har været stabiliteten selv hele karrieren, og igen i år har han været sindssygt pålidelig, selvom alderen siger 35. Mod Rams var han også Cardinals’ suverænt bedste quarterback, da han på et enkelt kast ramte David Johnson for et 32-yard-touchdown, mens Josh Rosen skulle bruge hele 23 kast på at få sølle 87 yards. Fitzgerald er en legende.

Los Angeles Rams: C.J. Anderson viser, at Gurley ikke er uundværlig
C.J. Anderson blev op til Rams’ kamp mod Cardinals hentet ind fra gaden, og han kvitterede med at levere en forrygende præstation i storsejren. 20 gange løb Anderson bolden for imponerende 167 yards og et touchdown. Og det siger rigtig meget om, hvor gode arbejdsbetingelser runningbacken har i Sean McVays angreb. Selv uden Todd Gurley havde Rams absolut ingen problemer med at løbe bolden, hvilket viser, at selvom Gurley er en af de bedste runningbacks i ligaen, så er han ikke uundværlig.

Alexander Paaske

San Francisco 49ers – Chicago Bears: 9-14

San Francisco 49ers: George Kittle kan få flest receiving yards siden 2001…
Jerry Rice, Terrell Owens og Anquan Boldin har alle grebet mange bolde for San Francisco 49ers, men siden Boldins 1178 yards i 2013-sæsonen har der ikke været meget af komme efter. Med 74 yards i søndagens kamp mod Bears, strøg Kittle dog op på foreløbigt 1228 yards og dermed flest siden Terrell Owens havde 1300 yards helt tilbage i 2002-sæsonen, hvilket er en fantastisk præstation af en tight end. Formår Kittle at overhale Owens’ 2002-sæson, vil præstationen være større, men Terrell Owens præsterede 1412 yards i 2001-sæsonen, og det vil være ganske overraskende, hvis Kittle når derop.

Chicago Bears: Trubisky er ikke en Super Bowl-vindende quarterback i år
49ers har et dårligt pass rush, og mod Bears forsøgte de ikke at skabe meget ekstra pres ved at blitze, fordi de først og fremmest gjorde klogt i at være disciplinerede og så lade Bears-quarterbacken vinde med armen mod mange folk i opdækning, hvilket var en succes for 49ers. Bears er voldsomt afhængige af, at løbe- og screenspillet fungerer samt at Tarik Cohen og andre spillere bryder taklinger for at komme fremad, og selvom Bears vandt denne kamp 9-14, så tror jeg simpelthen ikke på, at Bears kan vinde tre kampe i træk mod hold, der udfordrer Trubisky til at slå dem gennem luften.

Dennis Cordsen

New Orleans Saints – Pittsburgh Steelers: 31-28

New Orleans Saints: Tedd Ginn Jr. Kan blive afgørende for Saints
Selvom Michael Thomas og Alvin Kamara var de vigtigste offensive spillere for Saints i sejren over Steelers, så sneg Ted Ginn Jr. sig alligevel op på fem grebne bolde for 74 yards. Kampen mod Steelers var Ginns første efter en længere skadespause, og han kan meget vel blive afgørende for Saints i slutspillet. Et af problemerne på Saints’ angreb har netop været, at der har manglet lidt kvalitet udover Kamara og Thomas, og her kan Ted Ginn være en bedre trussel en ukendte spillere som Keith Kirkwood og Dan Arnold.

Pittsburgh Steelers: Terrell Edmunds er blevet bedre som sæsonen er skredet frem
Jeg var personligt ikke den store fan af Terrell Edmunds i draften, og han startede også sæsonen ganske ringe. Han virkede langsom i opfattelsen og missede flere tacklinger, der kostede dyrt. De sidste tre til fire kampe har Edmunds dog leveret på et højere niveau, og mod Saints havde han et par af de spil, som vi har set alt for få af i år. Lad os håbe for Steelers, at Edmunds endelig er ved at få styr på den mentale del af spillet, så de atletiske evner kan folde sig ud.

Teis Joranger

Seattle Seahawks – Kansas City Chiefs: 38-31

Seattle Seahawks: Russell Wilson og Doug Baldwin er stadig en fantastisk duo
Russell Wilson er flere gange blevet hyldet i dette segment, og det bliver han igen. I opgøret mod Chiefs var han forrygende, men endnu vigtigere for Seahawks er, at Wilsons kemi med Doug Baldwin så ud til at være helt tilbage. Baldwin har i flere år været Wilsons foretrukne mål, men i denne sæson har forbindelsen været usikker. I søndagens opgør var forbindelsen dog helt oppe at køre, og af Wilsons 271 kastede yards var 126 af dem til Baldwin, som greb alle de syv bolde, der blev kastet hans vej.

Kansas City Chiefs: Chris Jones fortsætter med at dominere
På et forsvar, der ellers ikke er imponerende, fortjener Chris Jones al den anerkendelse, han kan få efter den sæson, han har haft hidtil. Igen imod Seahawks var han en overordentlig stor mundfuld for Seahawks’ offensive linje, og han noterede sig for 1,5 sacks, men han kunne sagtens have fået flere. Nu har han imponerende 15,5 sacks i denne sæson, og han har lavet minimum ét i de seneste 11 kampe. Kun Aaron Donald har flere sacks i denne sæson.

Victor Risager

Oakland Raiders – Denver Broncos: 27-14

Oakland Raiders: Karl Joseph modbeviser Gruden
Karl Joseph var ikke i Jon Grudens planer i starten af sæsonen, og han spillede næsten ikke i løbet af de første seks spillerunder, mens der var rygter om et trade. Et trade kom dog aldrig, og Joseph har i stedet spillet sig ind som en profil på forsvaret i Raiders i de seneste uger. Og han viste, hvad der har gjort ham til en profil mod Broncos. Joseph udnyttede sin styrke imod løbet, hvor han tacklede godt og var et lyspunkt på Raiders’ forsvar, mens han samtidig noterede sig for et sack for anden uge i træk. Han kom desuden med en attitude, som Raiders’ forsvar i den grad har manglet i store dele af sæsonen, og det er svært at forstå, hvorfor Gruden ville af med ham.

Denver Broncos: Vance Joseph må være færdig nu
Det er ikke så længe siden, at Denver havde vundet tre kampe i træk, var 6-6 og kunne komme i spil til en slutspilsplads. Sejrsstimen fortsatte imidlertid ikke, slutspilsdrømmen blev brast og i stedet har Broncos tabt de seneste tre kampe. Det betyder, at Broncos for første gang siden 1971-1972 i to sæsoner ikke har formået at vinde halvdelen af deres kampe. Og det er der især én, der kommer til at bøde for: cheftræner Vance Joseph. Joseph var fyringstruet allerede efter sidste sæson, men fik en sæson med en quarterback i Case Keenum til at rette op på det. Det har han langt fra formået, og han kan forvente en fyreseddel allerede mandag d. 31 december.

Victor Risager