Vita Vea vil væk

0

Tampa Bay Buccaneers’ defensive anker Vita Vea har ønsket en trade væk fra klubben.

Med knap syv uger til sæsonstart og en træningslejr, der begynder i dag for alle 32 NFL-mandskab, er der glæde og en sød duft af amerikansk fodbold i luften.

Men nok ikke i Tampa Bay lige nu.

Buccaneers sagde tidligt i foråret farvel til deres mange årige stjernereceiver Mike Evans, efter han valgte at skifte til San Fransisco 49ers, men nu kan holdet muligvis miste endnu en af deres store profiler.

Vita Vea, som været i klubben siden de valgte ham som den 12. spiller i draften i 2018, har nemlig bedt ledelsen om at finde en ny klub til ham. Den defensive tackle har et år tilbage af sin kontrakt, men de to parter er endnu ikke blevet enige om en forlængelse, hvorfor Vea nu vil søge mod nye græsgange, hvor han kan sikre sig en ny kontrakt.

I 2023 skrev han under på en fireårig kontrakt med klubben til knap 470 millioner danske kroner – svarende til 71 millioner amerikanske dollars.

I sine 112 kampe for Buccaneers har han leveret 35 sacks, 256 samlede tacklinger, hvoraf 48 har været for minusyards. Desuden er han blevet udtaget til to Pro Bowls.

Det er endnu uvist, hvorvidt Vea kommer til at deltage i træningslejren, eller om han kommer til at lave en såkaldt “hold out” for at presse et skifte væk fra klubben. I juni, da alle klubberne holdt deres obligatoriske minitræningslejr, valgte han at lave en “hold in”, hvor han mødte op som alle andre, men undlod at deltage i de forskellige træningspas.

Læs også: Panthers åbner træningslejr med skrækskade