Seahawks og D.K. Metcalf satte tingene på plads i NFC West, og så viste Ben Roethlisberger, at han stadig kan redde Steelers, når de er pressede. Gul Klud giver dig her en tanke til alle hold, der var i aktion i 8. spillerunde.
Chiefs og Mahomes cruiser derudaf med endnu en stærk præstation, men de halter stadig efter et ubesejret Steelers-hold i AFC. Det gør de, fordi Ben Roethlisberger beviste mod Ravens, at han stadig kan redde Steelers, når de bliver pressede.
I NFC har Seahawks taget teten med en sublim Russell Wilson og en D.K. Metcalf, der mod 49ers viste sit ekstraordinære talent. Gul Kluds skribenter har samlet en tanke til alle 28 hold, der var i aktion i 8. spillerunde.
Carolina Panthers – Atlanta Falcons (17-25)
Panthers: Hvorfor er Mike Davis forsvundet fra angrebet?
Carolina Panthers’ angreb har de seneste år været bygget op omkring runningback Christian McCaffrey, der har tilspillet sig superstjernestatus. Han er dog ude med skade, hvilket har ført til Mike Davis som starter i klubben, og det er faktisk gået glimrende. Runningbacken var sublim de første tre kampe, hvor han fik megen spilletid, alle kampe resulterede i sejre til Panthers. Davis var effektiv både i løbe og kastespillet og kendt som en stærk blokeringsspiller også. De seneste tre opgør er dog endt med nederlag til Carolina, og Davis er i højere grad blevet en blevet en marginaliseret spiller, specielt i kasteangrebet. I de tre sejre blev den 27-årige angrebsspiller kastet efter 25 gange, han greb de 22. I de tre nederlag på stribe har han grebet otte af ti bolde kastet mod ham. I kampen mod Falcons og deres dårlige forsvar blev det kun til en enkelt grebet bold. En del af det er forsvarerne, der i højere grad har rettet opmærksomheden mod runningbacken, men Panthers’ angreb burde have udnyttet Davis’ kvaliteter mere. McCaffrey er snart tilbage og det betyder en permanent mindre rolle til Mike Davis.
Falcons: Hayden Hurst er en vigtig spiller for angrebet
Jeg var en af dem, der ikke forstod, hvorfor Atlanta betalte en så høj pris som de gjorde for tight end Hayden hurst, men den tidligere Ravens-spiller har fået en stor rolle på angrebet. I sejren over Panthers var det kun Julio Jones, der spillede flere snaps end Hurst af de såkaldte skill position-spillere (receivere, runningbacks og tight ends). Den 27-årige angrebsspiller leverede ikke sin bedste indsats, idet han missede flere blokeringer og tabte en bold, han burde have grebet. Alligevel var det tydeligt, hvor central han var i offensiven og hvor meget, trænerstaben tror på ham. Hurst var utroligt bevægelig og var ofte manden, som blev sat i motion inden snappet for at afsløre forsvarets planer, men også i løbespillet, hvor han tit blev brugt som blockeren, der skulle lukke af for forsvaret på løbets bagside (hvis runningbacken løb til højre, kom Hurst fra den side af formationen, løb modsat og blokerede på venstre side). Derudover greb han fem bolde for 54 yards og tre første downs.
– Jacob Graversen
Buffalo Bills – New England Patriots (24-21)
Bills: Endelig overtog Bills tronen i AFC East… eller hvad?
Dagen hvor Buffalo Bills slog New England Patriots uden Tom Brady på holdet, der betyder at Buffalo nu har fire sejre mere i sæsonen end New England har virket så uopnåeligt langt væk i så mange år. Men nu hvor den dag endelig kom, er der dog stadig lidt malurt i bægeret. Det så ikke fantastisk ud for Bills, der ellers stod over for AFC East’s sårede løve, Patriots. Det krævede et fremragende defensivt spil af Justin Zimmer, der slog bolden løs af Cam’s hænder på det afgørende drive før Bills kunne løfte armene i vejret. Inden dag havde de ikke imponeret og Josh Allen har mistet lidt af den magi, som han havde i starten af sæsonen. Bills er dog stadig i førersædet, men det bliver en hård kamp mod Dolphins om at overtage tronen i divisionen. De to hold møder forresten hinanden i uge 17.
Patriots: Æraen er endegyldigt forbi
18 ud af 20 divisionstitler, 9 AFC mesterskaber og 6 Super Bowls. Det er facit efter 20 sæsoners total-dominans i AFC East. Patriots-fans har haft historisk meget at juble af siden Drew Bledsoe fik en hjernerystelse og indre blødninger tilbage i 2001, hvilket lige pludselig forcerede starten af den unge Tom Brady’s karriere i NFL. Brady er nu væk, mens Belichick og Patriots står over for den sværeste opgave, der findes i NFL: at finde en ny franchise-quarterback. Jeg tror hverken Cam, Hoyer eller Stidham er svaret for Patriots i fremtiden, hvorfor de nu må vende blikket mod college-talenterne for at finde deres nye mand. Ejer Robert Kraft, Belichick og Patriots-fans skal nu vænne sig til en ny virkelighed med genopbygning og formodentlig også fritid i januar, som de ikke har haft siden 2008.
– Victor Ostenfeld
Cincinnati Bengals – Tennessee Titans (31-20)
Cincinnati Bengals: Tee Higgins ligner Joe Burrows bedste ven
Jeg ville gerne rose Joe Burrow igen, for han viser igen, at han er virkelig god, men mod Titans var en anden rookie også virkelig imponerende: receiver Tee Higgins. Tidligere på sæsonen kaldte vi ham og Tyler Boyd for Bengals’ fremtid på receiver, men de er også nutiden. Især rookien Tee Higgins var velspillende mod Titans med seks receptions for 78 yards, og han lignede Joe Burrows foretrukne kastemål, og han voldede Tennessees cornerbacks store problemer. Det kan blive en farlig duo over de næste mange år i Cincinnati.
Tennessee Titans: Hvad laver pass rushet?
Titans’ forsvar har været pænt skuffende i år, og det skyldes dels pass rushet. Med spillere som Jadeveon Clowney, Jeffery Simmons, Harold Landry og flere er der egentlig talent nok, men problemet er, at de simpelthen ikke producerer. Mod Bengals stod de over for en utrolig decimeret offensiv linje (der i forvejen var dårlig), og selvom de fik lagt pres på Joe Burrow et par gange i løbet af kampen, var præstationen langt under middel. Især Harold Landry og Jadeveon Clowney missede nogle spil, hvor de skulle nedlægge den unge quarterback, men ikke gjorde det. Man kan også klage om mange andre ting på forsvaret, hvor der er meget få lyspunkter i øjeblikket.
– Victor Risager
Cleveland Browns – Las Vegas Raiders (6-16)
Browns: Bill Callahan er en mesterlig træner
Der var ikke meget positivt at sige om Browns i denne kamp. Forsvaret kunne ikke stoppe meget, David Njoku fortsatte med at tabe bolde og Baker Mayfield kaster stadigvæk primært bullet-kast. En ting, der dog virkede, og som generelt har virket i år, var den offensive linje. Den gav igen og igen Mayfield god tid, og sørgede for, at QB’en kun blev ramt to gange i løbet af kampen. Mayfield hjalp til med fin bevægelse i lommen, men der mangler han stadigvæk et stykke, da han alt for ofte bryder ud af lommen – og det er han bare ikke atletisk nok til at gøre så tit. Meget har ændret sig på Browns offensive linje siden sidste år, men der skal simpelthen sættes fokus på Bill Callahan. Hans arbejde har været fabelagtigt og han er en offensiv linje legende.
Raiders: Viste, at de kunne vinde grimt
Det var vitterligt ikke en køn kamp. Vejret var en stor faktor, særligt efter halvleg, og det var tydeligt, at Derek Carr havde svært ved at flytte bolden. Det var generelt bare svært at finde noget positivt ved kampen. Men Raiders formåede dog at trække luften ud af ballonen langsomt og sikkert. De havde tre drives, der afgjorde kampen – alle tre tog over otte minutter og sluttede med point. Det skete primært på baggrund af løbespillet, hvor Josh Jacobs, Devontae Booker og Derek Carr alle havde en solid kamp på de rigtige tidspunkter. Den offensive linje holdt også David Carr rimeligt ren kampen igennem. Det var muligvis årets kedeligste kamp, men det er også okay at vinde kedeligt og grimt.
– Anders Kaltoft
Detroit Lions – Indianapolis Colts (21-41)
Lions: Kan Marvin Jones fortsætte de seneste, positive takter?
Den foreløbigt altoverskyggende angrebsprofil for Detroit Lions, Kenny Golladay, måtte udgå med en hofteskade i opgøret mod Indianapolis Colts. I stedet trådte den rutinerede Marvin Jones i karakter og greb to touchdowns, som bidrog til at holde Lions inde i en ellers ulige kamp. Marvin Jones var (… og er) på vej til at have sin foreløbigt dårligste sæson i NFL siden 2012 – og derfor var det tiltrængt at se den 30-årige receiver på scoringstavlen. I forrige uge greb Jones også fem bolde for 80 yards – og tilsammen giver præstationerne håb om, at han kan opretholde niveauet fremadrettet.
Colts: Forsvaret overrumplede Matthew Stafford
Der var høje forventninger til Indianapolis Colts’ forsvar inden sæsonen, og det ser i stigende grad ud til, at de formår at indfri dem. I søndagens overbevisende sejr over Detroit Lions var særligt Colts’ forreste syv spillere altoverskyggende. Ifølge Pro Football Focus blev Matthew Stafford sat under afgørende pres på 38 pct. af kampens spil, mens Tyquan Lewis, Denico Autry og Darius Leonard kombinerede for fem sacks. Colts’ defensive linje neutraliserede også Lions’ løbeangreb, som kun producerede 29 (!) yards. Dermed kan vi roligt konstatere, at Colts’ forsvar vandt kampene i skyttegraven, hvilket blev udslagsgivende.
– Nicholas Jørgensen
Green Bay Packers – Minnesota Vikings (22-28)
Packers: Er i underskud på muskelkraft
På papiret har Packers et godt hold med gode spillere på de vigtige positioner. De har vundet nogle gode sejre i sæsonen, men har haft problemer i deres to seneste spilleuger, der er endt med nederlag. De blev kørt over af et stærkt Buccaneers-mandskab for to spilleuger siden, mens Vikings og især Dalvin Cook var for stor en mundfuld på Lambeau Field i weekenden. Sammenholdt med de to kampe fra sidste sæson mod 49ers, hvor Packers heller ikke kunne stå fysisk imod, begynder der at tegne sig et billede af et hold, der har svært ved at vinde kampene i skyttegravene. Deres dygtige venstre tackle, David Bakhtiari, var ude med en skade mod Vikings, hvilket var et stort slag, men Packers bliver nødt at lære at vinde mod fysiske hold, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at vinde Super Bowl denne sæson.
Vikings: Sæsonen lever
Der er kommet forlydender om, at NFL overvejer at udvide slutspillet til 16 hold, hvis flere kampe bliver udskudt eller ligefrem aflyst på grund af coronavirus. Det kan komme hold som Vikings til gode, da de lige pludselig kan se et lys af håb i horisonten efter weekendens stærke sejr over Packers. Dalvin Cook er fantastisk og på trods af de sløje resultater i denne sæson har head coach Mike Zimmer altså ført Vikings langt i slutspillet i tidligere sæsoner med Case Keenum og Kirk Cousins som quarterbacks. Derudover er talentmassen også god nok til at kunne gøre sig gældende i de fleste kampe, hvorfor de lilla helte ikke helt skal opgive 2020-sæsonen endnu.
– Victor Ostenfeld
Kansas City Chiefs – New York Jets (35-9)
Chiefs: Patrick Mahomes leverede sin bedste præstation i 2020
Nuvel, det var på en billig baggrund, men Patrick Mahomes leverede sin foreløbigt bedste præstation i 2020, da Kansas City Chiefs tilintetgjorde New York Jets med 35-9. Mahomes ramte på 31 af 42 kast for 416 yards og fem touchdowns. Dertil var det afgørende, at den offensive linje fandt fodfæste, hvilket var til trods for, at Mitchell Schwartz sad over med rygsmerter. Hvis Patrick Mahomes kan opretholde niveauet i de kommende uger, er det et spørgsmål om tid, før Chiefs er tilbage i førersædet i kampen om AFC.
Jets: Løbeangrebet er et beskedent lyspunkt
I sidste uge beskrev vi, hvordan Frank Gore stadigvæk klør på og leverer på et højt niveau – hans 37 år taget i betragtning. Det lykkedes også for New York Jets’ angreb at holde dette opgør tæt i første halvleg, hvori Jets producerede 157 offensive yards og kontrollerede boldbesiddelsen med 17:44 til Chiefs’ 12:16. I det lange løb var der ikke meget at stille op, men både Frank Gore, La’Mical Perine, Ty Johnson og selv Sam Darnold viste, at løbeangrebet kan fungere nogenlunde. Ja, vi er ude i detaljerne for at finde lyspunkter i New York Jets’ ellers rædderlige sæson.
– Nicholas Jørgensen
Miami Dolphins – Los Angeles Rams (28-17)
Dolphins: Linebackerne førte an på en strålende dag for forsvaret
Er det her Dolphins-forsvar reelt et af ligaens bedste? Miami har leveret strålende spiller tre kampe i streg, hvor 49ers, Rams og Jets har fået ørerne i maskinen. Det mest positive er, at forskellige kæder har været ansvarlige for det gode spil. Mod Rams var det holdets linebackere, Kyle Van Noy, Elandon Roberts og Andrew Van Ginkel, der lagde standarden. Linebackerne havde til sammen otte defensive stops og fem presures, to vattede bolde og Van Ginkel burde have haft en interception som han på pinlig vis, men han gjorde det godt igen med et vigtigt block på Jakeem Grants special teams touchdown. Derudover var spillerne sikre i deres tacklinger og leverede nogle toneangivende hits
Rams: Horribel kamp fra Jared Goff
Los Angeles Rams led et overraskende nederlag til Miami Dolphins, og en stor del af skylden skal placeres på quarterbackens skuldre. Jared Goff leverede en af de ringeste præstationer fra en ellers god quarterback de seneste år. Los Angeles’ styrmand kunne ikke håndtere det pres, som Miami-forsvaret sendte mod ham, og trods han ikke fik megen hjælp fra linjen, så lavede han den ene forfærdelige beslutning efter den anden. På den ene side havde han fire turnovers (to interceptions og to fumbles), men Dolphins tabte faktisk to sikre interceptions udover disse. De første tre quarters bød også på en ikke-eksisterende præcision på en række kast, og først efter en masse betydningsløse completions i fjerde quarter endte Goff med at ramme på mere end 50% af sine kast I kampen. Det er en ommer.
– Jacob Graversen
Baltimore Ravens – Pittsburgh Steelers (24-28)
Ravens: Steelers blev out coached, men Lamar var for dårlig
Sikke et bittert nederlag for Baltimore Ravens. Langt hen ad vejen lignede de det bedste hold, og Steelers havde i kampen generelt intet svar på Ravens’ option-løbeangreb, mens Ravens-forsvaret generelt holdt Roethlisberger og kompagni fint i skak. På alle parametre virkede Ravens bedre forberedte, og de vandt, i min optik, klart det taktiske spil. I sidste ende var det bare ikke nok, da Lamar Jackson simpelthen spillede for dårligt. Jackson har i år bare ikke haft samme rytme, som han havde i 2019, og mod Steelers var han en omvandrende turnover-risiko. Jacksons beslutningstagen og præcision i kastespillet var virkelig skidt, og hans turnovers var den primær grund til, at Ravens ikke scorede væsentligt flere point. Ravens har et fantastisk talentfuldt hold, men de skal finde ud af, hvorfor Lamar Jackson ikke fyrer på alle cylindre i de her uger.
Steelers: Big Ben er stadig Steelers’ primære win condition
Spørgsmålene vedrørende Ben Roethlisbergers niveau var store og mange inden sæsonen begyndte. Den 38-årige quarterback beviste dog mod Ravens, at han stadig er manden, der kan vende skuden, hvis Steelers er i problemer. Selvom han ikke længere har en fantastisk arm til at flytte bolden med mange dybe kast, så har han i år vist sig som en fantastastisk offensiv maestro. I anden halvleg spredte Steelers Ravens-forsvaret ud med mange formationer med fire og fem receivere på banen, og så lod de ellers Big Ben bruge sin spilintelligens til at fordele bolden rundt til holdets våben. Det gjorde han på mesterlig vis, og mentalt spiller Roethlisberger på et virkelig højt niveau i år. Fejlene er få, og effektiviteten i Steelers’ short passing-angreb er godt, når holdet ellers tør at overlade tøjlerne til gode gamle Big Ben.
– Teis Joranger
Denver Broncos – Los Angeles Chargers (31-30)
Broncos: Drew Lock var ufatteligt ringe i tre quarters, men skarp i ét
Det så ikke godt ud for Broncos i de første tre quarters. Da vi nåede halvlegen, havde Drew Lock sølle 58 yards i luften og da tredje quarter sluttede, var han ikke over 100 yards og én interception. Men fjerde quarter var en helt anden sag. Han gik 14/18, hvoraf den ene incompletion var et spike, for 155 yards og tre touchdowns. Det er den type indsats, som Broncos har brug for, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at nå slutspillet.
Chargers: Herbert og Williams er ved at finde rytmen
Forbandelsen, der har fulgt Chargers i over et årti, forsvandt ikke med Rivers. De formår stadig at tabe kampe, som de ikke burde. Det skulle have været en sejr med en 14 points føring, da fjerde quarter begyndte. Det skete ikke, men hvordan nåede de så det forspring. Det gjorde de bl.a. fordi Justin Herbert og Mike Williams ser ud til at have fundet hinanden. Williams sluttede kampen med fem grebne bolde for 99 yards og ét touchdown. Den sidste kamp, hvor Wiliams var med, var mod Saints i uge fem, hvor han ligeledes greb fem bolde, dog for 109 yards og to touchdowns. Hvis Herbert og Williams fortsætter med at udvikle deres forbindelse, kan de blive et godt makkerpar i mange år frem.
– Anders Kaltoft
Chicago Bears – New Orleans Saints (23-26)
Bears: Har fundet et spændende talent i Mooney
På et ellers lidt trist Bears-angreb er det værd at fremhæve årets rookie-receiver Darnell Mooney. Femterundevalget har fra første spilleuge gjort sig fortjent til spilletid, og det bliver mere og mere tydeligt, at han har talentet til at blive et stærkt våben i ligaen. Mooneys fart var hans store salgspunkt i college, men han har i år flere gange vist en stribe ekstra dimensioner på sit spil. Mod Panthers og Rams viste han en evne til at gå op og hente højt-kastede bolde, og han tidligere vist sin fart på motions og korte krydsningsruter. Mod Saints vi fik så set hans fart dybt, da han greb en vigtig bold fra Foles i midten af banen. Kort sagt har Mooney i de første otte uger vist, at han kan vinde på alle niveauer af banen og på en række forskellige typer af spil. Jeg glæder mig meget til at følge hans udvikling, og jeg tror meget på ham.
Saints: Ramczyk og Armstead imponerede
Det var ikke nogen blændende kamp fra Saints’ angreb, men mod et godt forsvar, er det ikke let, når receiver-gruppen er hårdt ramt af skader og sygdom. Jeg vil dog gerne fremhæve Saints’ to tackles. Mod Bears’ forrygende edge rush-duo med Khalil Mack og Robert Quinn, var Terron Armstead (venstre tackle) og Ryan Ramczyk (højre tackle) tæt på fejlfri. Når Saints var i problemer på den offensive linje, skyldtes det primært indvendigt på linjen, hvor rookie Cesar Ruiz havde problemer, men at Ramczyk og Armstead kunne lukke ned for Mack og Quinn i så høj grad var imponerende. Når den tackle-duo er skadesfri, skal man lede længe efter en duo på samme niveau i NFL lige nu.
– Teis Joranger
Seattle Seahawks – San Francisco 49ers (37-27)
Seahawks: DK Metcalf er ekstraordinær
Vi er halvvejs gennem sæsonen, og det er på tide, at DK Metcalf bliver hyldet i denne klumme. Den unge receiver er simpelthen et monster, og det beviste han mod 49ers. Seattle have startvanskeligheder mod divisionsrivalerne, men så fik de gang i holdets nye stjerne. Metcalf endte kampen med 12 grebne bolde for 161 yards og scorede to touchdowns. Han brugte sine absurde fysiske kvaliteter til at score begge sine touchdowns, men alligevel var de ganske forskellige, hvilket blot er beviset på, hvor god han kan blive. Det første touchdown var på et mellemlange kast over midten, hvor cornerbacken står langt væk for ikke at blive slået dybt, Metcalf starter, accelererer og cutter ind i banen, cornerbacken falder, Metcalf griber bolden centralt på banen og kan løbe fra hele 49ers-forsvaret uagtet deres placering. På receiverens andet forsvar bruger han sin massive krop til at skærme cornerbacken af på en kort slant i end zone, 49ers-spilleren hænger på Metcalf, begår en klar pass interference, men det påvirker ikke Seattles unge guldfugl. Med Metcalf, Lockett og Wilson i topform er Seahawks svære at stoppe
49ers: Er tiden løbet fra Jimmy G?
I San Francisco er der efterhånden behov for at tage tilløb til et stort spørgsmål, er Jimmy Garoppolo holdets fremtidige quarterback? Jimmy G var styrmanden, da 49ers sidste år spillede sig i Super Bowl. I Shanahan-æraen har holdet med Jimmy G som quarterback vundet 24 kampe og tabt ni, uden ham har de vundet fem og tabt 21. 49ers er ufatteligt skadesramte og quarterbacken har selv døjet. Alligevel er der ingen vej udenom, at Garoppolo har været dårlig i år og det blev udstillet mod Seattle. Seahawks har haft et af ligaens værste forsvar i år, men med en dårlig ankel var det ingen sag for forsvaret at sacke Garoppolo tre gange. Quarterbacken havde problemer med bevæge sig grundet en skade, men formåede på ingen måde at straffe de mange blitzes Seattles middelmådige forsvar kom med, inden han udgik af opgøret i tredje quarter ramte han på 11 af 16 kast for sølle 86 yards og en grim interception. De spørgsmål der er blevet stillet Garoppolos armstyrke og armtalent kan efter de seneste to ugers dårlige præstationer igen dukke frem. Da Nick Mullens kom ind scorede holdet på tre angrebsserier i træk og formåede at bringe spænding ind i kampen. Efter denne sæson kan 49ers skille sig af med den dyre Garoppolo uden de store økonomiske omkostninger, og det skal holdet til at overveje seriøst. Bundniveauet for quarterbacken er for lavt. Skader eller ej, så er det efterhånden svært at tro på, at han er manden, der kan føre holdet til de helt store sejre på dage, hvor det ikke kører for resten af holdet.
– Jacob Graversen
Philadelphia Eagles – Dallas Cowboys (23-9)
Eagles: Eagles’ pass rush afgjorde divisionsopgøret
Det var en hård aften for Dallas Cowboys’ upåagtede quarterback Ben DiNucci, der blev lagt under et konstant pres af Philadelphia Eagles’ syv forreste spillere. Presset resulterede bl.a. i, at DiNucci tabte to fumbles og blev sacket tre gange. Det skulle vise sig kampafgørende, da Eagles’ safety Rodney McLeod opsnappede en fumble op og returnerede bolden til den forseglende scoring. Men det var også nødvendigt, at Eagles’ forsvar satte sig i respekt, da Carson Wentz nåede sit foreløbige lavpunkt i 2020 med fire turnovers mod det upåagtede Cowboys-forsvar, som ellers har tilladt suverænt flest point i NFL i år (33,2 pr. kamp). Yikes!
Cowboys: Dak Prescott kan grine hele vejen til banken
Forventningerne var høje til Dallas Cowboys, men nu ser sæsonen ud til at lakke mod enden, nærmest inden den var begyndt. Cowboys lever ganske vist fortsat i kampen om divisionstitlen – til trods for, at de er 2-6, hvilket er tragikomisk – men angrebet er faldet sammen uden Dak Prescott bag center. Det blev understreget på ny mod Philadelphia Eagles, hvor Cowboys’ angreb producerede sølle 265 yards og ni point. Samlet set kan vi konkludere, at Dak Prescott – i hvert fald personligt – er den helt store vinder af Cowboys’ forfald. Der var flere kritiske røster, som proklamerede, at enhver kunne lede Cowboys’ angreb til succes – men det har vist sig langt fra at være tilfældet. Derfor kan Dak Prescott grine hele vejen til banken, når han får forhandlet sin længeventede kontraktforlængelse på plads.
– Nicholas Jørgensen
New York Giants – Tampa Bay Buccaneers (23-25)
New York Giants: Giv noget kærlighed til James Bradberry
Der er ikke meget at råbe hurra for hos New York Giants. Godt nok leverede de en fin indsats, men Daniel Jones var i gavehumør i bedste Jameis Winston-stil, hvilket kostede dyrt. På den positive side vil jeg dog fremhæve cornerback James Bradberry, der har været yderst velspillende indtil videre i sæsonen, og som igen var fremragende i de første to quarters – blandt andet med et flot ‘pass break up’ på Mike Evans. Så glemmer vi, at Bradberry var knap så heldig i anden halvleg – ligesom resten af Giants-mandskabet. Bradberry er sammen med Jabrill Peppers, Leonard Williams og Blake Martinez med til at sikre, at forsvaret ikke er helt håbløst.
Tampa Bay Buccaneers: Ikke det samme angreb uden Godwin
Buccaneers vandt med nød og næppe en kamp, som de aldrig burde have problemer i. Hverken defensiven eller offensiven var på toppen, og angrebet er jeg lidt bekymret for på Bucs’ vegne her på den korte bane. Chris Godwin var igen ude – denne gang grundet en fingerskade – og angrebet dykker bare i niveau, når han ikke er med. Godwin er bare en relativt komplet receiver, som er guld værd for Brady i alle situationer, og derfor var manglen af super-receiveren tydelig mod Giants. Godwin er umiddelbart allerede i spil til MNF-kampen mod Saints, men han kan også være ude i længere tid. Det er et interessant perspektiv for de kommende kampe – og det betyder måske en betydende rolle til Antonio Brown meget snart.
– Alexander Paaske
