Gardner Minshew begynder at ligne fremtiden, Stefon Diggs viser klassen og Dan Quinn må endnu en gang stå til ansvar for et pinligt nederlag. Det er blot nogle af de observationer, Gul Kluds skribenter har gjort sig oven på anden spillerunde af 2020-sæsonen.

Eagles og Vikings er i krise, mens Raiders og Rams ser velspillende ud. Anden spillerunde bød på masser af spændende resultater og ting, der er værd at bemærke.

Gul Kluds skribenter har set de 16 kampe og kommer her med en observation til alle hold og deres præstation i anden spillerunde.

Cincinnati Bengals – Cleveland Browns (30-35)

Bengals: Burrow skal altså også passe på sig selv
Sidste uge havde vi fokus på, hvordan den offensive linje ligner et stort problemfelt i Cincinnati, også i denne sæson. Den konklusion holder ved efter nederlaget til Cleveland, men holdets fremtidshåb på quarterbackpladsen skal også blive bedre til at beskytte sig selv. Joe Burrow spillede en fin kamp og viste af og til stor modenhed i sine beslutninger, men førstevalget i dette års draft tog også en række kedelige chancer. Quarterbacken er en dygtig atlet, men man laver altså ikke bare lige et spin move på en forsvarsspiller, medmindre man hedder Lamar Jackson. Den slags spil skal han eliminere, ligesom han ikke skal kaste sig med hovedet først når han scrambler og passe på at holde for bolden for længe i RedZone, der var flere eksempler på den slags i nederlaget til Browns. De chancer er der ikke råd til at tage, som holdets redningsmand.

Browns: Chubb og Hunt er ligaens bedste runningbackduo
Der er flere gode runningback-duoer i NFL, men det er svært at andre, der er lige så dygtige og dynamiske, som den gruppe de har i Cleveland. Det var et faktum, de slog fast i kampen om Ohio. De to runningbacks stod for fire af holdets fem touchdowns og producerede 234 af holdets 434 yards, altså mere end halvdelen af den samlede produktion. Imponerende. Nick Chubb er en af ligaens mest fysiske runningbacks, hurtig, bevægelig og ufatteligt vanskelig at tackle, Hunt besidder også evner inden for de områder, men brillerer ofte i kastespillet. Den slags alsidighed passer perfekt til holdets nye cheftræner, Kevin Stefanski, der bruger løbespillet og flere runningbacks som fundamentet i sin offensive filosofi. Duoen var særdeles seværdig i sejren over Bengals.

– Jacob Graversen

Jacksonville Jaguars – Tennessee Titans (30-33)

Jaguars: Har “Overskægget” nu bevist sig som en franchise-QB?
Gardner Minshew og hans snart ikoniske overskæg bliver ved med at levere på et højt niveau, ligesom han gjorde sidste år. På trods af hans gode præstationer i 2019 var der stadig mange iagttagere, der beskyldte Jaguars for “at tanke” inden denne sæson. De var favorit hos bookmakerne til topvalget i næste års draft, hvorved Jaguars kunne drafte QB og college-stjerne, Trevor Lawrence. Men Minshew er ikke interesseret i at miste sit job til Lawrence i 2021. Han har derimod lagt kraftig billet ind på titlen som Jaguars’ franchise-QB med sit imponerende niveau. Vi nærmer os det punkt, hvor hans præstationer ikke længere kan være tilfældige, og Jacksonville kunne meget vel have fundet deres mand langt ude i fremtiden.

Titans: Beviste de kan vinde som et typisk tophold
På vej ind til ugens kamp havde Jaguars alt at vinde og intet at tabe. De spillede frisk til, og var faktisk bedre end Titans. Men når det kom til stykket, viste Titans koldblodigheden og rutinen ved at vinde en tæt og sprængfarlig kamp 33-30. Tannehill var effektiv med fire TDs på 18 grebne bolde, og han førte dem i field goal-afstand, så Gostkowski kunne sparke kampens sidste tre point på tavlen. Derefter leverede forsvaret den afgørende interception på midten af banen, der endegyldigt lukkede kampen. Det var på ingen måder den mest komplette kamp fra Titans’ side, men de trak en vigtig sejr i land mod et hold fra divisionen. Det er sådanne kampe, som ægte tophold vinder, hvilket jeg godt mener vi kan kalde Tennessee Titans efter den flotte sæson sidste år.

– Victor Ostenfeld

Carolina Panthers – Tampa Bay Buccaneers (17-31)

Panthers: Hvor skal presset komme fra?
Der var mange spørgsmål omkring Panthers op til denne sæson, og ét af dem var omhandlede forsvaret – hvem skal sacke quarterbacken? Det er et spørgsmål, der efter søndagens kamp mod Tampa Bay stadig mangler at blive besvaret. Kun fem gange formåede Panthers at presse Tom Brady, der i sidste uge blev presset 13 gange i kampen mod Saints. Givet, at Saints har en noget bedre linje, men Trey Hendrickson, der drev gæk med Donovan Smith, er ikke ligefrem en superstjerne. Brian Burns, som holdet draftede i første runde sidste år, fører holdet lige nu, men har kun presset modstanderens quarterback tre gange. Så er det lidt ligemeget, at forsvaret var gode i mod løbet, for det handler om sacks og turnovers i den kasteglade NFL.

Buccaneers: Godt og skidt i løbespillet
Bruce Arians eksperiment med at starte Ronald Jones ser ud til at have nået sin ende. Godt nok scorede han kampens første touchdown på et 7-yard løb, men det var også hans længste, og sluttede med sølle 23 yards på syv løb. Leonard Fournette var en smule bedre, men Tampa havde hele kampen igennem problemer med at få løbespillet til at fungere. Ofte formåede Panthers at stoppe løbet, og det så anæmisk ud på tæt på samtlige carries. Fournette endte med 103 yards på 12 løb, men traditionen tro fik han dog polstret sine stats med et langt løb mod slutningen, da han lukkede kampen med 46 yard touchdown. På den positive side så løbeforsvaret igen solidt ud, da det holdt McCaffrey til kun 59 yards inden han udgik med en skade i slutningen af kampen.

– Anders Kaltoft 

Denver Broncos – Pittsburgh Steelers (21-26)

Broncos: Hvor skal pass rushet komme fra?
Det er hårdt for Broncos med de mange skader, og de første to kampe har allerede vist os, hvor vigtig Von Miller er. Selv medregnet Millers fravær var jeg dog lidt skuffet over Broncos’ pass rush i kampen mod Steelers. Pittsburghs offensive linje stillede med en helt ny højreside til kampen, og den indeholdt blandt andet debuterende rookie Kevin Dotson. Alligevel fik Denver ikke lagt ret meget pres på Ben Roethlisberger, og det var svært at spotte, hvor pass rushet skulle komme fra. Jurrell Casey er en fin spiller, men han kan ikke længere dominere. Bradley Chubb er tydeligvis stadig kun ved at finde sig selv efter sin alvorlige skade, der holdt ham ude næsten hele sidste sæson. Dre’Mont Jones har haft en skuffende start på sæsonen, inden han nu også er blevet skadet. Alt i alt virker pass rush-potentialet bare lavt lige nu, og det kommer til at give Denver problemer i længden, frygter jeg.

Steelers: Fichtners konservative spilkald kommer til at koste på et tidspunkt
Rookie-guard Kevin Dotson fortjener stor ros for sin debut, men som den lidt pessimistiske type, jeg er, bliver jeg nødt til at påpege, hvordan Randy Fichtners playcalling er et problem, før den taber holdet en kamp. Mod et backup quarterback-anført Denver-hold lod Steelers alt for længe Broncos hænge ved, fordi angrebet gik i stå. Den tendens var der også i den første uge mod Giants, hvor starten af kampen var meget sløv. Efter min mening har Randy Fichtner kaldt alt for mange stokkonservative spil, og det har gjort angrebet ineffektivt. Steelers har løbet bolden alt for meget på tidlige downs, kastet alt for mange screens og korte kast, og det har ofte sat dem under pres på tredje downs. Måske har holdet ønsket at give Roethlisberger en forsigtig start, men playcalling-tendenserne har været dårlige, og de skal forbedres, hvis man vil bide skeer med Ravens i divisionen.

– Teis Joranger

Los Angeles Rams – Philadelphia Eagles (37-19)

Rams: Robert Woods er angrebets nøglespiller
Statistisk set havde Tyler Higbee og Cooper Kupp nok bedre kampe, men det var en fornøjelse at se den alsidighed Robert Woods bidrog med, og derfor mener jeg, at han beviste, at han er holdets offensive nøglespiller. Receiveren, der netop har underskrevet en kontraktforlængelse, greb blot to bolde for 14 yards, men bidrog også med tre løb for 19 yards og et touchdown. Woods leverede derudover også en lang række solide blokeringer og veteranens mange kvaliteter er med til at gøre angrebet uforudsigeligt. 

Eagles: Linebackerne er elendige
Sikke et grimt nederlag for Philadelphia, foruden en flot præstation fra Lane Johnson, var der ikke meget at råbe hurra for. Værst så det ud for holdet linebackere, der blev kogt, steg og brændt i både opdækningsspillet og løbeforsvaret. Duke Riley og Nathan Gerry var inden sæsonen set som et svagt punkt, og den kedelige forventning levede de op til mod Rams. Los Angeles havde en flot dag angrebsmæssigt, og uanset hvilken type spil de kaldte, så de to linebackere fortabte ud. Eagles har haft en umådeligt skuffende sæsonstart og der er ikke meget, der tyder på bedring i fremtiden.

Jacob Graversen

San Francisco 49ers – New York Jets (31-13)

San Francisco 49ers: Jordan Reed ligner sig selv igen
No Kittle, no problem? Det er måske så meget sagt, men imod NFLs måske dårligste hold kunne Jimmy Garoppolo og kompagni klar sig fint, og tight end Jordan Reed lignede pludselig den spiller, han var for år tilbage. Den 30-årige tight end har døjet med skader, men har var fremragende mod Jets, og safety Marcus Maye så ofte rundtosset ud, når han skulle dække Jordan Reed. Tight enden sluttede kampen med syv receptions for 50 yards og to touchodowns. 

New York Jets: Quinnen Williams er et lille lyspunkt
Jeg var meget i tvivl om, hvad jeg skulle skrive her, fordi stort set alt så skrækkeligt ud for New York Jets, der igen lignede NFLs dårligste hold. Men der var en spiller, der flere gange markerede sig positivt: Quinnen Williams. Andenårsspilleren havde sin måske bedste kamp i NFL mod 49ers, hvor han et par gange gode det onde ved sin direkte oppasser, Laken Tomlinson, og noterede sig for to sacks og to tackles for loss. Jets har svært ved at lægge pres på modstandernes quarterback, men hvis Quinnen Williams kan fortsætte sådan her, kan det være et lille lyspunkt. Han så desuden også godt ud i løbespillet. 

– Victor Risager

Buffalo Bills – Miami Dolphins (31-28) 

Miami Dolphins: Mike Gesicki har enormt potentiale
Allerede i fjor så vi prøver på Mike Gesickis talent og evne til at gøre ondt på modstanderne i kastespillet. I opgøret mod Buffalo Bills fik Mike Gesicki så sit endegyldige gennembrud, da han greb otte bolde for 130 yards og et touchdown. Og det var langt fra lette bolde, som han hev ind – eksemplificeret på et spektakulært spil, hvor Gesicki greb bolden med én hånd, hvor Ryan Fitzpatrick ellers kastede bolden for højt og bagved ham. Mike Gesicki har et enormt potentiale og det bliver interessant at følge ham, når Tua Tagovailoa overtager tøjlerne i Miami.

Buffalo Bills: Stefon Diggs viste sin klasse
Efter en relativt stille debut viste Stefon Diggs sin klasse frem mod Miami Dolphins’ secondary, der er blevet opgraderet gevaldigt i løbet af foråret. Diggs greb otte bolde for 153 yards og et touchdown, hvortil han var afgørende for Bills’ sejr. Nu bliver det spændende at se, om Stefon Diggs og Buffalo Bills’ angreb fastholder det høje niveau, når de møder Los Angeles Rams i tredje spillerunde, eller om de flotte resultater simpelthen er kommet på en billig baggrund mod ringe spillende modstand.

– Nicholas Jørgensen

Minnesota Vikings – Indianapolis Colts (11-28)

Vikings: Ngakoue viste prøver på sine evner
Vikings som helhed ser ganske ringe ud, og der er ikke mange positive ting at sige om de første to uger. Nytilkomne Yannick Ngakoue viste dog prøver på de evner, der fik Vikings til at sende et par draftvalg til Jaguars for Ngakoues talenter. Mod en normalvis dygtig tackle, Anthony Castonzo, lavede Ngakoue et sack og var inde og lægge pres på Rivers tre gange yderligere. Når Danielle Hunter forhåbentligt snart er tilbage, så bør Vikings trods alt have en stærk pass rush-duo, der måske kan maskere nogle af de holdets andre problemer.

Colts: Goddag til Mo Alie-Cox, ser vi mere til ham fremover?
Colts’ normale starter på tight end, Jack Doyle, var skadet, og det gav mulighed for en større rolle til Mo Alie-Cox. Den tidligere basketballspiller greb i høj grad chancen, og han leverede over 100 yards på fem catches. Hans spændende kombination af størrelse og fart ligner et våben, som Colts bestemt bør benytte mere i fremtiden – også når Doyle er tilbage. Det bør kunne hjælpe Rivers, der altid har været glade for at have en stor tight end at kaste bolden til. 

– Teis Joranger

Detroit Lions – Green Bay Packers (21-42)

Lions: Will Harris har været en omvandrende katastrofe
Der er mange ting galt med Lions’ forsvar, men i de første to kampe har især én mand konsekvent set skidt ud. Safety Will Harris blev valgt i tredje runde i 2019-draften, og hans rookiesæson var egentlig ikke skidt. I år har han dog været en omvandrende katastrofe og er skyld i flere store spil mod Lions’ forsvar. Han har taget mange utroligt dårlige vinkler til bolden, og han virker til at mange fysisk og fokus i sit spil lige nu. Hvis ikke han snart retter op på skuden, så forventer jeg snarligt, at han begynder at spille færre snaps. Ikke at alternativerne er særligt inspirerende…

Packers: Langsom start på sæsonen for pass rushet
Angrebet og Aaron Rodgers har set flyvende ud fra sæsonstart, men der er stadig flere ting, der kan forbedres på forsvaret. Jeg har især undret mig lidt over, at pass rushet har været lidt sløvt i perioder af de første to kampe. Sidste år var den defensive linje altødelæggende, og det er præcis de samme spillere som sidste år. En spiller som Rashan Gary virker endda noget bedre i år, men til gengæld har de to gange Smith har ikke sat et stort præg på kampene endnu. Det er værd at holde øje med, om Packers får skruet lidt op for varmen i modstanderens lomme i de kommende kampe.

– Teis Joranger

Atlanta Falcons – Dallas Cowboys (39-40)

Falcons: Dan Quinn må tage endnu et pinligt nederlag på sin kappe
Atlanta Falcons er efterhånden en ugentlig tragikomisk kuriositet, og det begynder at gå mig på, hvordan Dan Quinn fortsat er træner for Falcons. Dette er Quinns sjette sæson i spidsen for Falcons, og han har på intet tidspunkt kunne samle et forsvar, der har været over middel. De sidste par år har det været decideret ringe, og weekendens kamp mod Cowboys var ingen undtagelse. Læg dertil, at Falcons gang på gang finder utrolige måder at tabe kampe på, og så har vi hele paletten af Quinn-katastrofer. Hvad der skete på det onside kick mod Cowboys er fuldstændig utilgiveligt og bunder i, at spillerne er usikre på, hvad de gøre på noget så simpelt som et onside kick. At spillerne ikke er velforberedte, og at forsvaret år efter år holder Ryan, Julio og Ridley tilbage må Quinn snart stå til ansvar for. Det ville hænge mig langt ud af halsen, hvis jeg var Falcons-fan.

Cowboys: Mike McCarthy er en klog mand
Da Cowboys reducerede til 39-30 med fem minutter igen, viste Mike McCarthy, at han ved, hvad han laver, modsat mange andre head coaches. Et ekstra point ville have reduceret forspringet til otte point, men McCarthy valgte i stedet at gå efter to allerede ved stillingen 39-30. De fleste trænere har traditionelt set taget ekstra pointet, fordi kampen så er en “en-scorings-kamp”. Ved at gå efter en 2-point conversion ved det første touchdown, så vidste Cowboys allerede tidligt, om de skulle score en eller to gange mere. Hvis de havde ventet med at forsøge en 2-point conversion til det næste touchdown og havde fejlet, så havde formentlig ikke haft tid tilbage til at score det afgørende field goal. Nu gik de efter den ved det første touchdown, og hvis det lykkes, så er alt fint, og hvis det fejlede (som det gjorde), vidste de, at de havde travlt anden gang, da én scoring ikke var nok. Det resulterede i, at de scorede det andet touchdown med lidt over et minut igen, og da Falcons så skød sig selv i foden på onside kicket, fik Zuerlein muligheden for at vinde dem kampen. Princippet med så tidligt som muligt at vide, hvad der skal til for at vinde, er den helt rigtige tilgang, så du ikke står med 5 sekunder igen og SKAL score på en 2-point conversion, fordi du har brugt al tiden på det andet touchdown-drive. Tak, McCarthy. Forhåbentligt lærer andre trænere i NFL.

-Teis Joranger

New York Giants – Chicago Bears (13-17)

Chicago Bears: Matt Nagy kaldte (endnu) en flot kamp
Chicago Bears har potentialet til at overraske en masse mennesker i år. Det hele afhænger dog af, at Mitchell Trubisky bliver mere konsistent og undgår længere perioder, hvor han ikke rammer noget som helst – som i anden halvleg mod New York Giants. Bears’ potentiale skyldes især, at Matt Nagy stadigvæk er en dygtig træner. Det beviste han igen mod Giants, hvor han styrede showet med en række gode spilkald, som bl.a. giver David Montgomery mulighed for at boltre sig i både løbe- og kastespillet.

New York Giants: Hvem skal score pointene for Giants? 
New York Giants mistede to profiler i søndagens nederlag til Chicago Bears, da Saquon Barkley rev sit korsbånd over og receiver Sterling Shepard forlod banen med en skadet tå. Det rejser spørgsmålet om, hvem der skal score pointene for Giants fremadrettet? De offensive problemer viste sig allerede i opgøret mod Bears, hvor Giants misbrugte adskillige muligheder i Bears’ redzone. Dette opgør blev holdt tæt af, at Mitchell Trubiskys inkonsistente spil i anden halvleg og det bør vække stor bekymring i New York.  

– Nicholas Jørgensen

Washington Football Team – Arizona Cardinals (15-30)

Washington Football Team: Antonio Gibson er den ægte vare
Det er bare synd, at Football Team ikke har en offensiv linje. Den unge rookie viste nemlig en del tegn på sit potentiale i mod Cardinals. Gang på gang blev han mødt af en modstander ved eller før line of scrimmage, og gang på gang formåede han at skabe positive spil ud af ingenting. Gibson, der blev taget i tredje runde af årets draft, sluttede godt nok kun med 55 yards, men snittede fornuftige 4,2 yards per løb. Linjen er dog nødt til at give Gibson bedre arbejdsbetingelser, så Washington ikke er så afhængige af Terry McLaurin, der stod for tæt på 37% af holdets angreb. Sker det, så bliver Gibson rigtig spændende at følge.

Arizona Cardinals: Special teams-enheden var spitzen
Special teams får sjældent meget opmærksomhed, men Cardinals’ enhed var skarpe i søndagens kamp mod Football Team. Særligt opdækning hos Arizona var i særklasse og holdt Steven Sims, Washingtons farlige returner, til sølle 58 yards på fordelt på tre kick og to punt returninger. På Cardinals første punt havde Sims sin længste punt returnering med 12 yards, men Darrel Daniels fik presset bolden ud af hænderne på den dygtige returner og Arizona overtog bolden dybt på Football Teams halvdel. Det satte standarden for enheden i resten af kampen, der ikke gav meget plads til Sims eller Greg Stroman. Stærkt arbejde af special teams-koordinator Jeff Rodgers og hans enhed.

– Anders Kaltoft

Houston Texans – Baltimore Ravens (16-33)

Houston Texans: J.J. Watt stemplede ind
Mens Houston Texans’ angreb (igen) fik ørerne i maskinen, stemplede J.J. Watt ind og bidrog til at holde kampen relativt tæt indtil dens slutfase. Watt var her, der og alle vegne i forsvaret af kastespillet, hvortil han leverede to sacks på Lamar Jackson. Det er tydeligt for enhver, at Watt (endelig) er skadefri og tilbage på fordums styrke. I mangel på andet talent bliver hans præstationer altafgørende for, om Texans’ forsvar får succes i år. 

Baltimore Ravens: Angrebet sadlede om og løb hen over Texans’ forsvar
 Det er ingen hemmelighed, at Baltimore Ravens råder over ét af de mest dynamiske og skræmmende angreb i NFL. I første spillerunde kastede Lamar Jackson 25 bolde for 275 yards, mens løbeangrebet ’kun’ producerede 111 yards. I søndagens opgør mod Houston Texans sadlede John Harbaugh og co. om og eksekverede en anderledes løbeorienteret strategi – med stor succes. Texans’ forsvar havde intet modsvar og i stedet løb Ravens for 230 yards, hvortil Gus Edwards, Lamar Jackson, Mark Ingram og J.K. Dobbins alle løb for mere end 47 yards. Det understreger blot, hvor svært det er at forberede sig på Baltimore Ravens’ dynamiske angreb.  

Nicholas Jørgensen   

Kansas City Chiefs – Los Angeles Chargers (23-20) 

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er Chiefs-helmet.png

Kansas City Chiefs: Linebackere og safetyer skal gøre det bedre
I næste spillerunde skal Chiefs møde Baltimore Ravens, og hvis linebackerne og safetyerne ikke løfter deres spil markant, kan de forsvarende mestre komme i store problemer. Mod Chargers havde linebackers Anthony Hitchens, Ben Niemann og Damien Wilson store problemer med først at fremmest at stoppe løbet, men også at dække runningbacks Austin Ekeler og Joshua Kelley samt tight end Hunter Henry op i kastespillet. I det henseende skal safetyer Tyrann Mathieu og Juan Thornhill også spille bedre – ellers kan de blive udstillet af Lamar Jackson og kompagni i weekenden (og måske også i slutspillet). 

Los Angeles Chargers: Justin Herbert bør uden tvivl være starteren
Det var lidt af et chok, da Justin Herbert startede kampen for Chargers, i og med at klubben ikke havde oplyst det før kampen. Tyrod Taylor døjede dog med en rygskade, og cheftræner Anthony Lynn har efter kampen meldt ud, at Taylor bliver starteren igen, når han er tilbage. Sådan, mener jeg, bør det ikke være. Justin Herbert lignede en fornuftig quarterback i sin debut, hvor angrebet var mere sprudlende, end det var i uge 1 med Tyrod Taylor ved roret. Rookien havde en håndfuld fantastiske kast og et par fine løb, og selvom han også havde en skidt interception, gjorde han mere end nok til at vinde starterjobbet. 

– Victor Risager

New England Patriots – Seattle Seahawks (30-35)

Patriots: Damiere Byrd viste lovende kemi med Newton
Sikke en kamp fra Patriots’ angreb, der virkelig har fået en flot start med Cam Newton ved roret. Før sæsonen var der store bekymringer om holdets våben i kastespillet, der undtaget Julian Edelman virkede en smule deprimerende. Mod Seahawks havde Edelman en af karrierens bedste kampe, men også Damiere Byrd havde en fin søndag aften. Den 27-årige receiver er for de fleste et ubeskrevet blad, men spillede en hæderlig sæson i Arizona i fjor med begrænset spilletid. I nederlaget til Seattle Seahawks havde han, med undtagelse af et spil, der førte til en Newton-interception, ret godt styr på cornerback Quinton Dunbar og endte med seks receptions for 72 yards. Newton kastede Byrds vej ni gange. Det kommer efter en kamp mod Miami, hvor receiveren var på banen i mere end 50 snaps, men ikke fik én eneste bold sin vej.

Seahawks: Pass rush er et problem
LJ Collier endte med at være en afgørende faktor, da han stoppede Cam Newton kort før end zone og sikrede den dramatiske sejr, men derudover var den defensive linje ikke tæt på Patriots-quarterbacken. Seattle var inden sæsonen udset til at have en af ligaens værste pass rushes, og det ser ud til at holde stik. Med en skade til Bruce Irvin blev det ikke gjort bedre. Jamal Adams ligner holdets klart farligste blitzer og burde have haft et par sacks, men bomstærke Newton rystede den dygtige defensive back af sig, næsten som det passede ham. Benson Mayowa, Collier, Bruce Irvin og de to defensive tackles Poona Ford og Jarran Reed blev holdt i ro for anden uge i træk, og intet tyder på, at det bliver bedre i fremtiden.

– Jacob Graversen

Las Vegas Raiders – New Orleans Saints (34-24) 

Las Vegas Raiders: Darren Waller er en af NFL’s bedste tight ends
Han er nok ikke på niveau med spillere som Kansas City Chiefs’ Travis Kelce eller George Kittle fra San Francisco 49ers, men Darren Waller er ikke langt fra. Den 28-årige tight end brød igennem i 2019, men er allerede begyndt at vise, at han ikke er et “one year wonder”. Med 12 catches for 103 yards og et touchdown var han den helt store profil på angrebet for Raiders i Monday Night Football, og uanset hvem Saints bad om at dække ham, kunne han ikke stoppes.

New Orleans Saints: Drew Brees’ arm ser ikke for godt ud
Ja, der er kun blevet spillet to kampe, og det er stadig tidligt i sæsonen, men 41-årige Drew Brees har ikke set godt ud indtil nu. Især har han haft svært ved at presse bolden nedad banen, og hidtil ser det ud til, at armstyrken kan blive et problem. Det var især tydeligt på den grimme, grimme interception, som han kastede til Nicholas Morrow i andet quarter mod Raiders, mens størstedelen af hans kast er meget korte. Saints var godt nok uden Michael Thomas, men der er ved at være grund til bekymring for angrebet – og måske mest af alt Drew Brees. 

– Victor Risager