Stephon Gilmore lukkede ned igen, Saquon Barkley skuffer og Ryan Tannehill imponerer stort. Det er nogle af tankerne ovenpå en underholdende uge 12, hvor 49ers også slog sig fast som NFC’s førerhold. Læs en tanke til alle hold, der spillede i den sidste uge af sæsonen med hold på bye week.

Indianapolis Colts – Indianapolis Colts (20-17)

Texans: Will Fuller forvandler Texans’ angreb
DeAndre Hopkins er et formidabelt våben, men når Will Fuller er rask og spiller, ændrer han angrebet. Fuller havde før kampen ikke spillet siden spillerunde syv, men han viste ingen rust og  greb syv bolde for 140 yards, heriblandt dybe bolde på 44- og 51 yards. Hans evne til at strække banen giver Texans-angrebet en ekstra dimension, og afskrækker forsvaret fra at sætte alt ind på at dække Hopkins. Det så vi i kampen mod Colts, hvor de to receivers på skift udnyttede mand-mod-mand situationerne og tilsammen greb for 234 yards og to touchdowns. Texans fik tæsk af Ravens i sidste uge, men hvis texanerne får mulighed for revanche i slutspillet, bliver kampen næppe så ensidig – hvis altså Fuller kan holde sig rask indtil da.

Colts: Endnu en hård kamp for Pierre Desir
Pierre Desir var sidste sæson en solstrålehistorie på Colts’ forsvar, men i år har skyerne trukket sig sammen over den 29-årige cornerback – og hans niveau. Før kampen havde Desir tilladt niende flest yards per snap af alle kvalificerede cornerbacks (spillet min 25% af holdets defensive snaps), og kampen mod Colts var endnu en streg i regningen. Selvom hans præstation ikke var helt så grel, som tallene viser – 86 yards og to touchdowns tilladt i opdækningen – så spillede han endnu en skidt kamp, og blev helt brændt af DeAndre Hopkins på receiverens andet touchdown. Desir har kæmpet med skader denne sæson – han var tvivlsom op til kampen med en baglårsskade – så måske kan han nå at blive rask og hive lidt af sidste sæsons niveau frem i sæsonens resterende fem kampe. Det har Colts hårdt brug for.

Nikolaj Sattrup

Philadelphia Eagles- Seattle Seahawks (9-17)

Eagles: Den offensive linje faldt sammen
Sidste uges tanke om Eagles var, at Carson Wentz spillede sæsonens dårligste kamp. Den kunne vi sagtens have genudgivet i denne uge, for det var endnu en pauver indsats fra Eagles-quarterbacken. Han fik dog ikke meget hjælp fra sin offensive linje, der i kastespillet virkede noget nær hjælpeløs. Den offensive linje tillod hele 20 pressures mod Seattle, og det endte med, at førsterundevalget fra i år, tackle Andre Dillard blev bænket. Dillars spillede i stedet for Lane Johnson, som er ude med skade.Eagles mistede også Brandon Brooks, da den dygtige guard måtte udgå grundet angstanfald. Med undtagelse af rookie runningback Miles Sanders og tight end Zach Ertz, var det en miserabel kamp fra Eagles-angrebet.

Seahawks: Shaquem Griffin tilspiller sig en rolle
Efter at været 2018-draftens helt store solstrålehistorie, har det været en stille tilværelse i NFL for forsvarsspilleren Shaquem Griffin. Han startede sin debutkamp i sit rookieår, men derefter har han næsten ikke spillet forsvar. Det er begyndt at ændre sig, den unge linebacker fik 13 snaps mod 49ers og 25 mod Eagles. I sejren over Philadelphia gjorde den ene Griffin-bror sig positivt bemærket med tre pressures, heraf to quarterback hits og så var han involveret i en af de mange fumbles i opgøret. Seahawks har de seneste to kampe haft gang i pass rushet, og selv med fyldt om end ikke praggende rotation af edge spillere, har den én-håndede Griffin formået at få spilletid.

– Jacob Graversen

Washington Redskins – Detroit Lions (19-16)

Redskins: Dustin Hopkins afgjorde uskøn affære
Det er sjældent, at nærværende artikelserie kaster sin kærlighed over ligaens kickere, men i denne uge er det nødvendigt at fremhæve Dustin Hopkins’ kampafgørende præstation for Washington Redskins. Hopkins ramte på samtlige af sine fire spark – og sørgede for de kampafgørende point til sidst. Foruden Hopkins’ 12 point scorede Steven Sims et flot return touchdown – og dermed scorede Redskins’ special teams alle holdets point i dets anden sejr i 2019. 

Lions: Bo Scarbrough var det eneste offensive lyspunkt
Efter niende spillerunde beskrev vi, hvordan Detroit Lions’ løbespil var kollapset efter, at Kerryon Johnson var blevet langtidsskadet. Men i de seneste to kampe har andetårsspilleren Bo Scarbrough vist sig som en uventet hjælp til enheden. I nederlaget til Washington Redskins var Scarbrough det absolut eneste offensive lyspunkt, da han præsterede 98 yards på 18 forsøg – hvilket er et gennemsnit på 5,4 yards pr. løb.  

Nicholas Jørgensen 

New York Jets – Oakland Raiders (34-3)

Jets: Imponerende spil af Darnold
Darnold har efterhånden sammensat en brandvarm november måned. Imod Raiders’ forsvar gjorde han præcis som han ville, og kastede for 315 yards, to touchdowns og løb tilmed for et. Udover den fine statistiske præstation, så leverede Darnold en række imponerende kast i løbet af kampen. Hvis Darnold kan fortsætte dette høje niveau resten af året, så lover det rigtig godt for fremtiden. 

Raiders: Kasteforsvaret blev udstillet 
Inden søndagens kamp var Jets rangeret som et af de dårligste angreb i ligaen, men lignede et af ligaens bedste imod Raiders. Her skulle vi helt hen i tredje quarter for at finde det første punt fra Jets. Især i kastespillet blev Oakland defensiven pillet fra hinanden. Jets fik i gennemsnit 10,4 yards pr. kast, hvilket ikke er prangende for et forsvar, der ellers er blevet markant bedre over de seneste uger. Denne kamp kunne sagtens være et eksempel på, hvordan man skal slå Raiders. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at kasteforsvaret skal forbedres, især når de møder Chiefs i den kommende spilleuge. 

Mikkel Nielsen

New Orleans Saints – Carolina Panthers (34-31)

Saints: Get P.J. Williams all the way out of here
Sikke en skrækkelig præstation. Det kan ikke siges på andre måder. Det var næsten pinligt. P.J. Williams blev brændt på alle tænkelige måder, og han lignede mest af alt et stykke kul efter kampen. Han endte med at tillade 110 yards og to touchdowns i opdækningen, mens han også missede en tackling i løbespillet. Jeg er klar over, at Williams startede, fordi Marshon Lattimore er skadet, og det har været bedre i nogle af de andre kampe, hvor Williams har spillet betydelige snaps i år. Men det er bekymrende, at Saints’ er en skade fra et så usikkert kort, og dette er ikke en isoleret hændelse. Williams tillod 15. flest yards i opdækningen i 2018, selvom han havde markant færre snaps end alle andre undtagen én. Lad os krydse fingre for Marshon Lattimores helbred.

Panthers: Bør forlænge med Gerald McCoy
Inden denne sæson fik Panthers en mindre foræring, da Tampa Bay Buccaneers valgte at fyre den dygtige defensive tackle Gerald McCoy. Der var ingen tøven fra Panthers’ side, og det har båret frugt i år. McCoy har spillet en rigtig fin sæson, og hans 34 pressures er 12. bedst blandt indvendige defensive linjefolk. Derudover har han været overraskende god mod løbet, der ellers aldrig har været hans primære force. Hvis jeg var Panthers ville jeg arbejde hårdt på at beholde McCoy i 2020, selvom han bliver 32 år i den kommende off season.

Teis Joranger

Cleveland Browns – Miami Dolphins (41-24)

Browns: Joe Schoberts evner i opdækningen fortjener en stor kontrakt
I søndagens kamp havde Browns’ linebacker Joe Schobert to interceptions for anden kamp i træk, hvilket han blot var den fjerde linebacker i NFL’s historie til at opnå. De to interceptions mod Dolphins var rene foræringer efter bolden var blevet slået op i luften af Dolphins’ receivere, men det giver en god anledning til at sige, at Joe Schobert er en rigtig dygtig coverage-linebacker. Han bliver bedt om meget mere end den typiske linebacker i opdækningen, og alligevel tillader han ottende færrest yards pr. snap i opdækningen. I nutidens NFL er en spiller med de kvaliteter mange penge værd, og så kan man godt leve med, at han misser lidt for mange tacklinger. Med kontraktudløb i foråret bør han kunne se frem til en god pose penge. 

Dolphins: Christian Wilkins er så småt ved at komme i gang
Det er svært at stråle på et af NFL’s dårligste hold, og Dolphins’ førsterundevalg fra 2019, Christian Wilkins, fik også en ganske anonym start på karrieren. Nu er han dog langsomt ved at komme i gang og i de sidste par uger har han i højere grad vist prøve på evnerne. Mod Browns leverede han tre pressures, hvilket er en noget større frekvens end hans 12 i de hidtil 10 kampe, og han viste derudover gode takter mod løbet – noget han også gjorde mod Bills i sidste uge. Nu handler det om at bygge videre på de sidste ugers takter, så Dolphins kan gå ind i off season med relativ ro i maven, når de tænker på deres defensive tackle-position. Wilkins og bundsolide Davon Godchaux er helt fint, og så mangler der kun lidt dybde.

– Teis Joranger

Cincinnati Bengals – Pittsburgh Steelers (10-16)

Steelers: Det rigtige at skifte quarterback
Steelers-organisationen var meget glade for Mason Rudolph inden sæsonen, og da Ben Roethlisberger blev skadet var tiltroen til Rudolph stor. Nu har vi set Rudolph i otte kampe, og han har tydeligvis ikke kunne leve op til den tiltro. Og det har Steelers efterhånden også indset. Rudolph har haft store problemer på det seneste, og Steelers’ angreb havde ved pausen mod Bengals kun scoret to touchdowns på 10 quarters – begge hjulpet af god field position og penalties mod modstanderen. Mod Browns i sidste uge kastede han fire interceptions, og mod Bengals virkede det til at have sat sig i hovedet på ham. Han var utroligt tøvende, og i sidste ende havde Steelers brug for at nulstille angrebet med den undraftede rookie-reserve Devlin “Duck” Hodges. Nu får Hodges lov til at starte mod Browns, og selvom han ikke virker som en markant bedre quarterback overordnet, så tør han i det mindste at spille positionen, og så giver han en tiltrængt ny gnist til holdet. 

Bengals: Hold øje med Andrew Billings i free agency næste år
Så mange ting er der ikke at råbe hurra for i Cincinnati, men lad mig sætte et positivt spotlight på defensive tackle Andrew Billings. Den store bamse har faktisk spillet en rigtig pæn sæson i år, og mod Steelers imponerede han mod løbet med sin råstyrke. Desværre for Cincinnati Bengals har Billings kontraktudløb efter sæsonen, og hvis jeg var et hold, der savnede lidt hjælp indvendigt på linjen, ville Billings stå højt på ønskelisten. Grundet den manglende fokus på Bengals i år, kunne man endda forestille sig, at han ikke vil være dyr.

– Teis Joranger

Chicago Bears – New York Giants (19-14)

Bears: Khalil Mack med en dominerende præstation
Khalil Mack har ikke haft en ligeså god sæson som i fjor, men han er stadig en virkelig god spiller. Det viste han mod Giants. Ingen af Giants’ offensive linjefolk kunne stoppe ham, og han gjorde hele tiden livet surt for Giants-quarterback Daniel Jones. Han endte også med at stå noteret for otte pressures, ét sack, tre defensive stop og én forceret fumble.

Giants: Saquon Barkley skuffer igen
Saquon Barkley sad ude med en ankelskade tidligere på sæsonen, og siden har han bare ikke været sig selv. I de seneste fem kampe har han ikke haft mere end 72 yards, og imod Bears havde han blot 59 yards på 17 løb, hvoraf 22 yards kom på hans sidste løb. Derudover er der for mange gange, at han mister yards. Tre gange blev han tacklet for tab på minimum fire yards. Han formår heller ikke at levere noget i kastespillet, hvor han greb to bolde for blot én yard. Det er simpelthen ikke godt nok for den unge runningback, der imponerende stort i 2018, og når der ikke er mange andre playmakers på angrebet, har Giants brug for, at Barkley præsterer. 

– Victor Risager

Buffalo Bills – Denver Broncos (20-3)

Bills: Tre’Davious White er en overset superstjerne
Der bliver ikke talt meget om Buffalo Bills i den brede offentlighed, men holder er 8-3, og de har en stribe spillere der i den grad er værd at tale om. En af dem er cornerback Tre’Davious White, der er en af ligaens allerbedste på positionen. White var blændende som rookie i 2017, hvor Marshon Lattimore stjal mange overskrifter, og i år har han lagt endnu mere på. Han skygger næsten altid modstanderens farligste våben, og mod Broncos lukkede han ned for Coutland Sutton, der har været blændende i år. Ud af de syv kast i Whites retning tillod han kun et af dem at blive completed. Et af de løse Brandon Allen-kast interceptede, mens han slog to andre ned. Når Bills kommer i slutspillet, så hold øje med White, der er en overset superstjerne.

Broncos: Nu er det vist også snart tid til Drew Lock
Der er kun fem kampe tilbage af 2019-sæsonen, og selvom Broncos for længst har udspillet deres chancer, så har vi stadig ikke set deres andenrundevalg, Drew Lock, i aktion på quarterback. Holdet har kunne aktivere Lock i flere uger, men har har efter sigende ikke ønsket at skynde ham tilbage, hvis han ikke er klar. Men jeg er bare lidt ligeglad om, hvor klar, de mener, han er, holdet SKAL have en fornemmelse af hans niveau inden den kommende off season. Og efter at have set Bills-kampen er spørgsmålet, hvor meget værre Lock kan være end Allen? På en råkold dag i Buffalo sejlede Allens kast rundt, og han kunne let have været interceptet en lille håndfuld gange. Måske er Allen bedre end Lock mentalt, men hans arm er slet ikke så talentfuld som Locks. Lad os nu se den unge mand, så off season ikke skal planlægges i blinde på quarterback-positionen.

Teis Joranger

Atlanta Falcons – Tampa Bay Buccaneers (22-35) 

Falcons: Falcons’ pass rush var tilbage på et horribelt niveau
I de seneste to spillerunder har Falccons’ pass rush været imponerende med 11 sacks og 21 quarterback hits, men imod Buccaneers var de tilbage på et horribelt niveau. Takk McKinley spillede blot 12 snaps, men gjorde intet væsen af sig, og det gjorde Vic Beasley heller ikke. Winston havde konstant god tid og plads til at skabe store spil eller scramble. Pass rushet var ganske enkelt ikke farligt, og de noterede sig da heller ikke for et sack. Faktisk leverede de – ifølge ProFootballFocus – blot otte pressures. Det er to færre end Buccaneers’ Shaquil Barrett stod for i kampen. 

Buccaneers: Chris Godwin er ustoppelig
Buccaneers’ receiver duo er nærmest unfair. De har Mike Evans, der i alle sine seks sæsoner har grebet for minimum 1.000 yards, i den ene side, og i den anden side har de Chris Godwin, som er i gang med et gevaldigt gennembrud og ligner en stjernereceiver. Godwin rundede også 1.000 yards for sæsonen søndag med en præstation, hvor han greb otte bolde for 187 yards og to touchdowns. Han virker fuldstændig ustoppelig til tider, og Falcons’ forsvar kunne i hvert fald ikke stille noget op mod ham. 

– Victor Risager

Tennessee Titans – Jacksonville Jaguars (42-20)

Titans: Hvem er det bæst, der løber rundt med “Tannehill” på ryggen?
Vi har før skrevet om, hvordan Ryan Tannehills mod og beslutsomhed har klædt Titans-angrebet, men det er efterhånden tid til at finde endnu flottere superlativer frem om Tannehill. Siden han blev starter er han kun vokset, og han virker utroligt komfortabel med at skubbe bolden ned ad banen i Titans’ play action-tunge kasteangreb. Det lyder underligt at sige, men Tannehill har været decideret fremragende de sidste uger, og uanset om han fortsætter, fortjener hans præstationer lige nu respekt. Han har fuldstændig vendt Titans’ sæson på hovedet, og givet Titans en evne til at lave store spil, som de har savnet i meget lang tid. I næste uge møder Titans divisionsrivalerne for Colts, og hvis de kan vinde den, ligner de favoritten til AFC’s sidste wild card. Og det kan de takke Tannehill for.

Jaguars: Der mangler en gnist, og i sidste ender falder det tilbage på Marrone
Jeg kan egentlig godt lide nogle af elementer af Doug Marrones evner som træner, men som tingene går lige nu, er Marrone og Jaguars på vej mod en skilsmisse efter sæsonen. Holdet er blevet blæst af banen i de sidste tre kampe, og mod Titans var holdet helt og aldeles livløst. Forsvaret mangler noget talent i forhold til 2017-sæsonens monsterforsvar, men det forsvarer ikke den lade attitude. Med pass rushere som Yannick Ngakoue, Josh Allen og Calais Campbell er fem pressures i hele kampen uacceptabelt. Derudover missede holdet hele 14 tacklinger, og holdet virkede ikke til at have nogen som helst interesse i at tackle store Derrick Henry. Den manglende fightervilje vidner om et hold, der virker til at have givet lidt op på sæsonen og det nuværende regime. Det går bare ikke.

– Teis Joranger

New England Patriots – Dallas Cowboys (13-9)

Patriots: Stephon Gilmore spillede som NFL’s bedste cornerback
Gilmore fik den svære opgave at dække Dallas stjernereceiver Amari Cooper, der før kampen havde snittet 88,6 yards per kamp. Men Gilmore spillede fænomenalt og klistrede sig op ad Cooper hele kampen, der til slut måtte gå fra banen uden en eneste grebet bold. Faktisk greb Gilmore flere bolde end Cooper, da han lavede en fremragende interception i midten af første halvleg. 

Cowboys: Endnu et søm i Jason Garretts ligkiste
Det er frustrerende at se Dallas Cowboys spille football. De har et virkelig talentfuld hold, men når de møder gode hold, kan de slet ikke få tingene til at hænge sammen. Jeg syntes, at den tidligere general manager Mike Lombardi rammer hovedet på sømmet, når han kalder Dallas et hold, der ikke kan vinde på andet end talent. Trænerstaben tilføjer ikke nok til holdet, og selv Jerry Jones, der har set gennem fingre med flere sæsoners skuffende resultater (talentmassen taget i betragtning), var ude og udtrykke sin utilfredshed med trænerstaben efter kampen. Garrett er en del af ‘Dallas-familien’ og er på trods af kritikken elsket af Jerry Jones. Derfor tror jeg ikke, at han bliver fyret i løbet af sæsonen, men hvis ikke det pludselig slår klik for Dallas, og holdet går langt i slutspillet, så er Garrett fortid i klubben efter denne sæson.

– Nikolaj Sattrup

San Francisco 49ers – Green Bay Packers (37-8)

49ers: Raheem Mostert leverer varen i flere faser
En dominant sejr fra 49ers i Sunday Night Football, og der er mange spillere, der kan roses. Runningback Rasheem Mostert er ikke det største navn, men han spillede en flot kamp, hvor han påvirkede spillet positivt på mange måder. Mostert leverede flere gode tacklinger på special teams, hvilket er et undervurderet aspekt af runningbackens spil. Derudover var Mostert også involveret angrebsmæssigt, hvor han greb en enkelt bold for 22 yards og løb seks gange for 45 yards og et touchdown. Det var Mostert, der satte kronen på værket, da han i fjerde quarter gjorde det til 37-8 til 49ers.

Packers: Packers katastrofale på tredje down
San Franciscos defensiv kvalte Green Bay Packers, og tvang superstjernen Aaron Rodgers ud i en af de mest ineffektive kampe i den ellers glorværdige karriere. Green Bays angreb stagnerede, og deres statistik på tredje down var et godt eksempel på dette. Holdet konverterede blot et ud af 15 forsøg på tredje down, og på trods af, at de havde boldt næsten 10 minutter længere end hjemmeholdet fra San Francisco, blev det til en øretæve. Holdets punter, JK Scott, havde heller ikke sin bedste dag, og derfor blev det også til flere forsøg på fjerde down. Her endte det to gange med, at de måtte give bolden tilbage til 49ers.

– Jacob Graversen

Los Angeles Rams – Baltimore Ravens (6-45)

Rams: Marcus Peters overstrålede Jalen Ramsey
Tilbage i oktober blev Marcus Peters sendt til Baltimore for at gøre plads til superstjernen Jalen Ramsey, som Los Angeles Rams hentede for to førsterundevalg og et enkelt fjerderundevalg. Siden har Marcus Peters etableret sig som en profil i Ravens’ forsvar – og med fem interceptions fører han NFL i kategorien. I mandagskampen overstrålede Marcus Peters igen sin tidligere banemand, da han leverede en vigtig interception og otte tacklinger, mens Ramsey slet ikke formåede at stoppe Lamar Jackson, der kastede fem touchdowns.  

Ravens: John Harbaughs tropper ser ustoppelige ud
Baltimore Ravens udraderede Los Angeles Rams med vanvittige 45-6 i Englenes By. Med sejren har Ravens – anført af MVP-kandidaten Lamar Jackson – scoret 172 point i de sidste fire kampe, hvoraf tre af modstanderne var New England Patriots, Houston Texans og Los Angeles Rams. Det er uhørt gennemsnit på 43 point pr. kamp! Samtidig har forsvaret lukket fuldstændig af og holdt senest Sean McVays angreb til 234 offensive yards. I næste uge kommer San Francisco 49ers på besøg, og det er ikke et urealistisk bud på en forsmag af Super Bowl LIV…

– Nicholas Jørgensen