Justin Fields bliver bedre og bedre og ligner en mand klar sit store gennembrud, Mike Munchak gør underværker hos Broncos og Jordan Love så ikke klar ud. Her får du en tanke til alle hold i aktion i niende spillerunde.
Vi fik endelig mulighed for at se Jordan Love i aktion, og så ligner Justin Fields mere og mere den spiller, som Bears-fans havde drømt om.
På trænerfronten imponerer Mike Munchak nok en gang i Denver, og på forsvarssiden er der masser af safety-kærlighed i denne uge. Her får du en tanke til alle hold, der var i aktion i niende spillerunde.
Indianapolis Colts – New York Jets (45-30)
Colts: Midten af den offensive linje har været en nøgle
Indianapolis Colts vandt en flot sejr mod Jets efter et pinligt kollaps mod Titans i den forgangne spilleuge. Mod New York var det holdets runningbacks, der endnu engang var centrale figurer i en Indianapolissejr. Der skal dog også være stor ros til midten af den offensive linje, der sørgede for at skabe fremragende arbejdsforhold for både Jonathan Taylor og Nyheim Hines. De fleste har allerede hørt om Quenton Nelson, den dygtige venstre guard og han spillede en flot kamp, men både center Ryan Kelly og højre guard Mark Glowinski var også velspillende. Specielt Kelly, der efterhånden er en veteran i NFL kom flot ned af banen på en lang række spil og lagde gode blokeringer på linebackere og defensive backs. Også Glowinski, der i sin tid ikke blev fundet god nok til at spille for Seahawks, har udviklet sig til en meget kapabel spiller. Den store guards atletiske evner blev flere gange brugt til at trække ham ud foran de to runningbacks og lægge de afgørende blokeringer.
Jets: Linebackerne var overmatchet
New York Jets’ nye cheftræner Robert Saleh har nu haft en halv sæson, men trænerens varetegn, den stærke defensiv, har endnu ikke vist sig. Mod Colts var det også individuelle præstationer, der trak ned. Trods holdet starter tidligere førsterundevalg og kendte navne som Jarrad Davis og CJ Mosley, så fik de ikke et ben til jorden i nederlaget. Jeg har rost både runningbacks og offensiv linje hos det vindende hold, men de blev ikke presset meget af Jets’ linebackergruppe. Tilsammen missede de to førnævnte spillere hele fem tacklinger i opgøret, og de var ikke meget bedre bevendt i kasteopdækningen. Davis er først lige kommet tilbage fra en skade og er på en billig kontrakt, men Jets kan ikke være tilfredse med CJ Mosley, der kostede kassen, da han skiftede fra Ravens.
– Jacob Graversen
Atlanta Falcons – New Orleans Saints (27-25)
Falcons: A.J. Terrell har fået sit gennembrud i år
Der er ikke mange ting, der fungerer på Falcons’ forsvar, men cornerback A.J. Terrell har gang i en forrygende sæson. For selvom Trevon Diggs har fået mange interceptions i år, så er Terrell uden sammenligning den bedste unge cornerback i ligaen lige nu. I denne sæson har Terrell kun tilladt 74 yards, og i søndagens kamp mod Saints kunne de ikke komme forbi ham. Tre gange slog han kast ned, og der er kun tre cornerbacks i ligaens, der er bedre, når det kommer til snaps/tilladte reception. Til sammenligning, kan det siges, at Trevon Diggs har tilladt 545 yards i opdækningen i 2021, hvilket er flest af alle i ligaen.
Saints: Hvorfor Alexander i stedet for Werner?
Jeg var lidt overrasket i kampen over, at rookie linebacker Pete Werner spillede så lidt, som han gjorde. Rookien har mens Kwon Alexander var skadet været starter, og jeg synes, han har gjort det hæderligt. Men mod Falcons var Alexander tilbage fra skade, og det betød ganske få snaps til Werner. Alexander var dog en katastrofe at se på. Han var som altid ringe mod løbet, men hans normale kompetencer i kastespillet var ikke at se mod Falcons. Med Werner have et lignende skillset med styrker mod kastet og svagheder mod løbet, så har jeg svært ved at se, hvorfor man ikke vil spille Werner mere, nu hvor Werner, efter min mening, har gjort det ganske godt.
– Teis Joranger
Denver Broncos – Dallas Cowboys (30-16)
Denver Broncos: Mike Munchak er en snydekode
Det er simpelthen utroligt, hvad Mike Munchak fortsætter med at gøre ved offensive linjer i NFL. I en årrække sørgede han for, at Pittsburgh Steelers havde en af ligaens bedste, uanset hvem de satte ind. Nu fortsætter han hos Broncos. Selvom de måtte klare sig uden venstre tackle Garett Bolles, mens både guard Graham Glasgow og højre tackle Bobby Massie udgik, var de altdominerende i kampen med reserverne Calvin Anderson, Quinn Meinerz og Cam Fleming på banen. Især i løbespillet åbnede de det ene hul efter det andet for Javonte Williams og Melvin Gordon, der tilsammen løb for næsten 200 yards. Mike Munchak fortjener virkelig meget ros for det.
Dallas Cowboys: Det var ikke kun Daks skyld, men…
Det var ikke kun Dak Prescotts skyld, at angrebet var dårligt, men han var godt nok ringe i løbet af kampen. I de tre første quarters havde han meget svært ved at få gang i noget som helst, og han missede mange kast, han normalt rammer. Det var et yderst skuffende comeback for quarterbacken, der har misset de seneste kampe. Foruden Dak var der imidlertid heller ikke meget at glæde sig over på Cowboys’ angreb, hvor Terrence Steele skuffede som vikar på venstre tackle, løbespillet aldrig kom i gang for alvor, og hvor receiverne heller ikke imponerede. Alt i alt var det nok bare en “offday” for det stærke angreb.
– Victor Risager
New England Patriots – Carolina Panthers (24-6)
New England Patriots: Mac Jones skal beskyttes bedre
Patriots leverede en solid præstation og tog en forholdsvis sikker sejr i Carolina. Patriots spillede langt fra en perfekt kamp, men kendte sin besøgelsestid og lavede de store spil på de rigtige tidspunkter. Et punkt, hvor New England dog var særligt udfordret i opgøret, var på den offensive linje, der havde svært ved at beskytte Mac Jones. Specielt i første halvleg var Mac Jones under konstant pres, hvis han holdt bolden mere end to sekunder, hvor Brian Burrns og Haason Reddick vandt de fleste dueller mod Patriots’ offensive linje. Isaiah Wynn og Ted Karras stod svagest i billedet her. Det førte til flere kritiske situationer og blandt andet en mistet fumble af Mac Jones, men det kunne have været væsentligt værre. Beskyttelsen af Mac Jones skal være bedre fremadrettet, hvis New England skal i slutspillet.
Carolina Panthers: McCaffrey så klar ud i comeback
Det vil være let at konkludere, at Sam Darnold i Carolina Panthers er den samme Sam Darnold, der var så ringe i New York Jets. Så lad mig fokusere på noget andet. Noget positivt rent faktisk. Stjerne-runningback Christian McCaffrey var tilbage efter en pause på halvanden måned, og selv om han ikke fandt vej til endzone, så han godt ud. Da McCaffrey blev klarmeldt til kampen, blev der spekuleret i, om han skulle holdes i kort snor i forhold til antallet af spil. McCaffrey havde klart flest løb med 14 og havde fem kast i sin retning, hvoraf han hev fire ind for 54 yards. I alt noterede han sig for 106 yards og virker klar til igen at være den helt centrale brik på angrebet. Problemet er bare, at Sam Darnold-eksperimentet virker slut, så der kommer ikke meget hjælp til McCaffrey fra quarterback-positionen.
– Alexander Paaske
Minnesota Vikings – Baltimore Ravens (31-34)
Vikings: Camryn Bynum strålede i Harrison Smiths fravær
Mike Zimmer kastede rookie Camryn Bynum på dybt vand, da Harrison Smith blev testet positiv for coronavirus kort tid inden niende spillerunde. Men det svækkede ingenlunde Vikings’ bagerste geledder – tværtimod. Bynum var her, der og alle vegne, hvortil han sluttede opgøret med 11 tacklinger, et forsvaret kast samt en fornem interception, hvor han brød et langt kast, som Mark Andrews ellers stod klar til at gribe. Inden niende spillerunde havde Bynum ikke gjort synderligt væsen af sig med blot fem tacklinger i tre kampe som substitut. Derfor bliver det interessant at se, om Bynum kan følge op på sin fornemme præstation i weekenden og etablere sig i Vikings-forsvarets bagerste geledder i fremtiden.
Ravens: Opskriften fra 2019 holder endnu
Det var nok en gang Lamar Jackson, som måtte rage kastanjerne ud af ilden, da Baltimore Ravens’ skadesplagede forsvar til sidst måtte give fortabt over for Kirk Cousins og Minnesota Vikings. Men i modsætning til det hidtidige sæsonforløb var det Lamar Jacksons unikke evner i løbespillet og Ravens-angrebets uovertrufne fysik, der gjorde forskellen. I sidste ende løb Lamar Jackson 21 gange for 120 yards, hvortil han tangerede Michael Vicks rekord for flest enkeltstående kampe (10) med minimum 100 løbede yards blandt quarterbacks. Foruden Lamar Jackson var Ravens’ 140 kilo tunge fullback Pat Ricard en iøjnefaldende skikkelse med bolden i hænderne – bl.a. da han trak en hjælpeløs Eric Kendricks op langs sidelinjen for 22 yards. Tilsammen beviste præstationen, at Ravens’ angreb stadigvæk er i stand til at dominere sine direkte modstandere fysisk, som vi så det i 2019, når der er behov for det.
– Nicholas Jørgensen
Cleveland Browns – Cincinnati Bengals (41-16)
Browns: Nytilkommere grundlagde sejren
Hvert år bliver der brugt store beløb i foråret på at hente nye spillere til diverse klubber, nogle giver afkast, mens andres forkastes. Hos Cleveland var der i kampen om Ohio grund til jubel over nogle af de nye spillere, de fik tilknyttet. Både Troy Hill og John Johnson kom til fra Rams for at forbedre holdets gruppe af defensive backs, der sidste år var en svaghed. Begge spillere fik nøgleroller i søndagens kamp. Hill havde et par svipsere i opdækningen, men spillede overordnet set en rigtig god kamp og var dødsensfarlig på de blitzes, han fik lov til at fyre afsted, cornerbacken endte opgøret med to sacks, hvilket var en fordobling af Hills tidligere karrieretotal på et enkelt sack. Også safety John Johnson III var i stødet. Efter at have skabt to interceptions i sidste uge, formåede han også at intercepte Joe Burrow. Derudover fik han slået en bold i jorden, forceret en fumble og leverede generelt det kloge og velovervejede spil, der fik Cleveland til at betale en god sum penge for at få ham tilknyttet deres bagkæde.
Bengals: Sam Hubbard og Trey Hendrickson skinner selv i nederlaget
En anden ny tilføjelse i opgøret mellem de to hold er defensive end Trey Hendrickson, der tidligere på året skiftede New Orleans ud med Cincinnati. Det var en handel, der mødte lidt kritik for prisen, men den 27-årige quarterbackjæger har leveret på samme høje niveau som i fjor. Han formåede at nedlægge Baker Mayfield i opgøret og er nu oppe på otte-et-halvt sack i indeværende sæson. Hendrickson formåede dog ikke at gøre meget ud over det enkelte sack, hvorimod Sam Hubbard igen leverede en meget balanceret indsats. Den 26-årige forsvarsspiller har været stabilt dygtig gennem hele sæsonen og den standhaftige indsats blev belønnet med endnu et sack i opgøret mod Browns. Derudover havde han yderligere to hits og et hurry. Hubbard er nu oppe på fems sacks i denne sæson og har også gjort det godt mod løbet.
– Jacob Graversen
Buffalo Bills – Jacksonville Jaguars (6-9)
Bills: Den offensive linje kostede dyrt
Det var godt nok ikke en pæn kamp af Josh Allen, men han havde heller ikke ligefrem optimale – eller halv-optimale – arbejdsbetingelser mod Jaguars. Den offensive linje med Daryl Williams ude af position og Ike Boettger og Cody Ford med fra start var nemlig noget juks. Josh Allen var under pres stort set hele kampen, og hans offensive linje tillod hele 23 pressures og fire sacks. Det er under al kritik, og der skal ske noget med den offensive linje.
Jaguars: Josh Allen vandt duellen med sin navnebror
Der var to Josh Allen’er på banen søndag i Buffalo, og Jacksonville havde den bedste. Det kan godt være, at quarterback Josh Allen fra Bills i sidste sæson var en varm MVP-kandidat, men det lignede han ikke søndag. Til gengæld lignede pass rusher Josh Allen fra Jaguars en sand stjerne, og han gjorde det onde ved sin navnebror. Han noterede sig fem pressures, et sack, en interception og en fumble recovery – han gjorde jo stort set alt! Sikke en kamp af den ene Josh Allen, der skrev historie ved at sacke en spiller ved samme navn.
– Victor Risager
Houston Texans – Miami Dolphins (9-17)
Texans: Taylors retur blev en kæmpe fuser
Tilbage i uge 4 skrev jeg, at Tyrod Taylor ikke kunne komme tilbage hurtigt nok efter hans stærke start inden en skade holdt ham ude indtil i søndags. Texans-angrebet scorede imponerende 51 point i sæsonens seks første quarters, hvilket i høj grad var Taylors fortjeneste. Det var derfor meget spændende, om Texans og Taylor kunne genfinde melodien mod Dolphins… Men ak og ve, det kunne de på ingen måder! Hele tre horrible interceptions blev det til på afgørende steder på banen. En af hans interceptions kom endda i løbet af en yderst mærkværdig situation, hvor han hoppede ud af banen for så at kaste bolden tilbage ind på banen til Jerome Baker, der kunne sige tak for gaven. Texans kom ikke engang i endzone på noget tidspunkt i kampen, og Taylors stærke start for sit nye hold ligner nu mere begynderheld end noget andet. Nu går Texans en i deres friuge, og så må vi håbe, at en ekstra uges træning med holdkammeraterne efter skaden kan gøre underværker.
Dolphins: Værste sejr i årevis
Full disclosure: Jeg er selv Dolphins-fan, og jeg ved ærlig talt ikke, hvad os fans eller holdet skal bruge denne sejr til. Tua var ikke på banen, så vi fik ikke mulighed for at evaluere ham. Og Brissett er ikke svaret på noget som helst. Den unge offensive linje var skrald. Gaskin fortsætter sine fumble-problemer. Det samme gør holdets kick- og punt-returnere. Mike Gesicki bliver nødt til at lave umulige enhånds-catches, hvis angrebet skal lave et stort spil, nu hvor DeVante Parker var tilbage på skadeslisten, som han tilsyneladende har turpas til. På den positive side holdt forsvaret Texans fra at score touchdowns, selvom Dolphins’ angreb gjorde alt for at hjælpe dem med fem(!) turnovers. En helt igennem rædselsfuld kamp mellem to rædselsfulde hold. De eneste mennesker, der har været interesserede i kampens udfald må være hardcore Dolphins- og Texans fans samt ludomaner (og selv de hardcore fans’ interesse tvivler jeg på). Jeg kan ikke huske, hvornår Dolphins sidst har vundet så ligegyldig en sejr.
– Victor Ostenfeld
Las Vegas Raiders – New York Giants (16-23)
Raiders: Derek Carr var helt ude og sk…
Derek Carrs sæson har egentlig været udmærket, men Raiders-quarterbacken var helt væk i søndagens kamp mod Giants. Selvom han sluttede med relativt pæne stats – 30 for 46, 296 yards, et touchdown og to interceptions – var det ikke imponerende. De to interceptions var meget, meget dyre, og den ene blev et pick six. Hans ene fumble til allersidst i kampen kom også på det værst tænkelige tidspunkt. Samtidig var Derek Carr generelt bare upræcis på de lidt længere kast, så det var virkelig ikke hans søndag.
Giants: Xavier McKinney havde sit livs kamp
Når man ser en kamp som søndagens, er det svært at forstå, hvorfor Giants fik Xavier McKinney i anden runde af sidste års draft. Han lignede i hvert fald en sand stjerne. Der var ganske enkelt så mange kloge spil. Han sluttede med to interceptions – hvoraf den ene blev returneret for et touchdown – og ved begge læste han Derek Carr og kompagnis plan og forpurrede den. Endvidere sluttede McKinney med syv tacklinger og nok titlen som kampens spiller.
– Victor Risager
Los Angeles Chargers – Philadelphia Eagles (27-24)
Chargers: Stort fokus på tight ends
Jeg snakkede i sidste uge om, hvordan Chargers’ angreb ikke rigtig kunne få gang i sagerne, og jeg tvivlede på, om taktikken passede Herbert godt nok. Der er stadig nogle bekymringer, men det var interessant at se, hvordan Chargers i denne uge fokuserede endnu mere på at bringe tight ends i spil. Den taktik kunne jeg godt lide, for hvis man ikke har farten, kan man lige så godt prøve at spille endnu mere på styrke og størrelsen. Stephen Anderson greb fire bolde for 39 yards og et touchdown, Jared Cook fire bolde for 48 yards og til sidst Donald Parham tre bolde for 39 yards og et touchdown. I alt 11 receptions for 126 yards og to touchdowns. Jeg glæder mig til at se, om det bliver vejen ud at en bølgedal for Chargers’ angreb
Eagles: Med tid i lommen blomstrede Hurts til Smith-forbindelsen
Det var vel nok dejligt at se Devonta Smith rigtig brænde banen af. Jeg har savnet ham i mange uger, da angrebet og Jalen Hurts slet ikke har kunne finde rytmen med Smith og de andre receivere. I denne uge virkede pass protection bedre, og Hurts var bedre til at forblive rolig i lommen og lade tingene udvikle sig. Det gjorde timingen meget bedre, og timingen er vigtig for Smith, der er en super dygtig ruteløber og deraf vinder meget mere på teknik end fysisk talent. Hvis Hurts kan fortsætte med at få tid og forblive rolig, så forventer jeg mange gode ting fra Smith i anden halvdel af sæsonen.
– Teis Joranger
Green Bay Packers – Kansas City Chiefs (7-13)
Packers: Jordan Love var ikke opgaven voksen
Jordan Loves debut endte som en fuser, da han blev overrumplet af Kansas City Chiefs’ ellers vakkelvorne forsvar. Ikke nok med at Love kun ramte på 19 af 34 kast, så havde han et stort besvær med at kalde den rette beskyttelse og bruge diverse motions korrekt. Børnesygdommene betød, at Jordan Love periodevis lignede Bambi på glat is, hvilket især Frank Clark udnyttede til fulde, da han igen og igen genkendte Packers-angrebets signaler til at time sine indgreb til perfektion. Summa summarum har Aaron Rodgers ingen grund til at frygte for sin jobsikkerhed lige foreløbigt, mens Packers’ fans må gru for tiden efter ligaens forsvarende MVP. I hvert fald rent sportsligt…
Chiefs: Det er tid til selvransagelse i Kansas City
Kansas City Chiefs’ trænerstab, mandskab og fans må sidde med en bitter smag i munden efter holdets 13-7-sejr over Aaron Rodgers-løse Green Bay Packers. Steve Spagnuolos forsvar formåede ganske vist at afvæbne gæsternes angreb, men det var på en billig baggrund mod en rystende usikker debutant i form af Jordan Love. Og angrebet var ganske enkelt en skygge af sig selv. Patrick Mahomes sluttede opgøret med 166 yards og en scoring, hvortil Travis Kelce og Tyreek Hill tilsammen havde ni berøringer. I skarp kontrast havde upåagtede Darrel Williams 22 berøringer, hvilket blot understøtter, at der er noget galt med Andy Reids angreb. Det er for alvor tid til selvransagelse i Kansas City, inden Chiefs møder divisionsrivalerne fra Las Vegas Raiders i tiende spillerunde.
– Nicholas Jørgensen
Arizona Cardinals – San Francisco 49ers (31-17)
Cardinals: Markus Golden er ustoppelig i år
Markus Golden har haft en lidt sjov karriere. Han blev valgt i anden runde af draften, og han fik egentlig en god start på karrieren og havde hele 12,5 i sin anden sæson i 2016. Siden forsvandt han helt i 2017 og 2018, inden han skiftede Giants og fik lidt gang i karrieren igen. 10 sacks i 2019 blev det til, men i 2020 gik han i stå og blev tradet fra Giants tilbage til Cardinals, hvor han startede karrieren. Her i 2021 har han så pludselig fået gang i sagerne igen, og han har gang i sin velsagtens bedste sæson i karrieren med hele ni sacks i ni kampe. Mod 49ers var han igen svær at styre, og han fik skramlet hele tre sacks til sig og derudover et par pressures. Hans lave tyngdepunkt og gode power har virkelig fået ben at gå på, selvom alderen efterhånden siger 30 år.
49ers: Safeties er et stort problem på forsvaret lige nu
Det var godt nok en skuffende kamp af 49ers-forsvaret, og selvom der er mange problemer, bed jeg især mærkelig til problemerne på safety. Jimmie Ward var ude af kampen, mens Jaquiski Tartt og Tarvarius Moore er på injured reserve. Derfor var det Tavon Wilson og rookie Talanoa Hufanga, der spillede fra start, og det var svært at se på. Evnerne i opdækningen hos begge var skidt, og mest beskæmmende var de elendige vinkler, de tog til bolden utallige gange. Jeg håber, Jimmie Ward er klar i næste uge, fordi han var godt nok savnet.
– Teis Joranger
Tennessee Titans – Los Angeles Rams (28-16)
Titans: Titans’ safety-duo er sublim
Inden sæsonen var der ikke megen tiltro til forsvaret i Tennessee, og med god grund, i fjor havde de et af ligaens dårligste forsvar. Det har ikke været prangende generelt i år, men der er nok playmakere i de forskellige kæder til, at de kan gøre en forskel på kritiske tidspunkter. Specielt de to safeties, Kevin Byard og Amani Hooker, har gjort det godt og været en sikker sidste stand, når holdets svingende cornerbackpræstationer har hældt til den dårlige side. Mod Rams var det igen Kevin Byard, der fik en afgørende rolle. For fjerde gang i de seneste fem opgør interceptede han modstandernes quarterback, og denne gang var det overlegen spilforståelse, der positionerede ham i skudlinjen for Staffords kast. Byard scorede karrierens første touchdown på det spil. Han fik i opgøret også slået en bold i jorden. Hooker fik ikke tiltusket sig nogle turnovers, men var derimod involveret i 12 tacklinger, hvoraf to var defensive stops. Hooker var en stor del af grunden til, at Los Angeles ikke havde succes med lange løb eller det dybe kastespil.
Rams: Brian Allen blev pryglet
Det her ender lige så meget med at være en ros af Tennesse, som en kritik af Los Angeles. Jeffrey Simmons og Denico Autry spillede nemlig også en formiddabel kamp på forsvarets inderside, og Los Angeles’ invendige offensive linje, og i særdeleshed center Brian Allen, havde en meget svær kamp. Forinden sæsonen lignede Rams’ center og to guards efter min mening den største svaghed på angrebet, men den kritik havde de indtil nu gjort til skamme. Allen har været utrolig god i specielt løbespillet, mens Austin Corbett og David Edwards har været ganske solide. Mod Titans var det dog en anden sag. Allen tillod to sacks og så presset ud på langt de fleste snaps, når han stod over for Simmons eller Autry, der med hurtighed og styrke hurtigt fik ham skubbet tilbage, Edwards tillod også et sack i opgøret, og tilsammen tillod de tre førnævnte linjemænd 11 af holdets 15 pressures. Heller ikke i løbetspillet blev det til den store succes for Los Angeles, og for blot fjerde gang i år blev det til under 100 løbeyards samlet.
– Jacob Graversen
Chicago Bears – Pittsburgh Steelers (27-29)
Bears: Justin Fields er klar til at bryde igennem
Der var et hav af lovende takter mod 49ers i sidste uge, og i denne uge byggede Justin Fields kun ovenpå. Der er selvfølgelig stadig nogle ting, som Fields skal forbedre, men efter en langsom start mod Steelers rev han reelt deres forsvar fra hinanden. Hans evne til at bevæge sig og forlænge spillene er fænomenal, og han laver bare nogle kast, som næsten ingen kan matche. Den store forskel på nu og tidligere i sæsonen er dog beslutsomheden, og han er lynhurtig til at registrere, om han har det matchup, som han leder efter. Pakken med beslutsomhed, mobilitet, armtalent og præcision er en uhyggelig pakke, som jeg glæder mig meget til at se folde sig ud i anden halvdel af sæsonen.
Steelers: Pat Freiermuth har hurtigt fået en nøglerolle
Jeg skrev allerede i uge tre eller fire, at Pat Freiermuth havde fået en lovende start. Nu er det vist tid til at sige, at Freiermuth er på vej til et seriøst gennembrud. Den store tight end har en tight end har en rigtig god fornemmelse for at løbe sig fri, og så har han nogle af de mest sikre hænder, jeg har set længe. Han griber alt, og han gør det overbevisende. Det har også gjort, at han har fået en nøglerolle på Steelers’ angreb, hvor han i højere og højere grad bliver go-to-spilleren i red zone eller på tredje downs. Det er virkelig imponerende, at han har vist den pålidelighed allerede.
– Teis Joranger
