Tom Brady er stadig god i en alder af 43 år, Ron Rivera har allerede skabt et sammentømret hold i Washington, og så skal Patriots til at finde ud af, hvordan fremtiden ser ud. Det er nogle af de tanker, vi har gjort os ovenpå syvende spillerunde af NFL-sæsonen.

Vilde afslutninger og højtscorende kampe. Syvende spillerunde bød på mere herligt NFL-drama. Gul Kluds skribenter giver her en observation til alle hold, der var i aktion i weekenden.

Her stiller de blandt andet skarpt på sanhedens time i Patriots, et hårdtkæmpende Washington-hold og en stadig velspillende Tom Brady.

New York Giants – Philadelphia Eagles (21-22)

Giants: Andrew Thomas har været en katastrofe for Giants
New York gik ind til sæsonen med draftens måske mest polerede offensive tackle, manden der skulle beskytte Daniel Jones og tilføre noget stabilitet til et angreb med potentiale. Det er bare ikke sket. Den store offensive tackle, der blev valgt som draftens fjerde spiller har været noget af en katastrofe, og den kedelige historie gentog sig mod Eagles’ dygtige defensive linje. Ifølge analysesitet Pro Football Focus tillod Thomas hele seks pressures i opgøret, og to af Philadelphias tre sacks kom mod netop den unge rookie. Thomas har nu tilladt seks sacks, en kedelig førsteplads blandt alle offensive tackles i ligaens, som han deler med Geron Christian fra Washington. Thomas har ifølge Pro Football Focus også tilladt flest pressures i ligaen, den førsteplads har han dog suverænt for sig selv. Thomas har sørget for at Daniels Jones er blevet presset på 37 kastespil, nummer to på listen er selvsamme Geron Christian, der dog kun har tilladt 24 pressures. Det er en deprimerende afstand til Thomas, der kom ind med massive forventninger og et stort ansvar.

Eagles: Dårligt spil i RedZone kostede næsten kampen
Philadelphia Eagles trak sig sejrrigt ud af torsdagskampen, men det var alt andet end overbevisende, en del af skylden skal falde på holdets dårlige spil i RedZone. Der er ikke én, der kan tage hele skylden for ineffektiviteten, den ligger trist nok hos både spillerne og trænerstaben. Wentz formåede at løbe et touchdown i første quarter og havde et fremragende spil i slutningen af fjerde quarter med et kast til runningback Boston Scott, som sikrede sejren. Spillet derimellem var dog skidt. Tidligt i andet quarter kastede han alt for lavt, hvilket betød en battet bold, og fulgte det op med et sent kast til Desean Jackson, hvilket gjorde forsvarsspilleren kunne slå bolden løs. I slutningen af andet quarter blev der kastet hele tre goal line fades i træk, hvilket er en forfærdelig beslutning. I slutningen af tredje quarter var der to quarterbackløb, det ene et option-spil med Jalen Hurts (stop det, Eagles) og endnu en goal line fade på fjerde down, som heller ikke lykkedes. Det endte lykkeligt, men der var meget grimt football indtil da.

-Jacob Graversen

Pittsburgh Steelers  – Tennessee Titans (27-24)

Steelers: For første gang i flere år har Steelers en god returner
Steelers har talent på forsvaret. Steelers har talent på angrebet. Og i år har Steelers også talent på special teams. Det er mange år siden, at Steelers havde en god kick returner, og selvom Antonio Brown og Diontae Johnson har været gode punt returners, så ligner Ray-Ray McCloud en komplet returner. I de første seks kampe har han flere gange leverede gode returns, og mod Titans havde han et vigtigt punt return, der næsten endte i touchdown. Kicker Chris Boswell har også været fejlfri i år, og hvis den nye punter Jordan Berry kan levere stabile præstationer, så har Steelers for første gang i mange år en topenhed på special teams. Det ligner virkelig et komplet hold i år.

Titans: Adoree’ Jackson skal redde Titans’ tredjedown-forsvar
Jeg er helt tryg ved Titans’ angreb, men forsvaret halter godt nok lige nu. Der er flere ting, som kan blive bedre, men efter min mening stammer mange af problemerne fra den nuværende cornerback-gruppe. Spillere som Chris Jackson og Tye Smith er bare ikke pålidelige, mens Kristian Fulton stadig er en rookie. Det begrænser holdets muligheder for at variere coverages, og tvinger dem til at spille mere zone-forsvar, end jeg tror, de ønsker. Det tror jeg først løser sig, når Adoree’ Jackson kommer tilbage. Heldigvis lyder det til, at Jackson er meget tæt på at være klar igen, og så kan man håbe, at det kan løse Titans’ store problemer på tredje down, hvor de lige nu er ligaens mindst succesfulde forsvar.

– Teis Joranger

Dallas Cowboys  – Washington Football Team (3-25)

Cowboys: Dalton Schulz har grebet chancen i år
Jeg prøver virkelig at finde noget positivt her, da jeg ikke gider sidde og skrive om alt det negative ved Cowboys lige nu. Alle kan se, at holdet spiller rædderligt. Tight end Dalton Schulz har dog generelt grebet chancen i år, efter Blak Jarwin blev skadet i første spillerunde. Schulz er en habil blokeringsspiller, men han har vist, at han også har sikre hænder og en næse for at finde plads mellem zonerne. Jeg tror ikke nødvendigvis Schulz bliver en stor profil i ligaen, men han ligner en solid starter for fremtiden. Det er da lidt positivt her i en svær tid for Cowboys.

Washington: Ron Rivera har allerede skabt en god kultur på holdet
Det er stadig ikke noget stærkt hold, Ron Rivera sender på banen, men det har været tydeligt fra første spillerunde, at holdet hænger sammen og de kæmper med, hvad de har. På trods af en ganske middelmådig talentmasse, især offensivt, så er der en solid plan både offensivt og defensivt, og holdet lægger sig ikke bare ned uden kamp. Den erfarne Rivera har allerede på kort tid skabt et hold, der er villig til at kæmpe for hinanden, og der kan bare ikke sås tvivl om, at Rivera er en dygtig leder, der skaber en god kultur på et mandskab. Første skridt i genopbygningen ser altså ud til at være succesfuld. Nu skal der skaffes mere talent.

– Teis Joranger

Buffalo Bills  – New York Jets (18-10)

Bills: Der er kommet lidt grus i den offensive maskine
Bills startede sæsonen fyr og flamme med et gennemsnit på næsten 31 point per kamp. Siden da er gassen dog gået af ballonen, og Bills har ikke scoret over 18 point i de seneste tre kampe. Mod Jets var det ikke, fordi holdet ikke kunne flytte bolden. De kunne bare ikke score, og det er et af deres primære problemer – de scorer ikke nok i redzonne. I denne sæson scorer de touchdown på 60% af deres ture i redzone, hvilket rækker til en 22. plads i NFL. Mod Jets var det værre en det. Det var meget værre. 0% af deres redzone besøg resulterede i touchdowns – de gik 0-5 – hvilket var den centrale årsag til, at kampens slutresultat ser tættere ud, end det reelt var. Bills er nødt til at finde en løsning på det her problem, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at vinde mod de bedre mandskaber i NFL. Du vinder ikke kampe mod gode hold ved at sparke field goals.

Jets: Frank Gore er et fysisk unikum
Der er ikke meget positivt at skrive om Jets i år og jeg kunne da også påbegynde et rant-lignende afsnit baseret på kampen mod Bills – for i guder hvor er Jets elendige. Jeg vælger dog at tage den positive hat på. Frank Gore er en gave til football og den skal nydes, selvom det er svært under de nuværende omstændigheder. Mod Bills snittede han 5,5 yards og stod for tæt på en tredjedel af Jets’ offensive produktion. Givet, når angrebet kun har 190 yards, så siger det ikke så meget, men at Gore i sin 16. sæson og en alder af 37 stadig er produktiv, er gennemgående imponerende. I en sæson, hvor Jets klynger sig til elendighed i jagten på Trevor Lawrence, er det rart at se en mand, hvis passion for spillet er intet mindre end imponerende – han fortjener bedre.

– Anders Kaltoft

Carolina Panthers  – New Orleans Saints (24-27)

Panthers: Teddy Bridgewaters bevægelighed er nøglen
Panthers tabte for anden uge i træk, men Teddy Bridgewater viste sig frem fra sin bedste side. Specielt quarterbackens bevægelighed har været nøglen til den lidt overraskende succes, som holdet har haft offensivt. Bridgewater er ikke en atlet som Kyler Murray, Lamar Jackson eller Josh Allen, men har man fulgt holdet lidt i år, har man set, hvordan flydende han bevæger sig i lommen. Mod Saints blev han kun sacket en enkelt gang, og quarterbackens fødder og bevægelse var en væsentlig grund til dette. Bridgewater var ikke bange for at træde op i lommen, bakke ud af de, tage små skridt til siden for at finde den nødvendige plads. Mod Saints løb han også to gange, den ene førte til en første down. Han var mere mere dynamisk i løbespillet mod Bears ugen før, men det viser blot, at det også er evner han har i sit arsenal.

Saints: Marquez Callaway tog ansvaret i receivergruppen
New Orleans Saints har ikke helt været den velsmurte angrebsmaskine vi er vant til, men der har også været skader til holdets receivere. I den vigtige kamp mod Panthers var holdet uden Michael Thomas og Emmanuel Sanders, og holdets receivere hed Tre’quan Smith, Deonte Harris og Marquez Callaway, ikke ligefrem en skræmmende trio. Den udraftede rookie Marquez Callaway leverede dog en flot præstation. Det blev til otte grebne bolde for 75 yards, fire catches resulterede i første down. Den unge spiller viste fine hænder og en god forståelse for forsvarsspillet, da han flere gange fandt det rigtige rum i zoneforsvaret. Selv om angrebet stadig blev båret af Alvin Kamara, så var Callaway et vigtigt mål for Drew Brees. Quarterbacken kastede ti bolde i rookiens retning, fem mere end nogen anden Saints-receiver i opgøret.

– Jacob Graversen

Green Bay Packers  – Houston Texans (35-20)

Packers: Kamal Martin har noget styrke, de andre linebackere mangler
Linebacker-positionen er et sted, hvor Packers stadig virker til at forsøge at finde den rigtige konstellation. Lige nu er det primært undrafted rookie Krys Barnes og safetey-hybriden Raven Greene, der spiller linebacker for Packers. Holdet fik dog den anden rookie-linebacker Kamal Martin tilbage fra skade, og han fik små 30 snaps i løbet af kampen. Her synes jeg, at han viste nogle ting, som Barnes, Ty Summers, Oren Burks og Greene mangler. Martin er en lidt større linebacker, og han angreb blokeringer i boksen med en helt anden fysik og styrke. Jeg glæder mig til at holde lidt øje med Martin, fordi jeg tror, at han kan blive vigtig, hvis Packers vil forbedre deres løbeforsvar henover sæsonen.

Texans: Hvordan er Vernon Hargreaves dog stadig starter i ligaen?
Jeg er træt. Jeg er træt af at se på Texans’ secondary. Jeg er især træt af at se på Vernon Hargreaves. Jeg forstår, at Gareon Conley er skadet, men jeg synes ikke, at man kan byde fans at Hargreaves spiller så meget, som han har gjort, siden han kom til midt i sidste sæson. Han bliver konstant brændt på ydersiden og mangler både bedre retningsskift og bedre forudseenhed i sit spil. Jeg er dog allermest træt af hans manglende intensitet på banen, og han misser alt for mange tacklinger i det åbne. I denne uge var det én, i sidste uge to, og jeg ved bare ikke, hvad han bidrager med. Jeg håber for Texans, at cornerback-positionen står højt på prioriteringslisten til næste off season.

– Teis Joranger

Cleveland Browns  – Cincinnati Bengals (37-34)

Browns: Har massive defensive problemer
Selvom Mayfield førte Browns flot ned ad banen på et game winning drive, så rejste kampen nogle andre problemer. Ser man bort fra Myles Garretts defensive player of the year-form, hvor han endnu engang lavede et sack-fumble-spil, så havde Browns svært at stoppe noget som helst defensivt. Browns tillod 468 yards, tillod 6-9 konverteringer på tredjedown og 34 point. Ja, Bengals puntede faktisk ikke en eneste gang i løbet af kampen. Så selvom Browns er 5-2, hvilket er herligt at se efter årtier som prygelknabe i AFC North, er de simpelthen nødt til at finde en defensiv formel, der er væsentligt bedre, hvis de skal have drømme om playoffsucces. For guds skyld, det mindste antal point, de har tilladt i år, er 20 point mod et Dwayne Haskins-anført Football Team. Det skal være bedre.

Bengals: Skal vælge Gregory Rousseau næste år
Bengals har været dårlige på mange områder. Deres offensive linje er tæt på en hån mod NFL og deres løbespil er vissent, men deres pass rush er gennemgående tamt. Mod Browns var Bengals uden deres bedste cornerback, William Jackson III, og der var behov for hjælp til erstatningerne. Den kom ikke. Baker Mayfield blev knap nok ramt under hele kampen. På 28 dropbacks blev han ramt tre gange og presset sølle fem gange. Det er bare ikke nok, så Bengals er nødt til at skabe et forsvar og med den form, som de er i, i år, kan det gøres med et højt draftvalg. Så tag Gregory Rousseau!

– Anders Kaltoft

Atlanta Falcons  – Detroit Lions (22-23)

Falcons: Atlanta er forbandet
Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige om Falcons. Det er ganske enkelt utroligt, at de bliver ved med at sætte nye standarder for, hvordan man på vildeste vis kan tabe NFL-kampe. Todd Gurley scorede ved en fejl et touchdown med knap et minut tilbage, da han prøvede at lægge sig ned før end zone, og Lions-spillere appellerede for touchdown. Det var absurde scener, men Lions-spillerne havde god grund til at juble. Matt Stafford og co. marcherede direkte ned og scorede umiddelbart efter, og så indkasserede Falcons et nyt nederlag. Det er en skam, at Falcons’ forsvar ganske enkelt kan stoppe noget, når man har en quarterback, der er så god, som Matt Ryan er. 

Lions: Kenny Golladay er vigtig for Matt Stafford og co. 
Matt Stafford fik lidt kritik i dette koncept for et par uger siden, men i søndagens kamp var den 32-årige quarterback tilbage i forrygende form, selvom han blot kastede et enkelt touchdown. Han var strålende og var ikke bange for at kaste bolden ned ad banen, som han ellers har været lidt tilbageholdende med i år. I det henseende var det tydeligt, at Stafford nyder godt af at have en fit Kenny Golladay på banen, for den stærke receiver var det foretrukne kastemål i kampen. Han greb seks bolde for 114 yards, og fem af dem var for første downs. Kenny Golladay og Matt Stafford er bare en giftig duo, der er vigtig for Lions’ succes. 

Tampa Bay Buccaneers  – Las Vegas Raiders (45-20)

Bucs: Brady er stadig pænt god
43 år er ingen alder. Er det ikke det, man siger? Det er i hvert fald, hvad Tom Brady siger. Buccaneers-quarterbacken har for alvor fundet fodfæste i Tampa Bay, og i kampen mod Las Vegas Raiders var han ganske enkelt strålende. Brady kastede for knap 370 yards med fire touchdowns til følge, og så scorede han også på et løbespil. Men statistikkerne viser ikke hele hans dominans i kampen, hvor han havde nogle helt fantastiske kast til Scotty Miller og Rob Gronkowski. Det er virkelig imponerende, hvad Brady har gang i – og med ham ved roret ligner Buccaneers for alvor et hold, der kan vinde det hele i år.   

Raiders: Hvem skal lægge pres på modstanderens quarterback? 
Jeg storroste Tom Brady ovenfor, og det, synes jeg, er med rette. Men arbejdsbetingelserne var ikke svære mod Raiders, for han havde hele dagen til at stå i lommen og finde den rigtige mand. Raiders’ pass rushere gjorde nemlig absolut intet væsen af sig i opgøret, og det har generelt været et problem i denne sæson. Clelin Ferrell og Maxx Crosby brillerede mod Chiefs før Raiders’ bye week, men imod Buccaneers var de usynlige. Tilsammen havde Raiders blot fire pressures mod Brady, og det er langt fra nok. Kigger man på sack-totaler for sæsonen, har kun to hold færre sacks end Raiders’ syv. Det er skidt, og et meget stort problem for forsvaret. 

Victor Risager

Jacksonville Jaguars  – Los Angeles Chargers (29-39) 

Jaguars: Truppen kæmper for Doug Marrone
Det er en ingen hemmelighed, at Jacksonville Jaguars’ cheftræner Doug Marrone sidder på et brandvarmt trænersæde efter en skuffende sæsonstart med seks nederlag i syv kampe. Og selvom hårdt arbejde og kampgejst ikke altid er ensbetydende med jobsikkerhed, så var det tydeligt at se, at Jaguars’ spillertrup ikke vil lade Marrone i stikken. Jaguars tabte ganske vist opgøret mod San Di… Los Angeles* Chargers, men truppen nægtede at kaste håndklædet i ringen og kæmpede sig bl.a. tilbage fra at have været bagud med 16-0. Det lader til, at mandskabet har tænkt sig at kæmpe for Doug Marrone til den bitre ende – og det kan meget vel være årsagen til, at han endnu ikke er blevet fyret.   

Los Angeles Chargers: Keenan Allen må nyde samarbejdet med Justin Herbert 
Vi er vidner til, at en ny og dødbringende duo er ved at finde fodfæste i NFL. I søndagens Chargers-sejr på 39-29 over Jacksonville Jaguars fandt Justin Herbert sin receiver Keenan Allen 10 gange for 125 yards. Justin Herbert har fået en imponerende start på sin NFL-karriere og i søndags beviste han igen, at han har hele pakken. Herbert kastede for 347 yards og tre touchdowns, mens han løb for 66 yards og en enkelt scoring. Keenan Allen må simpelthen nyde at have fået Herbert om bord. 

– Nicholas Jørgensen

San Francisco 49ers  – New England Patriots (33-6)

49ers: Helstøbt indsats af hele holdet
Det var en flot kamp fra hele 49ers-mandskabet efter en periode, hvor amerikanske medier var begyndt at spekulere i tømmermænd efter Super Bowl-deltagelsen sidste sæson. Den eneste reelle store fejl kom fra Garoppolo’s hånd, da han kaster en skidt interception. Derudover greb 49ers’ forsvar fire interceptions (tre fra Cam Newton) og holdte Patriots til to sølle field goals. Angrebet var overlegen uden for alvor at sprudle. 49ers havde tre angrebsserier, der ikke endte i point. Den ene var en interception på det sidste spil i 1. halvleg, mens holdets eneste punt kom med få minutter tilbage af kampen, der allerede var afgjort. En god kamp fra Shanahan’s tropper, som nu for alvor skal tages seriøst igen. 

Patriots: Hvad nu, Bill?
Livet uden en “ged” på quarterback er hårdere end først antaget. Dette må være konklusionen som Belichick er kommet frem til efter Patriots’ seks første kampe. Det er blevet lidt af et dogme i NFL, at Belichick er historiens bedste træner. Men vidste du, at han kun har vundet 43% af hans kampe som cheftræner uden Brady (51-65)? Og at det kun er marginalt bedre end Adam Gase (42%)? Bill Belichick står nu med et mandskab uden særligt talent, hvilket kan ses på banen. Rygter florerer om en mulig trade af sidste års bedste defensive spiller, Stephon Gilmore, hvilket for alvor vil cementere en genopbygningsfase. Har 68-årige Belichick virkelig kræfterne og motivationen til at bygge et helt nyt hold op med en ny quarterback? Eller lever denne sæson stadig? Kampen mod Bills næste uge vil formentlig give os svar på det sidste spørgsmål, mens det kun er Belichick selv, der kender svaret på det første, hvis det skulle blive aktuelt. 

– Victor Ostenfeld

Kansas City Chiefs  – Denver Broncos (43-16)

Broncos: Phillip Lindsay bør være Broncos’ primære runningback
Det var første gang siden første spillerunde, at både Phillip Lindsay og (relativt) nytilkomne Melvin Gordon var kampklar for Denver Broncos. Vi skal naturligvis tage forbehold for de begrænsede spil, men i søndagens opgør tog Phillip Lindsay et stort skridt i den rigtige retning for at blive angrebets primære runningback. Lindsay var ganske enkelt mere eksplosiv og løb for 79 yards på bare ni forsøg – og således imponerende 8,8 yards pr. løb. Til sammenligning var Melvin Gordon relativt ineffektiv med 68 yards på 17 løb. Bedømt på denne kamp bør Phillip Lindsay få flere spilkald og være en større faktor for Broncos’ angreb fremadrettet. 

Chiefs: Chiefs kan godt drage nytte af Daniel Sorensens rutine   
Til søndagens opgør startede Steve Spagnuolo den rutinerede safety Daniel Sorensen på bekostning af den unge Juan Thornhill. Beslutningen gav pote og Sorensen leverede sin foreløbigt bedste præstation i 2020 med ni tacklinger og en interception, som han tog til huset. Sorensen er den eneste spiller i Chiefs’ secondary, som har mere end 30 år på bagen og han fik bevist, at hans rutine fortsat kan gøre en forskel – selvom han ikke er den mest atletiske spiller i NFL’s glorværdige historie. 

– Nicholas Jørgensen

Seattle Seahawks  – Arizona Cardinals (34-37)

Seahawks: Kemien mellem Russell Wilson og Tyler Lockett er ekstraordinær
Russell Wilson spillede en frustrerende kamp mod Cardinals, han kastede tre forfærdelige interceptions, der sammen med forsvaret var en signifikant del af nederlaget. Quarterbacken leverede dog også nogle forunderlige spil, de fleste af dem gik til Tyler Lockett, der fortsat er blandt ligaens mest undervurderede receivere. Den 28-årige angrebsspiller greb 15 bolde for vanvittige 200 yards og scorede tre touchdowns. Det er anden gang i sæsonen, at receiveren har en kamp med tre scorede touchdowns. Ikke nok med, at Lockett leverede statistisk, så leverede han også spektakulære højdepunkter. Tre af Locketts catches ville have været højt på de fleste spillere bedste spil gennem karrieren, for Lockett og Wilson var det blot tre spil i en lang, lang række af smukke stunder. På en dag, hvor Seahawks-fans kun kan have været umådeligt frustrerede, så var det et pænt lyspunkt at se tilbage på.

Cardinals: Chase Edmunds har gang i et større gennembrud
Sikke en kamp fra Cardinals, hvis angreb drog nytte af et gennemført elendigt Seahawks-forsvar. Kyler Murray havde fraset en grim interception en fremragende kamp, men holdets runningbacks funklede også. Chase Edmunds løber dog med overskriften. Den 24-årige runningback har spillet en god sæson, men fik for alvor gjort opmærksom på sig selv i sejren over Seattle. Kenyan Drake udgik med skade efter en middelmådig præstation, og det gav Edmunds frit spil. Runningbacken løb fem gange for 58 yards og greb syv bolde for 87 yards. Fjerderundevalget fra 2018 var instrumental i kampens slutfaser og havde flere vigtige spil i forlænget spilletid. Cardinals sagde farvel til David Johnson og har i Edmunds og Drake to spillere, der er uendeligt bedre og passer godt ind i Kliff Kingsburrys angreb.

– Jacob Graversen

Chicago Bears – Los Angeles Rams (10-24)

Rams: Johnny Hekker er for vild 
Vi skal ikke være for fine til at uddele roser og fremhæve special team-spillere, når de gør sig fortjent til det. Og det gjorde Los Angeles Rams’ Johnny Hekker med en imponerende præstation mod Chicago Bears. Hekker ramte den lige i rø**** og placerede alle fem punts inden for Bears’ 10-yard-linje. Deriblandt et 63-yard langt punt, som Hekker placerede på Bears’ seks-yard-linje kort tid efter, at gæsterne havde reduceret til 24-10. Vigtigheden af dygtige special team-spillere må ikke undervurderes i NFL – og især ikke i de tætte og forsvarsprægede opgør, som dette, hvor alle point og udgangspositioner tæller. 

Bears: Angrebet er rystende ineffektivt i redzone  
Det er lidt vildt at tænke på, at Chicago Bears faktisk førte NFC North foran brandvarme Green Bay Packers inden mandagskampen. Men vi fik igen syn for sagen, at Nick Foles og Bears’ angreb ikke har noget væsentligt at byde ind med, når de møder habil modstand. Bears producerede sølle 279 offensive yards og scorede kun tre point efter at have haft tre angrebsserier inden for Rams’ 20-yard-linje (‘redzone’, læs). I den forbindelse er det bemærkelsesværdigt, at Bears’ angreb er det fjerde dårligste i NFL til at score touchdown, når de befinder sig i redzone. Det bør være svært at sikre langtidsholdbar succes i NFL med den slags problemer.

– Nicholas Jørgensen