Har vi set det sidste til Stafford hos Lions? Patriots står foran et større re-build, og Calvin Ridley er en superstjerne. Det er blot nogle af tankerne fra en spøjs og underholdende 16. spillerunde.
Næstsidste runde af grundspillet er overstået, og mens Jacksonville Jaguars har sikret sig førstevalget i 2021-draften, så kæmper en lang række hold på at toppe fremmod dette års slutspil.
I 16. spillerunde så vi både Bucs’ og Packers levere stærke præstationer, mens Rams og Cardinals begge skuffede. Gul Kluds skribenter har samlet én tanke til alle 32 hold og deres præstation i 16. spillerunde.
Minnesota Vikings – New Orleans Saints (33-52)
Saints: Historiske Alvin Kamara løb hen over Vikings
Sean Payton og New Orleans Saints måtte se bort fra offensive profiler som Michael Thomas, Andrus Peat, Nick Easton og Tre’Quan Smith i opgøret mod Minnesota Vikings. Men det fik ingen betydning for kampens forløb, da Alvin Kamara var i fabelagtigt spillehumør. Den 25-årige schweizerkniv leverede en historisk præstation med 172 offensive yards og seks (!!!) løbede touchdowns. Sidst det skete var i 1929, hvor Ernie Nevers scorede seks gange via løbet for Chicago Cardinals. Alvin Kamara kommer til at nyde godt af, at Drew Brees er tilbage under center frem for Taysom Hill – og han bliver formentlig afgørende for, om New Orleans Saints forløser sit potentiale og hjemtager sin anden Super Bowl-triumf til februar 2021.
Vikings: Er Mike Zimmers job i fare?
Det var ingen hemmelighed, at Minnesota Vikings havde kastet håndklædet i ringen, inden 2020-sæsonen overhovedet var begyndt. Vikings stod i en genopbygningsfase, hvor adskillige unge spillere – især på forsvaret – skulle køres ind. Hvis det stadigvæk er præmissen for Minnesota Vikings’ sæson, bør Zimmer ikke have noget at frygte for. Men NFL er ikke nødvendigvis et logisk tænkende foretagende – og en snitter på 52-33 med 583 tilladte offensive yards i bedste sendetid på første juledag kan bringe følelserne i kog. Og der er ikke tale om en enlig svale, da Vikings – i hele sæsonen – har haft forsvarsproblemer med sjette flest tilladte point (29,3) og yards (391,7) pr. kamp i år. Det kan være problematisk for Mike Zimmers jobsikkerhed, da han netop burde være garant for et slagkraftigt forsvar – og derfor kunne det være tillokkende for Vikings’ ledelse at overveje en moderne angrebsorienteret cheftræner?
– Nicholas Jørgensen
Tampa Bay Buccaneers – Detroit Lions (47-7)
Buccaneers: Peaker Brady og co. på det rette tidspunkt?
Den første sæson med Brady og Arians i Tampa Bay har været god, men det har ikke været en ustoppelig tour de force trods et mandskab med mange talentfulde spillere på begge sider af bolden. De seneste tre uger har dog budt på sejre, og angrebet har spillet nogle af de mest komplette og sikre kampe i sæsonen og ugen forinden tabte de med blot tre point til Super Bowl-favoritterne Kansas City Chiefs. Mod Lions blev der udvist klasseforskel og løverne blev i den grad rundbarberede. Bucs var foran 34-0 ved pausen, og efterfølgende var det Blaine Gabbert, der spillede hele anden halvleg og stod for det endelig dødsstød, da han fandt Mike Evans i end zone med syv minutter tilbage af opgøret, den scoring gjorde det til slutstillingen 47-7. Forsvaret mangler stadig lidt, men med et angreb, der har fået gang i Rob Gronkowski og Antonio Brown samt et Brady, der har spillet stabilt den seneste måned, så kan Tampa være i gang med at finde deres bedste form lige inden slutspillet, og så kan de blive farlige.
Lions: Har vi set det sidste til Stafford i en Lions-uniform?
Det er godt for Detroit og deres fanbase, at sæsonen snart er slut. Det har været endnu en skuffende omgang og draften og fornyelse er det eneste håb foruden i en lang offseason. Det kan dog også betyde enden på et flot, men i sidste ende uforløst ægteskab mellem startende quarterback Matthew Stafford og Detroit. Quarterbacken udgik for gud ved hvilken gang en kamp med en skade, og selv om den 32-årige quarterback er en sand kriger og kan spille sig igennem det meste, så bør han også overveje sit eget helbred og sin fremtid. Lions har ikke vundet synderligt med den stærke quarterback, men det har sjældent været Staffords skyld. Med en ny cheftræner og general manager på vej, kan det være tiden til at starte på en frisk i Detroit, og selv om han stadig har en kanonarm, så bliver Stafford ikke yngre. Han kan ikke stille sig tilfreds med dårlige forsvar, tvivlsomme offensive linjer og dårlige spilkald. Kan Detroit sende veteranen til Denver, San Francisco, Indianapolis, eller nogle helt andre, og få et førsterundevalg i bytte kan det være en win/win for alle involverede.
– Jacob Graversen
San Francisco 49ers – Arizona Cardinals (20-12)
Cardinals: Løbeforsvaret kunne ikke holde stand
På papiret havde Arizona Cardinals en overkommelig opgave mod det hjemløse San Francisco 49ers-mandskab, der både har udspillet sin rolle i den indeværende sæson og var tvunget til at starte quarterback-reservens reserve i form af C.J. Beathard. Alligevel spillede 49ers med en større intensitet og vilje end divisionsrivalerne, hvilket især kom til syne ved, at Cardinals’ forsvar blev løbet midt over. 49ers’ angreb leverede 227 løbede yards, hvoraf særligt Jeff Wilson var ustoppelig med 183 yards på 22 forsøg – altså et gennemsnit på 8,3 yards pr. løb! Det er ganske enkelt ikke godt nok af Vance Josephs forsvar. Skammeligt faktisk!
49ers: Jason Verrett lukkede ned for DeAndre Hopkins
Robert Salehs forsvar leverede en kraftpræstation mod Arizona Cardinals’ ellers eksplosive angreb, da 49ers tog en flot sejr på 20-12. Det var til trods for, at 49ers savnede flere faste startere så som Richard Sherman, Jimmie Ward og Javon Kinlaw. Særligt Jason Verrett var suveræn i sin direkte opdækning af Cardinals’ superstjerne DeAndre Hopkins, hvilket blev kampafgørende. Verrett sluttede opgøret med syv tacklinger og forhindrede bl.a. en scoring af Hopkins kort inden pausen efter en direkte, fysisk duel. Samlet set lykkedes 49ers’ forsvar – og anført af Jason Verrett – med at lukke ned for DeAndre Hopkins, der kun greb otte bolde for 48 yards. Bravo!
– Nicholas Jørgensen
Miami Dolphins – Las Vegas Raiders (26-25)
Dolphins: Ryan ’Fitzmagic’ reddede dagen!
Miami Dolphins’ slutspilsskæbne hang i en tynd tråd, inden Brian Flores tog konsekvensen af en ujævn præstation af Tua Tagovailoa – der kun ramte på 17 af 22 kast for sølle 94 yards – og skiftede Ryan Fitzpatrick ind i stedet. Beslutningen gav pote – og Dolphins’ angreb fik det nødvendige los bagi. Efter at Fitzpatrick blev skiftet ind med knap 10 minutter igen, ramte han på ni af 13 kast for 182 yards og et touchdown. Bevares, Las Vegas Raiders var udelukkende selv skyld i, at de smed sejren og slutspilshåbet væk i sidste øjeblik, men uden Fitzpatricks julemagi havde Dolphins slet ikke haft muligheden for at vende opgøret.
Raiders: Forsvaret blev igen Raiders’ akilleshæl
Las Vegas Raiders’ forsvar er grundlæggende tynget af dets manglende talent. Raiders-forsvaret har fx tilladt fjerde flest point (29,8 pr. kamp) og niende flest yards (385,3 pr. kamp) i NFL, hvilket fik ledelsen til at fyre den nu daværende defensive koordinator Paul Guenther. Og forsvaret blev igen Raiders’ akilleshæl mod Miami Dolphins. Med 19 sekunder igen stod Ryan Fitzpatrick på Dolphins’ 25-yard linje – bagud med 25-23 – men alligevel lykkedes han med at bringe Dolphins i overkommelig field goal-afstand. Det skyldtes først og fremmest, at rookie cornerback Damon Arnette koksede sin opdækning af Durham Smythe, samt at Arden Key – helt uprovokeret – tog et fast greb om Fitzpatricks hjelm, hvilket kostede en 15-yard straf oven i. Den slags personlige og hovedløse fejl kan ikke udelukkende forklares ved manglende talent, men falder i høj grad tilbage på trænerarbejdet – eller mangel på samme. Forsvarsspillerne skal ganske enkelt være bedre instrueret i den slags sæsonafgørende øjeblikke. Således opsummerede sekvensen også, hvorfor Las Vegas Raiders anno 2020 ikke hører til i slutspillet.
– Nicholas Jørgensen
Indianapolis Colts – Pittsburgh Steelers (24-28)
Colts: Savner pass rush-produktion fra de unge defensive linjefolk
Colts har ikke et dårligt pass rush, men det hænger virkelig meget på de etablerede navne DeForest Buckner, Justin Houston og Denico Autry. Holdet har de sidste to-tre år forsøgt at investere i flere unge pass rushere, men jeg savner virkelig noget produktion fra den gruppe. Spillere som Tyquan Lewis, Ben Banogu og Kemoko Turay var alle draftede til at gøre en forskel i jagten på quarterbacks, men ingen af dem har etableret sig endnu. Turay og Banogu har været plaget af skader, men selv når de har været på banen har produktionen været svingende. Mod Steelers endte Colts i anden halvleg med at mangle evnen til at presse Ben Roethlisberger, og fjerner man Houston og Buckners seks pressures, så står man tilbage med sølle tre pressures fra resten af Colts-holdet. Det skal blive bedre i fremtiden.
Steelers: Alex Highsmith er klar til at overtage fra Dupree næste år
Det var et stort slag for Steelers, da Bud Dupree for lidt over en måned siden rev korsbåndet over. Dupree har taget enorme skridt de sidste par år efter en skuffende start på hans karriere. Tabet af Dupree har dog været mindre hårdt, end man kunne have frygtet, og det kan holdet takke deres rookie Alex Highsmith for. Highsmith har i alle hans fire starter vist gode spil, men mod Colts spillede han sin bedste kamp i sæsonen. Godt hjulpet på vej af Colts’ backup tackles havde Highsmith kæmpe indflydelse på kampen, da han blandt andet var manden, der lagde pres på Philip Rivers, så Rivers sendte en upræcis dyb bold afsted, som Mike Hilton kunne intercepte. Derudover var Highsmith også inde med pres på Rivers på kampens sidste spil, da han lavede et lækkert spin move. Netop Highsmiths tekniske formåen allerede som rookie er spændende, og han har allerede nu vist en stribe forskellige moves, der tegner godt for fremtiden. Bud Dupree er free agent efter sæsonen, og alt tyder på, han forlader Steelers, men Steelers kan med god ro i maven overlade den starterplads til Alex Highsmith.
– Teis joranger
Atlanta Falcons – Kansas City Chiefs (14-17)
Falcons: Calvin Ridley er en superstjerne
Det har været en tung sæson i Atlanta, men Calvin Ridley har ikke været en skuffelse i år. Tværtimod har Ridley været en decideret superstjerne. Ridley har skinnet gennem hele sæsonen, men den sidste måned har han også vist, at han selv uden Julio Jones kan bære et angreb. De sidste fire kampe, hvor Julio Jones kun har været med i én af dem, har Ridley grebet 28 bolde for 525 yards og to touchdowns. Han har ugentligt drevet gæk med defensive backs, og hans tekniske formåen som receiver har simpelthen udviklet sig til et tårnhøjt niveau. Hvis Julio Jones næste år kan vende tilbage og holde sig skadesfri, så har Falcons en receiver-duo, der er helt igennem uhyggelig – også selvom Jones er ved at være oppe i årene. Ridley er klar til at være Falcons’ nr. 1 receiver.
Chiefs: Kan Chiefs skrue op for koncentrationen igen i slutspillet
De forsvarende Super Bowl-mestre er 14-1, og det ser jo super overbevisende ud. Men Chiefs har godt nok også vundet mange tætte kampe, hvor de til sidst var tvunget til at lave nogle spil til at lukke kampen. Alligevel sidder man mest af alt med fornemmelsen af, at det mest er et udtryk for, at de har sløset lidt den sidste måneds tid, da de har vidst, at slutspillet var så godt som sikkert. Spørgsmålet er nu bare, om Chiefs kan skrue op for koncentrationen igen, når vi rammer slutspillet, eller om der har sneget sig dårlige vaner ind. Mahomes har nemlig spillet nogle af sine dårligste kampe her de sidste par uger, og forsvaret har også set svingende ud i perioder. Det går måske, når modstanden er Atlanta Falcons og Denver Broncos, men det holder næppe, hvis modstanderen hedder Buffalo Bills. Hvis Chiefs igen skal gå hele vejen, så skal koncentrationen i alle fire quarters opretholdes.
– Teis Joranger
Chicago Bears – Jacksonville Jaguars (41-17)
Jaguars: Nu kan Jaguars se fremad
Det var ganske sigende, at selv Jacksonville Jaguars’ fans jublede, når gæsterne fra Chicago satte point på tavlen. De fremmødte var i sagens natur bekendt med, at Jaguars – med et nederlag og en Jets-sejr – kunne sikre sig det første valg i forårets draft, hvor den yderst talentfulde Trevor Lawrence venter. Med et sviende nederlag på 41-17 var førstepladsen i hus og nu kan Jaguars se frem til en lysere fremtid. Næste skridt er at finde en ny general manager, der skal have mulighed for at sætte sit hold – herunder finde en afløser for Doug Marrone, der forventes at få sparket efter 17. spillerunde. Det var Jaguars’ 14 nederlag i træk, hvilket er flest fortløbende nederlag i holdets historie. I samme periode har Jaguars tilladt mindst 24 point pr. kamp, hvilket understreger holdets elendigheder.
Bears: Allen Robinson viste klassen
Chicago Bears’ fans må være splittede i to. På den ene
side er det glædeligt, at holdet nu kontrollerer sin egen slutspilskæbne, men på den anden side er det skæbnens ironi, at det sker med Mitchell Trubisky bag center. Der er en reel chance (risiko…) for, at Bears forfalder til at give Trubisky en ny chance i 2021, hvis holdet avancerer til slutspillet i år. En af de primære årsager til, at Trubisky lykkes med at ligne en NFL-quarterback er Allen Robinson. I opgøret mod Jacksonville Jaguars greb Robinson 10 bolde for 103 yards som følge – hvoraf otte af de grebne bolde resulterede i first downs. Chicago Bears får ualmindeligt svært ved at erstatte Allen Robinson, hvis han finder nye græsgange til foråret.
– Nicholas Jørgensen
Cincinnati Bengals – Houston Texans (37-31)
Bengals: Hev endelig en sejr hjem i Houston
Tigrene fra Ohio har været historisk elendige, modstanderen hed Houston Texans. Siden 2005 har Bengals kun vundet to gange i 10 forsøg, sidste gang i 2014, og aldrig i playoffs, hvor de mødtes i 2012 og 2013. Bengals’ vej til sejr kom gennem en velspillende Brandon Allen, der ramte på 29/37 forsøg og forlængede sin karriere som backup med et par år, trods det, at det skete mod et elendigt Texans forsvar. De sidste par kampes positive resultater har måske endda reddet Zac Taylor endnu et år i chefstolen hos Bengals, selvom han ikke rigtig fortjener det.
Texans: Bringer glæde i Miami og arrigskab hos J.J. Watt
I forrige uge skrev jeg, at Houston var skrald, og jeg er bliver nødt til at gentage det en smule, for for dælen hvor har det hold, ud over Watson, været så skuffende. Det er ikke kun mig, der er frustreret over produktet, som er sat på banen i år, også J.J. Watt er fyldt med frustration. Den frustration fik frit løb efter kampen, hvor Watt i stærke vendinger var efter sine holdkammerater for deres manglende indsats og taknemmelighed for at leve fyrsteligt af at spille et spil. Man kan kun klappe i hænderne af Watts udtalelser og hans ærlige og følelsesladede formidling. Klappe i hænderne kan de også i Miami, der lige nu står til at få et top 5-valg med i handlen, der sendte Tunsil til Texas. Alt dette kan vi takke et gennemgående elendigt Texanshold for, og jeg glæder mig til næste år, hvor det må og skal blive bedre.
– Anders Kaltoft
New York Giants – Baltimore Ravens (13-27)
Giants: Linebackerne blev fysisk udstillet
Giants har i deres første sæson med Joe Judge som cheftræner været overraskende kampdygtige og fysiske i deres spil. Den defensive linje har været en af holdets styrker, hvor man har fået fremragende sæsoner fra Dexter Lawrence, Leonard Williams og Dalvin Tomlinson. De tre spillede egentlig fint mod Ravens, men holdets linebackere blev i den grad fysisk udstillet. Ravens løb 40 gange og snittede 6,22 yards per løb. Det giver en total på 249 løbeyards i en enkelt kamp, det var 11. flest løbeyards i en kamp af noget hold i denne sæson. En stor del af årsagen skal findes hos holdets primære yderste linebackere David Mayo, Tae Crowder og Cam Brown, der alle missede tacklinger i opgøret. Centralt fortsatte Blake Martinez sin fine sæson, men hans kolleger i midten blev fysisk overrumblede af Baltimores offensive linje såvel som af Gus Edwards, JK Dobbins og Lamar Jackson selv. Ravens blev aldrig for alvor bragt ud af deres komfortzone offensivt, og når det sker, så er de ikke til at bide skeer med.
Ravens: Kvalte New Yorkerne langsomt i første halvleg
Baltimore Ravens er et andet hold, der er begyndt at blive brandvarme på rette tidspunkt. For tredje kamp i træk scorede de mere end tyve point i første halvleg, og det var en yderst dominant præstation mod Giants. Løbespillet indtog som så ofte før hovedrollen, og de kvalte Giants med tid på bolden. Ravens scorede på de fire første boldbesiddelser, hvor de sammensatte drives på otte minutter (13 spil), fem minutter (10 spil) og otte minutter (13 spil). Det var sikkert, det var metodisk og det var totalt ustoppeligt. Lamar og co. viste dog også, at de kan skynde sig, når det gælder. Den sidste scoring før pausen flyttede de bolden 65 yards på under halvandet minut og scorede et field goal, der bragte dem foran med 20-3. Baltimore formåede ikke at sammensætte en lige så imponerende anden halvleg, men når alt spiller som det gjorde i kampen begyndelse, så ligner Ravens ikke et hold, man har udpræget lyst til at tørne ind i i januar måned.
– Jacob Graversen
Cleveland Browns – New York Jets (16-23)
Browns: Stefanski blev for smart
Sort uheld er ikke beskrivende nok for, at Browns et døgn før kampen mod Jets fandt ud af, at de måtte undvære deres fire bedste receivere grundet NFL’s COVID-19-regler. Men når det er sagt, så undskylder det ikke cheftræner Kevin Stefanski for den brøler, han leverede. Af en eller anden årsag besluttede Browns ikke at løbe bolden, hvilket ellers har været deres store styrke på angrebet i denne sæson. Og det endda mod en defensiv linje, der manglede sin bedste spiller i Quinnen Williams. Cleveland løb bolden sølle 15 gange med Nick Chubb og Kareem Hunt, mens Baker Mayfield – vel og mærke uden sine normale receivere – kastede 53 gange!?! Jeg forstår, at Browns i begyndelsen af andet quarter kom bagud med 3-13, men derfor behøver du ikke at se helt bort fra løbespillet. Især ikke når du har så dygtige runningbacks og så stærk en offensiv linje. For Browns’ skyld håber jeg, at Kevin Stefanski lærer af den fejl, og at Browns i 17. spillerunde sikrer den slutspilsplads, som de i mine øjne fortjener.
Jets: Der er jo faktisk talent på holdet
Som Jets-fan er det forståeligt, hvis man er skuffet over at miste muligheden for quarterback Trevor Lawrence. Men i stedet synes jeg, at Jets-fans skal glæde sig over at se både hjerte og god football fra holdet i det seneste to kampe. Adam Gases tropper har lignet et fornuftigt NFL-hold i sejrene over Rams og Browns, der sandsynligvis begge er at finde i slutspillet. Opskriften skal findes i noget så simpelt, som at Jets har beskyttet bolden og spillet smart football. Ingen turnovers og ingen større fejl i de to kampe viser, hvor langt du kan komme ved de helt simple ting. Efter en forfærdelig sæson er der grund til lidt optimisme i den grønne del af New York. En ny træner, måske en ny quarterback samt mere talent på begge sider af bolden, og så har vi et ganske konkurrencedygtigt Jets-mandskab i 2021.
– Alexander Paaske
Carolina Panthers – Washington Football Team (20-13)
Panthers: Ærgerligt hvis Curtis Samuel forlader holdet
Jeg siger ikke, at Curtis Samuel er nogen stjerne, og D.J. Moore og Robby Anderson er begge vigtigere brikker på angrebet, men Curtis Samuel har været en værdifuld spiller for Panthers i år, og hans alsidighed og unikke talenter vil blive savnet, hvis han forlader holdet i free agency i foråret. Samuels evne til både at vinde som receiver med sine fart og fornuftige ruter, mens han også kan bruges som en brik, man kan iscenesætte med screens eller i backfield som runningback, giver angrebet en masse uforudsigelighed og alsidighed. Og den alsidighed i hænderne på Joe Brady har været sjov at se udvikle sig henover året, hvor Samuel har fundet en bedre og bedre rolle. Jeg ved ikke, om Panthers bør investere endnu mere i receiver-positionen og give Samuel en kontrakt, men hvis de ikke gør, vil han i hvert fald blive savnet.
Washington: Haskins er et kæmpe bust, som Dan Snyder må tage på sin kappe
Det er godt nok sjældent, at man fyrer en quarterback valgt i første runde efter kun halvanden sæson. Det tyder på alle parametre på, at Haskins har gjort sig utroligt upopulær i organisationen ikke kun ved at spille dårligt på banen, men også at have trådt ved siden af adskillige gange udenfor banen. Dette var ting, som sidste års træner, Jay Gruden, allerede indikerede i den første sæson. Det tog ham lang tid, før han gav Haskins en chance, og han indikerede dengang, at han slet ikke var klar. Nu er der også kommet historier frem om, at han kun startede ham for netop at vise ejer Dan Snyder, hvor langt Haskins var for at være klar. Det var nemlig ikke Gruden, som ønskede Haskins i sidste års draft. Det har flere gange været fremme, at Gruden foretrak Daniel Jones. Nej, det var derimod ejer, Dan Snyder, der var den store drivkraft bag valget af Haskins, og Snyder må snart til at kigge indad. En ejer skal blande sig udenom draftbeslutninger, især hvis trænerstaben ikke ser talentet eller den nødvendige arbejdsmoral hos en spiller. Nu er Haskins fortid hos Washington, og han går ned i historien som et kæmpe bust for hovedstadsklubben. I det mindste kan holdet kigge fremad nu.
– Teis Joranger
Denver Broncos – Los Angeles Chargers (16-19)
Broncos: Fejl af Lock og McManus kostede sejren
I en kamp, hvor begge angreb havde svært ved at få bolden i endzone, blev to fejl i begyndelsen afgørende for Broncos. Den første, og mest graverende, blev begået af Drew Lock. På en tredjedown i redzone bliver han stresset og kaster hasarderet mod sin receiver. Bolden bliver ramt, ændrer retning og lander i hænderne på en Chargersspiller i endzone. Det var en af de situationer, hvor Lock skal være mere bevidst om at tage de point, som er der. Givet, at McManus har haft nogle for ham ukarakteristiske problemer i, så et field goal var ikke så sikkert som amen i kirken. Det fik vi endnu et eksempel på i denne kamp, hvor han brændte et forholdsvist kort forsøg på 37 yards. Det var en kamp, som Broncos burde havet vundet.
Chargers: Rekordsættende rookiesæson cementeret for Herbert
Justin Herbert har overgået alles forventninger i år. Siden han fik sin noget forhastede start mod Chiefs, har han bare imponeret. Mod Broncos fik han så sat endeligt punktum på den flyvende start på karrieren – han satte rekorden for kastede touchdowns med 28 og slog dermed Baker Mayfields rekord på 27 fra 2018. Der har ikke været meget at råbe hurra for i år i Chargers-land, men med Herbert bag center har fans af holdet fået fornyet håb. Nu skal de bare have en bedre træner og en bedre offensiv linje, og så kan Chargers hurtigt komme tilbage i gruppen af playoffhold. Fremtiden virker lys.
– Anders Kaltoft
Philadelphia Eagles – Dallas Cowboys (17-37)
Eagles: Michael Jacquet var forfærdelig
Ubehagelighederne vil ingen ende tage for Eagles i år og for pokker hvor var det grimt imod mod Cowboys, hvor særligt en spiller stod for en decideret pinlig præstation. Michael Jacquet blev bøllet af både Gallup og Cooper, der havde tæt på frit lejde hele dagen. Ni gange kastede Dalton til den mand, som Jacquet var sat til at passe, og syv gange resulterede det i en grebet bold med 182 yards og to touchdowns til følge. Det var en ubehagelig for Jacquet, der kun spillede 40% af de defensive snaps og alligevel kollapsede totalt. Det var tæt på en historisk ringe kamp af ham.
Cowboys: Gode Dalton var tilbage
Det har været småt med positivt for Cowboys i år, men i kampen mod Eagles fik de hungrende Dallas-fans lidt julelækkerier at slutte sæsonen af på, samt chancen for stadig at nå slutspillet. Mod Eagles mindede Dalton en smule om sit gamle jeg i hans “storhedstid” hos Bengals. Han fordelte bolden rundt til syv forskellige spillere, men særligt Amari Cooper og Michael Gallup havde en voldsom produktiv dag. Begge sluttede med over 100 yards, kun anden gang i år for Gallup og fjerde gang for Cooper. Dallas viste liv – om det kan give dem håb om at frustrere et hold i playoffs er måske lidt for optimistisk, men de lever stadig trods en elendig sæson.
– Anders Kaltoft
Los Angeles Rams – Seattle Seahawks (9-20)
Rams: Har Rams et ekstra gear, når der er brug for det?
To uger og to nederlag i træk til Los Angeles Rams, der på deres bedste dage ligner det bedste hold i NFC, men desværre har for mange udfald. Nederlaget til Jets var kritisk, men det var værre at tabe til Seahawks, som sikrede sig divisionstitlen. Sean McVay plejer at have godt styr på Pete Carroll og på en dag, hvor Seattles angreb ikke havde meget succes mod et velspillende Rams-forsvar, burde de have vundet. Angrebet havde dog igen væsentlige problemer og spørgsmålet er, hvorvidt de har et ekstra gear, når der er brug for det. Angrebet fungerer fremragende, når kampsituationen er fordelagtig, men problemerne viser sig ofte, når det ikke kører smurt. Goff er blandt de quarterbacks, der kaster kortest og det korte, mere sikre spil er klart holdets styrke. Men når holdet er bagud og skal generere store spil, så kniber det mere. Det så vi mod Seattle og problemet har været gennemgående i det meste af denne sæson. Det dybe kast virker ikke til at eksistere i deres arsenal i denne sæson. Det kan være det, der stikker en kæp i hjulet på mesterskabsforhåbningerne.
Seahawks: Defensive rookies begynder at vise deres værd
Jeg var en af de hurtige kritikere, da Seattle brugte deres førsterundevalg på linebacker Jordyn Brooks. Ikke blot var linebacker ikke et svagt punkt, men som så ofte før med Seattles førsterundevalg virkede det en kende eller tre for tidligt at vælge spilleren. Mod Rams leverede han dog en flot præstation, og der har været tegn til godt spil den seneste måned for Brooks. Den 23-årige linebacker var instrumental for Seahawks’ evne til at stoppe løbet med sine syv defensive stops og sikre tacklinger. Brooks var også kampafgørende, da han var inde omkring flere tacklinger, da Seattle stoppede Los Angeles fra et-yardlinjen i tredje quarter. Også defensive end Alton Robinson har gjort sig positivt bemærket den seneste tid. Femterundevalget fik sit fjerde sack i denne sæson, da han nedlagde Jared Goff i fjerde quarter. Det var anden kamp i træk med et sack for den 22-årige forsvarsspiller, der også spillede flot mod Washington i den forgangne spillerunde. Seattle ligner stadig et hold, der er langt fra Super Bowl, men kan de unge rookies begynde at tilføje noget godt spil og dybde på forsvaret, så gør det unægteligt deres chancer bedre.
– Jacob Graversen
Tennessee Titans – Green Bay Packers (14-40)
Titans: Ikke-eksisterende pass rush bliver dyrt
Tennessee Titans kom for alvor til kort mod Packers, og igen skyldtes det den svage defensiv. Vi har flere gange i denne sæson set, hvordan forsvaret er blevet kørt over ende, når den ellers normalt så effektive angrebsmaskine ikke er velsmurt. Det så vi igen søndag nat, og det største problem ligger i det manglende pass rush. Aaron Rodgers havde hele dagen til at kaste – når han altså kastede – og det holder bare ikke i nutidens NFL. Hvis du ikke kan lægge pres på quarterbacken, så er dit forsvar i store vanskeligheder. Og det udnyttede Rodgers naturligvis til fulde. Det samme kommer til at gentage for Titans i slutspillet, hvor quarterbacks som Patrick Mahomes, Josh Allen og Lamar Jackson venter. Mike Vrabel er nødt til at trykke på nogle knapper for bare at finde lidt mere pass rush fra sine forreste på forsvaret. Ryan Tannehill og Derrick Henry kan ikke bære holdet på egen hånd. Der skal komme bare lidt kvalitet fra forsvaret.
Packers: AJ Dillon tilføjer endnu et våben til en fremragende offensiv
Green Bay var bedre end Tennessee på nærmest alle parametre, men dominansen på specielt et punkt må glæde ostehovederne voldsomt her kort før slutspillet. Rookie-runningback AJ Dillon leverede sin gennembrudskamp i Wisconsin-sneen med 124 løbeyards og to touchdowns. Dillon er en fysisk løber og dermed et fremragende supplement til mere elegante og eksplosive Aaron Jones. Det kan blive guld værd for Packers i slutspillet, at de har to friske, dygtige runningbacks, der giver angrebet mere alsidighed og tager lidt af presset af Aaron Rodgers’ skuldre. Forsvarerne har allerede nok at skulle se til i forhold til at stoppe MVP-favoritten A-Rod, men med Dillons stærke spil, skal Packers-modstanderne forholde sig til endnu mere. Green Bay-angrebet er efterhånden meget tæt på at være komplet, og timingen kunne ikke være bedre.
– Alexander Paaske
Buffalo Bills – New England Patriots (38-9)
Bills: Matt Milano på toppen
Buffalo går ind i slutspillet brandvarme med Josh Allen og co. på angrebet som den helt store styrke. Men det har stået klart det meste af denne sæson. Det, der rent faktisk bør glæde Buffalo allermest, er, at også forsvaret spiller solidt igen. Selvfølgelig er det ikke svært at stoppe Patriots’ endimensionelle angreb med et ikke-eksisterende kastespil. Men når det er sagt, så kan som Bills-mand kun smile over, at defensiven har fået fixet de problemer, der var tidligere i sæsonen. Specielt Bills-linebacker Matt Milano var velspillende mod Patriots, efter han har været ude med en skade i en del af efteråret. At han er på toppen af sit niveau, er guld værd for de nykårede AFC East-mestre. Milano er hverken den mest talentfulde eller atletiske spiller, men han er lederen og hjertet af forsvaret. Når han spiller godt, smitter det af på resten af defensiven. Hvis Milano og co. også er skarpe i slutspillet, så har Bills alle brikkerne til at gå hele vejen.
Patriots: Stort rebuild forude – ny franchise quarterback skal findes
Hvis der var tvivl før kampen, så blev al den tvivl gjort til skamme. Buffalo Bills sidder suverænt på tronen af AFC East, mens der ligger et stort stykke arbejde forude, før Patriots igen kan genindtage tronen i divisionen. Bill Belichicks mandskab trænger til at gennemgå en solid omgang genopbygning. Talentet på holdet er begrænset. Forsvaret har en del kvalitet, men nærmest alle de bedste spillere er i karrierens efterår. Angrebet har brug for en voldsom kvalitetsindsprøjtning, men vigtigst skal der findes fremtidens mand på quarterback. Kampen mod Bills viste det, som vi har set det meste af sæsonen: Cam Newton er ikke svaret for Patriots på spillets vigtigste position. Og selvom Jarrett Stidham ikke har fået mange chancer bag center, ligner han bestemt heller ikke New Englands kommende franchise quarterback. Belichick står muligvis over for sin største udfordring i karrieren, når han skal forsøge at bringe den tidligere stormagt tilbage blandt de bedste i NFL.
– Alexander Paaske
