Chokerende nederlag til Rams og Steelers tegner billedet for for 15. spillerunde. Især Steelers’ nederlag var bekymrende for quarterback Ben Roethlisberger og hans fremtidsudsigter.
I tredjesidste grundspilsrunde fik New York Jets endelig hevet en sejr hjem, og det skete noget chokerende mod ellers stærke Los Angeles Rams. Derudover fik Cincinnati Bengals endelig bugt med Pittsburgh Steelers, men det er især Ben Roethlisbergs præstation, der giver grund til bekymring.
Gul Kluds skribenter giver dig herunder en tanke til alle 32 hold og deres præstation i 15. spillerunde.
Las Vegas Raiders- Los Angeles Chargers (27-30)
Raiders: Trayvon Mullen blev banket for åben skærm
Inden opgøret mod divisionsrivalen Los Angeles Chargers havde Raiders skiftet holdets defensive koordinator. Mange problemer med forsvaret de seneste uger fik den ellers loyale Jon Gruden til at sende sin håndplukkede koordinator Paul Guenther på porten. Det hjalp ikke meget i torsdagskampen, og specielt cornerback Trayvon Mullen havde en ufatteligt svær kamp. Den 23-årige forsvarsspiller begik fire ulovlige spil, tre pass interferences og en enkelt facemask blev kaldt mod den unge spiller. De resulterede i 58 strafyards og fire nye første downs til modstanderne. Derudover tillod Mullen ifølge analysesitet Pro Football Focus seks grebne bolde, fem af disse for første down og mere end 90 yards i kastespillet. Mullen havde det svært mod Jalen Guyton og KJ Hill og måske var det derfor han tyede til ulovlige midler. Om ikke andet er der fortsat lang vej igen for det her Raiders-forsvar, hvis de skal gøre sig noget håb om at blive kompetente inden næste sæson sparkes i gang.
Chargers: Sam Tevi havde en lang dag
Los Angeles endte med en sejr, men det holdt hårdt og holdet behøvede forlænget spilletid for at slå Raiders. En af grundene var den skidtspillende offensive linje, hvor specielt venstresiden med Sam Tevi så suspekt ud det meste af kampen. Den store offensive linjemand havde et fint samarbejde med guard Forrest Lamp når det kom til at håndtere stunts fra Raiders, men havde store problemer med både fart og styrke fra Carl Nassib, Maurice Hurst og andre spillere på den defensive linje. Den offensive linje har været en af mange problemfelter på holdet i år, men Tevi har været blandt de største syndere.
– Jacob Graversen
Denver Broncos- Buffalo Bills (19-48)
Broncos: Der blev sat støttehjul på angrebet og det hjalp ikke
Hold da op for en pinlig dag for angrebet. Mindre end en uge efter Drew Lock leverede en flot præstation i sejren over Panthers, så lignede han en af ligaens værste quarterbacks mod et middelmådigt Bills-forsvar. Cheftræner Vic Fangio havde ellers tager den konservative hat på og smidt støttehjul på angrebet, men det hjalp på ingen måde. Lock har været blandt ligaens mest aggressive og dybtkastede quarterbacks, men mod Buffalo forsøgt han blot ni kast, der var længere end 10 yards, det var det samme antal, som han kastede bag line of scrimmage. Trods det store antal løb, den solide mængde play action bootleg-spil og at mange af “kast den op og bed en bøn”-kastene var fjernet i opgøret, var der alligevel masser af fejl fra den unge quarterback. Lock fik flere bolde slået i jorden, tog et par trælse sacks og havde en dum fumble. Hvor de ting tidligere har været opvejet med dybe kast, så var der intet af det i 48-19 nederlaget. Selv da holdet var bagud, blev der ikke åbnet for angrebet. Bills skal have lidt kredit, men der var også skræmmende mangel på aggressivitet og kampgejst fra Denver angreb.
Bills: Kan Bills holde gang i løbeangrebet?
Sikke en sejr for Buffalo, der for første gang i 25 år kan kalde sig AFC East-mestre. Bills har en af ligaens bedste receivergrupper, en af ligaens varmeste quarterbacks og en fremragende spildesigner i Brian Daboll, det eneste, der for alvor mangler at klikke er løbeangrebet. De seneste to kampe har der dog været forbedringer, men spørgsmålet er om, Buffalo kan holde tur i den. Både rookie Zack Moss og andetårsspilleren Devin Singletary endte kampen med flotte statistiske præstationer, men det meste af Singletarys produktion kom på et 51-yard løb, det var det sidste gigantiske søm i den hesteformede kiste, som Broncos blev lagt i. Singletary har været en smule skuffende i denne sæson, mens Zack Moss den seneste måned er begyndt at bruge sin fysik på den rette måde. Hvis de to kan opnå en solid rotation og runde 100 samlede løbeyards per kamp, som de har gjort de seneste to kampe vil det, kombineret med Josh Allens evner i løbespillet, givet Buffalo endnu en truende dimension, de vil kunne drage fordel af i slutspillet.
– Jacob Graversen
Green Bay Packers – Carolina Panthers (24-16)
Packers: Den offensive linjes beskyttelse svigtede – og det bør bekymre LaFleur
Som vi tidligere har beskrevet i nærværende artikelserie, er Aaron Rodgers godt på vej til at blive kåret som årets mest værdifulde spiller i NFL. Men Rodgers og Matt LaFleur vil ikke se tilbage på 15. spillerunde med udpræget optimisme. Packers’ offensive linje blev gentagende gange overrumplet af Panthers’ defensive ditto, hvortil Rodgers blev tvunget til at opgive de dybe kast. I sidste ende tog Aaron Rodgers fem sacks, mens han ramte på 20 af 29 kast for sølle 143 yards med blot en enkelt (kastet) scoring som følge. Ydermere forsøgte Rodgers kun to kast over 20 yards, mens han blot ramte to kast på over 10 yards. Det er ikke just opskriften til Super Bowl-triumf.
Panthers: Er Teddy Bridgewater fremtidens mand for Carolina Panthers?
Sæsonen går snart på hæld og derfor er det naturligt, at vi evaluerer på sæsonens større historier. En af disse historier er Teddy Bridgewater, der er tilbage som startende quarterback i NFL efter et krævende genoptræningsforløb som følge af den grusomme knæskade, han pådrog sig i 2016. Medens Bridgewaters vilje og comeback fortjener den ypperste respekt, er det fair at spørge, om den 28-årige quarterback har niveauet og potentialet til at føre Carolina Panthers tilbage til fordums styrke? Bridgewater har haft en middelmådig sæson, der kan opsummeres ud fra opgøret mod Green Bay Packers. Her gjorde Bridgewater ikke det store væsen af sig i kastespillet med 258 yards uden scoringer eller interceptions som følge, mens han mistede en utilgivelig fumble tæt på Packers’ endzone. I korte træk truede Panthers primært Packers’ forsvar, når de løb bolden. Jeg tror, at det er tid til, at Panthers ser P.J. Walker an i de resterende to grundspilskampe – om ikke andet for at sende et signal til Bridgewater om, at han er nødt til at bygge på, hvis han skal bevare sit job fremadrettet.
– Nicholas Jørgensen
Tennessee Titans- Detroit Lions (46-25)
Titans: Tannehill er godt nok en effektiv satan
Jeg ved ikke, om det er hyperbolsk at kalde Tannehill en top 3 quarterback lige nu, men hold nu op hvor har han været effektiv i år, og det var han så sandelig også mod Lions. Kun seks incompletions blev det til, mens han fordelte bolden til otte forskellige mål og løb bolden tre gange med to touchdowns til følge. Titans begynder mere og mere at ligne det hold, der kan give Chiefs en god kamp i slutspillet. Det er samme mønster som sidste år, hvor de selvfølgelig tabte til Chiefs, og det gør de nu nok også igen i år, hvis de mødes. Men med så effektiv en Tannehill, samt spillere som Corey Davis og Jonnu Smith, der i år spiller på et højere niveau end sidste sæson, så kan Titans blive et farligt bekendtskab i slutspillet.
Lions: Var overraskende godt med indtil fjerde quarter
Som indehaver af et af ligaens mindst effektive forsvar, så havde jeg en forventning om, at Lions ville blive løbet over i mere end én forstand. Det skete sådan set også i sidste ende, men da de sidste 15 minutter begyndte, var Lions kun ét touchdown fra en føring inden de kollapsede og tillod 22 point. Selvom kampen endte med en 21 pointssejr til Titans, så spillede Lions ganske fint med. Det kan selvfølgelig være, fordi mine forventninger var så små, men der er ingen tvivl om, at Lions er et bedre hold nu end de var under Patricia.
– Anders Kaltoft
Dallas Cowboys- San Francisco 49ers (41-33)
Cowboys: Endnu en sejr på rykken af et opportunistisk forsvar
For anden uge i streg vandt Cowboys kampen baseret på forsvarets evne til at tage bolden væk fra modstanderen. For anden uge i træk skete det også på modstanderens to første drives. To fumbles, der resulterede i touchdowns for Andy Dalton og kompagni. Det var centralt, for 49ers havde 167 yards mere på offense end Cowboys, der på dagen havde et ret lavt offensivt output. Det var dog heller ikke nødvendigt, grundet forsvarets evne til at forsage turnovers. To fumbles og to interceptions blev det til og dermed kunne Cowboys trække sig sejrsrigt ud af rivalopgøret.
49ers: Brandon Aiyuk fortsætter med at være fremragende
Aiyuk var den højest rangerede receiver på Shanahans draftboard og han bliver ved med at vise, at det var en rimelig god beslutning. Siden niende runde, hvor han rundede 100 yards mod Patriots, har han være kontinuerligt produktiv, og det var han også hos 49ers. Han er en af årets få lyspunkter i et kasteangreb, der har været plaget af skader og skidt spil hos en del andre spillere. Men den langarmede receiver giver 49ers håb for næste sæson, særligt hvis Shanahan får sig en quarterback, der kan tage bedre beslutninger end Jimmy Garoppolo, Nick Mullins og C.J. Beathard.
– Anders Kaltoft
Baltimore Ravens- Jacksonville Jaguars (40-14)
Ravens: Yannick Ngaouke tog sin hævn
Yannick Ngaoukes tid i Baltimore har ikke just været nogen dans på roser, siden han skrev kontrakt med Ravens i slutningen af oktober. Inden 15. spillerunde stod Ngaouke noteret for seks tacklinger og et enkelt sack. Men i opgøret mod sine tidligere holdkammerater fra Jacksonville var Ngaouke flyvende, hvortil han leverede sæsonens foreløbigt bedste præstation med tre tacklinger, to sacks og en forceret fumble som følge. Det er afgørende for Baltimore Ravens’ forsvar, at den defensive linje formår at aflaste det skadesplagede secondary, hvis holdet skal gøre sig forhåbninger om at lave ravage i slutspillet.
Jaguars: Nederlaget kan blive starten på en ny æra
Jacksonville Jaguars fik korporlige klø af Baltimore Ravens i et opgør, hvor James Robinson blev holdt til sølle 35 yards, mens forsvaret tillod 409 yards og 40 point. Jaguars’ elendigheder kan imidlertid betyde, at de får en unik mulighed for at vende den synkende skude. Det skyldes, at ligaens absolutte bundhold New York Jets tog en uventet sejr over Los Angeles Rams. Som følge heraf kan Jaguars sikre sig førstevalget i forårets draft ved at tabe sæsonens to resterende kampe mod hhv. Chicago Bears og Indianapolis Colts. Kort fortalt vil det betyde, at Jaguars skifter Gardner Minshew og Mike Glennon ud med supertalentet Trevor Lawrence, der har potentialet til at gøre Jaguars til et fremtidigt tophold. Smag lige på det!
– Nicholas Jørgensen
Seattle Seahawks- Washington Football Team (20-15)
Seahawks: Pete Carroll og Seahawks mangler dræberinstinkt
Endnu en uge, endnu en frustrerende Seattle-kamp, der endnu engang efterlader fans med store spørgsmål til, hvad det her hold egentligt kan udrette i slutspillet. Det virkede ellers til, at Seahawks for anden uge i træk skulle spille en flot kamp og hive en sikker sejr i land. Udeholdet bragte sig foran 20-3 mindre end to minutter inde i tredje quarter, forsvaret spillede godt og den offensive linje havde hold Russell Wilson oven vande og ikke tilladt et eneste sack. Sådan skulle det ikke være. Pete Carroll er en træner, der har en til tider usund mentalitet i forhold til at undgå fejl, og den tendens dukkede op i denne snævre sejr. I stedet for at holde foden på gaspedalen, forsøge at smide mange point på tavlen med Russell Wilson og sætte pres på en usikker Dwayne Haskins med et fint spillende forsvar, så gik der konservativitet i den. Der var intet dræberinstinkt at spore. For mange løb og aggressive kastespil gjorde, at Seattle gik tre spil og ud fire af fem gange efter at have bragt sig foran. Forsvaret blev passive og tillod drives på 14 spil (96 yards og touchdown), 11 spil (64 yards og touchdown) og 11 spil (49 yards og turnover). Det er uholdbar situation ikke at kunne gøre en ende på kampe før end de døende sekunder. Det blev endnu engang turnovers og sacks helt til slut, der sikrede sejren, men det kan man ikke regne med i slutspillet mod hold, der har mere kvalitet end Washington.
Football Team: JD McKissic er en dygtig reservespiller
Rookie runningback Antonio Gibson har vist sig som værende en alsidig og potentialefyldt spiller, der kunne starte for de fleste hold i NFL, men når Washington har måttet undvære rookie har de haft et andet godt kort på hånden. Runningback JD McKissic fik sin NFL-start hos søndagens modstandere, Seattle Seahawks, og Pete Carroll var inden kampen ovre og give sin tidligere spiller et ordenligt knus. Da først kampen gik i gang fik den 27-årige runningback vist sig frem fra en flot side over for sin tidligere klub. McKissic endte dagen med at skaffe mere end 100 yards (51 løbeyards, 56 grebne yards) og fik også scoret et touchdown midt i fjerde quarter, der for alvor sørgede for, at hjemmeholdet stadig havde mulighed for at vinde kampen. McKissic har været mest produktiv i kastespillet i sin karriere, og det er her, han har været velfungerende for Football Team hele året, selv når Gibson har været rask. Reservespillere har grebet 67 bolde for næsten 500 yards og sikret 28 første downs i den proces. Det er rigtigt fornuftigt for en backup.
– Jacob Graversen
Minnesota Vikings- Chicago Bears (27-33)
Vikings: Pass rushet skal forstærkes markant næste år
Jeg er helt med på, at Danielle Hunter ikke har spillet i år, og det er selvfølgelig et stort slag for pass rushet, men de andre spillere på Vikings’ defensive linje ser godt nok uinspirerende ud som pass rushere. Spillere som Jalyn Holmes, Ifeadi Odinigbo, Jaleel Johnson, Hercules Mata’afa ligner alle rotationsspillere fremfor spillere, der kan starte og gøre en forskel uge efter uge. Rookie D.J. Wonnum virker til at have det største potentiale, men han er rookie og har stadig et godt stykke vej endnu. Hvis jeg var Vikings, skulle der i off season sættes solidt fokus på at finde nogle bedre legekammerater til Danielle Hunter. Det vil også hjælpe den unge secondary, der er ved at finde ben at gå på.
Bears: Løbespillet er blevet en positiv faktor
I sidste uge skrev vi om, hvordan ændringen til Bill Lazor som spilkalder har givet nyt liv til angrebet, og mere specifikt vil jeg fremhæve, hvordan løbespillet i høj grad har været en positiv faktor i de seneste uger. Lazor har været rigtig dygtig til at bruge motions ved snapøjeblikket, og Bears benytter sig derudover af et større udvalg af formationer, som giver forsvar meget mere at forholde sig til. De mange bevægelige dele har givet meget mere plads i løbespillet, og David Montgomery begynder at vise, hvorfor forventningerne til ham ud af college var pæne. Det at løbespillet bidrager positivt giver også en masse hjælp til Mitch Trubisky, som Lazor har været markant bedre til at sætte i gode situationer, hvor Trubiskys svagheder bliver mindre udtalte.
– Teis Joranger
Miami Dolphins- New England Patriots (22-12)
Dolphins: Fremragende præstation på jorden var som Guds gave sendt fra himlen
For første gang i 31 kampe (uge 15, 2018) formåede en Dolphins-runningback at krydse 100 yards på jorden. Det var den undraftede og ukendte Salvon Ahmed, der brød NFLs længste tørke af 100-yard rushere. Denne kamp var forudset til at blive en grim lavtscorende affære mellem to hold, hvis klare styrker ligger hos deres respektive forsvar. Seks af de 11 startende spillere på angrebet for Dolphins var rookies, og der var intet som Belichick hellere ville have, end at Tua skulle afgøre kampen ved at kaste til sine unge uprøvede våben bag en usikker offensiv linje. Belichick havde nemlig vundet 21 af 26 kampe mod rookie-quarterbacks før denne kamp. Derfor var det en tidlig julegave til Brian Flores, at løbespillet var dominerende med 250 yards. Det gjorde, at Dolphins fik kampen under kontrol i 2. Halvleg, hvilket blev cementeret med et seks-minutters drive for touchdown i fjerde quarter, hvor otte af spillene var løb. Det tog en masse tid af klokken og gav Miami en føring på 10 point, der lagde kampen på is.
Patriots: Intet talent tilbage…
Angrebet er virkelig skidt kørende, og forsvaret ser nu ud til at matche angrebet på den front. Dolphins havde før kampen NFLs dårligste snit per løb (3,6 yards), men de formåede alligevel at buldre over Patriots med hele 250 yards. Samtidig måtte sidste års bedste defensive spiller, Stephon Gilmore, udgå med en skade, der holder ham ude i de to sidste kampe. Før sæsonen valgte hele otte spillere fra Patriots at droppe sæsonen. Der er derfor ikke særligt meget talent tilbage på banen, hvorfor sæsonens slutspil nu endegyldigt bliver uden Patriots for første gang siden 2008. J.C. Jackson er en af de eneste talentfulde spillere i den nuværende trup, og det bliver utroligt spændende at følge Belichick’s kamp tilbage mod toppen, når han skal til at genopbygge et hold uden at have særligt mange ressourcer tilgængeligt.
– Victor Ostenfeld
Atlanta Falcons – Tampa Bay Buccaneers (27-31)
Falcons: Chris Lindstrom skal nok være en mangeårig starter
Inden 2019-sæsonen valgte Atlanta Falcons to offensive linjemand i første runde af draften, og mens højre tackle Kaleb McGary stadig famler lidt i perioder, så synes jeg, at guard Chris Lindstrom ligner en mangeårig starter i ligaen. Der er stadig ting at arbejde på, men Lindstrom er stærk nok til at få skub på tingene i løbespillet, og han har samtidig vist fremgang i kastespillet, hvor han efter uge 15 ikke har tilladt et sack siden spilleuge 6. Derudover skal vi tilbage uge 3 i år for at finde en kamp, hvor han tillod mere end to pressures pr. kamp, så det vidner også om, at Lindstrom er ved at finde et stabilt niveau med få udfald. Til sammenligning har Kaleb McGary tilladt tre eller flere pressures i halvdelen af sine kampe i år.
Buccaneers: Sean Murphy-Bunting har haft en stejl nedadgående kurve
Buccaneers’ forsvar har ikke været så stærkt i anden halvdel af sæsonen, og noget af svaret skal findes i cornerback-gruppen, hvor niveauet har været nedadgående. Her er det især Sean Murphy-Bunting, der har flere og flere problemer med at følge med i opdækningen, og den var helt galt i weekenden mod Falcons. Calvin Ridley er en fremragende spiller, men Murphy-Bunting blev udstillet, selvom Buccaneers forsøgte at hjælpe ham med en safety. I alt nåede han at tillade 131 yards og to touchdowns, og Buccaneers har virkelig brug for, at Murphy-Bunting løfter sig niveau, eller at de finder en anden løsning. Ellers kan de få problemer med at stoppe kastet i slutspillet.
– Teis Joranger
Houston Texans – Indianapolis Colts (20-27)
Texans: Må ikke glemme, at J.J. Watt stadig er dygtig
I en sæson, hvor næsten intet har været godt på forsvaret, synes jeg, det er vigtigt at understrege, at J.J. Watt stadig er en rigtig dygtig spiller. Han er langt fra lige så dominerende, som han tidligere var, især mod kastet har han mistet noget juice. Men mod løbet er han stadig en rigtig dygtig spiller, og hver eneste kamp har han en stribe spil, hvor han gør en tydelig forskel. Jeg ved ikke, om Watt er at finde hos Texans næste år, da Texans kan spare 17,5 millioner dollar på lønbudgettet ved at fyre ham, men Watt er stadig en god spiller, der kan bidrage til alle hold. Også selvom hans dage med 10-20 sacks nok er ovre.
Colts: Jonathan Taylor er meget mere beslutsom
Efter en lidt sløv start på sæsonen, hvor Jonathan Taylor så ud til at tænke rigtig meget, så ser det endelig ud til, at runningbacken er ved at finde sine NFL-fødder. Det er tydelig at se, Taylor nu er meget mere beslutsom, og det gør ham også meget, meget sværere at stoppe. Hans kombination af fart, quickness og styrke er i perioder ganske uhyggeligt, og han finder næsten altid ekstra yards efter den første kontakt. De sidste fire uger har Taylor produceret næsten 500 yards og fire touchdowns, og jeg glæder mig til at se hans fortsatte udvikling. Han ligner en spiller med potentiale til at blive en af ligaens bedste runningbacks.
– Teis Joranger
Los Angeles Rams- New York Jets (20-23)
Rams: Hvad skete der for forsvaret?
Hvis du havde Los Angeles Rams’ forsvar i fantasy i denne uge, så kan jeg godt forstå, hvis du er voldsomt skuffet. Alt tydede på, at den giftige defensiv ville gøre kort proces med Jets’ uinspirerende angreb. Men sådan skulle det ikke gå. Sam Darnold og co. flyttede bolden fornuftigt, begik ingen turnovers og var effektive på tredje down ved at konvertere på 41 procent. Alle hold og enheder har mindre gode dage på kontoret, men for mig var det chokerende, at Rams-defensiven var så meget på hælene og meget sjældent dikterede spillet. At de kun præsterede to sacks og ikke forcerede en turnover mod et angreb, hvor den bedste spiller er wide receiver Jamison Crowder, det er skuffende og bekymrende. Forsvaret har vist svaghedstegn, som henholdsvis Seattle Sehawks og Arizona Cardinals kan udnytte i de sidste to kampe.
Jets: Mekhi Beckton bliver fremragende
Sejren over Rams har naturligvis splittet Jets-fansene. Holdet fik fjernet det rigtig grimme nul fra sejrskolonnen, men risikerer samtidig at miste det allerførste valg i næste års draft og dermed førsteretten til den supertalentfulde quarterback, Trevor Lawrence. Sejren kom i hus takket være bundsolidt spil på begge sider af bolden, og kampens helt store oplevelse var Jets’ Mekhi Beckton. Den massive venstre tackle blev valgt i første runde af årets draft, og mod Rams viste han alt det, som Jets håbede på at få. Han var dominerende i løbespillet og dygtig i kastespillet, hvor han klarede sine dueller med hjemmeholdets pass rush rigtig flot. Beckton er stadig upoleret og skal arbejde på sin teknik, men det er tydeligt, at Jets har en fremtidig mangeårig klippe på venstre tackle. Så er spørgsmålet bare, om de kan finde franchise-quarterbacken.
– Alexander Paaske
Arizona Cardinals – Philadelphia Eagles (33-26)
Cardinals: Hopkins som omdrejningspunktet forvandler angrebet
For blot et par uger siden var det svært at se, hvad identiteten var på Cardinals-angrebet. Offensiven fungerede ikke, og DeAndre Hopkins blev slet ikke sat i scene. Men det gør han nu! Kliff Kingsbury har nemlig set lyset. I de seneste to kampe har stjernereceiveren været omdrejningspunktet. 18 bolde har Hopkins grebet for 305 yards og et touchdown. Det har forvandlet Cardinals-offensiven, der ikke overraskende nu er meget sværere at bide skeer med. Jeg håber, at Arizona fortsætte med at involvere Hopkins så meget som muligt. Det er altafgørende for angrebet. De næste to uger bliver ekstremt spændende i det henseende, da Hopkins står over for to top-cornerbacks i 49ers’ Richard Sherman og Rams’ Jalen Ramsey.
Eagles: Hurts SKAL være Eagles’ fremtid
Carson Wentz er angiveligt både skuffet over og utilfreds med, at Eagles har bænket ham. Men Wentz kan udelukkende hænge sin skuffelse op på, at klubbens ledelse skulle have håndteret situationen uprofessionelt, hvilket intet tyder på. Wentz kan nemlig ikke være skuffet over det sportslige i, at han er blevet bænket. For mens Wentz spillede skidt, så har Jalen Hurts været fremragende for ørnene i sine to starter. Han har givet holdet liv. Pludselig er angrebet potent. Mod Cardinals var Hurts igen yderst velspillende med i alt 401 yards, fire touchdowns og ingen turnovers. Det kan være farligt at konkludere alt for meget efter blot to kampe, men Jalen Hurts bør og skal være fremtiden for Eagles på quarterback. Carson Wentz skal finde sig et nyt hjem – og så skal han droppe klynkeriet.
– Alexander Paaske
New Orleans Saints – Kansas City Chiefs (29-32)
Saints: Drew Brees skulle banke rusten af
Drew Brees var omsider tilbage på banen efter, at han punkterede sin lunge og pådrog sig adskillige skadede ribben i 10. spillerunde. Og det var tydeligt, at den 41-årige quarterback skulle banke lidt rust af i topkampen mod Kansas City Chiefs. Dertil lagde Brees ud med at misse sine første seks kast og i stedet ramme Chiefs’ cornerback L’Jarius Sneed for en interception. Brees genfandt dog sin rytme og sluttede opgøret med 234 yards, tre touchdowns og førnævnte interception. Særligt lignede angrebet sig selv på dets sidste angrebsserie, hvor Brees ramte seks af otte kast, før han fandt Lil’Jordan Humphrey for en scoring. Det bliver særdeles interessant at følge Drew Brees’ og Saints-angrebets udvikling i de resterende kampe mod Minnesota Vikings og Carolina Panthers, inden Michael Thomas vender tilbage til slutspilskampene.
Chiefs: Skaderne på den offensive linje tyngede Mahomes og co.
Nuvel, New Orleans Saints har et glimrende forsvar, der anføres af den defensive linje med Cameron Jordan i spidsen. Alligevel var det påfaldende, at Saints formåede at lægge Patrick Mahomes under et enormt pres, hvortil den forsvarende Super Bowl MVP måtte bide tre sacks og 11 hits i sig. Det kan bl.a. forklares ved, at Kansas City Chiefs’ offensive linje er særdeles plaget af skader for tiden. I opgøret mod Saints manglede linjen både Mike Remmers og Mitchell Schwartz, mens Eric Fisher spillede med – og blev tydeligt hæmmet af – en skade. Præstationen – eller mangel på samme – viste, at den offensive linje i sin nuværende forfatning kan blive Chiefs’ akilleshæl i slutspillet. Når det er sagt, så skal vi naturligvis også bemærke, at Patrick Mahomes er så tilpas god, at Chiefs alligevel scorede 32 point og producerede 411 yards på udebane i New Orleans…
– Teis Joranger
New York Giants – Cleveland Browns (6-20)
Giants: Tre point efter tre besøg i Redzone…
Med Football Team’s nederlag før denne kamp kunne Giants igen lægge sig op på side af dem i kampen for divisionstitlen, hvis de slog Browns. Giants kom dog også stærkt ud til kampen, og de spillede fremragende på angrebet i første halvleg, hvor holdets punter slet ikke kom på banen. Men resultatet var dog kun sølle tre point på tavlen. De tre første drives endte allesammen i redzone i stedet for i end zone. To missede konverteringer på fjerde down samt et kort field goal var skæbnesvangert i en kamp, der reelt ikke var spændende i anden halvleg. Daniel Jones kommer forhåbentligt tilbage til næste uge med mere kynisk spil, end hvad Colt McCoy kunne præstere, hvilket er super vigtigt, nu hvor NFC East mirakuløst stadig ikke er afgjort.
Browns: Et mentalt frustrerende hold at spille imod
Giants havde kun otte drives på angrebet i denne kamp. To af disse drives var med henholdsvis 21 og 65 sekunder tilbage af de to respektive halvlege. Giants havde derfor reelt set kun seks drives til at score point over en hel kamp. Cleveland ligger i den kolde og blæsende amerikanske midtvest. Derfor har Browns med head coach Kevin Stefanski i spidsen opbygget et hold, der gerne vil slide modstanderen op med tunge løb i lavt tempo. I de seneste tre kampe har Browns haft bolden i næstlængst tid sammenlignet med resten af NFL. Browns er en hård og irriterende modstander at spille imod, da ens forsvar er på banen størstedelen af tiden. Dette er en opskrift, der historisk set har givet succes i slutspillet grundet de svære vejrforhold i januar måned. Det er nemlig svært at spille pænt og poleret angrebsspil i regn, blæst og minusgrader. Hvis jeg var Mahomes og Chiefs ville jeg for alt i verden undgå Browns i slutspillet. Det kunne nemt blive en mentalt frustrerende dag på kontoret, hvis Stefanski formår at holde bolden på egne hænder og Mahomes på sidelinjen som tilskuer.
– Victor Ostenfeld
Pittsburgh Steelers – Cincinnati Bengals (17-27)
Steelers: Kan Big Ben rejse sig, eller var det begyndelsen til enden?
Sikke en forfærdelig kamp af Ben Roethlisberger. Det er en af de værste, jeg har set, i hans karriere. Efter tre dårlige offensive uger, hvor problemerne lige så meget har været wide receivere og spilkald, så kan skylden næsten udelukkende placeres på Ben Roethlisberger i denne uge. Det er alvorligt bekymrende for Steelers, hvis også han skal til at kollapse fuldstændigt, og hvis han ikke kan rejse sig, så har Steelers intet håb for at udrette noget resten af året. Alle øjne hviler derfor på Big Ben i næste uges kamp, fordi det er nu ikke kun et spørgsmål, om denne sæson kan reddes. Det er også et spørgsmål, om Roethlisbergers præstationer tvinger Steelers til at finde en ny starter til næste sæson. Der har ellers været en del indikationer på, at Steelers og Roethlisberger har haft intentioner om at fortsætte samarbejder i 2021, men hvis Bens præstationer ikke bliver bedre i de kommende kampe, kan Steelers være tvunget til at gøre noget andet. Det mest bekymrende ved Big Ben er, at han ikke kan ramme ret meget over 10 yards nede ad banen. Mod Bengals ramte han på blot ét af 13 kast, der fløj længere end 10 yards, og det var Diontae Johnsons touchdown. Det er uhyggeligt ringe.
Bengals: Carl Lawson var ustoppelig
For undertegnede, der er Steelers fan, men også var en stor fan af Carl Lawson i draften, så var det en ambivalent følelse, man sad tilbage med, når man tænkte på Lawsons præstation. Lawson var nemlig fuldstændig ustyrlig, og han rev Steelers’ ellers solide venstre tackle, Alejandro Villanueva, midt over. I alt havde Lawson ni pressures, hvoraf fem af dem var quarterback hits. Han fik også et enkelt sack, hvor han forcerede en fumble. Det var en helt igennem dominerende præstation og bygger fint ovenpå Cowboys-kampen fra uge 14, hvor han havde seks pressures. I alt er Lawson nu oppe på 5,5 sacks og 52 pressures i år, og med et kontraktudløb efter sæsonen ville han være en mand, jeg ville cirkle, hvis mit hold mangler pass rush-hjælp.
