New Orleans Saints og Dennis Allen gjorde det igen. For fjerde grundspilskamp i træk tæmmede de Tom Brady. Derudover er der problemer hos Kyler Murray og Cardinals, mens Mark Andrews måske er ligaens bedste tight end?
Dennis Allen har nok en gang gjort det. Hans Saints-forsvar har for fjerde gang i træk i grundspillet tæmmet Buccaneers og Tom Brady. Det er et af vores takes ovenpå en spændende 15. spillerunde af NFL-sæsonen.
Derudover er spørgsmålet, om Kyler Murray og Cardinals er i problemer nu. Mens vi måske også skal spørge, om Mark Andrews er ligaens bedste tight end? Læs her et take til alle holds præstationer i den forgange weekend.
Kansas City Chiefs – Los Angeles Chargers (34-28)
Chiefs: Travis Kelce reddede Patrick Mahomes
Sikke en sindssyg kamp vi indledte runden med. Og når vi ser tilbage på fortællingen om henholdsvis Chiefs og Chargers de seneste år, er det ikke overraskende, at Chiefs trak det længste strå i det vilde drama. Men den altoverskyggende årsag hedder Travis Kelce. I fjerde quarter og i overtime var det Kelce’ show, da han lavede det ene store spil efter det andet – herunder det kampvindende touchdown i overtime, hvor han (igen) sprintede fra hele Chargers-forsvaret. Kelces storspil reddede i mine øjne Patrick Mahomes fra at stå tilbage som kampens store taber. Stjerne-quarterbacken lavede flere dumme fejl på relativt lette spil, som kunne have kostet dyrt, og Mahomes’ stats lyver en smule, i forhold til hvordan han spillede. Patrick Mahomes kan sende en stor tak til sin forrygende tight end.
Chargers: Staleys strategi var rigtig, men fejlede
Los Angeles Chargers gjorde så mange ting rigtigt mod Kansas City Chiefs, men manglende kvalitet i nogle få afgørende øjeblikke tippede kampen i Chiefs’ favør. Det altoverskyggende tema under og efter kampen var Brandon Staleys aggressive stil på fjerde downs. To gange i første halvleg gik Chargers efter den på 4th & goal fra henholdsvis 5-yard-linjen og 1-yard-linjen. Begge gang mislykkedes Chargers og efterlod oplagte point på tavlen. I tredje quarter fejlede Chargers på endnu en fjerde down; denne gang stod de på Kansas City Chiefs’ 28-yard-linje og manglede blot to yards. Nogle vil argumentere for, at Chargers missede ni sikre point, som de havde fået ved at sparke field goals, og at de derved havde vundet kampen. Men i mine øjne er det den helt rigtige strategi at gå efter touchdowns, når din quarterback er Justin Herbert. Og strategien er især rigtig, når du spiller mod Chiefs, der kan score touchdowns på ingen tid. Det eneste område, hvor Los Angeles fejlede, var i selve udførelsen af spillene. Jeg håber, at Brandon Staley ignorerer kritikerne og fortsætter sin aggresive tilgang.
– Alexander Paaske
New England Patriots – Indianapolis Colts (17-27)
Patriots: Patriots slog sig selv
Med en sejr over Colts havde New England Patriots spillet sig meget tættere på divisionstitlen, men Bill Belichicks mandskab havde en meget skidt dag på kontoret. Specielt de første 33 minutter lignede New England et af ligaens dårligste hold frem for et mandskab, der havde vundet syv kampe i træk. To interceptions af Mac Jones, et blokeret punt for touchdown, offside på et brændt field goal, som efterfølgende blev til yderligere tre point for Colts. Derudover havde Patriots en kedelig sæsonrekord med hele otte flag i kampen. Efter et hav af fejl og ringe eksekvering var 0-20 for meget at overkomme, selv om Patriots med 17 point i træk var tæt på et flot comeback. I mine øjne er Patriots et bedre mandskab end et ellers stærkt Colts-hold, men du er ikke bedre, end hvad du bringer på kampdag. Så der mangler ikke forbedringsområder for Patriots før det afgørende divisionsbrag mod Bills i uge 16.
Colts: Suveræne Kenny Moore
Colts’ forsvar spillede generelt en rigtig god kamp, hvor de lukkede effektivt ned for Patriots’ løbeangreb i hele kampen og havde fint styr på Mac Jones i de første tre quarters. Den helt store spiller var i mine øjne cornerback Kenny Moore, der brillerede med tæt opdækning og flere fremragende spil. Med en stærk front syv og en solidt spillende secondary anført af Kenny Moore har Colts et giftigt forsvar. Hvis det fortsætter, kan Indianapolis-forsvaret gøre livet svært for alle angreb.
– Alexander Paaske
Dallas Cowboys – New York Giants (21-6)
Cowboys: Dallas har brug for, at offensiven kommer i gang
For at være helt ærlig, så har de brug for, at Dak kommer i gang, for han har ikke produceret på sit højeste niveau endnu og det gjorde han heller ikke mod Giants. Det gjorde ikke noget mod Giants, der virkelig ikke er en trussel på angrebet, så derfor aldrig kunne presse Cowboys til at skulle score. Men når vi rammer slutspillet, er det hamrende vigtigt, at den offensiv, som vi alle regnede med skulle bære holdet, har ikke været den bedste enhed for Cowboys i år. Jeg synes måske endda, at angrebet er holdets dårligst præsterende enhed, for special teams er i toppen, mens angrebet er farligt. Kan Cowboys få angrebet op at køre på de store klinger, så vil jeg vove pelsen og sige, at de er Super Bowl-favoritter. Men det skal altså lige ske først.
Giants: Salut til Saquon
Det her gør ondt. Mere end jeg havde forestillet mig som Gul Kluds egen Saquon-elsker number one, men Saquon er ikke den samme spiller, som da han kom ind i ligaen i 2018. Mod Cowboys så vi, at skaden stadig påvirker ham, for det var tydeligt, at han ikke havde eksplosionen til at være en trussel med bolden i hænderne, og det var så trist. Enten skal han have lidt mere tid til at hele, hvilket nok er det mest sandsynlige, eller så har vi set det bedste fra hans herlige lårbasser. Jeg håber selvfølgelig på det første, men uanset hvad kan vi godt vinke farvel til hyggen ved at se en Saquon på toppen… i hvert fald i 2021.
– Anders Kaltoft
Houston Texans – Jacksonville Jaguars (30-16)
Houston Texans: Brandin Cooks fortjener bedre
Jeg føler, at pladen er ved at sætte sig fast. Men Brandin Cooks er og bliver det eneste lyspunkt på Houston Texans’ ellers talentfattige mandskab. Den 28-årige receiver skilte sig også ud, da Texans vandt deres tredje sejr i sæsonen efter at have besejret upåagtede Jacksonville Jaguars med 30-16. Brandin Cooks greb syv bolde for 102 yards og to scoringer, hvilket var 37 pct. af Davis Mills’ vellykkede kast og 49 pct. af Texans’ kastede yards. Og set i lyset af at Texans havde ringe succes med løbespillet, hvor man producerede beskedne 75 yards på 26 forsøg, var Cooks den kampafgørende angrebsfaktor. Brandin Cooks fortjener ganske enkelt bedre end at spille for Houston Texans i deres aktuelle forfatning.
Jacksonville Jaguars: Darrell Bevell-effekten udeblev
Efter en turbulent sæson med en kaskade af skandaler og uværdig mandskabsbehandling fik Urban Meyer omsider sparket i Jacksonville. Og flere forventede, at fyringen af Meyer – i sig selv – ville medføre en forløsning, som ville transformere Jaguars’ mandskab. Men effekten udeblev, da Jaguars – med Darrell Bevell midlertidigt i spidsen – producerede 16 point, 296 yards og blot konverterede på 21 pct. af deres tredje downs. Vi glemte måske, at Jaguars kun har vundet 3 af deres seneste 30 kampe. På den lyse side er Jaguars med dagens nederlag og Detroit Lions’ chokerende sejr over Arizona Cardinals nu også dårligst i NFL. Således kan de meget vel ende med det første valg i forårets draft for andet år i træk, hvilket giver dem rig mulighed for at styrke talentmassen omkring Trevor Lawrence.
– Nicholas Jørgensen
Tennessee Titans – Pittsburgh Steelers (13-19)
Titans: Tåbelige turnovers kostede sejren
Tennessee Titans var det bedste hold på banen i søndagens opgør mod Pittsburgh Steelers. Deres forsvar spillede godt, og deres angreb flyttede bolden respektabelt især på jorden. Det var på alle måder en kamp, som Titans burde have vundet, og de var da også komfortabelt foran ved pausen. I anden halvleg blev en stribe tåbelige turnovers dog ekstremt kostbare. Det var ikke engang, fordi Steelers udnyttede fejlene særlig godt, men der var så mange af dem, at Steelers kunne tage sejren til sidst. Det er svært at gøre noget ved en bold, der bliver tipped og intercepted, men de tre fumbles kan ikke forsvares. Anthony Firkser og Racey McMath er unge spillere, der skal lære at passe bedre på bolden, og en fumble af snap-udvekslingen mellem center og quarterback må ligeledes ikke ske. Det er selvfølgelig, hvad der sker, når man er så afhængig af mindre profilerede spillere pga. skader, men det kostede ikke desto mindre en sejr mod Steelers.
Steelers: En af sæsonens ringeste præstationer gav en sejr
Steelers har sandt for dyden spillet en del ringe kampe i år, og præstationen mod Titans var på skræmmende vis på niveau med nogle af de værste. Sjældent har et hold set så ukoordineret og rådvild ud på angrebet. Ingen kunne lave et spil, og hele angrebet eksekverede på et college-agtigt niveau med fejl i alle størrelser og afskygninger. Selvom man gang på gang fik foræret god field position, kunne man ikke gøre noget ved det, og selvom Titans fortjener kredit, var det et skræmmende lavt niveau for et hold, der bejler til slutspillet. Defensivt var det bedre hos Steelers, men forsvaret er stadig plaget af at være en af de dårligst tacklende enheder i NFL, og derfor er man efterladt med en kamp, hvor stort set kun Chris Boswell og et par enkelte forsvarsspillere var et lyspunkt. Der skal andre boller på suppen, hvis man vil i slutspillet.
– Teis Joranger
New York Jets – Miami Dolphins (24-31)
Jets: Braxton Berrios er holdets mest begejstrende angrebsspiller, det er trist
New York Jets fik tilføjet endnu et nederlag på kontoen, og det var igen efter en sløj angrebspræstation. Zach Wilson spillede en kontroleret og moden start, men da først Miami fik pres på quarterbacken, faldt det lidt til jorden. Den sjoveste såkaldte skill position-spiller på holdet er velsagtens den klejne Braxton Berrios, der har været velspillende de seneste uger. Receiveren har været et undehroldende og effektivt element ved både kickoff og puntreturns, hvor han er blandt ligaens bedste. Mod Dolphins havde han en solid indsats i den afdeling, om end han ikke var lige så opsigtsvækkende som forrige uge mod Saints. Den 26-årige angrebsspiller var også modtager for holdets længste catch på dagen, og løb bolden ind fra to yards ude i første quarter og gav holdet en tidlig føring.
Dolphins: Duke Johnson var den offensive gnist
Karrieren så egentlig ud til at være slut, før Miami Dolphins tilknyttede den tidligere Texans- og Brownsspiller inden 11. spillerunde. I opgøre var Johnson den bærende offensive kraft for et Dolphinshold, hvor quarterback Tua Tagovailoa lavede alt for mange fejl. Den 28-årige veteran har tidligere i sin karriere været kendt som en spiller, der var bedst i kastespillet, men mod Jets var det i løbespillet, at han excellerede. 22 gange løb Johnson med bolden, og han endte med at skaffe 107 yards og to touchdowns i løbespillet. Han udviste gode beslutningsevner og hårdførhed og fik skabt 81 af sine yards efter første forsvarsspiller fik hænderne på ham. Johnson havde fire løb af mere end ti yards og skaffede ni første downs. Det var en bundsolid indsats, der i høj grad var brug for, når kastespillet var for ustabilt.
– Jacob Graversen
Arizona Cardinals – Detroit Lions (12-30)
Arizona Cardinals: Er der noget galt med Kyler Murray?
For anden uge i træk var det ikke ligefrem en meget imponerende præstation fra quarterback Kyler Murray, der ellers tidligere på sæsonen spillede som en MVP-kandidat. Den 24-årige quarterback sluttede godt nok med 257 kastede yards, et touchdown og en interception, men han ramte kun på lige knap halvdelen af sine kast. Han virkede desuden usikker bag en shaky offensiv linje. Det kommer ovenpå, at han i sidste uge heller ikke så for god ud mod Rams. Der lader til at være noget galt med Kyler Murray eller Cardinals’ angreb.
Detroit Lions: Amon-Ra St. Brown fortsætter lovende takter
Det har været op og ned for Amon-Ra St. Brown i sin rookiesæson, men receiveren har været særdeles velspillende i de seneste uger: 86 yards og et touchdown mod Vikings, 73 yards mod Denver, og nu 90 yards og et flot touchdown mod Arizona. Det var en stærk præstation for receiveren, der har været instrumental i holdets sejre og nok skal have en fin fremtid foran sig. Han skrev desuden historie mod Cardinals, da han nu er den receiver med flest receptions for Lions i sin rookiesæson.
– Victor Risager
Carolina Panthers – Buffalo Bills (14-31)
Panthers: Ingen quarterback har en chance bag den linje
Cam Newton sluttede med en horribel statline som kaster mod Bills (18 for 38 for 156 yards, et touchdown og en interception), men det er svært at klandre quarterbacken alt for meget. Han var ikke perfekt, men han havde da heller ikke mange muligheder for at gøre noget bag en rædderlig offensiv linje, der tillod det ene pressure efter det andet. Cam Erving og Michael Jordan, der udgjorde den venstre side af den offensive linje, tillod eksempelvis 12 pressures og to sacks tilsammen! Uanset hvem der er fremtidens quarterback i Carolina, skal der en ny offensiv linje til.
Bills: Det er altså et ret godt forsvar, de har
Det var mest af alt forsvaret, der imponerede i sejren over Panthers. Især kasteforsvaret gjorde det godt, da pass rushet straffede Panthers’ dårlige offensive linje og havde hele 34 pressures. Der blev også dækket fint op. De største problemer var i løbespillet, hvor de tillod 151 yards, men en håndfuld af dem kom via lange spil. Alt i alt er det altså bare et solidt og godt forsvar, som Sean McDermott og Bills råder over.
– Victor Risager
Cincinnati Bengals – Denver Broncos (15-10)
Bengals: Manglen på et ordentligt quick passing-game er dyr
Jeg har stadig svært ved at forstå, hvorfor Bengals’ angreb ikke er bedre. Det er klart, at den offensive linje er ringe, men Joe Burrow er god, og angrebet er spækket med talent. Det åbenlyse svar på Bengals’ problemer er selvfølgelig Zac Taylor, der bare ikke kalder et godt nok angreb. En af de ting, jeg savner fra Bengals, er et ordentligt quick passing-game. Det er element, der simpelthen ikke er effektivt nok. Bengals kan godt lide at løbe bolden, og ellers er det typisk mellemlange eller dybe kast til Chase, Higgins eller Boyd. Jeg savner et bedre screen-element og flere hurtige kast i angrebet til at hjælpe Burrow med ikke at skulle tage så fandens mange sacks og hits.
Broncos: Drew Lock har været uhyggeligt dårlig i år
Teddy Bridgewater var bestemt ikke imponerende, inden han blev skadet, men jeg bliver nødt til at kigge på Drew Lock, der for tredje gang i sæsonen var i aktion. Jeg er helt med på, at det ikke er let for Lock, der er kommet ind fra bænken og dermed ikke har haft hele ugen til at forberede sig på at være starter. Jeg synes dog, at Lock har været så ringe, at det er fair at beklage sig over hans niveau. Han er nu i sin tredje sæson i NFL, og han ser mere lost ud end nogensinde. Han er urolig i lommen, tager tåbelige beslutninger og misser alt for mange kast. Hans håbløse fumble i denne uge var ekstremt dyr og reelt det spil, der forseglede Broncos’ skæbne. Det er vildt, at Broncos inden sæson sagde, at de var fint tilfredse med Lock og Bridgewater og ikke ville tage Justin Fields eller Mac Jones i draften. Håbløst.
– Teis Joranger
Atlanta Falcons – San Francisco 49ers (13-31)
Falcons: Desværre ingen udvikling fra Kaleb McGary
Det er ikke første gang, at vi vender Falcons’ ringe offensive linje. I denne uge sætter jeg særligt fokus på Kaleb McGary på højre tackle. McGary blev valgt i første runde i 2019-draften, og han har været fast starter siden. Det har været en tvivlsom fornøjelse, og jeg er allermest bekymret for, at der ikke rigtig er nogen forbedring hos McGary. Fair nok, at han havde problemer som rookie, hvor han opgav 13 sacks på 49 pressures. Sidste år var der lidt forbedring med kun fire sacks og 30 pressures. Stadig på et under middel starterniveau. I 2021 er han på vej til en sæson mellem de to sæsoner, da han allerede har tilladt fem sacks på 33 pressures. Vi har altså tre sæsoner fra McGary, hvoraf hans bedste var på et under middel starterniveau, og det føles som, at hver gang, han møder en god edge rusher, får han store problemer. Falcons bør alvorligt overveje, om man ikke kan finde noget bedre i 2022, selvom det gør ondt at droppe et tidligere førsterundevalg.
49ers: Angrebet har fundet melodien med Jimmy, Deebo og Kittle
Sæsonen startede virkelig uinspirerende for 49ers, der på begge sider af bolden var utroligt gennemsnitlige. Jimmy Garoppolo lignede sit sædvanlige ustabile jeg, løbespillet kørte ikke rigtigt, Brandon Aiyuk var en non-faktor og George Kittle var skadet. Forud for deres uge 10 opgør mod Rams var jeg klar til at afskrive dem i år, men så gik de højst overraskende ud og vandt over Rams, og siden har de været flyvende. Fem sejre i seks kampe har sendt 49ers op som sjetteseed i NFC, og de ligner et slutspilshold, hvis de kan fortsætte takterne. Men hvad går bedre? Jo, kort sagt er angrebet blevet et af ligaens bedste. Siden uge 10, er det kun Packers’ kasteangreb, der er mere effektivt end 49ers’. Samtidig er løbespillet det fjerdemest effektive i samme periode. Jimmy Garoppolo leverer virkelig varen, mens George Kittle er kommet tilbage på dominerende vis. Derudover er Brandon Aiyuk begyndt at byde ind, mens man har fundet løbespillet. På det mere overordnede plan, så virker Kyle Shanahan bare til at have fundet den rigtige opskrift, efter han tidligere i år lignede en mand, der ledte efter, hvordan han bedst brugte sine våben. Det ser virkelig godt ud nu, og 49ers ligner et potentielt ubehageligt kendskab for mange hold.
– Teis Joranger
Green Bay Packers – Baltimore Ravens (31-30)
Baltimore Ravens: Er Mark Andrews den bedste tight end i NFL?
Mark Andrews har længe været kendt som et pålideligt og godt våben for Lamar Jackson, men i indeværende sæson har han løftet sit niveau til nye højder. Og med en vikarierende Tyler Hundley bag center var Andrews afgørende for, at Baltimore Ravens’ skadesplagede angreb alligevel producerede 30 point og var snublende tæt på at stjæle en overraskende sejr over førerholdet i NFC. Mark Andrews greb 10 bolde for 136 yards og to flotte scoringer, hvortil Darnell Savage og co. havde ualmindeligt svært ved at håndtere den 26-årige tight end. Pro Football Focus rangerer Mark Andrews som den næst bedst præsterende tight end i NFL – kun snævert overgået af George Kittle. Men spørgsmålet er, om Mark Andrews er ved at udvikle sig til at blive den bedste tight end i ligaen?
Green Bay Packers: Aaron Rodgers skrev Packers-historie mod Ravens’ skadesplagede forsvar
Det var tydeligt for enhver, at Aaron Rodgers nød ethvert øjeblik af Green Bay Packers’ udebanesejr over Baltimore Ravens. Værterne forsvar manglede et hav af profiler, hvortil deres secondary i sidste ende bestod af Anthony Averett, purunge Geno Stone og Brandon Stephens samt upåagtede Kevon Seymour og Robert Jackson. Aaron Rodgers kvitterede og leverede en fejlfri præstation med 31 point, 268 yards og tre scoringer som følge. På den baggrund skrev Aaron Rodgers også Packers-historie, da han udlignede Brett Favres rekord for flest kastede touchdowns i holdets historie med 442 styks. Uanset om Aaron Rodgers’ person – og kontroverserne omkring ham – har fyldt en del i de seneste år, bør og vil han altid have en helt særlig plads i Green Bay Packers’ for i øvrigt glorværdige historie.
– Nicholas Jørgensen
New Orleans Saints – Tampa Bay Buccaneers (9-0)
New Orleans Saints: Dennis Allen har tæmmet Tom Brady
Efterhånden kan New Orleans Saints og Dennis Allens succes mod Tom Brady ikke tilskrives held eller tilfældigheder. Tværtimod har Dennis Allen tæmmet den bedste spiller i sportens historie. I 15. spillerunde lykkedes Saints igen med at lægge kontinuerligt pres på Brady ved at sende fire mand og særligt Cameron Jordan var iøjnefaldende med fem tacklinger og to sacks, hvortil han bragte sig op på 100 sacks i karrieren. Derudover lukkede Malcolm Jenkins godt og grundigt ned for Rob Gronkowski, mens Marshawn Lattimore og Paulson Adebo kontrollerede Buccaneers’ skadesplagede receiverkorps. Efter søndagens fadæse har Brady nu tabt samtlige fire indbyrdes grundspilskampe mod Saints, siden han skiftede til Buccaneers i fjor. Og han har kastet otte interceptions og taget 13 sacks i de fire opgør. Det er ganske enkelt uhørt for en spiller af Bradys kaliber!
Tampa Bay Buccaneers: Hvem i alverden skal Brady efterhånden kaste til?
Skaderne er begyndt at hagle ned over Tampa Bay Buccaneers’ angreb på det værst tænkelige tidspunkt, da slutspillet står for døren. I løbet af relativt kort tid udgik Chris Godwin (knæskade), Mike Evans (forstrækning) og Leonard Fournette (forstrækning) fra 15. spillerunde, hvilket efterlod Tom Brady med Rob Gronkowski, Tyler Johnson, Scotty Miller og Jaelon Darden. De tre sidstnævnte står i blot noteret for 360 grebne yards og ingen scoringer i indeværende sæson, hvortil bredden pludselig er udfordret i Buccaneers’ ellers velbesatte receiverkorps. Foruden skaderne er Antonio Browns fremtid hos Tampa Bay Buccaaners stadigvæk usikker efter, at han har fået karantæne (tre spilledage) af NFL på grund af brud på coronavirus-reglementet. Samlet set står Tom Brady med et skadesplaget og decimeret receiverkorps, inden slutspillet begynder og det risikerer at slå skår i Buccaneers’ titelforsvar.
– Nicholas Jørgesen
Las Vegas Raiders – Cleveland Browns (16-14)
Raiders: Josh Jacobs er gået voldsomt ned i kadence i år
Las Vegas unge runningback Josh Jacobs havde endnu en ineffektiv dag på kontoret, og det er desværre for ham og Raiders nærmere reglen end undtagelsen i år. Runningbacken havde et fremragende første år i NFL i 2019 og et fint år i fjor, men 2021 har ikke været angrebsspillerens år. Den 23-årige spiller har været mere involveret i kastespillet, men som løber snitter han blot 3,7 per løb. Mod et COVID-ramt Brownshold blev det kun til 52 yards på 15 forsøg, og det virkede hele opgøret igennem, som om han løb panden mod en mur. Raiders har haft problemer med at skabe eksplosive spil gennem kastet, og efter Kenyan Drake gik ned med en skade, har Jacobs fået det endnu sværere. Las Vegas er stadig i live i kampen om slutspillet efter sejren, men er det kritisk behov for noget mere dynamik fra holdets runningback.
Browns: Chase McLaughlin er i krise
Cleveland Browns havde nok modstand imod sig i form af en pænt fyldt COVID-liste, de har ikke også behov for, at holdets kicker fortsætter sin drastiske formnedgang. Efter en flot start på sæsonen, har McLaughlin misset seks af sine seneste tolv spark, samt skudt forbi på et ekstrapoint. Browns tabte dette opgør med blot to point og i kampen ramte holdets kicker igen ved siden af. Når man spiller med tredjevalget på quarterbackpositionen, så er der ikke råd til, at specialisterne fejler.
– Jacob Graversen
Minnesota Vikings – Chicago Bears (17-9)
Vikings: Sheldon Richardson spillede årets bedste kamp
Efter han skiftede fra Cleveland Browns til Vikings har defensive tackle Sheldon Richardson været en skuffelse. Veteranen har leveret et par opsigtsvækkende spil her og der, men har i store dele af sæsonen været svær at få øje på. Sådan var det ikke mod Bears. Richardson så ud til at være den eneste, der kunne stoppe Chicagos løbeangreb og var indeomkring flere defensive stops af David Montgomery. Derudover stod han for at forcere en fumble og havde flere pass rush, der fik Justin Fields til at tage benene på nakken. Minnesota jagter fortsat slutspillet og flere af den slags præstationer fra den defensive linjemand vil blive modtaget med kyshånd.
Bears: Thomas Graham leverede en stjernedebut
Sæsonen har ikke været let for Bears-fans, så i stedet for at dvæle ved Justin Fields’ turnovers eller de mange usportslige fejl fra spillere og træneren, så lad os fokusere på rookie cornerback Thomas Graham. Den 22-årige spiller blev valgt i draftens sjette runde og fik sin NFL-debut i primetime, og han leverede en fænomenal præstation. Cornerbacken endte kampen med at slå tre bolde i jorden. Det er i sig selv godt for en forsvarsspiller, men flere gange kom det på kritiske tidspunkter, herunder i RedZone og på en tredje down. Det bliver derudover til fire solide tacklinger og blot to tilladte completions. Chicago har haft problemer med at finde velspillende cornerbacks til at støtte Jaylon Johnson, som sad ude med COVID, Graham viste i hvert fald, at der er noget potentiale at bygge på.
– Jacob Graversen
Seattle Seahawks – Los Angeles Rams (10-20)
Seahawks: Alderdommen har besejret Duane Brown
For første gang siden Pete Carroll blev cheftræner kommer Seattle til at tabe flere kampe end de vinder. Grundene har været mange, og specielt det dårlige spil fra Russell Wilson har været centralt. Quarterbacken har dog igen haft en ustabil offensiv linje foran sig, men forskellen i år er, at venstre tackle Duane Brown har været en af de ustabile faktorer. Den 36-årige linjemand har gennem sin 14-årige lange karriere været en klippe på den offensive linje, men spiller i år ikke en god sæson. Mod Rams var der igen problemer, Brown tillod et sack, havde flere problemer i løbespillet og blev kaldt for en false start. I år har han været ansvarlig for syv sacks, i de fire foregående år i Seattle har han blot tillad fem samlet. Med manglende effektivitet i løbespillet virker det til, at Brown modsat Andrew Whitworth, sin 40-årige kollega i Los Angeles, er blevet indhentet af alderdommen.
Rams: Sony Michel har endelig fået en afgørende betydning
Los Angeles Rams holder presset på Arizona Cardinals i kampen om divisionstitlen i NFC West med en sejr over Seahawks. Det var endnu en fænomenal præstation af Cooper Kupp, der var medvirkende til sejren, men også Sony Michel har været afgørende de seneste uger. Rams mistede før sæsonen Cam Akers, der grundet skade ikke kom til at spille i 2021-sæsonen. Los Angeles slog en handel af med Patriots, der sikrede dem det tidligere førsterundevalg. De seneste tre uger har han været en central del af angrebet og mod Seahawks var han yderst effektiv. Den 26-årige spiller snittede mere end 5 yards per løb og var en konstant gene for Seattles forsvarsspillere, der havde svært ved at nedlægge runningbacken. Michel var smidig som bare pokker og smuttede ud af tacklinger, som var en smurt ind margarine. På en dag, hvor den offensive linje havde svært ved at beskytte Stafford, var løbespillet essentielt.
– Jacob Graversen
Washington Football Team – Philadelphia Eagles (17-27)
Washington: Kan ikke løbe bolden
Kampen mod Eagles var kulminationen på et problem, der har fulgt Football Team i i hvert fald de sidste fire uger, og det er bøvl med at løbe bolden. Det er selvfølgelig givet, at det bliver væsentligt sværere at løbe bolden, når din startende quarterback blev hentet et par dage før kampstart, men sheesh det var skidt på jorden også. Antonio Gibson har været lidt en skuffelse i år, synes jeg, og han er emblematisk for løbespillet over de sidste fire kampe. Han snitter omkring 3,6 yards per løb, mens han mod Eagles slet ikke kunne få glid på skinnerne med sølle 1,7 yards per løb. Det går simpelthen ikke og det selvom, der er et væld af faktorer, som spiller ind og kan bruges som en form for undskyldning. Gibson og Football Team skal være bedre til at løbe bolden.
Eagles: Jalen lukkede munden på Minshew Mania
Hurts spillede nemlig sin måske mest effektive kamp i luften, hvor han havde 296 yards, snittede 11,4 yards per completion, og havde en helt tosset completion procent på 76,9%. Det er noget af en forskel fra kampen inden han blev skadet, hvor han ramte på sølle 45,2%. Hvis Hurts kan gøre lignende i de sidste tre kampe, så har Eagles en god mulighed for at nå playoffs. Lige nu sidder Vikings på syvende seedet i NFC, men har den samme record som Eagles, så der skal kun ét Vikingsnederlag eller en uafgjort til før Eagles er i føresæddet på yderkanten af playoffs. Så efter en uge, hvor Minshew blev lovprist blandt Eagles-fans og elskere af mullets på mænd, fik Hurts lukket den snak ned på ganske fornuftig vis.
– Anders Kaltoft
