Endelig faldt det sidste ubesejrede hold, og Steelers vil gøre klogt i gentænke deres angreb. Derudover er Cardinals’ angreb gået i stå uden Kyler Murrays løb. Det er blot nogle af de 30 takes Gul Kluds skribenter har ovenpå en 13. spillerunde, der nok en gang sluttede forsinket.
Der er ikke længere et ubesejret hold i NFL, og vi havde også nær mistet vores eneste hold uden en sejr. Gregg Williams sikrede dog med et håbløst spilkald, at Jets forblev sejrløse, og at de stadig ligger lunt i svinget til førstevalget i næste års draft.
Derudover er Arizona Cardinals havnet i offensive problemer, da Kyler Murrays løbetrussel er blevet taget væk i de seneste kampe. Det og meget mere sætter Gul Kluds skribenter fokus på, når de kommer med ét take til alle 30 hold i aktion i 13. spillerunde.
Atlanta Falcons- New Orleans Saints (16-21)
Falcons: Todd Gurley er en decideret ubegavet spiller
Atlanta havde kurs mod endzone og det touchdown, der kunne give dem en stor sejr over ærkerivalerne. Med under to minutter tilbage og bolden på Saints’ 13-yard-linje kunne Falcons smage sejrens sødme. Men så fik Todd Gurley bolden og leverede endnu en hjerneblødning, som da han tidligere på sæson løb i endzone og forspildte Falcons’ chance for et chip-shot sejrs-field goal over Lions. Denne gang valgte Gurley at løbe baglæns, da han pludselig blev mødt af en forsvarsspiller. Og i stedet for at tabe tabet på maksimalt en enkelt yard fortsatte runningbacken desperat sit løb baglæns i håbet om at finde en vinkel rundt om Saints-forsvaret. I stedet blev han mødt af en mur og tabte syv yards. Det efterlod pludselig Falcons med en 4th & 9. Og et spil senere var comeback-forsøget ovre. Todd Gurley kan ikke være en populær mand i Atlanta. Min simple anbefaling til Falcons fremadrettet lyder som følger: Kast.
Saints: Taysom Hill og Michael Thomas har god kemi
Jeg var positivt overrasket over at se, hvor stærkt samarbejdet mellem Taysom Hill og Michael Thomas var i kampen. 11 gange kastede Hill i Thomas’ retning, og ni gange hev super-receiveren bolden ind. Det resulterede i samlet 105 yards og flere konverteringer på tredje downs. Der var både kast henover midten og langs sidelinjen i pressede situationer. Kast som du ikke laver til enhver receiver. Et godt vidnesbyrd om den stærke indbyrdes forståelse og tillid, som Hill og Thomas allerede har opbygget. Den gode kemi giver helt sikkert også Hill længere snor. Drew Brees er tilsyneladende allerede i spil til comeback i den kommende runde mod Eagles, men jeg tvivler stærkt på, at Brees kommer i aktion, før han er 100 procent. Med Taysom Hills flotte spil og effektive samarbejde med Michael Thomas, så bliver han ikke bare bænket. Jeg vil også blive overrasket, hvis Taysom Hill ikke også har en væsentlig rolle i angrebet, når Brees er tilbage.
-Alexander Paaske
Detroit Lions- Chicago Bears (34-30)
Lions: Romeo Okwara har gang i en undervurderet sæson
Det her er et take, jeg egentlig gerne vil have kommet med noget før, fordi Romeo Okwara har været velspillende hele året og har uden tvivl værets Lions’ bedste pass rusher. I kampen mod Bears var Okwara inde og lægge pres på Mitch Trubisky seks gange, og han stod også for den afgørende sack-fumble, som gav Lions muligheden for at stjæle sejren til sidst. I år har Okwara lavet syv sacks i alt, og med det næste sack vil han slå sin personlige rekord på 7,5 fra 2018. Når man ser på Okwaras kontrakt, ser det også ud til, at Okwara for alvor har skudt papegøjen forud for 2021, hvor Okwara kun vil koste omkring én million dollar. Det er utrolig billigt for en spiller, der har spillet på Okwaras niveau i år. Nu må vi se, om Okwara måske vil prøve at tvinge Lions til at give ham en ny og bedre kontrakt. Hans spil i 2020 fortjener det i hvert fald.
Bears: Godt at få gang i Cole Kmet
Chicago Bears er faldet helt sammen efter en resultatmæssig glimrende start, og det virker nu ret usandsynligt, at Bears når slutspillet. Derfor kan jeg i stedet glæde mig over, at Bears i det mindste får set noget mere til deres rookies. Her er det især tight end Cole Kmet, man har involveret mere i de seneste uger. Kmet har de sidste tre uger spillet mere end aldrende Jimmy Graham, som man gav en håbløs kontrakt i off season, og Kmet begynder at vise tegn på, hvorfor han var den første tight end valgt i 2020-draften. I denne uges kamp greb han et touchdown og fire andre bolde. Vi skal stadig se meget mere fra Kmet, men det er godt at se, at han bliver involveret og at scenen ikke virker for stor til ham. Jeg glæder mig til at følge ham i de resterende fire spillerunder.
– Teis Joranger
Tennessee Titans – Cleveland Browns (35-41)
Titans: Grænserne var vidt åbne
Bedst som man kunne begyndte at se Titans som holdet, der måske kunne udfordre Kansas City Chiefs i AFC, så leverede forsvaret og bagkæden en horribel præstation. Der var åbent luftrum og specielt Breon Borders spillede en kritisk kamp. Cornerbacken, der faktisk har været velspillende siden han spillede sin førstekamp i ottende spillerunde, kunne intet dække mod Browns. Den 25-årige forsvarsspiller tillod fire catches for 107 yards og to touchdowns. Borders så specielt dårlig ud mod Donovan Peoples-Jones, der med et fint move sendte cornerbacken ud at købe hotdogs. Titans har haft defensive problemer hele sæsonen, men at tillade næsten 400 yards til Clevelands solide, men ikke prangende angreb er kritisk og sendte holdet i et dybt hul tidligt i opgøret, som de aldrig fik gravet sig ud af.
Browns: Sheldon Richardson fyldte godt i midten af forsvaret
Myles Garrett var tilbage for Cleveland Browns efter flere kampes pause grundet Corona, men selv om han leverede en stærk indsats, så formåede en af kollegaerne også at vise sig frem på bedste vis. Sheldon Richardson er i gang med andet år i Cleveland, og selv om han ikke har nået samme niveau som tidligt i karrieren, så kan han stadig gøre en forskel. Mod Titans førte han holdet an i pressures, stod for to defensive stops, fyldte godt i løbeforsvaret (Henry løb for blot 60 yards). De vigtigste spil fra den 30-årige forsvarsspiller kom tidligt i første quarter, hvor han var den primære forsvarsspiller, da Browns stoppede Titans på fjerde down. Senere i samme quarter fik Richardson sine store hænder på Derrick Henry og forcerede en yderst sjælden fumble fra den bomstærke runningback. Begge spil gav Cleveland fremragende position på banen, og med Kevin Stefanski, Baker Mayfield og resten af angrebet i storform var det en perfekt gave at give dem.
– Jacob Graversen
Miami Dolphins- Cincinnati Bengals (19-7)
Dolphins: Xavien Howard er kandidat til DPOY
Kampen mod Bengals var ikke noget at skrive hjem om rent underholdningsmæssigt. Til gengæld fik Xavien Howard endnu en gang raget en interception til sig, inden han senere blev smidt ud for at slå ud efter modstanderen. Howard har otte interceptions, som er en mere end J.C. Jackson fra Patriots på andenpladsen i denne sæson. Derudover er Howard også fremragende i opdækningen, hvor han tillader den laveste passer rating på bolde, der bliver kastet i hans retning ifølge analysesitet Pro Football Focus. Hvis han ikke havde været så skadesplaget i sin karriere, ville han have haft en større stjerne i NFL-verdenen, men på nuværende tidspunkt går han stadig under radaren hos mange NFL-fans. Men hvis man kigger på statistikkerne og selve spillet på banen, så burde Xavien Howard blive nævnt som en af de varme kandidater til Defensive Player of the Year titlen.
Bengals: Zac Taylor har aldrig vundet på udebane
Ud af 15 udebanekampe har Zac Taylor tabt 14 med en enkelt uafgjort kamp mod Eagles tidligere i denne sæson. Det har bestemt ikke været gode betingelser, som Taylor har skullet navigere under. Cincinnati har ikke et godt ry blandt NFL-spillerne. Ejer Mike Brown er blevet anklaget for at være mege nærig af tidligere Bengals-spillere såsom TJ Houshmandzadeh og Carson Palmer. Det gør det svært for Taylor at tiltrække spillere gennem free agency til en trup, der var i skidt forfatning allerede, da han tog over som cheftræner forud for sidste sæson. Men ikke desto mindre var kampen mod Dolphins næstsidste chance for at få en udebanesejr i 2020. På trods af de dårlige betingelser hos Bengals er spørgsmålet nu, om Mike Brown vil fortsætte med en træner, der i to år ikke har bevist, at han kan vinde uden for egen bygning i NFL.
-Victor Ostenfeld
Minnesota Vikings – Jacksonville Jaguars (27-24)
Vikings: Cam Dantzlers bedste kamp i sæsonen
Vikings’ cornerbacks er en række unge spillere, og nogle af dem er efterhånden begyndt at vise sig frem – en af dem er Cam Dantzler. Den 22-årige rookie havde sin hidtil bedste kamp i sæsonen søndag, hvor han ganske enkelt var vikingernes bedste i kampen. Han tillod blot én reception på syv kast i hans retning, og så havde han en flot og “game-changing” interception samt en forceret fumble sent i kampen. Også cornerbacken Jeff Gladney gør det fint, og den duo kan være meget spændende at følge i Minnesota..
Jaguars: Collin Johnson tilspiller sig en rolle
Der er et eller andet med Jaguars og receivere. De har fundet et hav af dem i de seneste år, og det er i hvert fald ikke her, problemerne har været. Og endnu et receivertalent er begyndt at folde sig i Collin Johnson. Jaguars valgte ham i femte runde i årets draft, og først i de seneste uger har han fået godt med spilletid – og leveret. Imod Cleveland i sidste uge greb han fire bolde for 96 yards og ét touchdown, mens han i denne uge igen greb fire bolde, dog kun for 66 yards. Han greb desuden en 2 point convertion. Det var endnu en fin kamp af 23-årige Collin Johnson, som ligner en reel NFL-receiver
– Victor Risager
New York Jets- Las Vegas Raiders (28-31)
Jets: Gregg Williams tæt på sikrede Trevors ankomst og Darnolds farvel
Jets var sekunder fra at nappe årets første sejr og risikere at miste førstevalget i næste års draft. Men Sam Darnolds letsindige omgang med bolden og Gregg Williams insisteren på at kalde blitzes på dumme tidspunkter, sikrede, at Jets stadig er i førersædet til at nappe Trevor Lawrence. Lad os starte med Darnold, for selvom Jets var tæt på sejren, var det ikke grundet hans spil. Han havde tre turnovers, hvor særligt to af dem mindede mig om, hvorfor jeg havde min tvivl omkring ham, da han tilmeldte sig 2018-draften. Han fumblede den nemlig to gange, et problem, der også var gennemgående i college. Sam Darnold har brug for nye himmelstrøg at udvikle sig i og det kommer til at ske, når Jets vælger Lawrence med førstevalget. Det valg har de stadig i deres hænder, fordi Gregg Williams kaldte et af årets dummeste spilkald. Med 13 sekunder tilbage og 46 yards til endzone kaster Derek Carr bolden dybt og rammer en helt fri Henry Ruggs. Det kunne lade sig gøre, fordi Williams vælger at blitze seks mand, samt holde en enkelt mand som spy på Carr. Det kald efterlod den undraftede rookie, Lamar Jackson, alene, mand mod mand, mod indehaveren af den hurtigste 40-yard dash-tid i combinens historie, Henry Ruggs. Resultatet var et touchdown og et nederlag til Jets. Et hovedrystende risikabelt kald situationen taget i betragtning. Kaldet var måske godt for Jets-fans, men for spillerne i truppen var det som en kniv i ryggen.
Raiders: Får problemer i slutspillet
Raiders skulle ikke have vundet kampen. Det var en skidt kamp for piraterne, der kan takke Darren Waller og Gregg Williams for sejren. Waller var Raiders eneste reelle trussel kampen igennem og han sluttede med hele 200 yards og to touchdowns. Raiders kan ikke leve med kun at have ham, når modstanderen hedder andet end Jets. Forsvaret så heller ikke alt for godt ud og tillod hele 206 yards på jorden, størstedelen til Josh Adams og Ty Johnson. Det er ikke ligefrem navne, der springer i øjnene. Havde det ikke været for Darnolds fumbleproblemer eller Gregg Williams’ ufattelige spilkald, havde Raiders fået en spand koldt vand lige i bukserne. Det gjorde de ikke, men hvis ikke de får vendt deres nedadgående kurve, ryger de hurtigt ud af playoffs eller risikere helt at misse dem.
– Anders Kaltoft
Houston Texans – Indianapolis Colts (20-26)
Texans:Whitney Mercilus’ kontrakt har været en katastrofe
Hvad der sker resten af sæsonen er ikke så vigtigt for Texans, så i stedet skruer jeg lige tiden et års tid tilbage, hvor Bill O’Brien tog en af sine mange elendige beslutninger. Den kontrakt, han gav til Whitney Mercilus, er en decideret katastrofe, og dengang så den også lidt speciel ud. Inden uge 17 gav Texans Mercilus en stor fire-årig forlængelse, der snittede 13 millioner dollar om året. Det er et betydeligt beløb for en 29-årig spiller, der på underskrivelsestidspunktet havde to sacks i de sidste otte kampe. Ikke overraskende har kontrakten også bidt Texans bagi i år, hvor Mercilus har spillet en ringe sæson. I 11 kampe har han kun været inde og lægge pres på quarterbacken 19 gange, og selvom fem af disse er sacks, er der kun 6 spillere ud af 63 med mere end 200 pass rush snaps, som har en dårligere pass rush-produktivitet. Næste år vil Mercilus være et år ældre, men Texans kan ikke komme ud af kontrakten på en økonomisk fornuftig måde. Holdet må altså antageligt hænge på Mercilus’ kontrakt indtil 2022.
Colts: Vigtigt hvis man får gang i T.Y. Hilton
Vi skal tilbage til uge 16 i 2018, siden T.Y. Hilton sidst havde over 100 yards i en kamp, så det var virkelig skønt at se, hvordan den tidligere stjernereceiver i weekendens kamp viste noget af fordums styrke. På otte grebne bolde nåede Hilton 110 yards, og han viste, at han stadig i høj grad kan bidrage på et NFL-angreb. Det er ikke uvæsentligt for Colts, der kæmper for i slutspillet og i høj grad kan bruge alle de våben, de kan få fingrene i. Hvis Hilton kan levere lignende præstationer resten af året, har de rookie Michael Pittman, der har vist fine glimt af sit talent som en stribe runningbacks og tight ends, som Rivers finder fint. Det er bestemt et kompetent arsenal af våben, som kan give flere forsvar problemer. Men meget handler om, hvorvidt Hilton kan replikere denne uges succes i de kommende uger.
– Teis Joranger
Seattle Seahawks- New York Giants (12-17)
Seahawks: Seattle er ude af stand til at spille en velbalanceret kamp
Fra Super Bowl-kandidater med et af ligaens varmeste angreb til et hjemmenederlag til et Giants-hold ført an af Colt McCoy, Wayne Gallman og Alfred Morris. Højt at flyve, dybt at synke. Seattle har en lang række prominente navne, men profiler som Russell Wilson, Bobby Wagner, DK Metcalf og Jamal Adams kan ikke gøre det, når holdets kæder ikke formår at supplere hinanden. I starten af sæsonen var angrebet nærmest ustoppeligt, mens forsvaret var historisk dårligt. Defensiven har taget et skridt op de seneste uger og nu blot i kategorien “ret skidt”, men så har angrebet sejlet sin egen, triste sø. Det var også tilfældet mod Giants, hvor Russell Wilson ikke satte mange ben rigtigt, receiverne tabte en lang række bolde og skader saboterede den højre side af den offensive linje. Forsvaret gjorde ellers sit i opgørets begyndelse til, at Wilson ikke behøvede at lege Supermand. Special Teams var ganske fremragende, men angrebet satte sølle 12 point på tavlen, var totalt ufarlige på tredje down og lavede for mange uprovokerede fejl. Denne sæson har det været let at pege fingre, når Seattle har tabt, desværre for holdet er der dog ikke en enkel løsning, for fingeren har snart peget på samtlige enheder i klubben. Seattles trup har talentet til at kunne spille med om en plads i Super Bowl. Spørgsmålet er dog, om de får sat alle brikkerne sammen og fuldender puslespillet. Det ser tvivlsomt ud.
Giants: Jabril Peppers var her, der og alle vegne
New York Giants kan nu indtage en førsteplads i NFC East efter en flot sejr over Seahawks. Hvor meget der en var galt for hjemmeholdet, så leverede de blå giganter en flot, fysisk præstation og Joe Judge har fået skuden på ret kurs over den seneste måned. Den spiller, der bedst eksemplificerede dét var safety Jabril Peppers, der var en af kampens mest iøjnefaldende spillere. Den 25-årige defensive back fik sacket Russell Wilson og lagt pres på flere gange, slog to bolde i jorden og var solid i pass coverage, satte et hårdt, lovligt og flot hit ind på Seattles receiver, Tyler Lockett, og gav generelt masser af energi til forsvaret. Peppers tillod et par catches, men ingen var kritiske opdækningsfejl og den talentfulde saftey fik tacklet receiverne det sekund, de greb bolden. Sammen med rutinerede Logan Ryan var duoen en væsentlig grund til, at Russell Wilson havde en lang dag på kontoret.
– Jacob Graversen
Arizona Cardinals- Los Angeles Rams (28-38)
Cardinals: Angrebet er harmløst uden Murrays løbetrussel
Kyler Murray pådrog sig en skulderskade for et par spillerunder siden og det er tydeligt, at hans manglende mobilitet – og vilje til at løbe selv – har hæmmet Arizona Cardinals’ angreb. I opgøret mod Los Angeles Rams løb Kyler Murray kun fem gange for sølle 15 yards, hvilket gjorde angrebet endimensionelt og forudsigeligt. Samtidig betød Los Angeles Rams’ velfungerende presspil, at Murray forfaldt til kortere kast for relativt ubetydelige yards. Angrebets manglende potens blev særligt udstillet i slutfasen, hvor DeAndre Hopkins var ved at eksplodere over manglende dybe og mere ambitiøse kast.
Rams: Jared Goff gav svar på tiltale
Sean McVay gik i kødet på Jared Goff efter den seneste, jammerlige præstation mod San Francisco 49ers. Rams’ cheftræner klagede offentligt over Goffs manglende mandsmod og kvalitet. Dundertalen så ud til at have haft den ønskede effekt, da Jared Goff leverede en omvendt fejlfri indsats mod Arizona Cardinals, hvori han ramte på 37 af 47 kast for 351 yards og en touchdown, mens han løb for endnu en scoring selv. Ydermere var Goff eminent til at fordele bolden mellem Rams’ angrebsspillere, hvortil ni forskelligere spillere bidrog i kastespillet. Jared Goff fik i den grad givet sin cheftræner og omverdenen svar på tiltale.
– Nicholas Jørgensen
Green Bay Packers- Philadelphia Eagles (30-16)
Packers: Davante Adams og Aaron Rodgers ligner en ustoppelig kombination
10 receptions, 121 yards og to touchdowns stod der ved Davante Adams’ navn efter kampen. Det har der gjort et par gange i år efterhånden, hvor Rodgers til Adams forbindelsen har været blændende. At Adams præsterer mod Eagles, er ikke den store nyhed, men vi har ikke nævnt den nærmest telepatisk evne, som Rodgers har til at finde Adams, endnu i år. Særligt et kast i starten af tredje quarter var fabelagtigt. Med foden tæt på bagkanten af egen endzone fyrer Rodgers kanonen af. Bolden flyver 42 yards i luften og lander milimeter præcis i Adams hænder, der er tæt opdækket af to Eagles-spillere. Det var simpelthen smukt. Adams stod for 40% af Rodgers’ completions i weekenden, men hvem har også brug for andre, når man kan dominere, som de to gjorde.
Eagles: Den offensive linje er hullet som en si
Eagles gik ind til kampen som ligaens fører i antal sacks opgivet. I denne kamp blev den statistik kun værre. Hele syv gange blev Eagles quarterbacks nedlagt af Packers-spillere, der ikke ligefrem har excelleret på det punkt i år. Den offensive linje var ringe i søndagens kamp, hvilket ikke er underligt, da den stiller op i en ny konstellation hver uge. Samtidig holdt Carson Wentz alt for ofte for længe på bolden og han blev sacket 4 gange i løbet af de lidt over to quarters, hvor han var på banen. Selvom angrebet havde mere bid i sig efter Hurts blev sat ind på quarterback, blev det ikke meget bedre for linjen. Tre gange måtte Hurts bide græsset. Eagles angreb har det meste af sæsonen lignet en skygge af det hold, der løftede Lombardi-trofæet i Super Bowl LII. Det er tiende kamp i træk, hvor Eagles tillader mindst tre sacks i en kamp.
– Anders Kaltoft
Los Angeles Chargers- New England Patriots (0-45)
Chargers: Anthony Lynn forseglede sin skæbne
Når du taber en footballkamp 45-0 til et hold, hvis startende quarterback kaster for 69 yards, så er der noget helt galt. Problemet er på sidelinjen med cheftræner Antony Lynn. Chargers-træneren coacher bare dårligt, hvad enten det er helt basale ting som clock management, spildkald eller situational football. Det er bedst symboliseret ved, hvordan Patriots’ special teams fuldstændig udraderede Chargers’ ditto med et punt return-touchdown, et blokeret field returneret for et touchdown i første halvlegs døende sekunder og flere andre spil. Generelt blev Anthony Lynn bare fuldstændig udstillet af Bill Belichick. Los Angeles er naturligvis ikke et komplet hold. De har mange svagheder. Men de er langt bedre end en record på 3-9, og de havde haft minimum tre sejre yderligere, hvis de havde en gennemsnitlig NFL-træner. Anthony Lynn har i mine øjne forseglet sin skæbne og bør være fortid hos Chargers.
Patriots: Forsvaret genfinder sin styrke på det rette tidspunkt
New England-defensiven har været ringe det meste af sæsonen, men her hvor det begynder at spidse til, har Bill Belichick tilsyneladende fået skik på forsvaret. Først blev Kyler Murray og Arizona Cardinals begrænset til 17 point, og nu fik Justin Herbert og co. et vaskeægte. Dybt imponerende præstation. Rookie-quarterbacken blev holdt til sølle 209 yards på 53 kast. Han ramte desuden kun på 26 kast med ingen touchdowns og to interceptions til følge. Patriots’ secondary, der i 2019 var fremragende, er den primære årsag. Cornerback Stephon Gilmore er på toppen af sit spil igen, J.C. Jackson fortsætter som en vild ‘ball hawk’, McCourty-brødrene er dygtige, og safety Kyle Dugger har fundet sin rolle som en hårdt-hittende alt-mulig-mand. Samtidig er der kommet bare en smule gang i pass rushet. Hvis forsvaret kan levere lige så solidt resten af sæsonen, lever Patriots’ slutspilshåb til det sidste.
– Alexander Paaske
Kansas city Chiefs- Denver Broncos (22-16)
Chiefs: Tyrann Mathieu reddede et uskarpt angreb
Kansas City Chiefs leverede en atypisk og usædvanlig tam angrebspræstation mod Denver Broncos. Chiefs-angrebet manglede især skarphed i Broncos’ redzone, hvor Patrick Mahomes kun scorede et enkelt touchdown i fem forsøg – vel at mærke på et 20-yard langt kast til Travis Kelce. Derfor var det afgørende, at forsvaret trådte i karakter – og særligt den alsidige safety Tyrann Mathieu leverede en kraftpræstation med seks tacklinger, to forsvarede kast og to interceptions. Mathieus instinkter og flair for spillet gør, at han dækker et ualmindeligt stort område af banen. Det gør også livet lettere for rookie cornerback L’Jarius Sneed, der også spillede en flot kamp mod Broncos.
Broncos: Tim Patrick har en fremtid for Broncos’ receiverkorps
Hvis vi ser bort fra forrige spillerundes anomali, hvor Denver Broncos var tvunget til at bruge Kendall Hilton som quarterback, så har Tim Patrick været et pålideligt våben i 2020. Efter 11 kampe står han noteret for 40 grebne bolde med 607 yards og fem touchdowns som følge. Patrick var igen på krigsstien mod de forsvarende Super Bowl-mestre, hvor han greb fire bolde for 44 yards og to touchdowns. Det bliver interessant at se, hvordan Broncos’ angreb udvikler sig næste år i takt med, at Jerry Jeudy og K.J. Hamler bliver bedre og Courtland Sutton kommer tilbage fra sin skade.
– Nicholas Jørgensen
Pittsburgh Steelers- Washington Football Team (17-23)
Steelers: Tid til at genopfinde angrebet
Så faldt Steelers endelig. Det sidste ubesejrede hold tabte, og det gjorde de i høj grad på baggrund af en tam offensiv præstation. Tendenserne har været der i nogle uger, og det har været tydeligt at se, at angrebet er gået i en for ineffektiv retning. Når man kombinerer det med en pludselig stigning i drops og et totalt usynligt løbespil, så har man lige pludselig en del offensive problemer, der skal fikses. Derfor tror jeg, at Steelers skal bruge de kommende uger på at finde nye elementer at indføre i deres angreb. Deres mange screens og korte kast har simpelthen taget overhånd, og Steelers har brug for at finde måder at angribe forsvaret på mellemlange kast 10-15 yards nede ad banen. Den længde kast er næsten helt forsvundet den sidste måned, og det holder ikke i længden, da dette i høj grad er det mest effektive område at kaste bolde. Genopfinde er måske for stærkt et ord, men Steelers skal finde nogle nye ting at indsætte i den offensive slagplan.
Washington: Logan Thomas har fået sit gennembrud
Logan Thomas har været cuttet et utal af gange, siden han kom ind i ligaen i 2014. Med fortid som college-quarterback skulle han lære sin nye tight end-rolle, og nu har Thomas endelig fået sit gennembrud på positionen. Mod Steelers var han Washingtons store drivkraft med ni grebne bolde for 98 yards og et touchdown. I år har han grebet cirka lige så mange yards som etablerede navne som Mark Andrews, Hayden Hurst og Eric Ebron, og det er selvom han især i starten af sæsonen led under Washingtons quarterback-spil. Det er en dejlig historie, når spillere slår svære odds og bliver til noget fornuftigt. Thomas har endelig slået sig fast som en solid tight end i ligaen, og Washington har også papir på Thomas til en fornuftig mængde penge næste år.
– Teis Joranger
San Francisco 49ers- Buffalo Bills (24-34)
49ers: Hvor blev løbespillet af?
Det hjælper selvfølgelig ikke løbespillet, når dit hold konstant er bagud i løbet af en kamp. Men det nytter ikke noget kun at løbe bolden 21 gange samtidig med at Nick Mullens kaster 39 gange. Bills har et skidt forsvar mod løbet, hvor de tillader 126 yards per kamp, men det fik 49ers ikke udnyttet tilstrækkeligt. Det gik ellers rigtig fint, når holdets to bedste runningbacks fik bolden i hænderne. Jeff Wilson og Raheem Mostert løb samlet set 16 gange for 89 yards (snit på 5,6 yards per løb), og det lignede et godt våben for 49ers. Kyle Shanahan plejer at kunne finde en god balance mellem kast og løb, men det lykkedes ikke i denne uge. Nu er 49ers 5-7 for sæsonen, og de mistede et vigtigt skridt i kampen om slutspilspladserne i NFC.
Bills: Er Bills største udfordrer til Chiefs i AFC?
Buffalo Bills startede sæsonen rigtig godt med fire sejre i træk, men løb så ind i et par nederlag til Titans og Chiefs, hvorefter det så lidt skingert ud – også når de vandt. På det seneste er Josh Allen og co. dog begyndt at blive varme igen. Hvis ikke Cardinals havde lavet deres “Hail Murray” mod Bills i uge 10, ville mandagens sejr over 49ers have været den sjette i træk. På nuværende tidspunkt ligger Buffalo som AFC’s tredje seed bag Steelers og Chiefs. Næste uges kamp er netop mod Steelers på Sunday Night Football, hvor hele USA vil kunne se med. Det kunne være kampen, der afgør hvem, der skal anses som førsteudfordrer til Chiefs, når vi går ind i slutspillet, hvilket ville være første gang siden 90erne, at Bills bliver anset som en seriøs bejler til Super Bowl.
– Victor Ostenfeld
Baltimore Ravens- Dallas Cowboys (34-17)
Baltimore Ravens: Angrebet drog fordel af Cowboys’ ringe løbeforsvar
Baltimore Ravens fik adskillige profiler tilbage efter den seneste tids udbrud med coronavirus – heriblandt Lamar Jackson. Ligaens forsvarende MVP så friskere og hurtigere ud, end vi længe har set, hvortil han løb bolden 13 gange for 94 yards og en scoring. Jacksons succes åbnede banen op for Ravens’ angreb, der løb for hele 294 yards. Det var en opløftende præstation for John Harbaugh og Greg Roman – om end den kom på en billig baggrund mod ligaens suverænt dårligste forsvar mod løbespillet. Dallas Cowboys har nu tilladt 167,8 løbede yards pr. kamp i 2020. Auch.
Dallas Cowboys: Den offensive linje holdt stand
Det har været en hård sæson for Dallas Cowboys’ ellers forrygende offensive linje, som løbende har mistet Tyron Smith, La’el Collins og senest Zack Martin på grund af skader. Linjens manglende kvalitet er kommet til udtryk ved, at presset på Andy Dalton har været kolossalt med 11 sacks som følge. Men i opgøret mod Baltimore Ravens’ ellers aggressive forsvar holdt den offensive linje stand og tillod kun et enkelt sack, mens Andy Dalton – grundlæggende set – fik rigeligt med tid til at fordele bolden frem til kampens slutfase. Den offensive linjes præstation vil give grund til optimisme for Dallas Cowboys i deres fortsatte jagt på New York Giants i kampen om NFC East-titlen.
-Nicholas Jørgensen
