Broncos har fundet sig en kommende stjerne i Patrick Surtain, men også rookies Jaelan Phillips og Jeremiah Owosu-Koramoah imponerede i 12. spillerunde. Her er en tanke til alle hold, der var i aktion.
Der var meget snak om de offensive talenter i draften, men i Denver, Miami og Cleveland er man nok godt tilfredse med nogle af deres defensive rookies. I denne weekend var der imponerende præstationer fra cornerback Patrick Surtain, EDGE Jaelan Phillips og linebacker Jeremiah Owosu-Koramoah.
Andre steder i NFL skuffede Steelers, Cam Newton og Kirk Cousins, og alle tre hold tabte vigtige skridt i kampen om slutspilspladserne.
Chicago Bears – Detroit Lions (16-14)
Bears: Sam Mustipher har været en katastrofe
Chicago Bears fik hevet sejren hjem over et trist Detroit Lions-hold på Thanksgivings første kamp, men holdets offensive linje viste igen flere svaghedstegn. På en dårlig enhed, har den svageste del af kæden været på en af de vigtigste positioner, nemlig center. DSam Mustipher har startet hele sæsonen for Bears, men det har aldrig været kønt. Mod Lions blev det igen fremvist. Den 25-årige angrebsspiller tabte flere dueller i blokeringsspillet, når Bears forsøgte at løbe bolden, og trods han havde en okay dag i kastespillet, så formåede han også at sende en række dårlige snaps afsted mod Andy Dalton.
Lions: Opportunistiske Oruwariye har været et lyspunkt
Udover nogle sjove pressemøder fra cheftræner Dan Campbell, har der ikke været voldsomt mange sjove ting ved at følge Detroit Lions i år… igen i år. Holdet bør dog glæde sig over det fine spil fra en af deres forsvarsspillere, der har vist sig at have et godt øje for bolden. 25-årige Amani Oruwariye fik sæsonens femte interception mod Chicago Bears, og det var en ganske imponerende en af slagsen, da han i flot udstrukket stil fik plukket bolden i endzone, og derudover forhindrede et touchdown på samme tid som turnoveren. Cornerbacken havde et par hårde uger i starten af sæsonen, men foruden turnovers er spillet generelt blevet bedre. Cornerbacken er mere sikre i sine tacklinger og har sammen med Julian Okwara og Alim Mcneil været nogle positive bekendtskaber på forsvaret.
– Jacob Graversen
Las Vegas Raiders – Dallas Cowboys (36-33)
Raiders: DeSean Jackson har gjort en forskel
Efter den sørgelige Henry Ruggs-sag har Raiders manglet kvalitet og fart på receiver-positionen. Jeg skrev sågar om det så sent som i sidste uge. Mod Cowboys fik DeSean Jackson dog vist, at han kan bidrage med lige præcist det, nu hvor han er ved at blive spillet ind i Raiders-angrebet. Mod Cowboys viste han på trods af sine 35 år, at han stadig har god fart i stængerne. Især det store spil i første quarter gav Raiders præcist den start, de havde brug for. Med større og fysiske receivers i Bryan Edwards og Zay Jones, kan Jackson blive en virkelig værdifuld brik for Raiders resten af sæsonen.
Cowboys: Forstod ikke Quinns taktik
Dan Quinn er kommet ind og har gjort nogle gode ting med Cowboys’ forsvar i år. Jeg forstod dog slet ikke hans taktik mod Raiders og Derek Carr i nederlaget. Derek Carr har alle dage været en dygtig quarterback mod blitzen, fordi han er klog og sjældent bliver grådig. Han har derimod vist lidt flere svaghedstegn, når man tvinger ham til at stå i lommen og have tålmodighed til at en receiver bliver åben. Derfor var det overraskende, at Quinn blev ved og ved med at blitze Carr i åbenlyse kastesituationer, og det gav bagslag gang på gang. Det er fint at ville være aggressiv, men jeg ville ønske, Quinn havde lagt en bedre plan for at håndtere Carr.
– Teis Joranger
Buffalo Bills – New Orleans Saints (31-6)
Bills: Tilbage på sporet… men hvad med næste uge?
Det var en god og tiltrængt sejr for Bills efter ydmygelsen på hjemmebane mod Colts i sidste uge, hvor Jonathan Taylor løb hjemmeholdet over ende. Denne uge var forsvaret skruet rigtigt sammen, og især løbeforsvaret blev forseglet tæt med kun 44 yards på jorden til Saints. Forsvaret er heller ikke problemet på trods af Taylors dominans. Problemet for Bills er deres ustabile præstationer fra angrebet og Josh Allen. Den ene uge sender de modstanderen totalt til tælling, og i andre uger formår de kun at score samlet 21 point mod Jags og Colts. De sidste 14 kampe, hvor Bills har vundet, er det blev til sejr på 10 point eller mere. Det vidner om et talentfuldt mandskab, der mangler at finde rytmen i alle spillets faser. I øjeblikket er forsvaret godt med, mens Allen stadig mangler at få helt styr på sine tropper *alle* kampe de spiller.
Saints: Bye bye Siemian?
Trevor Siemian kom ind for en skadet Jameis Winston mod stærke Tampa Bay Buccaneers, hvor han var en stor faktor, da Saints overraskende slog rivalerne fra NFC South. Siden da har NFLs defensive coaches fået tid til at forberede sig forud for kampene mod Saints, hvilket bestemt ikke har været til Siemians fordel. Han begynder at ligne den samme quarterback, der ikke slog til som starter for hverken Broncos eller Jets. Løbespillet var selvfølgelig ikke til meget hjælp for Siemian, men Siemian var heller til meget hjælp for løbespillet. Sølle 161 yards blev det til i en thanksgiving-fuser foran hele USAs mætte befolkning. Det var fjerde nederlag på stribe, og nu forlyder det, at Sean Payton har fået nok. Taysom Hill ligner ny mand i front mod Cowboys på torsdag, og quarterback-tight-end-runningbacken får nu endnu en mulighed for at vise sit værd som holdets vigtigste spiller.
– Victor Ostenfeld
Carolina Panthers – Miami Dolphins (10-33)
Panthers: Den offensive linje var til grin. Newton ikke meget bedre
Sikke en skrækkelig kamp fra Panthers’ angreb. Der var ikke en eneste ting, der bare var tilnærmelsesvis i orden. Den offensive linje leverede en skændsel af en kamp og blev slået hele dagen lang af en aggressiv Dolphins-defensiv linje.Trent Scott, Michael Jordan, Pat Elflein, Dennis Daley og Taylor Moton er selvfølgelig en utilstrækkelig linje, men det er jo i sidste ende kun deres egen fejl, at de har satset på nogle af de spillere og endda betalt en type som Elflein en reel kontrakt i free agency. Når man så lægger oveni, at Cam Newton ligeledes spillede super skidt, så har man opskriften på en offensiv stinker af en præstation. Med et godt forsvar og Cam Newton hevet ind var der fra min side håb om, at Newton relativt hurtigt kunne levere et rimeligt niveau, og Panthers derfor kunne bejle til slutspillet. Men efter kampen mod Dolphins skal Newton og kompagni godt nok finde meget snart finde et andet gear.
Dolphins: Jaelan Phillips begynder at finde melodien
Dolphins er kommet i gang som hold, og på forsvaret begynder de at få store bidrag fra et par rookies. Safety Jevon Holland gør det godt, og havde endnu en gang en interception, men pass rusher Jaelan Phillips spillede sin hidtil bedste kamp. Den talentfulde pass rusher havde syv pressures og tre sacks, og selvom den offensive linje hos Panthers var elendig, så begynder Phillips så småt at vise talentet. Det var tredje kamp i træk med et sack, og han er af grundene til, at den defensive linje præsterer bedre og bedre. Det bliver interessant at se, om han kan fortsætte formkurven i de sidste fem kampe, for så kunne han godt ende på over 10 sacks allerede i første sæson.
– Teis Joranger
Philadelphia Eagles – New York Giants (7-13)
Eagles: En kæmpe mavepuster til slutspilsdrømmen
Det var en gylden mulighed for Eagles for at spille sig op på en wild card-placering inden de sidste fem runder af sæsonen. Med de andre resultater fra weekenden ville en sejr netop have placeret dem på et adgangsgivende syvende seed, men i stedet endte det i en katastrofe for Eagles og Jalen Hurts. Før sæsonen var Eagles en større kandidat til førstevalget i 2022-draften end en tur i slutspillet. Derfor må nederlaget gøre ekstra ondt både med tanke på den missede mulighed for at tage syvendepladsen i NFC, og at det sker mod ærkerivalerne fra Giants. Hele SEKS gange mistede Eagles bolden på Giants’ banehalvdel i en kamp, der endte 7-13. En helt igennem rædselsfuld eftermiddag for Hurts, der kastede tre interceptions, og Eagles-fans, der kunne se Giants stjæle en kamp som de aldrig skulle have vundet.
Giants: Forsvaret har noget at bygge videre på
Det er generelt svært at være optimist som Giants-fan, når man ser på holdets præstationer de sidste mange sæsoner, hvor 2021 bestemt ikke har været en undtagelse. Daniel Jones kastede i weekenden for syvende kamp i træk for under 250 yards, som er hans længste streak hidtil i karrieren. Jones virker til snart at være fortid som “the franchise guy”, men så er det godt, at forsvaret i store dele af sæsonen har vist lidt tænder, hvilket kom fuldt ud til udtryk mod Eagles. De havde svært ved at holde Hurts i lommen, men derudover lukkede de flot ned for den atletiske quarterback. 206 samlede yards blev det til, og så selvfølgelig tre interceptions inklusiv to i redzone. Derudover stoppede de Eagles to gange på fjerde down, og forsvaret forcerede også den afgørende fumble på Eagles’ potentielt kampvindende drive med godt 100 sekunder tilbage af kampen. Giants har lang vej tilbage til toppen, men forsvaret har nogle spillere, som en (formentlig) ny general manager kan bygge et nyt hold op omkring.
– Victor Ostenfeld
Tennessee Titans – New England Patriots (13-36)
Titans: Et uundgåeligt nederlag
På papiret er Titans’ nederlag til Patriots dyrt i kampen om top-seedning i AFC. Men uden Derrick Henry, AJ Brown, Julio Jones, Rashaan Evans og flere andre spillere var et klart nederlag mere end forventeligt. Titans skulle have leveret 60 minutters perfekt football med deres svækkede hold for at kunne vinde kampen. Første halvleg var også tæt på perfekt, da Tennessee buldrede igennem Patriots’ forsvar for næsten 200 løbe-yards og blot var bagud med tre point. Men i anden halvleg var kvalitetsforskellen på den velsmurte Patriots-maskine og det skadesplagede Titans-mandskab bare for stor. For Titans er det bare videre til næste kamp. Få de skadede profiler tilbage uden at forhaste processen, for så bliver Tennessee giftige i slutspillet. De har et overkommeligt slutprogram og bør kunne holde Colts bag sig i divisionen uden problemer – også uden AJ Brown og Julio Jones i et par kampe mere. Måske kan Mike Vrabels tropper endda snuppe første-seed i AFC.
Patriots: Kendrick Bourne er trådt i karakter
Patriots gav i free agency en – i hvert fald for mange – overraskende stor kontrakt til wide receiver Kendrick Bourne. Bourne spillede ikke en specielt stor rolle på angrebet i den første halvdel af sæsonen, men de seneste kampe har han etableret sig som en stærk playmaker for Mac Jones. Mod Titans var Bourne forrygende. Han greb et flot touchdown bagerst i endzone og scorede endnu et flot touchdown, hvor han snød flere forsvarsspillere med sin gode balance. Med Bourne i topform har Patriots-angrebet mange strenge at spille på med en super offensiv linje en god runningback-duo og andre fine våben som Jakobi Meyers, Hunter Henry og Jonnu Smith.
– Alexander Paaske
Pittsburgh Steelers – Cincinnati Bengals (10-41)
Steelers: Ingen energi på forsvaret
Man kan snakke om mangel på talent og dårlig coaching så meget man vil, men Steelers’ forsvar har i de sidste tre kampe lignet en gruppe spillere, der ikke gider være på banen. Det har været totalt energiforladt, og mængden af kommunikationsfejl og personlige fejl har været uhørt høj for en flok professionelle. Det falder i sidste ende på trænerstaben, men spillerne som gruppe må også hanke op i dem selv og deres professionelle stolthed. Hvis jeg kender Mike Tomlin ret, så får vi et helt anderledes motiveret hold at se mod Ravens. Så kan det godt være, de taber pga. talentmangel, men indstillingen bør være i orden.
Bengals: Mike Hilton trak det længste strå igen, igen
Inden sæsonen skiftede slotcorner Mike Hilton fra Pittsburgh Steelers til Cincinnati Bengals. Det er han nok ikke utilfreds med som sæsonen er gået. Helt overordnet er Bengals bedre spillende end Steelers, og Bengals trender i den rigtige retning med deres unge quarterback Joe Burrow. Steelers derimod trender i den forkerte retning med deres gamle quarterback Ben Roethlisberger. Derudover har Mike Hilton nu vundet begge de indbyrdes opgør over Steelers, og i søndagens kamp kronede Hilton værket med en pick-six. Hilton har spillet en god sæson for Bengals, og hans fysiske tilstedeværelse ud af slotten er i den grad savnet i Pittsburgh.
Tampa Bay Buccaneers – Indianapolis Colts (38-31)
Tampa Bay Buccaneers: Todd Bowles’ forsvar er vaklende, men kampafgørende
På adskillige parametre har Todd Bowles’ forsvar haft en vaklende sæson. Enheden er tynget af skader i særligt de bagerste geledder og i tolvte spillerunde måtte Jamel Dean også udgå med en skulderskade. I alt har Buccaneers’ forsvar tilladt 13. flest kastede yards og fjerde flest kastede scoringer i 2021. Det samme var tilfældet mod Indianapolis Colts, da Carson Wentz ramte på 27 af 44 kast for 306 yards og tre scoringer og velsagtens spillede sin bedste kamp siden 2017. Men på samme tid formåede Buccaneers’ forsvar at levere de kampafgørende spil. Forsvaret skabte fem turnovers og særligt Antoine Winfields interception kandiderer allerede til et af årets flotteste spil. Og det er ganske symptomatisk for Buccaneers’ forsvar, som har forceret tredje flest turnovers i NFL i år.
Indianapolis Colts: Forsvaret krakelerede mod Leonard Fournette
Det var særligt skuffende at se, hvordan Matt Eberflus’ forsvar krakelerede mod Leonard Fournette og Tampa Bay Buccaneers’ fysiske angreb. Normalvis er Indianapolis Colts garant for et velfunderet og solidt forsvar af modstandernes løbeangreb, men i søndags tillod enheden 5,3 yards pr. løb – og deriblandt 131 løbede og grebne yards og fire touchdowns til Leonard Fournette alene. Det var især en skuffende præstation, eftersom Tom Brady havde svært ved at få kastespillet til at glide, hvis vi altså ser bort fra Rob Gronkowski, der greb syv bolde for 123 yards. Klasseforskellen blev især tydeligt på Buccaneers’ angrebsserie efter, at Colts havde udlignet til 31-31. Her leverede Fournette 60 yards og den kampafgørende scoring, hvortil han reelt set lukkede kampen.
– Nicholas Jørgensen
New York Jets – Houston Texans (21-14)
Jets: Den defensive linje er sjov
New York Jets endte med at tage den blot tredje sejr i sæsonen, men det var ikke på grund af Zach Wilsons tilbagevenden til angrebet. Meget af rosen skal tilfalde den generelt flotte forsvarspræstation, der var ledt an af flere defensive linjemænd. Jets endte med hele fem sacks, og både Quinnen Williams, undervurderede John Franklin-Meyers og Ronald Blair leverede flotte sacks. Det var en alsidig indsats fra holdets D-line, der også var med til at holde Houston til blot fire yards per løb, hvilket det ellers ikke så ud til, da kampen startede og Rex Burkhead stod for flere fine spil. Der blev leveret hele 15 defensive stops i kampen fra spillere, der har hjemme på den defensive linje, og det gjorde underværker i bundkampen.
Texans: Holdet har ingen sekundære playmakere
Der skal lyde en masse hyldest til wide receiver Brandin Cooks, der er en ren enmændshær i Houston i denne sæson. Holdet har minimalt talent på angrebet udover den eksplosive receiver, og det var endnu engang tydeligt i nederlaget til Jets. Tyrod Taylor var ofte under pres, men der var ingen spillere omkring ham, der gjorde det lettere for ham. En fjerdedel af quarterbackens kast gik i retning af aldrende, tidligere Patrios-spillere som Danny Amendola og Rex Burkhead og det er ikke vejen frem. Houston er begyndt at give mere spilletid til de to rookies Brevin Jordan og Nico Collins, men hverken tight enden eller wide receiveren er polerede spillere, og ingen har rigtigt vist sig positivt frem endnu. Jordan har scoret to touchdowns i de seneste fire kampe, men han er langt fra en, man kan regne med.
– Jacob Graversen
Atlanta Falcons – Jacksonville Jaguars (21-14)
Falcons: Altmuligmanden Patterson var igen afgørende
I de to kampe op til turen til Jacksonville formåede Falcons kun at score sølle tre point, mens de indkasserede 68 point. 14 er væsentligt færre, men stadig ikke godt nok mod et sløjt Jaguarshold. Der var egentlig ikke meget, der var positivt, ud over sejren og så Cordarrelle Pattersons kontinuerende herlighed. Patterson slog sin personlige rushing rekord, da han løb for 108 yards og to touchdown, og det endda kun på 16 løb. Det er imponerende af en mand, der gennem sin karriere mest har gjort sig som gadget-spiller og special teams-es, og Arthur Smith skal også have ros for at få udnyttet Patterson enorme atletiske potentiale på en måde, som ingen tidligere har formået, inkl. Bill Belichick. Kort sagt, så vandt Falcons, fordi Patterson er sublim i år.
Jaguars: Hvor kommer presset fra?
Falcons’ offensive linje har ikke ligefrem brillieret i år, så Jaguars havde rig mulighed for at få polstret deres pass rush-statistikker. Men ak og ve, hvor er det et sørgeligt hold. Josh Allen er god, omend han sagtens kunne være mere regelmæssig i sin produktion, men resten af investeringerne på den defensive linje, inklusiv free agents, har været skuffende. Mod Falcons præsterede enheden kun ét sack og fire hits. Sacket blev lavet af Roy Robertson-Harris, som man hentede hos Bears i off-season. Ellers var det tyndt, og med så meget investering via førsterundevalg (Bryan, Allen, Chaisson), og dyre free agents som Robertson-Harris, bør de kunne præstere bedre mod en knap så god linje. Endnu engang skuffende indsats fra Meyers trupper.
– Anders Kaltoft
Los Angeles Chargers- Denver Broncos (13-28)
Chargers: Dybden på den offensive linje blev udstillet
Justin Herbert blev godt nok kun sacket tre gange søndag, men den offensive linje var godt nok usikker kampen igennem. Og det skyldtes ikke mindst reserverne. Flere startere som Bryan Bulaga, Matt Feiler og Oday Aboushi er nemlig ude, så der er plads til Storm Norton, Michael Schofield og Senio Kelemete. Det så virkelig ikke godt ud. Især de to sidstnævnte var helt rundt på gulvet, og det udstillede den manglende dybde på Chargers’ offensive linje.
Broncos: Pat Surtain ligner en superstjerne
Sikke en kamp af Patrick Surtain II. For nogle uger siden skrev vi i det her format, at han så god ud. Det kan vi godt rette til, at han ser fremragende ud. Det gjorde han i hvert fald mod Los Angeles Chargers i weekenden, hvor han spillede en kæmpe rolle i sejren. Han tillod kun tre catches for 25 yards og havde to vigtige interceptions, hvor den ene blev ført tilbage til et touchdown. Patrick Surtain II bliver rigtig, rigtig god.
– Victor Risager
Minnesota Vikings- San Francisco 49ers (26-34)
Vikings: Skidt tidspunkt for Cousins at levere en af sæsonens dårligste kampe
Vinderen af denne kamp ville ligge utroligt godt i svinget, og derfor var det en virkelig ærgerlig kamp, at Kirk Cousins leverede en af sine dårligste kampe i år. Cousins’ præcision plejer at være en styrke, men der var en stribe vildfarne kast, der kostede Vikings point. Derudover havde Cousins en dyr interception, mens han havde svært ved at finde Justin Jefferson efter to uger, hvor Jefferson næsten egenhændigt havde båret Vikings’ angreb. Det var selvfølgelig ikke en katastrofal kamp fra Cousins, men det er de her kampe, som Vikings betaler Cousins for at præstere i. Der kommer vigtige kampe senere i år, men det her var ikke det bedre fra Cousins’ side.
49ers: Hvad gør 49ers uden Deebo Samuel?
Det blev til en sejr for 49ers, men det blev en dyr sejr. Holdets største offensive stjerne i år, Deebo Samuel, blev skadet og misser sandsynligvis et par kampe. Det rejser et interessant spørgsmål, da rigtig meget af 49ers’ angreb i år virker til at handle om, hvordan man mest mulig på varieret vis kan få bolden i hænderne på Samuel. Det er på løb ud af backfield, løb fra jet motions, screens, korte kast, dybe kast osv. Der er ikke mange offensive spillere i år, der er vigtigere for hele angrebets struktur, og hvordan Shanahan løser den hovedpine bliver interessant og afgørende for 49ers’ skæbne i de kommende kampe.
– Teis Joranger
Los Angeles Rams – Green Bay Packers (28-36)
Los Angeles Rams: Bliver Matthew Staffords rygproblemer sæsonafgørende?
Los Angeles Rams indledte sæsonen med lyn og torden, men i de seneste tre runder har især angrebet været en skygge af sig selv. Afsavnet af Robert Woods har været tydeligt for enhver, men efter søndagens smertefulde nederlag til Green Bay Packers kom Matthew Stafford i fokus. Både ESPN og NFL Network kunne fortælle, at den 33-årige quarterback spiller med kroniske rygsmerter, som efter sigende er hæmmende for hans spil – eksemplificeret ved, at han har kastet fem interceptions i de seneste tre kampe. I opgøret mod Green Bay missede Stafford også flere oplagte kast og Rams havde seks forskellige angrebsserier, hvor de producerede fem yards eller færre. Vi var flere, der anså Rams som værende Super Bowl-aspiranter, men spørgsmålet er efterhånden, om de overhovedet kan konkurrere med Arizona Cardinals om divisionstitlen?
Green Bay Packers: Rashan Gary er ved at træde i karakter
Vi bør vippe hatten på skrå for Matt LeFleur og Green Bay Packers, som hidtil har overvundet et hav af skadeskvaler til centrale spillere. Alene på forsvaret savner Packers profiler såsom Jaire Alexander og Za’Darius Smith. Men i fraværet af sidstnævnte er Rashan Gary ved at træde i karakter og danne en frygtsom duo med Preston Smith på forsvarets yderside. I opgøret mod Los Angeles Rams var Rashan Gary en force i skyttegravene, da han leverede tre tacklinger, et sack og forcerede en fumble, som ledte til Packers’ første scoring. Garys udvikling er iøjnefaldende, da han er gået fra at medvirke på 24 pct. af Packers’ defensive spil i 2019 til 67 pct. i 2021. Og Gary har gengældt trænerstabens tillid ved at producere 6,5 sacks, 26 quarterback pressures og 21 quarterback hits i 2021 alene.
– Nicholas Jørgensen
Cleveland Browns – Baltimore Ravens (10-16)
Cleveland Browns: Jeremiah Owusu-Koramoah førte an, da Browns’ forsvar lukkede november med manér
Joe Woods’ forsvar leverede en forbilledlig præstation på udebane i Baltimore, da de blot tillod 16 point, leverede tre sacks og produerede fire interceptions i dét, som formentlig var Lamar Jacksons dårligste kamp som professionel i NFL. Særligt rookie linebacker Jeremiah Owusu-Koramoah var her, der og alle vegne, da han præsterede 12 tacklinger og stabil opdækning af Lamar Jacksons dynamiske evner. Således var Owusu-Koramoah stærkt medvirkende til, at Ravens blot løb 3,4 yards pr. løb, hvilket er markant under deres gennemsnitlige distance på 4,6 ditto. Samlet set tillod Browns’ forsvar blot 42 point og forcerede ni turnovers i november, hvorfor de ikke kan påtegnes, at mandskabet er i overhængende fare for at misse slutspillet efter to nederlag i de seneste tre kampe.
Baltimore Ravens: Brandon Williams er tilbage med et brag
John Harbaugh må have troet, det var løgn, da Calais Campbell ikke blev klar til kampen mod Cleveland Browns’ frygtede offensive linje, Nick Chubb og tilbagevendte Kareem Hunt. Heldigvis – for fans i Baltimore omegn – var Brandon Williams tilbage efter, at han havde misset Ravens’ seneste tre kampe med en skulderskade. Og der gik ikke lang tid, før ”Big Brandon” havde mindet os om sine kvaliteter. Williams var en hjørnesten i midten af Ravens’ defensive linje og hans tilstedeværelse og forstyrrende spil i midten, tillod spillere som Justin Madubuike, Patrick Queen og Odafe Oweh at levere de afgørende spil. I sidste ende tillod Ravens sølle 40 løbede yards og lykkedes med at gøre Browns’ angreb endimensionelt og afhængigt af Baker Mayfields evner i kastespillet. Og det blev kampafgørende i Ravens’ favør.
– Nicholas Jørgensen
Seattle Seahawks – Washington Football Team (15-17)
Seahawks: Pass rushet er ikke-eksisterende
Sæsonen er i frit fald for Seattle Seahawks, som efterhånden har flere problemer end det er muligt at tage fat på i denne ugentlige klumme. Mod Washington spillede forsvaret generelt en fin kamp og spillere som Jamal Adams og Bobby Wagner gjorde hvad de kunne for at skabe en sejr, men holdets defensive linje og pass rush faldt igen til jorden. Efter at have imponeret i sidste halvdel af 2020-sæsonen og bragt mere bredde til enheden havde jeg store forventninger til gruppen, men de er langt fra blevet indfriet. Kun Lions og Falcons er dårligere til at nedlægge modstandernes quarterbacks og fraset Darrell Taylor, så har Seahawks ikke haft nogle spillere, der individuelt har kunnet gøre forskellen. Carlos Dunlap og Kerry Hyder har været enorme skuffelser i år efter godt spil i 2020, det tidligere førsterundevalg LJ Collier har været bænket mere end han har spillet, Benson Mayowa og Rasheem Green har igen været middelmådige. Selv om det blev til 18 pressures mod Washington, så blev det aldrig rigtigt farligt i de afgørende situationer. Sådan har temaet været hele sæsonen.
Football Team: Heinicke er Fitzpatrick 2.0
Washington er godt i gang med at gøre præcis det samme, som de gjorde i fjor, nemlig vende en forfærdelig sæsonstart til en mulig slutspilsplads. I 2020 var det forsvarets dominans, men i år har angrebet taget en større del af slæbet, og quarterback Taylor Heinecke har været en katalysator. De seneste to uger har den 28-årige styrmand leveret en masse store og vigtige spil, og han minder på mange måder, om manden han tog over for i Washington, nemlig Ryan Fitzpatrick. Skader dræbte Fitzmagics store sæsonforhåbninger, men ånden lever stadig i klubben. Heinecke løber og kaster som om, at det var hans sidste spil i NFL, og selv om det nogle gange bringer ham i problemer, så gør det også underholdningsværdien høj. Mod Seahawks dukkede han på spektakulær vis under et sack, viste Houdini-lignende undvigelsesevner flere andre gange og havde et par vigtige kast under pres. Han var endnu bedre i den forgangne spilleuge, hvor han var med til at cementere sejren over Carolina. Han har en energi og en karisma, der kan være noget værd for et hold som Washington.
– Jacob Graversen
