Jordan Fuller ligner årets fund, Thielen og Jefferson ligner ligaens bedste receiver-duo og Julian Blackmon fortsætter med at lægge billet ind på årets forsvarsrookie. Gul Kluds skribenter kigger på 11. spillerundes kampe og kommer med en observation til alle hold.

Et par rookie-safeties gjorde sig særligt bemærket i 11. spillerunde, og især Julian Blackmon ligner et bud på årets forsvarsrookie.

Derudover bliver Adam Thielen og Justin Jefferson ved med at imponere, mens Matt Patricia snart må være fortid hos Lions. Gul Kluds skribenter giver her én observation til alle hold, der var i aktion i 11. spillerunde.

Seattle Seahawks- Arizona Cardinals (28-21)

Seahawks: Carlos Dunlap har været en stor gevinst
Seattle Seahawks skaffede sig noget hjælp til holdets miserable pass rush inden trade deadlinen udløb, og det har virket. Den utilfredse Bengals-spiller har leveret 3,5 sacks i tre kampe for Seattle og i alt ramt modstandernes quarterback seks gange i samme periode. Tilføjelsen af den erfarne defensive end har også hjulpet holdkammeraterne, og Seattles pass rush har set væsentlig mere truende ud efter Dunlap kom til klubben. Den 31-årige forsvarsspiller har med sin rå power skubbet til store offensive linjemænd og skabt huller til holdkameraterne, men har også været med til at lukke ned for løbespillet. Mod Cardinals blev det til to sacks af Kyler Murray, blandt andet på kampens afgørende spil, da Arizona havde fjerde down tæt på Seattles end zone.

Cardinals: Den offensive linje skuffede fælt
Arizona har været et af de mere seværdige hold i denne sæson, både kastespillet og løbespillet har været blandt ligaens bedste og en stor del af den succes tilfalder den offensive linje, der har været en overraskende styrke. Mod Seattle var historien dog en anden. Holdet fik ikke sat sig igennem i løbespillet og tillod 18 pressures, holdets klart værste præstation i hele den indeværende sæson. Det værste var dog de mange uprovokerede fejl, der blevet lavet foruden det halvsløje spil. Arizona havde fire false starts i opgøret, altså i en kamp, der blev spillet uden tilskuere. Fejlene kom på flere dumme tidspunkter og satte holdets angreb under yderligere pres. Den værste fejl kom, da JR Sweezy, en tidligere Seahawks-spiller, lavede holding i holdets egen end zone med under ti minutter tilbage af fjerde quarter. Det resulterede i en safety til Seattle, der udbyggede føringen med to point OG gav dem bolden efterfølgende. Skidt dag for Sweezy og resten af den offensive linje.

– Jacob Graversen

Cleveland Browns- Philadelphia Eagles (22-17)

Browns: Sikke en kamp af Olivier Vernon
Cleveland Browns var uden Myles Garrett i kampen mod Eagles, men holdet fik stadig masser af pres på Carson Wentz. Det kan Browns især takke Olivier Vernon for, da han i høj grad spillede en afgørende rolle i kampen. Vernon havde tre sacks, hvoraf det ene resulterede i en safety, og han var derudover inde og lægge pres på Wentz tre gange. Vernon har været lidt for usynlig hidtil i sæsonen, men mod Eagles så vi nogle af hans karakteristiske bull rushes og indvendige pass rush-moves. Hvis Vernon kan bruge denne kamp til at få lidt selvtillid og fortsætte på et godt niveau resten af året, begynder Browns’ pass rush at se uhyggeligt ud, når Garrett kommer tilbage.

Eagles: Svært at finde grunde til at starte Peters længere
Jeg forstår fuldt ud, at 38-årige Jason Peters er en legende hos Eagles, men mod Browns var han en katastrofe, og den 38-årige Peters lignede ikke en mand, der rigtigt havde, hvad der skulle til længere. Og så kan det godt være, at der er nogle småskader involveret, men det underbygger vel bare pointen om, at alderen er ved at have fået overhånden. I stedet synes jeg, at Jordan Mailata så væsentligt bedre ud i de snaps han spillede, og tidligere i år har Mailata også vist nok lovende takter til, at jeg mener, man bør give ham chancen. Selv hvis man stadig kæmper for sejren i divisionen, så fortjener Mailata at få chancen for at bevise, at han er en mand, man kan bruge fremover. Jeg har i hvert fald ikke brug for at se mere til Peters, der ellers har været en mageløs tackle gennem karrieren.

– Teis Joranger

New Orleans Saints- Atlanta Falcons (24-9)

Saints: Cameron Jordan og co. var eminente
New Orleans Saints er godt i gang med deres årlige tradition, hvor forsvaret spiller som en sæk druknede mus til at starte med, men efter den første måned eller to begynder at forvandle sig til et af ligaens bedste. Cameron Jordan og resten af den defensive linje havde i hvert fald sovet godt før opgøret mod divisionsrivalen Atlanta Falcons, som de fuldstændigt rundbarberede. Hele otte sacks blev det til for Saints, hvor veteranen og klubikonet Cameron Jordan førte an med tre sacks. Den 31-årige forsvarsspiller har ikke nået tidligere sæsoners produktion, men mod Falcons viste han, at han stadig kan give offensive linjemænd mareridt. 28-årige David Onyemata leverede to sacks og har gang i sin bedste sæson, mens også Trey Hendrickson har udviket sig fra at være en solid rotationsspiller til at være en dygtig pass rusher. Hendrickson nedlagde Matt Ryan to gange og er nu oppe på 9,5 sacks for sæsonen, i sine tre tidligere år for Saints var det i alt blevet til 6,5.

Falcons: God dybde på receiverpladsen
Atlanta Falcons har haft endnu en skuffende, lettere deprimerende sæson og det ændrede kampen mod Saints absolut intet på. Skal man dog finde lys for enden af tunnelen, så har holdets angreb generelt været ganske velfungerende, og mod New Orleans blev det endnu engang slået fast, at holdet har gode receivere. Selv med Julio Jones begrænset af en mindre skade, så var der andre spillere, der viste sig som fine mål for Matt Ryan. Calvin Ridley leverer altid godt spil, Olamide Zaccheaus har flere gange i år været en vigtig figur, mens det mod Saints var Russell Gage, der førte holdet an i catches. Den unge receiver greb syv bolde for 58 og tre første downs. Efter en stærk start på sæsonen var det lidt gået i stå for Gage, der desværre tabte to bolde i opgøret, som Falcons tabte 9-24. Trods den store forskel på pointtavlen gjorde receiverne det dog solidt.  

– Jacob Graversen

Washington Football Team- Cincinnati Bengals (20-9)

Football Team: Der er én god ting ved forsvaret
Jeg kunne snakke om Terry McLaurin og Antonio Gibson her, men dem har vi dækket for nylig – de er gode, ja. En anden ting ved Washington-holdet, der også er godt, er deres defensive linje. Mod Bengals var det en lidt forunderlig kamp, for inden Joe Burrow udgik havde Football Teams defensive linje svært ved at lægge pres på den unge quarterback, som slap bolden hurtigt. Men efter… Hold da op. De var helt og aldeles dominerende. Jonathan Allen, Tim Settle, Chase Young og resten af de store drenge fik vist, at de er en god enhed. Til gengæld kan man sagtens ønske sig mere af resten af forsvaret, hvor der er flere svage punkter, selvom de blot tillod ni point.  

Bengals: Bengals vinder ikke en kamp uden Joe Burrow
Der har været håb i Cincinnati i år. Ja, de har ikke vundet mange kampe, men stort set hver uge har de kunnet se Joe Burrow ligne den frelser, som de har ventet på. Nu må Bengals-fans imidlertid rette fokus helt og aldeles mod 2021. Joe Burrow er færdig for sæsonen med en skade, og det ser mere end sort ud med Ryan Finley ved roret. Reservequarterbacken så ikke godt ud i sin begrænsede spilletid i sidste sæson, og mod Washington ændrede kampen sig, da han kom ind – og det var ikke til Bengals’ fordel. Det kan blive en lang afslutning på sæsonen for Bengals. Medmindre Zac Taylor hiver et eller andet op af hatten, vinder de ikke en kamp igen i år. 

Opdatering: Efter udgivelse er det kommet frem, at Brandon Allen starter. Det er ikke Ryan Finley, men det gør mig ikke nødvendigvis tryggere. Uden Joe Burrow ser det meget sort ud, når man også tager den offensive linje med i ligningen, og jeg tvivler stadig på, om de vinder endnu en kamp i år.

– Victor Risager

Carolina Panthers- Detroit Lions (20-0)

Panthers: D.J Moore var fabelagtig
Moore havde sin klart bedste kamp i sæsonen mod Patricias forsvar. Syv grebne bolde på 11 forsøg, hvoraf to var interceptions af Walker, der mere eller mindre kaster bolden i favnene på henholdsvis Oruwariye og Trufant, samt et dybt skud, der ryger langt ud over sidelinjen. Af de syv grebne bolde var kun en under 10 yards, et på otte yards, og han snittede imponerende 18,1 yards per grebet bold. Oveni i det krydrede Joe Brady også indsatsen ved at kalde en end around, som Moore fik 21 yards ud af. Han sluttede med 127 yards i luften og 21 på jorden, og er generelt bare en af de sjoveste unge receivers i en af sjoveste receiver duoer på et af de sjoveste hold i NFL. Som vores egen Teis Joranger ynder at sige, så er Panthers bare fun, fun, fun, fun.

Lions: Matt Patricia bør fyres snarest muligt
Jeg har ondt af Lions-fans efter den indsats. Jeg havde sådan set også ondt af dem inden, men kampen mod Panthers satte det sidste lys i den miserable fødselsdagskage, som Patricia har bagt på i løbet af de sidste godt tre år. Særligt angrebet var helt igennem forfærdeligt mod Panthers. De snittede 3,08 yards per spil… 3,08! Det er gennemgående elendigt. De var selvfølgelig uden DeAndre Swift og Kenny Golladay, men det er ikke en undskyldning for at være så ringe.
I sidste uge skrev jeg, at Patricia købte sig lidt mere tid, men efter den her indsats har jeg meget svært ved at se ham som træner for Lions næste år. Han får en fyrreseddel, der burde komme nu, men nok først kommer til januar, hvor jeg næsten forventer, at Sheila Ford Hamp gør rent i hamsterburet.

– Anders Kaltoft

Jacksonville Jaguars- Pittsburgh Steelers (3-27)

Jaguars: Ingen chance med den nuværende talentmasse
Sjældent har jeg set en større forskel i talentmasse end i søndagens kamp. Jaguars kom ud med fin energi, havde tydeligvis en udmærket game plan, og det betød bare absolut ingenting. Især Jaguars’ angreb var outmatched i en grad, som man normalt oftest ser i college. Især Jake Luton var helt forståeligt på dybt vand mod et voldsomt aggressivt forsvar, og selvom han ramte lidt kast hist og her, så sad man på hvert eneste snap og ventede på den næste turnover. Jaguars er helt tydeligt i genopbygning, og derfor er det også meget svært at sige noget specifikt og brugbart om kampen mod Steelers. De to hold er simpelthen for langt fra hinanden lige nu.

Steelers: Er Steelers ved at acceptere deres offensive identitet?
Op til kampen mod Jaguars var Steelers ude flere gange og sige, at de skulle blive bedre til at løbe bolden. Derfor kunne man godt frygte, at Steelers ville bruge hele kampen på at forcere et løbespil, som bare ikke fungerer for Steelers. Heldigvis var det ikke rigtig tilfældet, og Steelers blev egentlig mere og mere kastefikseret, som kampen skred frem, selvom Steelers sikkert kunne have løbet en kedelig 16-3 agtig sejr hjem. Det gør mig fortrøsningsfuld, at Steelers efterhånden virker til at have indset, at deres angreb er langt bedre bygget til at flytte bolden gennem luften. Roethlisbergerne og receiverne er farligere end holdets runningbacks, og den offensive linje er markant bedre i pass protection end i løbespillet. Efter kampen var Steelers tilfreds med deres short yardage løbespil, og jeg har på fornemmelsen, at det resten af året vil være Steelers’ primære filosofi – altså primært at kaste bolden, og så kunne løbe den i redzone og i short yardage-situationer. Det vil i hvert fald være det rigtige.

– Teis Joranger

Houston Texans- New England Patriots (27-20)

Texans: Deshaun Watson holder Texans fra afgrunden
Den kæmpe kontraktforlængelse, som Deshaun Watson underskrev for 156 millioner dollars over fire år, er formentlig den bedste investering Texans har gjort sig de sidste par sæsoner eller tre. 380 totale offensive yards og tre touchdowns præsterede Watson at producere mod et Bill Belichick-forsvar. Sølle 19 af Texans’ totale antal offensive yards kom uden, at Watson var involveret. Jets skal være glade for, hvor god Texans’ quarterback er, for ellers ville der være endnu større kamp om førstevalget i næste års draft. 

Patriots: Usædvanlig udisciplineret indsats
New England Patriots har til hver en tid været kendt for at være et mandskab, der aldrig slog sig selv ved at minimere antallet af fejl og især penalties. Også i denne sæson kan Belichicks metoder ses på resultaterne, da de fører NFL i færrest penalties imod sig. Men til kampen mod Texans fik Patriots smidt syv flag mod sig, hvilket ødelagde mange lovende og potentielt pointgivende drives. Hele tre gange fik Patriots en offensiv straf, hvorefter de ikke formåede at konvertere til en ny første down, som i sidste ende ender med at koste point i denne tætte kamp. Det var ærgerligt, da Cam ellers førte angrebet til mange yards og næsten et potentielt udlignende touchdown på det sidste drive.

– Victor Ostenfeld

Baltimore Ravens- Tennessee Titans (24-30)

Ravens: Forsvaret var fysisk underlegent  
Det er sjældent tilfældet, at Baltimore Ravens bliver udmanøvreret på fysikken, men det var ikke desto mindre dét, der skete mod Tennessee Titans. Det blev eksemplificeret ved, at Derrick Henry – for anden gang i 2020 – slog hul på Ravens’ forsvar, da han producerede 85 af sine 133 yards efter pausen. Ravens-forsvaret virkede ganske enkelt magtesløst og energiforladt i kampens slutfase, hvilket kom til syne ved adskillige og ukarakteristiske personlige fejl i form af missede tacklinger og dårlig opdækning. Det kan sagtens gå hen at blive en mareridtsuge for Ravens, der møder ærkerivalerne fra Pittsburgh Steelers natten til fredag. 

Titans: Alene Derrick Henrys tilstedeværelse er et mareridt for modstanderne
I Nashville omtales Derrick Henry som ’King Henry’. Og i søndags lod han sig atter krone på Baltimore Ravens’ bekostning. Bevares, Derrick Henry var en non-faktor i hele første halvleg, men hans blotte tilstedeværelse betød, at Ravens’ forsvar igen og igen måtte positionere sig efter løbetruslen – og dermed kom i ubalance ned ad banen. Det udnyttede Arhtur Smith (Titans’ offensive koordinator, red.) til fulde med flere veltimede play action-spil, som Ryan Tannehill eksekverede til perfektion. Det er en giftig cocktail, når vi medregner Derrick Henrys unikke fysik, der betyder, at han kun blive bedre og mere udslagsgivende i takt med, at hans modstandere udmattes.  

– Nicholas Jørgensen

Denver Broncos- Miami Dolphins (20-13)

Broncos: Bradley Chubb genfandt sig selv 
Efter en skrækkelig indsats mod Las Vegas Raiders i forrige spillerunde, leverede Denver Broncos’ pass rush et festfyrværkeri mod Miami Dolphins. Særligt den udskældte Bradley Chubb viste vejen med fem tacklinger, et sack og en tackling for tabte yards. Chubb formåede igen og igen at trænge igennem Dolphins’ offensive linje, hvortil han fik lagt pres på både Tua Tagovailoa og Ryan Fitzpatrick. Forinden dette opgør havde Tua Tagovailoa kun taget imod fem sacks i fire kampe. Derfor var det særligt imponerende, at Broncos’ forsvar leverede seks sacks i kampens første tre quarters, hvilket i sidste ende betød, at Tua måtte lade sig udskifte. 

Dolphins: Forsvarets defensive linje blev udmanøvreret 
Miami Dolphins kom ind til opgøret med fem sejre på stribe, hvilket i høj grad kunne tilskrives holdets bundsolide og opportune forsvar. Men i opgøret mod Denver Broncos blev Dolphins’ forsvar løbet over ende – bogstaveligt talt. Philip Lindsay, Melvin Gordon og Drew Lock eksekverede 33 løbespil for 189 yards og to scoringer. Det er i gennemsnit 5,7 yards pr. løbespil, hvilket er en yard mere, end hvad Dolphins normalt tillader. Den defensive linjes mangler kom også til syne ved, at forsvaret ikke producerede et eneste sack. Det ikke er sket for Dolphins siden 11. spillerunde i 2019! 

– Nicholas Jørgensen

Los Angeles Chargers- New York Jets (34-28)

Chargers: Justin Herbert fik tanket op på selvtilliden 
I sidste uges kamp mod Dolphins havde Herbert sin værste kamp i sin hidtidig korte NFL-karriere, men fik chancen mod et historisk dårligt Jets-mandskab for at komme tilbage på sporet som favorit til årets offensive rookie (de odds blev bestemt ikke forværret af Burrows skade). 366 yards og tre touchdowns mod et NFL-forsvar (næsten) er en rigtig god dag på kontoret, selvom kampens udfald blev lidt for spændende til sidst. Det var hele femte gang, at Herbert kastede for mere end 300 yards, og han er på vej til at slå flere rookie-rekorder. Det kan godt være, at sæsonen overordnet set har været skuffende for Chargers-fans, men Herbert må give store forhåbninger for fremtiden. 

Jets: Dilemmaerne som Jets-fans
I næste års draft får denne sæsons dårligste hold formentlig muligheden for at tilknytte ham, som mange kalder det største quarterback-talent siden Andrew Luck. Trevor Lawrence er vanvittigt imponerende, og det er ikke svært at forstå, hvorfor Jets-fans gerne vil have ham. Derfor sad mange sikkert og heppede imod Joe Flacco, der fik muligheden for at bringe kampen i overtid til sidst mod Chargers. Men samtidig er Jets nu 0-10, og Chargers lignede en af de sidste gode muligheder for Jets til at få en sejr. En historisk dårlig 0-16 sæson ligger og spøger ude i horisonten. På den anden side vil Jets-fans heller ikke risikere, at denne forfærdelige sæson skal føles spildt, hvis Lawrence ikke ender i New York til næste sæson pga. en eller to ligegyldige sejre. Er en hidtil uprøvet college-quarterback virkelig skammen over en sejrsløs sæson værd? Et spørgsmål, der bare er blevet endnu sværere efter Burrow allerede gik i stykker efter sin første halve sæson.

– Victor Ostenfeld

Indianapolis Colts- Green Bay Packers (34-31)

Colts: Julian Blackmon kandiderer til prisen som årets defensive rookie 
Indianapolis Colts’ forsvar leverede en forrygende anden halvleg mod Green Bay Packers’ ellers højtflyvende angreb. Særligt de to fortløbende tre-og-ud-sekvenser i tredje quarter var afgørende for at bryde Aaron Rodgers’ rytme, hvilket tillod Colts at komme tilbage i opgøret. Men det kampens mest afgørende spil kom, da Colts’ rookie safety Julian Blackmon forcerede en fumble i den forlængede spilletid. Blackmon har gang i en fornem debutsæson i NFL, hvortil han foreløbigt står noteret for 25 tacklinger, seks forsvarede bodle (pass deflections, red.), to interceptions og den førnævnte fumble. Med weekendens præstation in mente bør vi regne Blackmon som en seriøs kandidat til prisen som årets defensive rookie – om end konkurrencen er hård med spillere som Derrick Brown, Chase Young og Patrick Queen. 

Packers: Preston Smith er en skygge af sig selv 
Med 54 tacklinger og 12 sacks var Preston Smith en afgørende brik for Green Bay Packers’ relativt succesfulde forsvar i fjor. Særligt var hans samarbejde med Za’Darius Smith iøjnefaldende – og de to leverede tilsammen 25,5 sacks i 2019. Men i år har Preston Smith været en skygge af sig selv. Den 28-årige linebacker står blot noteret for 23 tacklinger og sølle 1,5 sacks i denne sæson. Preston Smith var igen påfaldende harmløs mod Indianapolis Colts’ offensive linje, hvilket hjalp Philip Rivers og co. på vej til at levere det sensationelle comeback. Spørgsmålet er, om ikke Packers skulle overveje at bænke Preston Smith til fordel for Rashan Gary, som har set væsentligt bedre ud i år? 

– Nicholas Jørgensen

Minnesota Vikings – Dallas Cowboys (28-31)

Vikings: Thielen og Jefferson er ligaens bedste receiverduo
NFLming og Vikings-fan generelt kunne let vælge at fokusere på det negative efter det her tunge nederlag, der dræber slutspilshåbet hos de lilla. Men i stedet vil jeg bruge lidt tid på at konstatere, hvor fantastisk fed og stærk en receiver-duo, som Minnesota har. Der er ingen receiver-duo i NFL, som jeg hellere ville have end Adam Thielen og Justin Jefferson. De to terroriserer forsvar på skift. I denne uge var Thielen ustoppelig med otte grebne bolde for 123 yards og to touchdowns. Jefferson supplerede med et 39-yard touchdown og i alt 83 yards. Et lille aber dabei: Vikings har det med at blive lidt for løbeglade. Og det er forståeligt nok, når du har Dalvin Cook. Men i stedet for at dræbe Cook, så udnyt hans tilstedeværelse og de mange forsvarsspillere i boksen til at kaste endnu mere til Thielen og Jefferson. De kan gøre endnu mere ondt end den stærke runningback.

Cowboys: Balanceret angreb gør Cowboys til divisionsfavoritter
Cowboys tog fusen på de fleste med deres flotte præstation og sejr i Minnesota. Andy Daltons tilbagekomst efter en mareridtsmåned med hjernerystelse og corona gav et kæmpe boost til Dallas-offensiven, der endelig igen viste sig fra sin bedre side. Offensiven var ikke sprudlende, men den var ganske effektiv og velspillende. Der var en god balance mellem kast og løb, hvor det flade spil stod for 180 af de 376 yards. Dalton fordelte bolden fint, Ezekiel Elliott så skarp ud, og CeeDee Lamb brillerede med et fantastisk touchdown. Det er vildt, hvad en enkelt kamp kan gøre, men det offensive udtryk mod Vikings gør Cowboys til favoritterne i svage NFC East. 

– Alexander Paaske

Kansas City Chiefs- Las Vegas Raiders (35-31)

Chiefs: Mahomes og Kelces kemi er så utrolig
Det var endnu en gang en fornøjelse at se på Patrick Mahomes og Travis Kelce. Jeg er ikke sikker på, at der findes to spillere i ligaen med en bedre indbyrdes kemi. Når Mahomes først begynder at løbe lidt rundt, så kigger man altid efter nummer 87, fordi man ved, at de to er bedre end alle andre til at improvisere lige nu. Uge efter uge laver de to store og vilde spil, hvor Mahomes løber rundt og ender med at fyre bolden på tværs af banen ind mellem fire mand, hvor Kelce har fundet et lille rum. I et år, hvor næsten ingen andre tight ends producerer, nyder jeg i særlig grad at se Travis Kelce’ fantastiske niveau. Kampen mod Raidrs var bare endnu et bevis på det magiske niveau, de to spillere har. 

Raiders: Jonathan Abram har været en stor hæmsko i år
Nogle kan gode lide Jonathan Abram, fordi han er hurtig, trashtalker meget og laver nogle hårde hits fra tid til anden. Jeg synes derimod, at Abram har været en kæmpe hæmsko for Raiders-forsvaret i år. Abrams football IQ i opdækningen og generelt er simpelthen så dårlig, at jeg næsten ugentligt bliver småfrustreret over hans spil. Han tager dårlige vinkler til bolden, fordi han virker mere forhippet på at lave et stort hit end at sikre tacklingen. I opdækningen har han nogle store blundere og har generelt bare dårlig fornemmelse for den del af spillet. I denne uge kostede han selvfølgelig det afgørende touchdown til Travis Kelce, fordi han på fuldstændig håbløs vis trådte væk fra sin dybe ¼ zone, da Mahomes begyndte at scramble lidt rundt. Det må bare aldrig nogensinde var Abrams reaktion, og det er et tegn på en mand, der ikke forstår at være disciplineret i opdækningen. Og det er desværre ikke første gang i år, og det var også et stort problem for Abram i college, synes jeg. Det er fint, at man gerne vil levere de store hits, men opdækningsopgaverne er bare førsteprioritet for en safety. Løs dem først.

– Teis Joranger

Tampa Bay Buccaneers- Los Angeles Rams (24-27)

Buccaneers: Brady og Bruce virkede som et malplaceret match
Brady er en kirurg i det korte til mellemlange kastespil, men den dybe bold, som Arians er så glad for, fungerede slet ikke mod Rams. Otte gange forsøgte Brady sig at gå dybt og kun to af dem blev grebet, dog begge af Jordan Fuller fra Rams. To af dem gav defensive pass interference, på henholdsvis 20 og 25 yards, og de to straffe var Bucs’ to længste spil i hele kampen. Så hvis vi tillader os at kalde dem completions, så gik Brady 2-8 for 45 yards og to INTs, og det er bare ikke godt. Bucs’ touchdown drives var alle lange, min. syv spil, og det er her, hvor Brady er bedst – som generalen for en trup, der bevæger sig langsomt, men sikkert, fremad. Det kan være, at det bliver bedre, når Ali Marpet kommer tilbage, for ham har de savnet de sidste tre kampe.

Rams: Jordan Fuller er årets fund
Sjetterundevalget fra i år har været en herlig tilføjelse i et år, hvor vi gennemgående har set godt spil fra unge safeties – og det er jo altid skønt. Når han ikke har været skadet, har han været intet ringere end fremragende, og det var han også mod Buccaneers. Her lavede to interceptions, der reelt set afgjorde kampen. Begge var selvfølgelig ukarakterisk dårlige beslutninger af Tom Brady, der særligt på den første bare kaster den til Fuller. På det efterfølgende drive scorer Rams touchdown og tager føringen. Efter den anden interception får Rams muligheden for at køre tiden ud og sikre sig sejren. Som sagt så gjort. Jordan Fuller har været en velsignelse for os, der elsker safeties, og var den bedste spiller, der blev valgt med valg 199 i en draft, på banen i går. 

– Anders Kaltoft