En fjerdedel sæsonen er allerede ovre! I fjerde spillerunde vandt Jon Gruden endelig, mens Patriots viste, hvem der bestemmer i AFC East. Fire af Gul Kluds skribenter giver dig en tanke til alle holds kampe
Fjerde spillerunde sendte et par hold mod afgrunden, mens andre hold ser overraskende stærke ud. Det har sat gang i tankerne hos fire af Gul Kluds skribenter. Her kan du læse en tanke om alle holdenes præstationer i denne uge.
Minnesota Vikings – Los Angeles Rams: 31-38
Minnesota Vikings: Anthony Barr er et svagt punkt på Vikings-forsvaret
Vikings-forsvaret har ikke mange svage punkter, men mod Rams var det tydeligt, at Los Angeles-holdet prøvet at angribe linebacker Anthony Barr i opdækningen. Tre af Rams’ touchdowns var mod Barr, der et par gange blev fanget i opdækningen af Rams’ hurtige wide receivere. Vikings skal finde en måde at undgå de matchups, og måske skal Barr bruges mere som pass rusher, nu hvor Everson Griffen er væk fra holdet.
Los Angeles Rams: Aaron Donald er ikke fra den samme planet som os andre
Rams’ angreb er fantastisk, men vi må ikke glemme, at ligaens bedste forsvarsspiller render rundt på deres forsvar. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det, men Aaron Donald er simpelthen ikke fra den samme planet som os andre. Jeg havde egentlig fokus på nogle andre ting, men han stjal konstant min opmærksomhed. Hans absurde styrke, tekniske kunnen og eksplosivitet forbløffer mig hver gang, og hvis du har mulighed for det, så gense kampen mod Vikings med et fokus kun på Donald. Han er så speciel.
(Teis Joranger)
New York Jets – Jacksonville Jaguars: 12-31
New York Jets: Jets’ linebackere blev udstillet i opdækningen
Blake Bortles var fremragende mod Jets, og det skyldtes ikke mindst, at Jaguars’ havde udset sig Jets’ to linebackere som et svagt punkt på forsvaret. De to linebackere, Avery Williamson og Darron Lee, blev decideret udstillet i opdækningen kampen igennem, da Jaguars konsekvent matchede dem med receivere. Trænerstaben formåede dog heller ikke at justere i opdækning og give dem noget hjælp.
Jacksonville Jaguars: Dede Westbrook har fundet sin rolle
Dede Westbrook havde en stille rookiesæson i 2017, men han har fundet sig til rette i Jaguars-angrebet i denne sæson, og han ser ud til at blive et af Blake Bortles foretrukne mål. Receiveren greb ni bolde for 130 yards og var især farlig med bolden i hænderne over for Jets’ linebackere. Han sørgede hele kampen igennem for at hente ekstra yards efter at have grebet bolden.
(Victor Risager)
Miami Dolphins – New England Patriots: 7-38
Miami Dolphins: Tannehill lægger endnu et æg i en stor kamp
Dolphins havde en alletiders mulighed for at lave et statement i New England og positionere sig fantastisk i AFC East, men hele holdet og ikke mindst Ryan Tannehill spillede ekstremt ringe. Quarterbacken ramte på 11 af 20 kast for sølle 100 yards, og han anede ikke, hvad han skulle gøre, da Patriots var ekstremt opmærksomme på hans evner til at løbe med bolden. Vi har stadig ikke set Tannehill levere en top-præstation i de store kampe; han gav os endnu en gang det modsatte.
New England Patriots: Patriots kan skubbe rundt med modstanderen
Det var højst overraskende, hvor domineret New England blev i skyttegravene mod både Jaguars i uge 2 og Lions i uge 3. I fjerde spillerunde beviste Bill Belichicks mandskab dog, at det har kvaliteterne til at skubbe rundt med modstanderen på begge sider af bolden. På angrebet løb Patriots over Dolphins ved at give bolden 25 gange til førsteårs-runningback Sony Michel for 112 yards, ofte bag fullback James Develin. Ren ‘power football.’ Forsvaret dominerede på alle fronter ved fysisk spil, og det virkede til at kyse delfinerne, der aldrig var inde i opgøret.
(Alexander Paaske)
Philadelphia Eagles – Tennessee Titans: 23-26
Philadelphia Eagles: Carson Wentz er tilbage
I den anden kamp tilbage efter den knæskade, der afbrød en fremragende 2017, viste Carson Wentz at han er tilbage igen. Nogle gange tager det quarterbacks med store knæskader det meste af et år at komme ordentlig tilbage, men i kampen mod Titans spillede Wentz nærmest på samme høje niveau som i 2017. Eagles-quarterbacken var ikke perfekt, men han var præcis på næsten alt, han kastede. Mod pres og blitzes virkede han stadigvæk lidt rusten, men når han lige får spillet nogle kampe, bør han være så god som ny.
Tennessee Titans: Var det Corey Davis’ gennembrudskamp?
Receiveren Corey Davis har virket talentfuld siden Titans valgte ham med syvendevalget i 2017, men indtil videre er han primært dukket op pletvis i kampe, men i kampen mod Eagles var han velsagtens Titans’ bedste spiller. I alt greb han 9 bolde for 161 yards og et touchdown – tidligere har højst samlet 91 yards i en kamp, og det er samtidig den eneste gang, han har været over 70 yards… Davis fik et par screens, men den store skade blev gjort på lange og mellemlange kast, hvor Titans-receiveren lavede flere store spil.
(Dennis Cordsen)
Houston Texans – Indianapolis Colts: 37-34
Houston Texans: Clowney er et bæst
Jadeveon Clowney har haft en stille sæsonstart, men søndag fandt han virkelig formen. Det tidligere førstevalg var forrygende imod Colts’ løbespil og leverede to vigtige spil – et tidligt touchdown på en fumble og et sent sack af Andrew Luck. Han sluttede med fire ‘tackles for loss’, to sacks og det førnævnte fumble-touchdown.
Indianapolis Colts: Frank Reich er en modig mand
Der vil være delte meninger om især et spilkald fra Colts’ side. Med et halvt minut tilbage af overtiden og på egen banehalvdel gik Frank Reich og kompagni efter at konvertere en fjerde down og fire. Det mislykkedes og i stedet fik Texans bolden et farligt sted og endte med at score det afgørende field goal kort efter.
Det fik kritikken til at hagle ned, men cheftræneren fik vist, at han har taget aggressiviteten, der var vigtig for Eagles’ Super Bowl-vindende mandskab, med sig, og han forsvarede sin beslutning, ligesom spillerne var vilde med kaldet. Den aggressivitet kan komme til at bide Colts bagi – som i dette tilfælde – men det kan også sikre store triumfer.
(Victor Risager)
Buffalo Bills – Green Bay Packers: 0-22
Buffalo Bills: Det er svært at finde de optimistiske briller på Josh Allen.
Guderne må vide, at medspillere og den offensive trænerstab gør det svært for Josh Allen, men i første halvleg ramte han på fem kast, hvoraf tre faktisk var dårlige eller halvdårlige kast, der fratog henholdsvis LeSean McCoy, Charles Clay og Kelvin Benjamin chancen for ekstra yards. Tilbage var et 2-yard dumpoff til McCoy og et fornuftigt kast til venstre, der nettede Andre Holmes fem yards.
Manglende præcision kostede mindst to bolde for 20-30 yards i samme halvleg, hvor han også kastede en håbløs interception voldsomt kort af endzone.
Det værste for mig er dog, at han stadigvæk virker voldsomt langt bagud mentalt. For eksempel er han på et spil ikke klar over, at den slotWR, der kommer ind over midten på et spil vil være helt blank, da begge Packers’ linebackere blitzer i midten. Allen kigger kort derover, men ender med at tyre bolden dybt, selvom den åbne mand kan rammes let i et område på cirka 6 gange 10-15 yards i midten af banen. Allen udgør sammen med resten af angrebet det dårligste angreb, jeg har set i mange år.
Green Bay Packers: Aaron Jones bør være go-to-runningbacken
I en kamp som denne mod Bills kan det være svært at tage alt for meget med for Green Bay Packers, men for mig virker det dog alligevel ret sikkert, at Aaron Jones er holdets bedste og mest dynamiske runningback. Jones sad udenfor i de to første uger på grund af karantæne, og måske derfor bruger Packers stadigvæk Jamaal Williams og Aaron Jones lige meget, men fremadrettet forventer jeg, at Aaron Jones overtager mere og mere.
(Dennis Cordsen)
Detroit Lions – Dallas Cowboys: 24-26
Detroit Lions: Vi venter stadig, Jarrad Davis
Lions tog linebacker Jarrad Davis i første runde sidste år, og vi venter stadig på, at Davis viser grunden. Det var en ganske dårlig rookie-sæson, hvor han i særdeleshed viste svagheder i opdækningen. Davis’ opdækningsproblemer lever i bedste velgående, hvilket vi så, da Ezekiel Elliott slår Davis grumt og laver det afgørende catch med 80 sekunder tilbage af kampen. Det er dog også skuffende, hvor dårlig han er mod løbet, hvor Davis har ekstremt svært ved at komme forbi offensive linjefolk. Det er for passivt, og han skal snart til at vise en positiv udvikling.
Dallas Cowboys: Flot debut som starter af Vander Esch
En førsterunde-linebacker, som derimod leverede en god kamp, var Cowboys’ Leighton Vander Esch. Rookien fik sin første kamp som starter, og han kvitterede med en strålende præstation, hvor han ikke mindst leverede en lille håndfuld strålende tacklinger. Derudover så hans instinkter fornuftige ud, og han reagerede hurtigt på tingene omkring sig. Hvis han fortsætter har Cowboys måske fundet Sean Lees afløser.
(Teis Joranger)
Tampa Bay Buccaneers – Chicago Bears: 10-48
Tampa Bay Buccaneers: Mike Smith må snart ryge
2017 var et skidt år defensivt for Tampa Bay Buccaneers. De havde et af ligaens suverænt dårligste kasteforsvar og tillod flest yards af alle hold mod kastet. I år er det på ingen måde blevet bedre, da de igen skraber bunden i tilladte kasteyards. Mod Bears var kasteforsvaret decideret pinligt, da Bears’ receivere var mere fri, end alt andet jeg har set i lang tid. De blev flænset fuldstændigt, og det må snart have konsekvenser for den defensive koordinator Mike Smith.
Chicago Bears: Hold øje med rookie Bilal Nichols
Det var skønt at se en god kamp fra Mitchell Trubisky, men indtil han gør det mod et reelt NFL-forsvar, vender jeg fokus andetsteds. På forsvaret har Bears nemlig en spændende rookie, som går under radaren. Femterundevalget Bilal Nichols spillede mange snaps mod Bucs, da Akiem Hick blev udvist. Det gjorde han strålende og viste flere gange god eksplosivitet på vej mod et sack og et par defensive stop. Hold øje med ham i fremtiden, han ligner en fremtiden starter.
(Teis Joranger)
Cincinnati Bengals – Atlanta Falcons: 37-36
Cincinnati Bengals: Bengals har fantastisk moral
Jeg er dybt imponeret over Bengals’ holdånd. I starten af anden halvleg mister holdet tight end Tyler Eifert til en brutal ankelskade og virker emotionelt helt ude af kampen. Falcons blokerer et punt få minutter senere, tager føringen og har al momentum. Alligevel kæmper Cincinnati sig tilbage og vinder kampen i sidste sekund. Det viser store ‘cojones’ og en suveræn moral. Jeg siger ikke, at det er året, hvor Bengals’ slutspilsforbandelse brydes, men holdets psyke er stærkere end længe set.
Atlanta Falcons: Enorm kvalitetsforskel på angreb og forsvar
Det er svært at forstå, hvordan Falcons er 1-3. Angrebet har virkelig fundet melodien og spiller fantastisk med henholdsvis 37 og 36 point og ingen turnovers de seneste to kampe. Men på en kombination af marginaler og et horribelt forsvar, der lider under skader til flere store profiler, har både Saints og Bengals trukket det længste strå i Atlanta. Falcons udskældte offensive koordinator, Steve Sarkisian, fortjener ros for den offensive opblomstring, mens Dan Quinn er nødt til at finde en eller form for løsning på forsvaret, for ellers når Falcons ikke de 10-11 sejre, som en slutspilsplads nok kræver i NFC.
(Alexander Paaske)
Seattle Seahawks – Arizona Cardinals: 20-17
Seattle Seahawks: Seahawks kan endelig løbe bolden, men…
Seahawks’ har fået gang i deres løbeangreb, og for anden uge i træk løb de for mere end 100 yards. Det fortjener Chris Carson, Mike Davis og den tilbagevendte guard, D.J. Fluker, ros for, men på trods af det er angrebet ikke just blevet en velsmurt maskine. Spilkaldene virker uopfindsomme og forudsigelige, og kastespillet havde problemer mod Cardinals, hvor de især på tredje down havde problemer, da de ikke konverterede en eneste og havde et par besynderlige spilkald.
Arizona Cardinals: Hvorfor startede Bradford foran Rosen?
Kigger man udelukkende på ‘box score’, tog Josh Rosen måske ikke NFL med storm i sin startdebut. Han ramte på 15 ud af 27 kast for 180 yards med ét touchdown til følge, men de lave tal skyldes især Cardinals’ receivere, der ikke kunne holde fast i bolden. Den 22-årige quarterback leverede mange flotte kast og med lidt bedre receivere havde han sandsynligvis også ført Cardinals til deres første sejr i denne sæson. Det er simpelthen uforståeligt, at Sam Bradford startede de første kampe.
(Victor Risager)
Cleveland Browns – Oakland Raiders: 42-45
Cleveland Browns: Browns finder en ny måde at tabe på
Browns-fans havde en helt fantastisk oplevelse i uge 3, da Baker Mayfield entrerede den store scene og gav holdet den forløsende første sejr i to år. Men på ægte Browns-manér kom holdet ned på jorden igen i søndags. Cleveland førte både 28-14 i tredje quarter og 42-34 med kort tid tilbage, men tabte efter overtid. Havde det ikke været for den førnævnte sejr, ville der være ramaskrig om endnu en tabt mulighed. Det falder tilbage på cheftræner Hue Jackson og skal simpelthen fixes! Hvad kan det ikke blive til, hvis Browns spiller godt i en HEL kamp?
Oakland Raiders: Derek Carr fortjener et stort skulderklap
Personligt er jeg ikke den store fan af Derek Carr, men han har fortjent nogle rosende ord efter en fin sæsonstart under svære vilkår. Den unge quarterback har ikke spillet fejlfrit, men han har ramt på flotte 71 procent af sine kast og kastet for 1.373 yards i fire kampe. Her har han fået Jared Cook til at ligne en af NFL’s bedste tight ends, mens Jordy Nelson ikke ligner en gammel mand længere. Carr spiller samtidig med den passion og ild, som du ønsker i en franchise quarterback, og selvom han ikke gør alt efter bogen, fortjener han et massivt skulderklap.
(Alexander Paaske)
New Orleans Saints – New York Giants: 33-18
New Orleans Saints: Endelig glimt af sidste års solide forsvar
Måske er det på en småbillig baggrund, men det var en opmuntrende forsvarspræstation af Saints mod Giants. Ja, tre sacks er ikke videre imponerende over for en dårlig offensiv linje, og Eli Manning blev ikke interceptet, men opdækningen var solid for første gang i sæsonen. Odell Beckham Jr. og Saquon Barkley blev begge hold i kort snor, og der var ingen store spil til Big Blue. Vi skal ikke konkludere for meget på baggrund af en enkelt godkendt defensiv kamp, men pilen peger i den rigtige retning for Saints-forsvaret.
New York Giants: Undskyld, men Giants er kedelige
I sidste uge havde jeg ros til Eli Manning for en statistisk flot sæsonstart, men efter at have set ham mod Saints, tillader jeg mig at trække lidt i land. Ja, Manning ramte igen på mange af sine kast (31/41), men det er stort set kun korte kast og checkdowns. Der er absolut ingen villighed til at kaste bolden dybt, heller ikke hvis det er en længere tredje down. Du har OBJ, så brug da hans styrker! Undskyld, men det er faktisk røvkedeligt og frustrerende at se på som fan af spillet. På forsvaret er det ikke bedre. Enheden gjorde det generelt fornuftigt mod Saints, men der mangler noget karakter og fandenivoldskhed. Det er udelukkende Landon Collins og Janoris Jenkins, der udstråler det. Resten af forsvaret går i glemmebogen. Kom nu lidt, Giants!
(Alexander Paaske)
San Francisco 49ers – Los Angeles Chargers: 27-29
San Francisco 49ers: Jeg tror, at Nick Mullens kommer til at spille i denne sæson
I søndagens kamp gjorde CJ Beathard det bedre, end man kunne frygte, og han godt være backup i NFL, men jeg tror ikke på, at han kommer til at spille hele den resterende del af sæsonen. Han tager simpelthen for mange store hits, og det er uden, at den offensive linje spillede specielt skidt. Når presset kommer igennem ser Beathard det bare ikke, og når han scrambler ud af lommen, løber han ofte ind i unødvendigt store hits i stedet for at skåne sig selv en smule.
Los Angeles Chargers: Derwin James er livsfarlig nær Line of Scrimmage
Da Derwin James faldt til 17.valget og dermed Chargers i årets draft, blev jeg som Chargersfan ganske glad, og indtil videre har James gjort det fortrinligt. Opdækning har været ganske solid, men især omkring line of scrimmage og på blitzes har James brillieret, og i søndagens kamp fik han et sack og ramte QBen to gange ligesom han også super atletisk fik battet en bold ned, som Beathard forsøgte at kaste over ham. Ganske solidt udnytte på fem pass rush forsøg… I en tid hvor Joey Bosa i den grad savnes, er det dejligt, at James kan hjælpe med presset.
(Dennis Cordsen)
Baltimore Ravens – Pittsburgh Steelers: 26-14
Baltimore Ravens: Za’Darius Smith har gang i en god sæson
De første fire kampe har været rigtig flotte af Ravens’ forsvar, der ser knivskarpt ud under den nye defensive koordinator Don Martindale. En af de mere oversete spillere, som har haft en god sæson, er defensive end/outside linebacker Za’Darius Smith. Både i sidste uge mod Broncos og i denne uge mod Steelers havde han flere gode spil. Specielt som pass rusher har han vist nogle kraftfulde hænder, der har banet vejen mod adskillige pressures.
Pittsburgh Steelers: Sean Davis har været en habil free safety
Steelers’ forsvar sejler generelt stadig, men free safety Sean Davis har faktisk været en positiv overraskelse. Davis spillede en ringe 2017-sæson, men blev så flyttet længere væk fra line of scrimmage i år, og han er nærmest den eneste defensive back, der har præsteret i år for Steelers. Hvis Morgan Burnett kan blive skadesfri, har Steelers to solide safeties, og så kan fokus vende mod cornerback-positionen, hvor det ser noget mere grelt ud.
(Teis Joranger)
Kansas City Chiefs – Denver Broncos:
Kansas City Chiefs: Dee Fords skadeskvaler bør bekymre
Dee Ford havde en skadesplaget og skuffende 2017-sæson, men har fået en god start på denne sæson. Mod Broncos var han forsvarets bedste mand, da han konstant lagde pres på Case Keenum og havde et sack og flere vigtige tacklinger. Desværre for Chiefs måtte han udgå med en lyskeskade, der har drillet ham i denne sæson, og det bør bekymre. En god pass rush-duo med Ford og Justin Houston vil nemlig hjælpe det skrøbelige forsvar.
Denver Broncos: Sutton ligner endnu en playmaker
De to rookie-runningbacks Royce Freeman og Phillip Lindsay har allerede vist sig at være playmakers for Broncos-angrebet og var det igen mod Chiefs, men årets andenrundevalg Courtland Sutton ser også ud til at kunne blive en profil. Receiveren sørgede for et par store spil, da han løb nogle fine ruter og fik vist gode hænder på et par flotte catches. Han kan formentlig tage over for en af de dyre veteraner Demariyus Thomas og Emmanuel Sanders til næste sæson.
(Victor Risager)
