Aaron Donald er for latterlig, Alex Smith og Christian McCaffrey skal forbedre og Sean McDermott fortjener kritik. Det er nogle af konklusionerne, som fire af Gul Kluds skribenter har gjort sig efter syvende spillerunde.
NFL’s bedste forsvarsspiller hedder Aaron Donald. Det kan der ikke være tvivl om. Sean McDermott har håndteret quarterback-situationen i Buffalo forfærdeligt. Det kan der ikke være tvivl om. Det mener nogle af Gul Kluds skribenter i hvert fald. Her får du en tanke om alle holdene ovenpå kampene i syvende spillerunde.
Denver Broncos – Arizona Cardinals: 45-10
Arizona Cardinals: Den offensive linje blev ydmyget af Miller og Co.
Cardinals’ angreb har været forfærdeligt at se på i denne sæson, hvilket nu også har betydet et skift på offensiv koordinator-pladsen, hvor Byron Leftwich har taget over for Mike McCoy. Leftwich står over for en stor opgave, hvis han skal få gang i stjernerunningbacken David Johnson og rookiequarterbacken Josh Rosen. Det bliver imidlertid en svær opgave, hvis den offensive linje præsterer, som den gjorde mod Broncos, hvor Von Miller og kompagni konstant var i nærheden af Rosen. Man kan håbe for Cardinals, at lidt mere kreative spilkald fra Leftwichs side kan skjule linjens problemer.
Denver Broncos: Bradley Roby fik vist sig frem
Broncos’ forsvar var fuldstændig dominerende imod Cardinals, og blandt andet Von Miller var fænomenal. En anden, der så fremragende ud, var cornerback Bradley Roby. Han har ikke haft en nem sæson, efter at han har skullet tage over for Aqib Talib i denne sæson, men i torsdagskampen lignede han en stjerne, da han blot tillod tre grebne bolde for 17 yards, mens han brød tre afleveringer og interceptede en.
Victor Risager
Tennessee Titans – Los Angeles Chargers: 19-20
Tennessee Titans: Mike Vrabel gjorde det rigtige
Da Tennessee Titans reducerede til 19-20 på et touchdown med 35 sekunder tilbage af kampen, skulle Titans kun sparke et ekstrapoint for formentlig at fremtvinge overtid. Titanstræneren Mike Vrabel ville det dog anderledes, og gik efter sejren ved at forsøge at score på en 2-point conversion.
Dette er stik imod, hvad de gamle og stokkonservative normalt gør, men det var ikke desto mindre den rigtige beslutning fra Vrabel at ville afgøre kampen på et enkelt ‘plat eller krone’-agtigt spil, da Chargers havde været det bedste hold gennem opgøret på Wembley.
Los Angeles Chargers: Tyrell Williams’ produktion kan sagtens være kortvarig
I spilleuge 1 spillede Tyrell Williams en dårlig kamp og tabte et par dybe og vigtige bolde. Siden har præstationerne været meget bedre, og i de sidste to kampe har Williams været nærmest uhyggelig effektiv – især på de dybe kast. På to kampe har Rivers kastet bolden ganske rimelige otte gange mod Williams, men syv af kastene er grebet for 236 yards og 2 touchdowns. Tyrell Williams vil formentlig stadigvæk være en vigtig del af holdets planer på de dybe kast, men det er urealistisk, at han fortsat kan sætte lige så mange yards og touchdowns på tavlen, når Philip Rivers kun kaster mod ham cirka fire gange per kamp.
Dennis Cordsen
Cleveland Browns – Tampa Bay Buccaneers: 23-26
Cleveland Browns: Nick Chubb med lovende debut
Nick Chubb fik startdebut for Browns mod Buccaneers, og det ser ud til, at det var den rigtige beslutning at skille sig af med Carlos Hyde. Chubb havde en lovende debut med et par gode løb, og han var et lille lyspunkt på et angreb, som havde meget svært at komme i gang. Han sluttede med 80 yards på 18 løb.
Tampa Bay Buccaneers: Forsvaret havde noget at skulle bevise
Mod Browns lignede Buccaneers’ forsvar ikke den store akilleshæl, det har været i denne sæson. Tværtimod havde de noget, de skulle bevise, og det fik de gjort. De tillod ikke et eneste point i første halvleg, hvor de ellers har tilladt 30 point i gennemsnit over de forgangne tre spillerunder, havde fem sacks og holdt Baker Mayfield og kompagni til 305 totale yards. Og da Browns endelig fik scoret, var det oftest Buccaneers’ angreb, der havde sat forsvaret i en dårlig situation. Det store spørgsmål bliver nu, om de kan fortsætte, og hvordan de kommer til at klare sig efter linebackerprofilen Kwon Alexanders skade.
Victor Risager
New England Patriots – Chicago Bears: 38-31
New EnglandPatriots: Forbliver et problem at forsvare løbende quarterbacks
Patriots fik sejren i Chicago, men var i knibe undervejs. Det skyldes især, at forsvaret stadig ikke kan stoppe quarterbacks, der kan løbe bolden. Trubisky var suverænt Bears’ mest effektive til at løbe med bolden, da han løb seks gange for hele 81 yards deriblandt et 7-yard touchdownløb, hvor han fik Patriots’ defensiv til at ligne bambi på glatis. New England er nødt til at blive bedre på det her område, ellers kan det koste dyrt senere på sæsonen.
Chicago Bears: Forsvaret ikke det samme uden skadesfri Mack
Efter en fremragende sæsonstart er Bears løbet ind i to nederlag i træk. En stor del af forklaringen skal findes i, at forsvaret er faldet i niveau, og helt specifikt handler det om en ankelskadet Khalil Mack. Forsvarsstjernen pådrog sig skaden mod Dolphins, hvilket tydeligvis hæmmede ham i den kamp, og han var stort set usynlig mod Patriots, hvor han blot noterede sig for en enkelt tackling. Det er ikke overraskende, at Macks manglende dominans sætter sig i resten af forsvaret, og jeg er spændt på at se, om enheden kan finde tilbage på sporet uden en fit Mack.
Alexander Paaske
Buffalo Bills – Indianapolis Colts: 5-37
Buffalo Bills: McDermotts håndtering af quarterbacks viser sig igen fra sin pinlige side
Det her drejer sig ikke nødvendigvis så meget om selve kampen, da Derek Anderson ganske som forventet ikke var velspillende. Det handler mere om Sean McDermotts håndtering af quarterback-situationen det sidste års tid. Sidste år bænkede han Tyrod Taylor for Nathan Peterman, der kom ind og var en kæmpe katastrofe. Det burde han have vidst ville ske. Derefter gav han starterjobbet til Peterman her i sommers, og Peterman var igen en enorm katastrofe i uge 1. Hans insisteren på, at Nathan Peterman er et reelt alternativ på quarterback, har sat holdet i en skrækkelig position. Nu blev holdet tvunget til at starte en 35-årig quarterback, der nærmest ikke har spillet i fire år. Ikke at have et tåleligt alternativ til Josh Allen har sendt Bills’ angreb på kurs mod at blive det dårligste nogensinde i NFL’s historie. Det er dårligt trænerarbejder og kan ikke undgå at demotivere truppen.
Indianapolis Colts: Kemoko Turay viser sig frem for første gang
Colts er i gang med en genopbygning, og derfor holder vi ekstra øje med unge spillere, der kan føre holdet tilbage til storhed i fremtiden. En af dem, der ser spændende ud, er defensive end Kemoko Turay. Hans gode atletiske evner gør ham til at ganske godt våben mod kastet, hvor han søndag mod Bills ofte fik skabt pres på Derek Anderson. I alt blev det til seks pressures, heriblandt et sack og to hits. Det var hans tredje sack i år, og hans samarbejde med Colts-legenden Robert Mathis ser ud til at give pote.
Teis Joranger
Houston Texans – Jacksonville Jaguars: 20-7
Houston Texans: Godt at se dig igen, Whitney Mercilus
J.J. Watt har meldt sin tilbagekomst i år, og Jadeveon Clowney er fortsat velspillende. Texans har dog ikke fået meget ud af pass rusher Whitney Mercilus, der ligesom Watt blev alvorligt skadet i 2017. Det ændrede sig mod Jaguars, hvor Mercilus havde sin klart bedste kamp i år. Mercilus havde et sack og var derudover inde og presse Bortles/Kessler flere gange. Hvis han kan genfinde topniveauet fra 2016, har Texans tre uhyggelige pass rushere.
Jacksonville Jaguars: Carlos Hyde og Leonard Fournette vil løse problemerne
I fredags tradede Jacksonville Jaguars sig til runningback Carlos Hyde, da de efter flere skader følte sig tyndt besat. Han vil fra de kommende weekend af formentlig være Jaguars’ primære runningback, indtil Leonard Fournette er klar igen om nogle ugers tid. Jeg tror dog bare ikke, at Hyde eller Fournette vil hjælpe holdet overordnet set. T.J. Yeldon har gjort det fint, og holdets problem er i langt højere grad Blake Bortles’ elendighed, en under middel offensiv linje og et lidt skuffende forsvar. Ingen af de tre faktorer bliver bedre med Hyde i backfield.
Teis Joranger
Detroit Lions – Miami Dolphins: 32-21
Detroit Lions: Da’Shawn Hand har overrasket mig i år
Jeg havde ikke meget håb for Detroit Lions’ indvendige defensive linje i år, men rookie Da’Shawn Hand har gjort sin del for gøre mine forventninger til skamme. Rookien har hele sæsonen spillet som rotationsspiller, og i begyndelsen gjorde han sig mest bemærket med udmærket spil mod løbet. De sidste par uger har han dog fundet mere succes mod kastet, og mod Dolphins bøllede han Dolphins’ indvendige defensive linje. I alt blev det til otte pres på Brock Osweiler, og rookien giver lidt håb for fremtiden i en ellers uinspirerende gruppe.
Miami Dolphins: Jeg vil se mere med Mike Gesicki
Dolphins har indtil videre kun været villige til at bruge Mike Gesicki ganske sporadisk, og det skyldes sandsynligvis, at Gesicki ikke er en god blokeringsspiller endnu. Jeg synes dog, at Gesickis evner i kastespillet fortjener at blive en større del af Dolphins-angrebet. Han har en størrelse og nogle atletiske evner, som ingen af andre Dolphins’ offensive våben har. Så må man finde en måde at give ham en rolle, hvor han ikke skal blokere meget, men kan true i kastespillet. En god trænerstab kan få det til ske.
Teis Joranger
Minnesota Vikings – New York Jets: 37-17
Minnesota Vikings: Lad der nu ikke gå Jarvis Landry i brugen af Stefon Diggs
Mens forsvaret er ved at finde sine fødder, synes jeg, at Stefon Diggs er forsvundet lidt fra angrebet de sidste par uger. Diggs har mange kvaliteter, men Vikings virker lidt for ivrige til at bruge ham på samme måde, som Jarvis Landry blev brugt hos Dolphins. For mange screens og korte kast på ganske få yards er for mig ikke en effektiv brug af receivere. Og slet ikke receiver af Diggs’ kvalitet. Det må kunne gøres bedre og mere varieret, John DeFilippo.
New York Jets: Chris Herndon bør være den klare starter
Jets’ ser ud til at have fundet en tight end for første gang i mange år. Rookie Chris Herndon har de sidste par uger gjort nogle rigtig fine ting for angrebet, og Darnold virker komfortabel med at kaste i Herndons retning. Derfor er det også tåbeligt, at Herndon skal afgive en masse snaps til en ineffektiv spiller som Jordan Leggett. Herndon fortjener flere snaps fremover, specielt fordi de har skader på receiverpositionen.
Teis Joranger
Carolina Panthers – Philadelphia Eagles: 21-17
Carolina Panthers: Christian McCaffrey er stadig ikke en ret effektiv runner
Lad mig starte med at sige, at Christian McCaffrey er en dygtig receiving runningback, der hjælper Newton på den måde. Jeg synes dog for andet år i træk, at det er tydeligt, at McCaffrey ikke er en synderlig effektiv løber, når han skal flytte bolden på jorden. Hvis vi ser bort fra en kamp mod et ringe Bengals-forsvar, har McCaffrey 50 løb for 194 yards. Det er et ganske ringe snit på 3,88 yards pr. løb. Han får bolden mere i år, men i forhold til produktion minder tallene en del om hans lunkne rookiesæson.
Philadelphia Eagles: Den defensive linje er stadig elite
Eagles formåede på en eller anden måde at smide kampen, og holdet har flere områder, som volder problemer. Den defensive linje er dog ikke en af dem, da de ligesom sidste år stadig er dominerende. Brandon Graham, Fletcher Cox, Chris Long og Michaell Bennett har været rigtig velspillende og skaber konstant pres på modstandernes quarterbacks. Hvis bare Eagles kan få styr på bagkæden, kan forsvaret blive forrygende igen i år.
Teis Joranger
New Orleans Saints – Baltimore Ravens: 24-23
New Orleans Saints: Alle kan bruge en Taysom Hill
Han kan løbe. Han kan gribe. Han kan kaste. Og han kan i den grad spille special teams. Saints har en af NFL’s sjoveste og mest underholdende spillere i “quarterback” Taysom Hill. Alt-mulig-manden leverer hver gang, han kastes i ilden. Mod Ravens løb han for 35 yards på seks løb og var dermed Saints’ klart mest effektiv runningback. Han skaffede blandt andet en første down på et løb ud af en punt-formation. Alle hold kunne bruge en playmaker som Taysom Hill.
Ravens: C.J. Mosley er en nydelse på en footballbane
En af de største opgaver, en linebacker kan blive kastet for i nutidens NFL, er et møde med Drew Brees. Selvom C.J. Mosley og Ravens måtte se sig besejret i en tæt og velspillet kamp, understregede linebackeren, at han er blandt de bedste på positionen. 16 gange stoppede Mosley en modspiller med en tackling, mens han spillede mentalt skakspil med en af ligaens bedste quarterbacks. Mosley er en nydelse at se, og så længe Ravens har ham, vil forsvaret altid have et solidt fundament.
Alexander Paaske
Dallas Cowboys – Washington Redskins: 17-20
Dallas Cowboys: Konservativt spilkald bed Garrett i bagenden (igen)
For to uger siden fik Cowboys’ cheftræner Jason Garrett kritik for ikke at prøve at konvertere en fjerde down i overtiden af opgøret mod Texans, som de endte med at tabe. Og igen denne søndag var Garrett for konservativ til sidst i kampen. På kampens sidste drive nåede Dallas til Redskins’ 32-yard linje med en timeout og 12 sekunder igen. Men i stedet for at gå efter sejren og lade Dak Prescott forsøge sig med et kast mod end zone, løb de bolden for et par yards for at lade tiden gå inden et field goal-forsøg. Det forsøg endte kicker Brett Maher med at banke på stolpen, og dermed missede de altså chancen for at vinde. Med så mange revolutionerende offensive trænere, NFL har i dag, får situationer som disse Garrett til at ligne en dinosaur.
Washington Redskins: Alex Smith skal gøre det bedre
Redskins endte med at besejre Cowboys 20-17, men det burde ikke have været så tæt, som det blev. Med en bedre præstation fra quarterback Alex Smith kunne de have taget en noget mere sikker sejr. Den erfarne quarterback havde nemlig for anden kamp i træk problemer med præcisionen, og han missede flere nemme kast – blandt andet til en helt fri Jeremy Sprinkle i end zone i tredje quarter. Smith blev dog reddet af Redskins’ stærke forsvar og en velspillende Adrian Peterson.
Victor Risager
Los Angeles Rams – San Francisco 49ers: 39-10
Los Angeles Rams: Aaron Donald er ikke menneskelig
Der er egentlig ikke så meget at sige, der ikke allerede er blevet sagt. Aaron Donald er bare NFL’s absolut bedste forsvarsspiller, og det viste han mod 49ers, hvor han var fuldstændig dominerende. Han havde ni tacklinger, hvoraf syv var defensive stop og fire sacks. Det er simpelthen svært at tro på, at han er et menneske.
San Francisco 49ers: Pas nu på bolden, 49ers
Når man smider bolden væk oftere end modstanderen, taber man flere kampe, end man vinder. Det kan 49ers vistnok skrive under på. Imod Rams smed de bolden væk fire gange (to interceptions og to fumbles), og der tegner sig et mønster for 49ers. For sæsonen har de nemlig lavet smidt bolden væk 15 gange mere, end de har taget den tilbage, og de skal altså til at lære at passe bedre på bolden.
Victor Risager
Cincinnati Bengals – Kansas City Chiefs: 10-45
Bengals: Hvor er John Ross?
Bengals-angrebet var rædderligt mod Chiefs. Joe Mixon gjorde, hvad han kunne under svære arbejdsbetingelser, mens A.J. Green var den eneste receiver, der leverede mod en svag secondary. Det store spørgsmål er, hvad der foregår med John Ross? Situationen omkring den lynhurtige receiver er meget mystisk. Sidste år blev spoleret af en skade, mens førsterundevalget startede denne sæson med at gribe et par touchdowns, før han virker til at være gået i glemslen. Mod Chiefs blev der kastet i Ross’ retning en enkelt gang uden held. Er han bare ikke god nok? Er han skadet? Eller passer han ikke ind i angrebet? Det er besynderligt.
Chiefs: Chiefs har også Kareem Hunt – det er ikke fair
Al fokus har helt forståeligt været på Patrick Mahomes i starten af sæsonen, da den unge quarterback har taget ligaen med storm og spillede endnu en god kamp mod Bengals. Men vi må ikke glemme, at Chiefs også har et fantastisk våben i løbespillet med Kareem Hunt. Runningbacken var enestående i den sene søndagskamp med 141 yards samlet (86 løbeyards, 55 gribeyards) og tre touchdowns. Det er utroligt, hvor mange kvalitetsspillere Kansas City har på angrebet, men Hunt er i mine øjne mindst lige så vigtig som Tyreek Hill og Travis Kelce.
New York Giants – Atlanta Falcons 20-23
Giants: Eli Manning er elendig til quarterback-sneak
Giants havde muligheden for et vildt comeback mod Falcons. Bagud med 11 point, med et minut tilbage og halvanden yard fra endzone ville et touchdown holdet håbet i live. Men det håb fik Eli Manning slukket. To gange i træk forsøgte han sig med et quarterback-sneak uden at komme i nærheden af at bryde den usynlige barriere for et touchdown, og så kunne Giants se de vigtige sekunder og den lille chance for en sejr stryge af klokken. Det er meget sigende for den nuværende udgave af Eli, at han spiller en flot kamp mod Atlanta, men at man alligevel sidder og griner af ham til sidst.
Falcons: Matt Ryan spreder bolden rundt med succes
Atlanta Falcons burde have sat flere end 23 point på tavlen mod Giants, men i sidste ende var sejren aldrig i fare. Det var rigtig positivt at se, hvor godt Matt Ryan fordelte boldene i kampen. Hele ti forskellige spillere greb bolde, hvilket siger noget om kvaliteten på Falcons-angrebet. Julio Jones var det klare førstevalg, som han bør være, med ni grebne bolde for 104 yards. Sarkisian virker til at have fat i noget rigtigt.
Alexander Paaske
