Efter to frygtelige sæsoner har Zac Taylor vendt den synkende skude i Cincinnati og står nu over for sin læremester i Super Bowl LVI.
”Zac Taylor har ganske enkelt ikke formået at viderebringe dén offensive magi, som Sean McVay bedriver. Bengals’ angreb har – paradoksalt nok – været decideret ringe under Zac Taylor” – Seth Galina, Pro Football Focus, oktober 2021.
Ærligt talt, så kunne citatet lige så godt være udtalt af undertegnede eller af – stort set – alle andre, der bilder sig ind, at de har forstand på NFL. Efter to skuffende sæsoner med 25 nederlag i 31 kampe herskerede der bred konsensus om, at Zac Taylor var en hæmsko for såvel Cincinnati Bengals som Joe Burrows fortsatte udvikling.
Det var særligt Cincinnati Bengals’ offensive kvaler, der vakte bekymring. Zac Taylor var netop blevet ansat på grund af hans baggrund hos Sean McVay og Los Angeles Rams, hvor han fungerede som både receiver- og quarterback-træner i 2017 og 2018. Og efter McVays bemærkelsesværdige indtog i NFL, hvor han transformerede Rams til et offensivt festfyrværkeri til trods for Jared Goff, var hans assistenter i høj kurs på trænermarkedet.
Men – som det indledende citat også indikerer – Zac Taylor havde slet ikke samme succes med at implementere og omsætte McVays angrebsfilosofi i Cincinnati. Og i Taylors to første sæsoner som cheftræner scorede Bengals fjerde færrest point i NFL.
Zac Taylor blev især kritiseret for sine konservative og endimensionelle spilkald. Og så var Taylors offensive koncepter ude af trit med udviklingen i NFL. Ifølge Pro Football Focus benyttede Bengals fjerde færrest motions og shifts før deres angrebsspil og brugte næst færrest bunch-formationer i NFL.
Det betød, at Bengals’ offensive pondus var stærkt afhængig af, at receiverne kunne overmande deres direkte modstandere, samt at quarterbacken kunne levere tilnærmelsesvis perfekte kast igen og igen. Og med tanke på holdets daværende spillermateriale var det en naiv og uholdbar sejrsrecept, der fik flere til at stille spørgsmål ved, om Mike Brown havde købt katten i sækken?
Et år senere er kritikken forstummet og gjort til skamme. Zac Taylor er ikke længere syndebuk, men værdsættes derimod efter, at han har ført Cincinnati Bengals frem til deres første Super Bowl-optræden i 33 år. Dét på bagkant af en AFC North-titel og et imponerende slutspil, hvor Bengals besejrede Tennessee Titans og Kansas City Chiefs på udebane.
Læs også: Who Dey! Bengals har gjort kritikerne til skamme
Og som Mike Brown havde ambitioner om, da han ansatte Zac Taylor, er successen båret af et slagkraftigt angreb. Modsat tidligere sæsoner er Taylor nu begunstiget med både Joe Burrow og Ja’Marr Chase, der fandt hinanden 81 gange for 1.455 yards og 13 touchdowns i 2021. Modstanderne er ganske enkelt nødt til at respektere den dødbringende duo, hvilket har åbnet banen op for Tee Higgins, Tyler Boyd og C.J. Uzomah, samt gjort livet væsentligt lettere for Zac Taylor.
Zac Taylor har også gjort mere end at give Joe Burrow plads og ansvar at boltre sig på. Taylor har også udviklet sine angrebskoncepter i en mere tidsvarende retning. For eksempel anvendte Bengals næst flest ”empty”-formationer i NFL i 2021, hvortil man maksimerer antallet af receivere på linjen. Og i kontrast til tidligere sæsoner har Taylor i højere grad varieret og ”skjult” formationerne – som det bl.a. var tilfældet mod Baltimore Ravens i 16. spillerunde, hvor Bengals benyttede otte forskellige empty-formationer med stor succes som følge, da Burrow kastede for 246 yards og et touchdown derfra.
Det betyder imidlertid ikke, at Zac Taylor ikke stadigvæk har sine taktiske uregelmæssigheder. Bedst som Bengals var gået væk fra at løbe bolden konsekvent i første- og anden down-situationer, faldt Zac Taylor tilbage i fælden i AFC-finalen. Her nåede Bengals at løbe bolden 22 gange på første eller anden downs med ringe eller ingen succes som følge. Og som Tony Romo ganske rigtigt påpegede i kommenteringen, var det først, da Bengals igen maksimerede Joe Burrows spilmuligheder, at de kom tilbage i kampen.
”Det har været fantastisk at se, hvordan han (Zac Taylor, red.) agerer omkring spillerne til hverdag. Han udviser dem enorm grad af tillid og det har styrket deres selvtillid. Vores spillere stoler blindt på ham.” – Darrin Simmons, Special Teams koordinator, Cincinnati Bengals
Zac Taylor har vendt den synkende skude i Cincinnati – og det har han først og fremmest gjort ved at skabe et gensidigt forpligtende konkurrencemiljø, hvor spillerne bliver inddraget og får frihed under ansvar. Således har Taylor givet Joe Burrow frie rammer til at være sig uden for banen, hvor hans positive arrogance utvivlsomt har været selvforstærkende i Bengals’ positive stime.
Og på banen har Zac Taylor været omstillingsparat og har løbende tilpasset og justeret sit angreb efter Joe Burrows kvaliteter. Pragmatisme er også et væsentlig taktisk element – og hvor mange cheftrænere formentlig havde været for stolte til at justere deres koncept, har Taylor set det større billede.
På søndag står Zac Taylor så over for sin tidligere læremester Sean McVay i Super Bowl LVI. Og mod alle odds har Zac Taylor nu alt at vinde og intet at tabe. Han står eftersigende til at få en lukrativ kontraktforlængelse af Bengals og med Joe Burrow og Ja’Marr Chase ved sin side, har han lagt fundamentet for fremtidig succes. Det er imponerende ledelse – og det fremtvinger respekt.
