På søndag står Cincinnati Bengals i deres tredje Super Bowl nogensinde – og det er på bagkant af en fantastisk sæson, hvor Joe Burrow har taget NFL med storm.
”Vi skal til Los Angeles. Vi skal spille i Super Bowl. Det lyder fuldstændig vanvittigt og det svært at forstå. Men her er vi. Jeg elsker mine holdkammerater og Cincinnati. Vi går vi hele vejen!” – Sam Hubbard, defensive end, Cincinnati Bengals.
I et øjeblik stod sportens verden stille. Purunge Evan McPherson havde netop fuldendt en usandsynlig sæson, da han sparkede Cincinnati Bengals til deres første Super Bowl-optræden i treogtredive år. Forinden havde Lou Anarumos forsvar holdt selveste Patrick Mahomes til sølle tre point i anden halvleg af konferencefinalen og Bengals havde kæmpet sig tilbage fra 3-21 til en historisk sejr.
Nu stod Mahomes som forstenet, mens Arrowhead Stadium blot kunne se magtesløst til, mens Tyler Shelvin løftede en triumferende Joe Burrow i vejret. Vi har alle lært det selvsikre – ja, velsagtens arrogante – smil på Burrows læber at kende i 2021. I sin blot anden sæson som professionel har Burrow taget NFL-verdenen med storm og har bragt Cincinnati Bengals til Super Bowl LVI.
”Hvis du havde fortalt mig inden sæsonen, at vi skulle spille os i Super Bowl, så havde jeg tænkt, at du var en tosse” – Joe Burrow, quarterback, Cincinnati Bengals
Ingen – som i INGEN – havde forudset, at Cincinnati Bengals skulle repræsentere AFC i Super Bowl LIV. Bengals’ titelmuligheder var end ikke et taleemne i den benhårde konference, hvor profiler som Patrick Mahomes, Lamar Jackson, Josh Allen og Justin Herbert huserer. Tværtimod stod det skrevet i måne og stjerner, at 2021 skulle blive en ny ørkenvandring for Bengals.
Faktisk var vi mange, der forventede, at Zac Taylor slet ikke skulle stå i spidsen for Bengals i 2021. Efter bare seks sejre i 32 forsøg lignede det, at Bengals havde købt katten i sækken, da de hentede Taylor ind som cheftræner fra Los Angeles Rams, hvor han fungerede som quarterback-træner i skyggen af Sean McVay. Og den tomme følelse blev kun forstærket af et ”besynderligt” forår, hvor ejer – og de facto sportschef – Mike Brown investerede en formue i relativt uprøvede Trey Hendrickson og i øvrigt langede kontrakter ud til flere undervældende spillere såsom Chidobe Awuzie, Eli Apple og Mike Hilton.
Draften blev også til en (ny) polariserende oplevelse for Bengals’ fans, da Brown valgte Ja’Marr Chase frem for offensive tackles Penei Sewell eller Rashawn Slater, der i manges øjne var tiltænkt en stabiliserende rolle på angrebets ubestridte akilleshæl – den vakkelvorne offensive linje.
Alt tydede på, at 2021 ville blive en overgangssæson, hvor Joe Burrow skulle finde fodfæste efter, at han rev korsbåndet over i 2020. Tilbage i august vurderede Sportsbook sågar Bengals’ over/under-linje til sølle 6,5 sejre, hvilket var tredje lavest i NFL – kun ”overgået” af upåagtede New York Jets, Detroit Lions og Houston Texans.
Men alverdens tvivl og nedladenhed er nu blevet gjort til skamme. Og det skyldes hovedsageligt, at Joe Burrow slet ikke havde behov for at finde fodfæste i NFL. Han var allerede en stjerne i svøb.
”Han (Joe Burrow, red.) finder en vej for os – selv når det ser umuligt ud. Det gør mit liv nemmere – for jeg behøves ikke at kalde det perfekte spil. Han skal nok redde kastanjerne ud af ilden” – Zac Taylor, cheftræner, Cincinnati Bengals
Det er ingenlunde raketvidenskab, at Cincinnati Bengals’ succes og transformation starter og slutter ved Joe Burrow. Såvel hans selvsikre, uimponerede – ja, grænsende til arrogante – væremåde som hans præstationer på banen har været en tiltrængt saltvandsindsprøjtning på et ellers anonymt Bengals-mandskab. Flankeret af Ja’Marr Chase og Tee Higgins kastede Burrow for 4.611 yards og 34 touchdowns i 2021-grundspillet, hvortil Pro Football Focus rangerede ham som den bedst præsterende quarterback – foran MVP-favoritterne Aaron Rodgers og Tom Brady. Det skyldes bl.a., at Burrow var uhyre skarp på de dybe ruter, da han ramte 12 kast for mere end 50 yards i 2021, hvilket er flere, end nogen anden quarterback har præsteret i de seneste 20 sæsoner.
Særligt to sejre i grundspillet skulle vise sig at blive definerende for Bengals’ transformation – fra et lokumskoldt kælderhold til et seværdigt slutspilsmandskab og siden hen AFC-mestre. I syvende spillerunde tog Bengals grum revanche, da de blæste Baltimore Ravens ud af M&T Bank Stadium med 41-17 og fik de interne magtforhold til at skælve i AFC North.
I 17. spillerunde avancerede Bengals endegyldigt til slutspillet, da de for første gang besejrede Kansas City Chiefs med 34-31. Og det er værd at bemærke, at Ja’Marr Chase greb 19 bolde for 467 yards og fire touchdowns i de to opgør parallelt med, at datidens alternativ Penei Sewell skøjtede rundt i Detroit. Det er den slags sejre og rygstød, der forsegler et kursskifte – såvel på som uden for banen.
Alligevel – og til trods for AFC North-titlen og Joe Burrows betagende angrebsspil – har omverdenen stadigvæk tvivlet på Cincinnati Bengals. Vi har alle sammen ventet på, at korthuset skulle falde fra hinanden og afsløre Bengals’ sande jeg – som vi kender dem fra de forudgående syv år. Tvivlen er også blevet bekræftet i ny og næ – bl.a. da Bengals tabte til New York Jets (34-31) og Cleveland Browns (41-16) i grundspillet, samt da Football Outsiders regnede sig frem til, at Bengals havde haft det tredje ”letteste” kampprogram i 2021. Også i slutspillet skulle Bengals overvinde nogle historiske bump på vejen. Faktisk var det 32 år siden, at holdet overhovedet havde vundet i slutspillet, hvilket var den længest stående slutspilstørke i ligaen.
”Vi tror på hinanden – og alting er muligt for os. Vi har været nede i sækken, men vi er blevet ved med at kæmpe. Vi viser omverdenen, hvem vi er – og det vil vi blive ved med” – Vonn Bell, safety, Cincinnati Bengals
På søndag medvirker Cincinnati Bengals i deres tredje Super Bowl nogensinde, når de møder Los Angeles Rams i Inglewood. Bengals tabte deres to foregående finaler til San Francisco 49ers og Joe Montana i Super Bowl XIV og XXIII – og de er sågar ét af 12 hold, der aldrig har løftet det mytiske Lombardi-trofæ.
… Og igen er Bengals undertippet og betvivlet inden Super Bowl LIV. Dét til trods for at forsvaret også er begyndt at vise lovende takter i slutspillet og dermed aflaste Joe Burrow. Trey Hendrickson har vist sig at være alle pengene værd med 14 sacks i grundspillet og yderligere seks tacklinger og 2,5 sacks i slutspillet. Senest gik det ud over Patrick Mahomes, der blev holdt til 55 kastede yards og en interception efter pausen i AFC-finalen.
Hidtil har Cincinnati Bengals gjort kritikerne til skamme. De har vundet samtlige seks kampe i grund- og slutspil, hvor de på forhånd har været undertippet med tre point eller flere. Dette Bengals-mandskab er altså arketypen for NFL’s forretningsmodel, hvor mindre gode hold begunstiges med relativt bedre rekrutteringsmuligheder via draften – med henblik på at skabe en jævnbyrdig liga. På bare et år er Bengals gået fra at være 2-14 til Super Bowl-deltager – og nu er det op til Joe Burrow at gøre arbejdet færdigt og cementere sin legendestatus i Cincinnati.
