Super Bowl LVII står mellem Kansas City Chiefs og Philadelphia Eagles. Men hvem står egentlig bedst?

I lige Super Bowls er AFC-mesteren officielt hjemmehold, mens den ære tilfalder NFC-holdet i de ulige Super Bowls. Det betyder, at Eagles er “hjemmehold” til Super Bowl 57 og derfor har førstevalg på trøjefarve. De har valgt at spille i grønt, mens Chiefs kommer at spille i hvidt.

Det betyder ikke, at Mahomes og co. vinker med det hvide flag, men her godt en uge før kampen er Philadelphia Eagles faktisk favoritter. Ikke store, men trods alt udset til at trække sig sejrrigt ud opgøret.

Her gennemgår vi de to hold position for position for at finde ud af, hvilket af de to hold, der er bedst på papiret. Vi rangerer de forskellige positioner på en skala fra 1 til 10, og til sidst får de den samlede karakter.

Angrebet

Quarterback

Eagles: Jalen Hurts
Hurts begyndte sæsonen på en slags prøve-kontrakt med Eagles: Bevis at du kan spille, eller også finder vi en anden”. Spol fem måneder frem, og så står Eagles med Hurts i Super Bowl, og havde det ikke været for et par missede kampe kunne han også være blevet sæsonens MVP. Han er x-faktoren i Eagles angreb, ikke mindst for sin evne til at løbe selv, og den trussel han udgør på alle plays.

Karakter: 8

Chiefs: Patrick Mahomes
På den anden sidelinje står Patrick Mahomes, og han er en helt anden historie. Udset til at tage Chiefs til nye højder, han han i den grad levet op til det, og i alle sine fem år som starter har Mahomes ført holdet til AFC-finalen og tre gange i Super Bowl. Han har allerede én Super Bowl-ring og blev også kåret til MVP i Super Bowl 54, men stiller op i år med en ankelskade.

Karakter: 9

Running backs

Eagles: Miles Sanders, Kenneth Gainwell og Boston Scott
Eagles løbeangreb er et trehovedet monster (med Jalen Hurts som et fjerde hovede), hvor især Miles Sanders har haft en flot sæson med 1.269 yards og 13 touchdowns. I playoffs har det overraskende været Kenneth Gainwell, der har været den mest effektive af de tre, mens Boston Scott faktisk har scoret i begge Eagles slutspilskampe.

Karakter: 8

Chiefs: Isiah Pacheco og Jerick McKinnon
Chiefs begyndte sæsonen med Clyde Edwards-Helaire som starter, men sekv mens han stadig var rask, stod det klart, at rookie Isiah Pacheco gav angrebet en mere brutal faktor. Jerick McKinnon var noget af overraskelse, da han blev en vigtig del af Chiefs’ kasteangreb, især omkring mållinjen. Ingen spiller greb flere touchdowns i NFL end Mckinnon i den sidste halvdel af grundspillet.

Karakter: 7

Wide Receiver

Eagles: A.J. Brown, DeVonta Smith og Quez Watkins
Forrige år draftede Eagles Heisman-trophy vinderen DeVionta Smith, og inden denne sæson hentede de AJ Brown. Det har vist sig som en fabelagtig duo, hvor Watkins af og til lige får lov at gribe en bold også.

Karakter: 8

Chiefs: Juju Smith-Schuster, Marquez Valdes-Scantling og Kadarious Toney
Det her er et anderledes kasteangreb, end vi er vant til fra Chiefs. Ingen Tyreek Hill, men i stedet kortere ruter og flere modtagere. Smith-Schuster har haft en flot sæson, mens der har været længere mellem snapsene for Valdes-Scantling. Kadarious Toney har været meget skadet og er faktisk tvivlsom til Super Bowl. Mecole Hardman når næppe at blive klar.

Karakter: 6

Tight End

Eagles: Dallas Goedert
Goedert er en rigtig solid spiller, som bliver lidt overskygget af Eagles’ løbeangreb og de to receivere. Goeddert kan få en stor kamp, simpelthen fordi der er fokus fra Chiefs forsvar mange andre steder.

Karakter: 7

Chiefs: Travis Kelce
Her taler vi altså om en af ​​de bedste tight-ends i NFLs historie. NFL forsvar gør alt, hvad de kan, for at Kelce ikke skal overtage kampe, men kemien mellem ham og Mahomes er på en anden planet.

Karakter: 10

Offensiv linje

Eagles: LT Mailata, LG Dickerson, C Kelce, RG Seumalo, RT Johnson
Det her er NFLs bedste offensive linje anført af All Pro center Jason Kelce (der også er bror til Travis Kelce). Lane Johnson er måske NFLs bedste højre tackle, og de tre andre startere er alle topspillere på deres position. Venstre guard Landon Dickerson blev småskadet i NFC-finalen, men bør blive klar til Super Bowl.

Karakter: 9

Chiefs: LT Brown, RG Thuney, C Humphrey, RG Smith, RT Wylie
Hatten af for headcoach Andy Reid, der inden 2021-sæsonen skiftede rub og stub på den offensive linje. Det har givet bonus, og Chiefs har nu en af de bedste linjer i NFL, anført af den tidligere Patriots-stjerne Joe Thuney.

Karakter: 8

Næste side: Forsvaret – karakterer position for position