Det bliver NFL-makkerparret Jimmy Bøjgaard og Claus Elming, som søndag den 3. februar byder velkommen til Pepsi Super Bowl Party i Imperial i København.

De to skal for andet år i træk stå i spidsen for Skandinaviens største Super Bowl-fest, som i år opgraderes med f.eks. mere mad som amerikansk buffet, flere drikkevarer, et 22 meter bredt lærred, og det endda til en billigere billetpris.

– Det er altid en fornøjelse, at være vært for en Super Bowl i Danmark med de dedikerede fans, som for de flestes vedkommende blev skabt i tiden med transmissioner på TV 2 Zulu. Sidste sæsons Super Bowl Party var en stor aften, og den 3. februar bliver stedet man skal være i København, hvis man vil samles for at se Super Bowl med alt hvad dertil hører af mad, drikke, underholdning og konkurrencer, siger Jimmy Bøjgaard, som arbejder på at lokke Claus Elming til at lave sin traditionelle Super Bowl-quiz.

– Jeg har foreslået ham, at første spørgsmål skal være, hvor mange Super Bowls, Vikings har vundet. Det spørgsmål vil jeg godt se på en 22 meter bred skærm, siger den ene halvdel af duoen med en intern joke, hvis svar vi hellere må holde hemmeligt indtil 3. februar…

Restaurant Bones leverer maden til den amerikanske buffet, og Pepsi kommer med øl, vand og snacks.

Køb dine billetter her: Pepsi Super Bowl Party 2019