Tidligere hed det Media Day og lå tirsdag formiddag, men nu hedder det Super Bowl Opening Night og er kæmpe begivenhed mandag aften i Super Bowl ugen.

Det er først på Søndag, at New England Patriots og Atlanta Falcons mødes i Super Bowl LI på NRG Stadium i Houston, men der er smæk på hele ugen, og det begyndte i nat dansk tid.
Der var Opening night på stadion i Houston med over 5000 fremmødte pressefolk. Her er nogle af de vigtigste citater fra natten.
Patriots: Vi har stadig den sidste udfordring tilbage
“Det er en ære at få lov at spille i denne kamp.” siger Patriots wide receiver Julian Edelman, som allerede holder klubrekorden i grebne bolde i slutspillet (84) og yards i slutspillet (937). “Dette er, hvad du kæmper for. Dette er, hvad du træner for. Det er for at få en mulighed for at spille Super Bowl. ”
Super Bowl LI vil bestå af NFL mest scorende hold – Atlanta (540 point, 33,8 point pr kamp) – mod klubben, der tillod færrest point i ligaen – New England (250 point, 15,6 point pr kamp). Det markerer den sjette gang siden sammenlægningen i 1970, at Super Bowl står mellem det bedste angreb og det bedste forsvar.
“Dette er et helt unikt hold,” siger Falcons runningback Patrick Di Marco. “Vi har så mange playmakers på angrebet, forsvaret og på special teams. Dette er også en spændende tid for organisationen. Jeg er super stolt og super glad, for at vi skal være spille i Houston. Det endelige mål er at vinde Super Bowl – ikke bare komme dertil – og vi har stadig een kamp foran os. Vi har stadig en mere kamp, vi skal vinde. ”
Rekord af Patriots, Belichick og Brady
New England satte en NFL-rekord ved at spille sig i den niende Super Bowl, da de besejrede Pittsburgh Steelers 36-17 i AFC Finalen. Atlanta slog Green Bay Packers 44-21 i NFC finalen og spillede sig dermed i sin anden Super Bowl. Den første var som bekendt i 1999 med Morten Andersen på holdet, hvor Falcons tabte til Denver Broncos.
Patriots head coach Bill Belichick og quarterback Tom Brady er i deres syvende Super Bowl sammen. Det er naturligvis flest finaler for en cheftræner-quarterback-duo i ligaens historie. Belichick og Brady har vundet fire Super Bowls sammen – det samme som Pittsburgh cheftræner Chuck Noll og quarterback Terry Bradshaw (Bill Walsh og Joe Montana havde 3)
“Jeg er stolt af dette hold,” siger Belichick. “De fortjener det. Det er en god, hårdtarbejdende gruppe. ”
Brady spiller i syvende Super Bowl, hvilket han er den første spiller, der har præsteret. Han har vundet fire, hvilket tangerer rekorden for quarterbacks sammen med Hall of Famers Terry Bradshaw og Joe Montana.
“Man ved aldrig, om man får disse muligheder i livet og heldigvis har dette hold fået muligheden,” siger Brady om igen at stå i Super Bowl. “Nu har vi fået muligheden og så må vi gå ud og prøve at drage fordel af det.”
Brady og Montana er de eneste spillere i NFL historie, der er blevet kåret til Super Bowl MVP tre gange. Brady var MVP i Super Bowls XXXVI (36), XXXVIII (38) og XLIX (39) og kan blive den første spiller til at vinde den ærefulde hæder fire gange.
Blount: Brady er historiens bedste
Brady går ind til Super Bowl LI med masser af rekorder, som f.eks. kast (247), grebne bolde (164), yards (1.605) og touchdownkast (13).
“Han er den bedste quarterback, der nogensinde har spillet,” siger Patriots running back LeGarrette Blount om Brady. “Han er tydeligvis, efter min mening, den bedste nogensinde.”
Patriots har vundet 9 kampe i træk inden Super Bowl og i AFC-finalen satte wide receiver Chris Hogan klubrekord for slutspillet med 180 grebne yards og to touchdowns.
“Jeg er bare glad for, at være en del af dette team,” siger Hogan. “Dette hold har arbejdet så hårdt siden de første træninger i starten af april. Vi har slidt hele året. Dette er, hvad vi har arbejdet for, og det er her, vi ønskede at nå til. ”
Falcons: Patriots bliver en stor mundfuld 
Atlanta førte NFL med 540 point, har vundet seks kampe i træk siden starten af december og har i gennemsnit scoret 39 point pr. kamp i denne periode. Falcons er det første hold nogensinde til at gå videre til Super Bowl ved at score mindst 30 point i hver af klubbens foregående seks kampe.
“Jeg er glad for alle i vores organisation,” siger Falcons quarterback Matt Ryan. “Vi har arbejdet hårdt for at komme til dette punkt, men den største udfordring er stadig foran os. Det, vi satte os for at opnå, er stadig foran os. Det er virkelig svært at komme til dette punkt, og vi vil nyde ugen, men vores endelige mål er stadig foran os. ”
Falcons head coach Dan Quinn, som er i sit andet år med holdet, står i sin tredje Super Bowl i de seneste fire sæsoner. Quinn var Seattle Seahawks defensive koordinator i Super Bowls XLVIII (48, sejr over Broncos) og XLIX (49, nederlag til Patriots).
“Jeg er begejstret for muligheden, men endnu vigtigere, så er jeg spændt på vegne af disse spillere,” siger Quinn. “Det bliver en stor mundfuld.”
Julio: Matt Ryan er MVP
Atlantas quarterback Matt Ryan, der satte klubrekord og førte ligaen med 117,1 i quarterback-rating, har fortsat sin forrygende form i slutspillet med en quarterback-rating på 132,6. I holdets 6 seneste sejre har Ryan kastet 18 touchdowns og ingen interceptions. Kald ham bare RyanAir…
“MVP”, så kort siger Falcons wide receiver Julio Jones det, når han bliver bedt om at beskrive sin quarterback. “Han er en stor spiller. Han er en stor leder, og han er min bror. ” (altså ikke sådan rigtigt, men nok i en homeboy-agtig overført betydning).
Ryan har kastet mindst tre touchdowns i fire slutspilskampe i træk. Det er han den første spiller i NFL historien, der har præsteret. I dette års playoffs har Ryan kastet syv touchdowns og ingen interceptions.
Falcons har spredt bolden godt ud, og Ryan satte endnu en NFL-reokrd ved at kaste touchdown til 13 forskellige spillere i grundspillet. Blandt hans foretrukne mål er Julio Jones, der førte NFL med et gennemsnit på 100,6 yards pr. kamp i år (1.409 yards i 14 kampe).
“Han er et monster,” siger Matt Ryan om receiveren. “Han er en superatlet. Jeg har været så heldig at spille på hold med ham i al min tid i Atlanta. ”
Jones greb ni bolde for 180 yards og to touchdowns i NFC finalen mod Packers. I karrierens 5 slutspilskampe har Jones grebet for 552 yards og 5 touchdowns. Hans gennemsnit på 110,4 yards pr. kamp er mest i slutspillets historie for spillere med mindst 5 kampe.
Falcons forsvar er historiens yngste
Defensivt er Falcons anført af Vic Beasley Jr., der førte NFL i sacks (15,5), og en kvartet af rookies – safety Keanu Neal, cornerback Brian Poole og linebackers Deion Jones og De’Vondre Campbell. Alle fire rookies startede i NFC finalen og Atlanta kan blive det første hold nogensinde til at starte fire rookies på forsvaret i en Super Bowl. Jones (106) og Neal (105) førte alle NFL rookies i tacklinger i denne sæson.
“Hver dag forsøger vi bare, at blive en procent bedre” siger Poole. “Vi vil alle give alt på alle spil, og ikke lade vores holdkammerater i stikken. Vi går på banen for at spille football og lade folk vide, at vi mener det alvorligt.”
Beasley, som er i sit andet år, er den første Falcons-spiller til at føre ligaen i sacks. I den nuværende stime på 6 sejre i træk har Atlanta kun tilladt 19,3 point pr kamp (imod 27,6 point pr kamp i holdets første 12 kampe).
“Vi føler, at vi har potentialet til at blive en stærkt forsvar,” siger Beasley. “Tidligt på sæsonen var vi ikke spillet så godt sammen, men vi er kommet lang vej siden, og nu skal vi til Super Bowl,” slutter han og smiler.