Matt Ryan. Tom Brady. Julio Jones. Malcolm Butler. Vi kender alle de store stjerner, der har en kæmpe andel i Falcons’ og Patriots’ fremragende sæsoner. Men går vi Super Bowl-deltagerne efter i sømmene, har en gruppe nytilkomne spillere på begge hold gjort en markant forskel.

Vi kan hurtigt bruge hele optakten til Super Bowl LI på at debattere de helt store stjerner, der har båret Atlanta Falcons og New England Patriots langt hen ad vejen. Quarterback Matt Ryan og wide receiver Julio Jones springer selvfølgelig i øjnene hos NFC-mestrene, mens Tom Brady endnu en gang er den helt store heltefigur i New England. Men lad os i stedet kigge lidt længere under overfladen, hvor en række nytilkomne spillere har haft store roller i holdenes succes i denne sæson.
Atlanta Falcons
Rookies: Deion Jones (LB), DeVondre Campbell (LB) og Keanu Neal (SS)
I Dan Quinns først år i Atlanta fik han ikke sat et videre imponerende præg på forsvaret, der ellers er hans store styrke efter tiden som defensive coordinator hos Seahawks. Det har dog ændret sig i år, hvor Falcons-forsvaret har spillet på et fint niveau. Tilgangen af de tre førsteårsspillere, safety Keanu Neal (førsterundevalg) linebacker Deion Jones (andenrundevalg) og linebacker DeVondre Campbell (fjerderundevalg), har givet enheden et helt andet udtryk. Trioen er blevet bedre og bedre i løbet af sæsonen.
Forsvaret lever af sin hurtighed. Især Jones og Neal flyver rundt, og duoen fører faktisk holdet i tacklinger med henholdsvis 106 og 105 (de eneste rookies med over 100 tacklinger). Begge spillere har samtidig en næse for at kreere turnovers og er virkeligt atletiske. Campbell har ikke helt den samme betydning, men for en spiller valgt midtvejs i draften, har hans spil været over al forventning i år. Han er lidt samme type som Jones, men er lidt tungere og mangler lidt kvalitet for at kunne bidrage på alle downs.


Hentet i free agency: Alex Mack (C), Mohamed Sanu (WR) og Taylor Gabriel (WR)
Mens Falcons fokuserede på at forstærke forsvaret via draften og havde stor succes med det, fandt holdet også kvalitetsspillere til angrebet på markedet. Den største tilføjelse – både vægtmæssigt og betydningsmæssigt – var center Alex Mack. Centeren havde etableret sig som en af ligaens bedste på positionen i Cleveland, og det høje niveau har han i den gradet taget med til Atlanta, der nu har en offensiv linje blandt de 10 bedste i NFL i modsætning til de seneste sæsoner, hvor linjen har været en af svaghederne på holdet.
Ud over at finde bedre beskyttelse til Matt Ryan gav NFC-mestrene ham også flere gode våben. Og ligesom med Mack kiggede holdet til AFC North og hentede Bengals-receiver Mohamed Sanu plus Macks holdkammerat, Taylor Gabriel. Sanu har været en super solid anden-receiver, der har nydt rigtig godt af de mange chancer, han får i ’single coverage’. Vi kan beskrive ham som en ’Julio Light’, der har sine primære styrker i et sine stærke hænder og fysik. Han greb et touchdown i begge slutspilskampe. Gabriel har haft sin karrieres bedste sæson i Kyle Shanahans angreb, hvor hans hurtighed udnyttes til fulde på dybe ruter (ofte efter playaction) og screen-spil. Duoen komplementerer hinanden fremragende og udgør sammen med Julio Jones en af de mest frygtindgydende receiver-korps i ligaen.


New England Patriots
Rookies: Joe Thuney (OG), Malcolm Mitchell (WR) og Elandon Roberts (LB)
New England har ikke haft det store held med at få produktive sæsoner ud af sine rookies de seneste år, men det har ikke været tilfældet i år, hvor Bill Belichick har ramt plet på nogle af de senere draftvalg. De fleste husker, hvordan Denver Broncos konstant var i Tom Bradys ansigt i sidste års AFC-finale, og derfor var det primære fokuspunkt den offensive linje før sæsonen. Her fandt Patriots en starter på venstre guard i Joe Thuney (fjerderundevalg), der har været solid i stort set alle kampe. For første gang i en evighed valgte holdet en lovende receiver med Malcolm Mitchell i fjerde runde. Mitchell har flere gange i sæsonen vist prøver på sit store talent og har allerede oparbejdet et godt tillidsforhold med Brady.
Til sidst i draften fandt New England også en forsvarsspiller, der væk fra rampelyset har spillet en vigtig rolle i løbespillet. Linebacker Elandon Roberts (sjetterundevalg) gjorde en positiv figur i training camp og preseason, hvilket har medført en masse spilletid på første og anden down. Roberts har med sine kompromisløse stil og gode instinkter tilført løbeforsvaret noget ekstra brutalitet. Det, at Roberts havde gjort sig så positivt bemærket er nok også en medvirkende årsag til, at Patriots byttede Jamie Collins.
Hentet i free agency: Chris Hogan (WR), Martellus Bennett (TE) og Chris Long (DE)
Hvis der til gengæld er et aspekt, som vi ved, at Belichick er en mester i, er det at finde utilpassede eller undervurderede spillere og gøre dem til profiler. Og ja, det er lykkedes igen i år. De to linebackere Kyle Van Noy og Shea McClellin er blevet hentet i billige byttehandler og har spillet fornuftige roller i Patriots’ kasteforsvar. Men det er ikke dem, der har haft den største indflydelse af nykommerne. Chris Hogan, som de færreste NFL-fans kendte inden sæson, blev hentet hos divisionsrivalen Bills og har sæsonen igennem været Bradys sekundære mål (hvis vi ser bort fra skadede Rob Gronkowski). I AFC-finalen greb han ni bolde for 180 yards og to touchdowns. Et godt eksempel på Belchicks evne til at få det maksimale ud af sine spillere.


Derudover trådte tight end Martellus Bennett ind ad døren efter en trade med Chicago Bears. Bennett har været en kæmpe succes, og hans spøjse personlighed har på ingen måde skabt uro i Foxborough. Bennett har både været stærk til at blokere og gribe bolde og har ikke misset en eneste kamp, selvom han har døjet med en revnet fodknogle de seneste par måneder. På forsvaret fik holdet tilgang af veteranen Chris Long, der er gået direkte ind i en solid rotation på defensive end-positionen med Rob Ninkovich og Jabaal Sheard. Statistisk set har Long ikke haft noget fantastisk år, men han præsterer sit ypperste på hvert eneste spil.
Atlanta vs. New England er ikke en tilfældighed
Det er hverken held eller en kort skadesliste skader, der gør, at Falcons og Patriots står i Super Bowl. Vi kan snakke nok så længe om, hvor fantastiske Matt Ryan og Tom Brady er, og hvor dygtig en trænerstab begge mandskaber har. Turen mod Houston begyndte i foråret, da både Falcons og Patriots ramte jackpot i free agency og draften. Derfor har holdene søndag chancen for at vinde det eftertragtede Vince Lombardi-trofæ.
Så se bare efter, siger jeg til de resterende 30 NFL-hold. Opskriften til succes er meget simpel, og I kan allerede begynde jeres rejse mod Super Bowl LII nu.

RELATEREDE ARTIKLERMERE AF SAMME FORFATTER