AJ Brown og Willie Gay voksede op blot fem minutter fra hinanden i byen Starkville i staten Mississippi. Her spillede de senere sammen for byens high school hold, og nu mødes de to barndomsvenner i Super Bowl.

Der er mange gode historier og vinkler på Super Bowl LVII mellem Chiefs og Eagles. En af dem er denne historie om de to barndomsvenner og holdkammerater i high school AJ Brown og Willie Gay, der nu skal spille mod hinanden på den allerstørste scene.

AJ Brown og Willie Gay spillede begge high school fodbold i Starkville, hvor de sammen vandt statsmesterskabet i Mississippi i 2015. Herefter blev de begge i staten Mississippi i college, hvor AJ Brown spillede for Ole Miss og Wille Gay tørnede ud for Mississippi State. Begge spillere blev valgt i 2. runde af NFL draften i 2019, og nu står de overfor hinanden i Super Bowl LVII.

Faktisk er der virkelig mange spillere i dette års Super Bowl, der kommer fra staten Mississippi.

Hvem af de to barndomsvenner, der får den ultimative håneret, finder vi ud af næste søndag.

Læs også: Positionskarakterer for Super Bowl
Læs også: Trøjevalg har historisk betydning for udfaldet af Super Bowl