I denne artikel kan du læse interessante facts om Mahomes, Purdy og et par af de andre hovedrolleindehavere i Super Bowl LVIII.

På søndag d. 11. Februar bliver Super Bowl LVIII sparket i gang på Allegiant Stadium i Los Angeles, når Kansas City Chiefs tørner sammen med San Francisco 49ers. Chiefs har mulighed for at blive det første hold siden 2005 til at vinde Vince Lombardi trofæet to år i træk. 

Dengang var Andy Reid såmænd også en del af Super Bowl kampen, hvor han stod i spidsen for Philadelphia Eagles, der tabte til New England Patriots. Det skete otte gange i løbet af de første 39 Super Bowls, at et hold vandt titlen to år i træk. I år har Reid, Mahomes og resten af Chiefs mandskabet chancen for at bryde den længste stime af sæsoner uden en back-to-back mester. 

Læs også: Højdepunkter fra “opening night”

Læs også: Hvad har holdene lært siden Super Bowl LIV?

Scenen er for alvor sat til en historisk og meget spændende Super Bowl. Her får du 11 interessante facts til at forberede dig endnu mere på årets mest ventede kamp.

Ubesejret på Allegiant: Siden Allegiant Stadium åbnede i Las Vegas i 2020, er Chiefs og 49ers samlet 5-0 på netop det græstæppe. Kansas City er 4-0 i Las Vegas, mens 49ers sidste år vandt deres hidtil eneste kamp på Allegiant i 2022. På søndag står den perfekte record for fald for begge mandskaber.

En masse Pro Bowls men første Super Bowl: 49ers venstre tackle, Trent Williams, har længe været en af ligaens bedste tackles. Det er især tydeligt, når man ser på antallet af Pro Bowl udtagelser, hvor han har hele 11 styks. Dog er det den store mands første Super Bowl, hvilket bringer ham i selskab med blot tre andre spillere, der havde samme antal Pro Bowls før deres første Super Bowl optræden. Champ Bailey(12), Bruce Matthews(12) og Reggie White(11).

1-2-3:Hvis det lykkes for Mahomes at vinde sin tredje Super Bowl, så kommer han i selskab med blot fire andre quarterbacks i NFL historien, der har nået samme milepæl: Tom Brady(syv), Terry Bradshaw(fire), Joe Montana(fire) og Troy Aikman (tre). 

Legendestatus: Patrick Mahomes bliver den yngste quarterback i NFL-historien til at starte fire Super Bowls, med sine 28 år. Det er to år yngre end Tom Brady, der var 30 år i 2007. Med en sejr vil Mahomes, sammen med Brady og Troy Aikman, være de eneste quarterbacks til at vinde tre Super Bowls før de er fyldt 30 år. 

Nøgleduellen: Nøglen til sejr i årets Super Bowl kan sagtens blive midten af banen. Når Travis Kelce er blevet dækket op af en linebacker i denne sæson fører han alle tight ends med 393 receiving yards. Samtidig tillod 49ers´linebacker Fred Warner blot en passer rating på 61.9 i denne sæson, hvilket er lavest af alle linebackers i NFL i år. 

Et defensivt brag: Årets Super Bowl er en af de bedste defensive Super Bowl opgør i NFL historien. I grundspillet tillod Chiefs blot 17,3 point pr. kamp, hvilket var næstbedst i ligaen kun overgået af Ravens. 49ers’ forsvar var rangeret som det tredjebedste med blot 17,5 point tilladt pr. kamp.

Andy Reid = Succes: Kansas City Chiefs hyrede Andy Reid som cheftræner tilbage i 2013. Siden da har Chiefs vundet flere kampe, end de har tabt i samtlige sæsoner. Intet andet hold i ligaen har på nuværende tidspunkt en stime af den slags på mere end fem år. Andy Reid har ført Chiefs til fire Super Bowls i de seneste fem år, efter at Chiefs spillede i 49 år uden en Super Bowl deltagelse (1970-2018). 

Vidste du at?: 49ers´runningback Christian McCaffrey og Terrell Davis er de eneste to spillere nogensinde, der har fået 110 yards pr. kamp i gennemsnit i både slutspillet og grundspillet i samme sæson.

Mr. (ir)relevant: 49ers’ quarteback Brock Purdy blev som bekendt taget med det sidste draftvalg i 2022 draften, der faktisk blev afholdt i Las Vegas. Siden den dag har Purdy vundet lige over 80% af sine kampe, han har kastet for 9,2 yards pr. kast, han har en TD-INT ratio på 47-14 og er indehaver af en passer rating på 111.2. Alle tallene er simpelthen de bedste af alle quarterbacks i ligaen med mindst 20 kampe på cv’et. Altså, very relevant. 

MTSU: Middle Tennessee State University i Murfreesboro, Tennessee har produceret hele tre spillere som forventes at komme på banen i Super Bowl LVIII. Det er Chiefs linebacker Darius Harris og receiver Richie James, og 49ers cornerback Charvarius Ward. Det er faktisk femte gang i træk, at en spiller fra MTSU er repræsenteret i Super Bowl. James og Ward spillede sjovt nok også sidste gang 49ers og Chiefs mødtes i Super Bowl, men dengang var det blot for det modsatte hold. 

Twice is nice: Kansas City Chiefs’ runningback Isaiah Pacheco bliver den første runningback siden Tony Dorsett i 1977-78, til at starte en Super Bowl i begge af sine to første sæsoner. Chiefs tog Pacheco med valg nummer 251, 11 valg før Brock Purdy i syvende runde af 2022 draften.