Spilleuge 8 i NFL begyndte torsdag nat med divisionsopgøret i AFC South mellem Tennessee Titans og Jacksonville Jaguars.

Sidstnævnte fortsatte sin skuffende sæson og måtte forlade banen med et nederlag på 36-22, der ikke var nær så tæt som cifrene antyder. Titans vandt til gengæld for tredje gang på fire uger, og er måske et hold, vi skal til at holde lidt mere øje med.

I denne uge sidder der for første gang seks hold over.
St. Louis Rams og NY Giants får begge en pause efter deres tur til London, og også Baltimore Ravens, Miami Dolphins, Pittsburgh Steelers og San Francisco 49ers kan holde fri.

Sommertid og NFL tipskuponen
Med 6 hold på ferie er der kun 13 kampe på programmet i denne uge. De sidste 12 finder du alle på NFL tipskuponen. Den lukker allerede søndag 14:25, så husk at spille den inden da. Lørdag nat opstår der en times forskel i sommertid på USA og Europa, og derfor begynder alle kampene en time tidligere end normalt i Europa. Det betyder, at London-kampen mellem Washington Redskins og Cincinnati Bengals har kickoff allerede 14:30, og de næste kampe begynder kl. 18, kl. 21 og for natteravnene 01:30. 

Money in the bank
Det er sjældent at vi har et odds på 2,10 i denne kategori, men jeg synes Oakland Raiders ude over Tampa Bay Buccaneers lyder rigtig fornuftigt. Bucs har faktisk spillet solidt football i de senere uger, men de har ikke besejret nogen nævneværdige modstandere. Raiders på den anden side har vundet fire udekampe indtil videre, og det er svært i sig selv i NFL. Søndag spiller de to sørøver-klubber rematch af Super Bowl 37, når de mødes i Tampa. Raiders forsvar halter, men deres offensiv burde score nok point til at vinde kampen. Spil Raiders

Ugens bedste bet
Detroit Lions har vundet tre kampe i træk, hvor de har været bagud i 4. quarter. Det siger en masse om deres vilje, holdånd og tro på egne evner. De kunne meget vel blive en af årets positive overraskelser. Ikke mindst fordi quarterback Matthew Stafford spiller sit måske bedste football ever og hører til blandt de bedste quarterbacks i NFL. Det samme kan man ikke sige om Houston Texans quarterback Brock Osweiler. Han har været meget skuffende og har på ingen måder levet op til sin 72 millioner dollars kontrakt. Søndag bliver endnu en skuffelse, når han foran et nedtrykt hjemmepublikum må forlade banen som taber. Igen. Der er lækre 2,25 på en Lions-sejr

NFL Picks
Spiller du med i NFL Picksgulklud.dk? Du kan stadig nå at være med i kampen om de fine ugepræmier, hvor du kan vinde freebets til Oddset. Der er præmier til til 11 bedste hver uge, og det er helt gratis at spille med. Det gør med garanti dine NFL-søndage endnu sjovere.

Ugens overraskelse
Indrømmet. Jeg har en svaghed for San Diego Chargers, men i sidste uge gik min overraskelse med dem hjem, og i denne uge tager vi chancen igen. Odds på en Chargers-sejr søndag er 3,10. Hov, hov, hvem, spiller de mod? spørger du… Ja, det er så der, at det bliver lidt tricky. De skal et smut til Denver for at møde Broncos på Mile High. Bestemt ikke noget nemt sted at spille eller at komme fra med en sejr. Alligevel tror jeg Chargers er så godt kørende og har fået vendt skuden med deres sejr over Falcons i søndags. Spil Chargers. 3,10 er et godt odds

Søndagens TV-kampe
Der er masser af football i dit fjernsyn søndag.
Den første kamp er allerede 14:30, når Washington Redskins spiller i London mod Cincinnati Bengals. Sidstnævnte giver 1,72 for en sejr, og det synes jeg er værd at prøve.

Som tidligere nævnt begynder kampene en time tidligere på søndag, og derfor kan du allerede kl. 18 sætte dig til rette i sofaen til kampen mellem New Orleans Saints og Seattle Seahawks. Udeholdet er favoritter til odds 1,72, men jeg er meget i tvivl om denne kamp. Der er odds 2,25 for en hjemmesejr, men jeg hælder nok mest til Seahawks.

Den tredje tv-kamp med kickoff kl. 21:25 er denne uges lækkerbidsken. Atlanta Falcons tager imod Green Bay Packers i en kamp, hvor begge hold har brug for en sejr. Der er 1,67 for en hjemmesejr og det skal du bare spille tungt.

Er du natteravn, så er der i den grad grund til at blive oppe, for 01:30 er der Rookie Bowl. Dak Prescott og Dallas Cowboys tager imod Philadelphia Eagles med Carson Wentz. Det bliver en virkelig fed kamp, og jeg glæder mig til at se styrkeforholdet mellem de to klubber. Jeg hælder mest til favoritterne fra Cowboys på odds 1,50.      

Tanker på falderebet
Vikings skal slå Bears. Det er der odds 1,48 på.
Chiefs ude over Colts til 1,72 skal spilles
Prøv Cleveland Browns til 3,20 over Jets.

God fornøjelse
Claus Elming