Der er to runder tilbage, og meget er stadig helt åbent. Så her får du en komplet gennemgang af, hvad der skal til, for at dit yndlingshold (og andre) kommer i playoffs og sikrer sig en god seedning.

Det er længe siden, at så lidt har været på plads med to runder tilbage.

AFC er stadig helt åben, både hvad angår seedninger og playoff-pladser og kun Ravens og Dolphins er fortsat sikker på at spille ekstra kampe i januar. De mødes i øvrigt på søndag i en dyst om 1. seed i AFC.

Her er en oversigt med holdenes nuværende antal sejre og nederlag, og hvad der skal til i de to sidste uger, for at de kommer i playoffs og sikrer sig en god seedning. Hop til NFC

AFC

Baltimore Ravens 12-3
Sådan ser det ud:
Ravens fører AFC North med to sejres forspring og er pt. nummer 1 i hele AFC. De slutter af med to hjemmekampe og bliver 1. seed i AFC, hvis de slår Dolphins på søndag. Taber de, kan de stadig nå 1. seed, hvis Dolphins taber til Bills i spilleuge 18.

Kampe tilbage: Dolphins hjemme, Steelers hjemme

Miami Dolphins 11-4
Sådan ser det ud:
Dolphins fører AFC East og ligger lige nu som 2.-seed i AFC. Hvis de slår Ravens i uge 17 og Bills i uge 18, bliver de 1. seed i AFC. Hvis de vinder bare den ene af de to, vinder de AFC East. Taber de begge, kan Bills vinde divisionen.

Kampe tilbage: Ravens ude, Bills hjemme

Kansas City Chiefs 9-6
Sådan ser det ud:
Chiefs fører AFC West og er lige nu nr. 3 seed i AFC. De kan sikre sig divisionen og en playoffplads med en sejre over Bengals på søndag. Taber de både i spilleuge 17 og 18, er de ikke sikre på at nå slutspillet.

Kampe tilbage: Bengals hjemme, Chargers ude

Jacksonville Jaguars 8-7
Sådan ser det ud:
Jaguars fører AFC South og er stadig nr. 4 i AFC, men de ligger helt lige med Texans og Colts, men har dog den interne tiebreaker mod dem begge. Vinder de resten, vinder de også AFC South.

Kampe tilbage: Panthers hjemme, Titans ude

Cleveland Browns 10-5
Sådan ser det ud:
Browns sikrede sig en playoff-plads torsdag nat og er lige nu 5. seed i AFC. De er nu blot én sejr efter Ravens og vinder næppe AFC North, men kan i teorien stadig nå det, hvis Ravens taber de to sidstel. Browns kan i teorien også blive 1. i AFC, hvis Ravens taber de to sidste, Bills slår Dolphins i spilleuge 18.

Kampe tilbage: Bengals ude

Buffalo Bills 9-6
Sådan ser det ud:
Principielt gik deres slutspil i gang for fire uger siden, hvor de slog Chiefs, fulgte op med en sejr over Cowboys, og så lillejuleaften vandt over Chargers. Nu venter en på papiret overkommelig kamp mod Patriots, og så en AFC East finale mod Dolphins. Vinder de begge to er de sikker på en slutspilsplads, og taber Dolphins til Ravens søndag, så vinder Bills AFC East og kan fortsat blive 2. eller 3. seed.

Kampe tilbage: hjemme mod Patriots, ude mod Dolphins

Indianapolis Colts 8-7
Sådan ser det ud:
Colts ligger på en delt 1. plads i AFC South, men er lige nu kun 7-seed lige i AFC. De kan med to sejre sig en wildcardplads og måske endda vinde AFC South, hvis Jaguars taber en enkelt. Sidste spilleuge mod Texans ligner en vind-eller-forsvind kamp for begge mandskaber, men kampen på nytårsaften mod Raiders er pludselig også vigtig for begge hold.

Kampe tilbage: Raiders hjemme, Texans hjemme

Houston Texas 8-7
Sådan ser det ud:
Texans holder liv i deres slutspilsdrømme og ligger lige nu som 8.-seed i AFC, men er faktisk også på en delt 1. plads i AFC South. Vinder de deres to sidste, kan de også vinde divisionen, og kampen mod Colts i spilleuge 18 kan blive vital for begge mandskaber. Men selv med to sejre er de ikke garanteret noget som helst.

Kampe tilbage: Titans hjemme, Colts ude

Pittsburgh Steelers 8-7
Sådan ser det ud:
Steelers er pludselig tilbage i kampen om slutspilspladser, efter deres sejr lillejuleaften over Bengals. Steelers skal formodentlig vinde de sidste to for overhovedet at holde liv i slutspilsdrømmen, men de har et par vanskelige kampe tilbage.

Kampe tilbage: Seahawks ude, Ravens ude

Cincinnati Bengals 8-7
Sådan ser det ud:
Nederlaget til Steelers lillejuleaften var en kæmpe bet for Bengals, der nu ikke længere selv kan afgøre om de skal i playoffs. De har head-to-head tiebreaker over Colts, men med Chiefs og Browns tilbage er det slet ikke sikkert, at de nu kommer i nærheden af en wild card plads.

Kampe tilbage: Chiefs ude, Browns hjemme

Las Vegas 7-8
Sådan ser det ud:
Der er en teoretisk mulighed for at de vinder AFC West og bliver 3. eller 4. seed. Det kræver to sejre, og at Chiefs taber sine to sidste. Selvom de vinder de to sidste, kan de ikke være sikre på at komme i playoffs.

Kampe tilbage: Colts ude, Broncos hjemme.

Denver Broncos 7-7
Sådan ser det ud:
Kæmpe bummert af Broncos, der tabte til Patriots i søndags og nu har bænket Russell Wilson. Dermed er de nu kun 12. seed, men har stadig chancen for at komme i playoffs. De har et overkommeligt kampprogram tilbage, men selv med to sejre er chancen for playoffs ganske lille. De kan dog i teorien stadig vinde AFC West, men det kræver en del hjælp.

Kampe tilbage: Chargers hjemme, Raiders ude

Læs videre: Sådan ser det ud i NFC-halvdelen