Pittsburgh Steelers’ startende receiver Diontae Johnson har pådraget sig en forstrækning i baglåret og står til at misse flere uger.

Matt Canada og Pittsburgh Steelers’ angreb kom i menneskehænder, da de tabte overbevisende til San Francisco 49ers i første spillerunde. For at gøre ondt værre måtte Steelers’ startende receiver Diontae Johnson udgå med en skade undervejs. Ifølge ESPN er der tale om en forstrækning i baglåret, som kommer til at holde Johnson ude i flere uger.

Skaden betyder, at presset bliver større på purunge George Pickens, der formentlig bliver Kenny Picketts primære våben, når Steelers møder divisionsrivalerne fra Cleveland Browns på mandag. Johnson nåede at spille 27 spil og gribe tre bolde for 48 yards i første spillerunde, før han blev skadet.

Læs også: Cam Heyward forventes også ude i flere uger med en lyskenskade

Diontae Johnson var også en betydningsfuld spiller for Steelers’ angreb i fjor, da han greb 86 bolde for 822 yards. Han formåede dog ikke at gribe et eneste touchdown i 2022-sæsonen.