Broncos’ quarterback, Trevor Siemian, er ude af sin støttestøvle, og er således i spil til weekendens opgør mod Tennessee Titans

Godt nok besejrede Gary Kubiaks mandskab Jacksonville Jaguars i seneste spilleuge, men det var ikke på grund af forblændende spil af rookie-quarterback, Paxton Lynch. Den 22-årige quarterback ramte på beskedne 12 af 24 kast med 104 yards og ingen touchdowns som følge. Således var skiftet fra Trevor Siemian til Paxton Lynch tydeligt, og Kubiak må krydse fingre for, at førstnævnte bliver kampklar til weekenden.

Spørger man Trevor Siemian, så forventer han at blive kampklar: “Jeg gør hele tiden fremskridt imod Titans-kampen, og jeg bliver kun bedre, som dagene går. Hvis det er op til mig, så var jeg ude på træningsbanen lige nu. Men igen, det her er en dag-til-dag skade, og det er sådan vi håndterer den. Jeg vil lytte til “Greek” (Broncos’ atletiktræner, Steve Antonopulos), og så skal han nok passe på mig.”

Gary Kubiak bekræftede mandag, at han var optimistisk, hvad angik Siemians kampstatus, og den 55-årige træner fastslog yderligere, at Siemian sagtens kan spille søndag uden at have deltaget i ugens træningssessioner. Den unge quarterback tager desuden alle midler i brug for at blive kampklar; tjek eksempelvis hans parodi af Peyton Mannings rehabiliteringsproces: