For tiden kommer der meget nyt ud fra Buffalo. Det har været omkring ny head coach, nye koordinatorer og fremtiden for Tyrod Taylor. Senest er to af de mest talentfulde spillere blevet opereret.

Det drejer sig således om receiver, Sammy Watkins, og defensive end, Shaq Lawson.
For Sammy Watson er det igen foden den er gal med. Den fod blev også opereret i foråret sidste år, og blev så meldt klar til sæsonen. Han skadede dog foden kort inde i sæsonen, og missede derfor spilleuge 3 til 11. I de 8 kampe han nåede at spille, bidrog han med 28 grebne bolde for 430 yards og 2 touchdowns. Det nye indgreb i Watkins’ fod skulle være gået godt, og Watkins forventes klar til sommerens training camp.


For Shaq Lawson er der tale om et indgreb i hans ene knæ. Der er altså heldigvis ikke tale om en skade i den skulder, der holdte Lawson ude i de første 6 uger af hans NFL-karriere, og indgrebet skulle være gået så godt, at Lawson forventes tilbage allerede til træningssamlinger i slutningen af april. Lawson nåede, i 10 kampe, at bidrage med 13 tacklinger, 2 sacks og 1 forceret fumble.