Julio Jones’ baglårsskade driller ham stadigvæk, og den dygtige receivers tilgængelighed vil blive evalueret på ugebasis resten af sæsonen

Julio Jones har døjet med baglårsskader det meste af sæsonen, og med kun tre spillerunder tilbage er det slet ikke sikkert, at receiveren kommer på banen igen denne sæson.

Ifølge Falcons’ midlertidige cheftræner Raheem Morris, er Julio Jones “uge til uge” resten af sæsonen.

“Vi går så langt med Julio som muligt hver uge for at se, om vi kan få ham klar til at spille og være produktiv. Hvis det ikke lykkedes, så må vi bare forsøge igen ugen efter. Vi må se, hvordan han har det denne uge.”

Jones trænede ikke med holdet torsdag.

Selvom Falcons endnu ikke officielt har meldt ham ude af søndagens divisionsopgør mod Tampa Bay Buccaneers, så ligner det mere og mere, at receiveren får endnu en uges pause.