Køb NFL GamePass
Forside Cleveland Browns Endnu en Browns quarterback skadet, McCown starter søndag

Endnu en Browns quarterback skadet, McCown starter søndag

0

I en sæson hvor Cleveland Browns allerede har spillet 5 forskellige quarterbacks grundet skader, er endnu en nu også blevet skadet. Der er tale om rookie, Cody Kessler.

Kessler fik en hjernerystelse i søndagens opgør mod Pittsburgh Steelers. Han er derfor allerede nu meldt ude af næste kamp, søndag mod New York Giants. Det er i øvrigt Kesslers anden hjernerystelse på blot en måned.

Kessler har været en mindre åbenbaring, på et kedeligt Cleveland Browns-hold, hvor Kessler egentligt ikke var tiltænkt det store spilletid. Det blev der dog lavet om på tidligt, da først RG3 blev skadet i første spillerunde, og Josh McCown blev skadet i anden spillerunde. Kessler har derfor været starter siden spilleuge 3, og han har kastet for 1369 yards, 6 touchdowns og 2 interceptions. Derudover har han fundet en modtager på fine 65,6 % af alle kast, og har en ’passer rating’ på 92,6. Disse pæne maskerer dog en ikke ret stærk arm, der har problemer med de dybe kast.

Få NFL GamePass til halv pris

I stedet for Kessler vil Josh McCown igen starte. Han startede uge 2 og 8, og har derudover også spillet lidt i de to sidste uger. I alt har han kastet for 778 yards, 5 touchdowns og 6 interceptions. Han rammer kun på 53,3 % af alle kast, og derfor lider hans ’passer rating’ også – den er på dårlige 66,2.

Der er altså tale om en nedgradering, på et hold der i forvejen er 0-11 – hold op de har det hårdt i Cleveland.