Atlanta Falcons’ alsidige runningback Cordarrelle Patterson er blevet placeret på injured reserve grundet en knæskade og skal derfor sidde ude i mindst fire spilleuger.

Mange undrede sig over, hvorfor Patterson befandt sig på sidelinjen i store dele af søndagens opgør mod Browns, men nu er der en forklaring. Patterson pådrog sig en knæskade umiddelbart inden kampen mod Browns. Han prøvede at spille på den i første halvleg, hvor han også scorede et touchdown, men sad ude det meste af anden halvleg. Nu skal Patterson så side ude de næste fire uger, hvorefter man håber, at han er skaden kvit.

Patterson vil uden tvivl blive savnet på Falcons angrebet i den tid han er ude. Den 31-årige angrebsspiller har nemlig været intet mindre end fantastisk i den første måned af denne sæson. Patterson løb for 120 yards og ét touchdown i uge et, 141 yards og ét touchdown i uge tre og nåede at løbe for 38 yards og ét touchdown i fjerde spilleuge inden han måtte udgå med skaden.



Med Patterson ude er det de to unge runningbacks Tyler Allgeier og Caleb Huntley, der skal klare ærterne i løbespillet for Falcons. De viste også en ganske god figur i sejren over Browns, hvor Falcons bl.a. valgte at løbe bolden hele 14 gange i træk i anden halvleg.

Patterson var ikke den eneste runningback, der pådrog sig en knæskade i spilleuge 4
Læs også: Javonte Williams er færdig for sæsonen