Cleveland Browns kommer til at starte sæsonen uden en af deres profiler på angrebet, da Antonio Callaway har fået en karantæne på fire spilledage samt pådraget sig en forstuvning på anklen. Skaden forventes at holde ham ude i 6-8 uger.

Læs også: Browns trader Duke Johnson til Texans

Callaway startede 11 kampe i sidste sæson og bolden blev kastet i hans retning 79 gange. Det blev kun overgået af tight end David Njoku og receiver kollegaen Jarvis Landry.

I år kommer der dog til at være mere konkurrence om spilletiden, hvis man vil gribe bolde i Browns angrebet. Callaway skal kæmpe mod Landry og den nyligt hentede superstjerne Odell Beckham jr, så Callaway har hårdt brug for en god optakt til sæsonen, og denne er nu ødelagt for den unge andenårsspiller.