Denver Broncos’ cheftræner Vic Fangio bekræfter, at holdets to topvalg fra 2019-draften, quarterback Drew Lock og tight end Noah Fant, slipper med skrækken efter at være udgået med skader i nattens træningskamp mod San Francisco 49ers.

Drew Lock slog sin hånd, hvilket gjorde, at han måtte udgå i andet quarter, mens Noah Fant udgik med en fodskade allerede i første quarter.

Vic Fangio har efterfølgende meddelt, at røntgenundersøgelsen af Locks hånd er negativ – i den forstand, at den unge quarterback ikke er alvorligt skadet.

Noah Fant forventes at misse et par dage som følge af sin fodskade, hvorfor Vic Fangio ikke var synderligt bekymret herom. Se sammenstødet nedenfor:

San Francisco 49ers vandt træningskampen med 24-15. Drew Lock nåede at kaste bolden 12 gange, hvortil han ramte på syv kast for 40 yards. Noah Fant greb to bolde for syv yards.