Forventet startopstilling – (R) markerer rookies

Angreb:

Quarterback: Jared Goff
Runningback: D’Andre Swift
Wide receiver: DJ Chark
Wide receiver: Jameson Williams (R)
Wide receiver: Amon-Ra St. Brown
Tight end: T.J. Hockenson
Tackle: Taylor Decker
Guard: Jonah Jackson
Center: Frank Ragnow
Guard: Halapoulivaati Vaitai
Tackle: Penei Sewell

De eneste reelle spørgsmålstegn ved angrebets startende opstilling handler om runningback og receiver-positionerne. Jamaal Williams har efter sigende etableret sig som en leder i omklædningsrummet og den tidligere Packers-spiller vil utvivlsomt supplere og presse D’Andre Swift om spilletiden. Senest løb og greb Williams bolde for 758 yards og tre scoringer i 2021. Derudover må Jameson Williams forventes at misse den første halvdel af 2022-sæsonen, hvilket formentlig betyder, at Josh Reynolds kan se frem til en del spilletid i mellemtiden. Reynolds kender Goff fra Rams-tiden og de to viste også prøver på deres kemi efter, at Lions hentede førstnævnte ind i fjor.

Forsvar:

Defensiv end: Romeo Okwara
Defensiv tackle: Alim McNeil
Defensiv tackle: Michael Brockers
Defensiv end: Aidan Hutchinson (R)
Linebacker: Derrick Barnes
Linebacker: Alex Anzalone
Linebacker: Chris Board
Cornerback: Amani Oruwariye
Safety: Tracy Walker
Safety: DeShon Elliott
Cornerback: Will Harris

I bør holde et Ganske vågent øje med Alim McNeil, der leverede en godkendt debutsæson i NFL med 39 tacklinger og to sacks i 2021. Med Aidan Hutchinson på holdkortet virker det plausibelt, at McNeil får endnu mere plads at boltre sig på og med tanke på de lovende takter, han allerede viste i fjor, er han ikke noget dårligt bud på en gennembrudsspiller i år. Romeo Okwara forventes ude indtil omkring sjette – ottende spillerunde, men det bør ikke hæmme Lions’ defensive formåen, da Charles Harris er en glimrende og erfaren afløser. I skrivende stund står Will Harris angivet som startende cornerback på bekostning af Jeff Okudah, men eftersom Harris var særdeles ringe spillende i fjor, er der ikke lang vej til spilletid for Okudah.   

Special Teams:

Kicker: Austin Seibert
Punter: Jack Fox
Punt returner: Kalif Raymond
Kick off returner: Godwin Igwebuike

Austin Seibert er stadigvæk Lions’ startende kicker efter, at han fik seks kampe i fjor, hvori han ramte på 10 af 12 spark. Deriblandt konverterede han ni af 10 spark inden for 50 yards afstand, hvilket har været tilstrækkeligt til at sikre ham jobbet for nuværende. Ellers kan Kalif Raymond se frem til at spille special teams, hvis han ikke slår Josh Reynolds i den direkte duel om at blive Williams’ afløser.