I denne artikel forsøger vi at rangere de fem bedste cheftrænere i NFL. Det gør vi som et led i sæsonoptakterne for 2019-sæsonen, der står for døren. Giv endelig din mening med!

Nr. 1: Bill Belichick, New England Patriots

Listens førsteplads er velsagtens den mest uanfægtelige. Med sine taktiske præstationer i 2018-sæsonens slutspil, hvor New England Patriots’ forsvar i overvejende grad neutraliserede Kansas City Chiefs’ og Los Angeles Rams’ ellers sprudlende angreb, understregede Bill Belichick sin legendariske status – ganske læsterligt! Det betød, at Tom Brady ikke behøvede at præstere på fordums niveau, før at Bill Belichick kunne hjemtage sin ottende (!) Super Bowl-ring som enten assistent- eller cheftræner. Med sin taktiske indsigt – og anvendelse heraf -, mandskabspleje og eftertrykkelige bedrifter rangerer Bill Belichick ikke blot som NFL’s største cheftræner nogensinde – men også i toppen af sportshistoriens ikoner.    

Nr. 2: Sean Payton, New Orleans Saints 

New Orleans Saints var ét skandaløst dommerkald fra at avancere til Super Bowl i fjor – dét oven på en 2018-sæson, hvor holdet vandt 13 kampe med afsæt i uovertruffet dynamisk angrebsspil. Drew Brees blev fordret med vidtåbne spillere i størstedelen af 2018 – bl.a. i form af relativt ukendte Dan Arnold, Keith Kirkwood og Austin Carr – og det vidner først og fremmest om taktisk snilde. Men trods sit fantastiske renommé som én af ligaens fremmeste angrebstænkere og mandskabsbehandlere har Sean Payton blot en enkelt Super Bowl-titel under bæltet. Hertil kan vi med rette stille os kritiske ved, at Payton blot er 8-6 i slutspillet henover de seneste 12 sæsoner, hvortil Saints kun har vundet to slutspilskampe i de seneste fem sæsoner. Det ændrer dog ikke på, at Sean Payton – med sine visioner – har præget spillet i NFL i en sådan grad, at han uomtvisteligt hører til i ligaens Hall of Fame og på denne (beskedne) listes andenplads.

Nr. 3: Andy Reid, Kansas City Chiefs 

Hvis nærværende liste udelukkende fokuserede på cheftrænernes præstationer i grundspillet, ville Andy Reid rangere højere. Som cheftræner for Philadelphia Eagles (1999-2012) og Kansas City Chiefs (2013-) har Reid avanceret til slutspillet i 14 af 20 tilfælde. Derudover har Andy Reids mandskaber været blandt NFL’s 10 højest scorende angreb i 12 af 20 sæsoner – bl.a. scorede Kansas City Chiefs 35,3 points pr. kamp i fjor, hvilket var højest i NFL. Tilsammen understreger statistikkerne, at Andy Reid hører til i NFL’s ultimative elite af cheftrænere og offensive tænkere. Det ændrer dog ikke på det faktum, at Andy Reid har en negativ statistik i slutspilsregi (12-14). Hertil kan det diskuteres, om det skyldes, at Reid ikke har haft en Tom Brady eller Drew Brees-kaliber quarterback i kampafgørende øjeblikke – eller snarere, om Reid har foretaget en række tvivlsomme beslutninger undervejs i slutspilskampene.

Nr. 4: Pete Carroll, Seattle Seahawks 

”Vi troede, de var døde og borte”… Med fare for at citere AGF’s fanbase i en NFL-artikel, så er citatet ganske sigende for Pete Carroll og Seattle Seahawks. Efter at have været en magtfaktor i NFL i en årrække, hvor holdet deltog i to fortløbende Super Bowls (og vandt den første), forventede de fleste, at Pete Carroll havde udspillet sin cheftrænerrolle, og at Seahawks skulle i gang med en langvarig genopbygningsproces. Ikke desto mindre formåede Pete Carrolls tropper at snyde døden i overført betydning, og i stedet vende tilbage til slutspillet. Den overraskende præstation vidner om Pete Carrolls forrygende motivationsevner og mandskabsbehandling, der er uden sidestykke i NFL. Ydermere har Seattle Seahawks avanceret til slutspillet i syv af ni tilfælde, hvortil de har vundet minimum en slutspilskamp i perioden mellem 2012 og 2016, under Pete Carrolls kyndige lederskab. Derfor tvinger Carroll sig ind på en fjerdeplads på denne liste. 

Nr. 5: Doug Pederson, Philadelphia Eagles 

Én af klassens nye og mest interessante navne runder listen af. Doug Pederson har blot været cheftræner i NFL i tre sæsoner, men han har allerede sat sit eftertrykkelige aftryk. De fleste vil forbinde Pederson med den imponerende slutspilstriumf med Nick Foles under center i 2017-sæsonen. Ikke desto mindre er det i tilsvarende grad Pedersons – om end mindre glamourøse – præstation i 2018, der understreger hans elitestatus. Inden 2018-sæsonen mistede Pederson netop sin tætteste sparringspartner og kollega, da Frank Reich overtog tøjlerne som cheftræner for Indianapolis Colts. Derudover gennemgik Eagles et regulært skadeshelvede, hvor adskillige profiler løbende måtte se med fra sidelinjen. Det til trods formåede Pederson og co. at vende 4-6 til 9-7 og et slutspilsavancement. Det indgyder respekt at levere sådan en sæson under svære vilkår og med ryggen mod muren.

Boblere: Sean McVay og John Harbaugh.