Forventet startopstilling – (R) markerer rookies
Angreb:
QB: Aaron Rodgers
RB: Aaron Jones
WR: Allen Lazard
WR: Sammy Watkins
WR: Randall Cobb
TE: Robert Tonyan
LT: David Bakhtiari
LG: Jon Runyan
C: Josh Meyers
RG: Jake Hanson
RT: Elgton Jenkins
Angrebet ligner på mange måder sig selv for Packers, der dog mangler holdets hidtil næststørste stjerne i Davante Adams. Den produktion skal erstattes af fx nytilkomne Sammy Watkins og Allen Lazard, der er udråbt som den nye nummer et hos Packers.
Den offensive linje ser stærk ud, men der er to store spørgsmåltegn på tackle-positionerne, hvor holdets største stjerner begge er på vej tilbage fra skade. Det kan blive meget afgørende for Packers især i starten af sæsonen, hvis Bakhtiari og Jenkins mangler.
Generelt set er det dog positivt for Packers, at det ikke umiddelbart er nødvendigt at starte en eneste rookie på angrebet, og det tyder på, at det er et hold med god dybde på mange positioner – noget der helt sikkert får betydning, når sæsonen går ind i sin afgørende fase.
Forsvar 3-4:
DE: Dean Lowry
NT: Kenny Clark
DE: Jarran Reed
EDGE: Preston Smith
LB: De’Vondre Campbell
LB: Quay Walker (R)
EDGE: Rashan Gary
CB: Jaire Alexander
CB: Eric Stokes
S: Adrian Amos
S: Darnell Savage
Ligesom på angrebet er det småt med rookies i startopstillingen på forsvaret. Faktisk er førsterundevalget Quay Walker den eneste, der er fundet plads til her. Han bliver til gengæld uhyre vigtig for Packers-defensiven med sin position midt i forsvaret. Rashan Gary har vist sig som en god afløser for Za’Darius Smith og bagkæden ser ud til at blive rigtig stærk i år. Derfor kunne jeg sagtens se Packers-forsvaret ende sæsonen med at være blandt de 10 bedste i ligaen, og hvis de kan formå det, så kan det blive rigtig sjovt for Packers-fans i januar.
Special teams:
K Mason Crosby
P Pat O’Donnell
PR Rico Gafford
KR Amari Rodgers
LS Jack Coco










