Sæsonoptakt: 32 spillere der kan få sit gennembrud

0

NFC North 

Skribent: Claus Elming

Læs også: Sæsonoptakt til NFC North

Chicago Bears: Tyrique Stevenson, CB

Stevenson imponerede som rookie i 2023 og viste sig som en pålidelig cornerback med potentiale til at kravle op blandt de bedste unge cormerbacks i ligaen. Med sin størrelse og fysiske spil kan han lukke ned for modstandernes bedste receivere. I 2024 forventes han at tage et stort skridt fremad og cementere sig som en af Bears’ vigtigste forsvarsspillere. Dermed ser Bears ud til at have en af de bedre CB-duoer i NFL med nyrige Jaylon Johnson på den anden side.  

Detroit Lions: Jameson Williams, WR

Det har ladet vente på sig, men nu kommer gennembruddet for Jameson Meep Meep Williams. Efter at have kæmpet med skader og en karantæne er Williams nu endelig klar til at vise sit fulde potentiale i 2024. Med sin eksplosive hastighed og evne til at strække forsvaret vil han blive en nøglebrik i Lions’ angreb, hvor han skal indtage rollen som holdets dybe trussel og anden-receiver efter Amon-Ra St. Brown.. Hvis Williams kan holde sig rask, så har han chancen for at blive et af NFL’s farligste dybe våben. Og måske endda også få chancen som kickoff returner med de nye regler.   

Green Bay Packers: Luke Musgrave, TE

Quarterbacken hedder Jordan Love, og han er 25 år gammel. Alle dem, han kaster til, er yngre, og dermed har Packers både den yngste receivergruppe og yngste trup i det hele taget. Seneste skud på stammen er den 23-årige Luke  Musgrave, der kom ind i ligaen sidste år. Den store tight end havde en lovende start som rookie og viste gode takter i Packers’ angreb. I 2024 forventes han at blive en mere markant figur i Packers’ kastespil, især som et stort og pålideligt mål for Love. Hans atletiske evner og sikre hænder gør ham til en konstant farlig trussel for modstanderne, der både skal holde øje med ham i åbent spil og omkring end zone.

Minnesota Vikings: Ivan Pace Jr., LB

En af sidste sæsons største positive overraskelser var linebacker Ivan Pace Jr. Både for Vikings men også set på tværs af ligaen. Han blev ikke valgt i draften i 2023, men Vikings tog en chance på ham, gav den undraftede free agent en kontrakt, og han takkede ved at blive fast mand på forsvaret. Og ikke nok med det, han var kortvarigt i spil som årets defensive rookie (der gik til Will Anderson fra Texans), og blev hurtigt en central spiller på Vikings’ forsvar med flere kampe som kaptajn. Med sin aggressive spillestil og evne til at skabe store spil forventes Pace at tage et endnu større ansvar i 2024. Han har potentiale til at blive en af de mest toneangivende linebackere i NFL og bringer minder tilbage om Luke Kuechly fra Panthers, der i sin prime var her, der og allevegne. 

Hop til:
AFC East AFC North | AFC South | AFC West
NFC East | NFC North | NFC South | NFC West