Chicago Bears fandt aldrig rytmen under Matt Nagy og nu må holdet se langt efter slutspilssucces og fordums gyldne stunder. Holdet begynder forfra og 2022 kunne nemt blive et år, hvor fansene får lyst til at gå i hi.

Natten til fredag d. 9. september går det igen løs, når Los Angeles Rams og Buffalo Bills sparker den kommende NFL-sæson i gang. Traditionen tro er vi på Gul Klud klar til at klæde dig bedst muligt på til sæsonen anno 2022.

På 32 dage udgiver vi 32 sæsonoptakter, så vi kommer hele vejen rundt om ligaens hold og fjerneste afkroge. Vi udgiver sæsonoptakterne divisionsvis og vi fortsætter med NFC North, hvor første hold gennem møllen er Chicago Bears, der skal forsøge at lancere quarterback Justin Fields som holdet bærende kraft.

Nævneværdige afgange:

QB, Nick Foles (Indianapolis Colts)
QB, Andy Dalton (New Orleans Saints)
RB, Tarik Cohen (Kontraktløs)
RB, Damien Williams (Atlanta Falcons)
WR, Allen Robinson (Los Angeles Rams)
WR, Jakeem Grant (Cleveland Browns)
WR, Damiere Byrd (Atlanta Falcons)
TE, Jimmy Graham (Kontraktløs)
G, James Daniels (Pittsburgh Steelers)
T, Germain Ifedi (Atlanta Falcons)
Edge, Khalil Mack (Los Angeles Chargers)
Edge, Bilal Nichols (Las Vegas Raiders)
DT, Akiem Hicks (Tampa Bay Buccaneers)
DT, Eddie Goldman (Pensioneret)
LB, Danny Trevathan (Kontraktløs)
CB, Artie Burns (Seattle Seahawks)

Nævneværdige tilgange:

QB, Trevor Siemian (New Orleans Saints)
QB, Nathan Peterman (Las Vegas Raiders)
RB, Darrynton Evans (Tennessee Titans)
WR, Byron Pringle (Kansas City Chiefs)
WR, N’Keal Harry (New England Patriots)
WR, Dante Pettis (New York Giants)
WR, Equanimeous St. Brown (Green Bay Packers)
TE, Ryan Griffin (New York Jets)
TE, James O’Shaughnessy (Jacksonville Jaguars) 
T, Julian Davenport (Indianapolis Colts)
T, Riley Reiff (Cincinnati Bengals)
G, Michael Schofield (Los Angeles Chargers)
G/C, Lucas Patrick (Green Bay Packers)
DT, Justin Jones (Los Angeles Chargers)
Edge, Al-Quadin Muhammad (Indianapolis Colts)
LB, Nicholas Morrow (Las Vegas Raiders)

Draftårgang

2. Runde: Kyler Gordon, CB
2. Runde: Jaquan Brisker, S
3. Runde: Velus Jones Jr., WR
5. Runde: Braxton Jones, T
5. Runde: Domonique Robinson, Edge
6. Runde: Zach Thomas, G
6. Runde: Trestan Ebner, RB
6. Runde Doug Kramer, C
7. Runde: J’Atyre Carter, T
7. Runde: Elijah Hicks, S
7. Runde: Trenton Gills, P

Udvikling, problemer og Nagys exit

Efter en brandvarm start blev grøden mere og mere lunken for Matt Nagys hold i Chicago. I 2021 blev den for alvor kold, og det endte med en trænerfyring, der havde været på vej længe. Angrebet fungerede ikke, og der blev ikke taget meget hensyn til rookiequarterbacken Justin Fields evner og spidskompetencer. Forsvaret havde dets momenter, men lukkede flere point ind end de havde gjort siden 2014.

Det var ikke en sæson helt uden positive tegn. Receiver Darnell Moony og tight end Cole Kmet fik etableret sig som dygtige mål i kastespillet, Robert Quinn fik gang i karrieren igen og hey, holdets kicker havde for anden sæson i træk ganske god tur i den. Det er værd at fejre i Chicago.

Næste side: Er der hentet nok hjælp til Justin Fields?