Gul Kluds bud på slutstillingen i AFC South
Førstepladsen: Houston Texans
Det kan ikke have været et tilfælde med C.J. Stroud. Han spillede så godt og holdt sit niveau i så lang tid, at det er svært at forestille sig, at det skulle stoppe i 2024.
Læg dertil forstærkningerne på angrebet, og så burde Texans kunne vinde AFC South, og jeg forventer, at de vinder ret komfortabelt.
Skulle der være noget, der taler imod Texans favør, så er det, at de qua deres førsteplads i divisionen i 2023 kommer til at have et noget sværere kampprogram, end de havde i 2023.
I 2024 kommer de til at møde førstepladsen fra AFC North og AFC West (de to AFC-divisioner, som AFC South ikke er parret med i år), og det betyder, at Texans slutter sæsonen med Dolphins, Chiefs og Ravens inden de i sidste runde møder divisionsrivalerne fra Tennessee.
Der var Texans anderledes gunstigt behandlet i 2023, hvor de fik markant nemmere modstandere qua deres sidsteplads i divisionen i 2022.
I år virker det dog som om, at Ravens og Chiefs skal være lige så nervøse for at møde Texans, som Texans skal være for at møde dem.
De burde være sikre slutsspilsdeltagere, og de har igen i år potentialet til at gå langt.
Andenpladsen: Jacksonville Jaguars
Det kan godt gå hen og blive en fornuftig, men anonym sæson for Jaguars, der har lavet udskiftningerne på de forskellige positioner, dog uden at have forstærket holdet synderligt.
Jags skal håbe, at Lawrence er kommet sig fuldstændig fra sin skade fra sidste sæson, og så skal han se at få styr på sit spil og vise, at han er pengene værd.
Lawrence har været svingende i sine præstationer i de seneste par sæsoner og så hjælper det ikke, at han har mistet bolden 60 gange i løbet af sin kun treårige NFL-karriere (flest af alle quarterbacks i samme periode).
Han har selv været ude og sige, at han tager ansvaret på sine skuldre, men nu skal det også kunne ses på banen.
Han får en smule mere hjælp på receiverpositionen, hvor Gabe Davis og Brian Thomas er kommet ind i stedet for Calvin Ridley og Zay Jones. Det kan give Lawrence og chefætrner Doug Pederson lidt flere muligheder for at strække banen,
OG nu hvor vi snakker om Doug Pederson, så er det en træner, som nu skal til at forløse det hele i DUUUVAAAAL.
Efter to sæsoner med ni sejre er vi kommet til at punkt, hvor han burde kunne en 10-sejr sæson sammen.
Det bliver ikke nok til at komme langt i slutspillet, men vi skal kunne se resultater efter den kommende sæson.
Tredjepladsen: Indianapolis Colts
Sidste sæson klarede Colts sig overraskende godt med tanke på, at de var hårdt ramt af skader og kæmpede mod nogle af ligaens bedste forsvar. Man skulle derfor tro, at Colts kommer forbedret ud af
Jonathan Taylor var kun med i en brøkdel af sæsonen, og forsvaret præsterede over niveau, så der er mange variabler, som kan svinge den anden vej.
Indianapolis Colts sæsoner står og falder dog i sidste ende med quarterback Anthony Richardson, som skal have taget nogle store skridt i løbet af sommeren, hvis Colts skal være med i kapløbet om divisionstitlen i AFC South.
Hypen har efterhånden sendt Richardson til top i diverse fantasydrafts, men der har også været historier om svingende præstationer i træningskampe.
Hvis ikke Richardson stepper gevaldigt op, kan det blive en lang sæson for Colts.
Og det bare lidt svært at være optimistisk, når man kun har set så lidt, og hørt en del negativt i løbet af sommeren.
Sidste år hed reserven Gardner Minshew, og han præsterede hæderligt (omend uimponerende) og holdt Colts i gang. I 2024 hedder reserven Joe Flacco, og skulle uheldet være ude, og Flacco skulle få udvidet spilletid, så kan bunden nemt falde ud af Colts.
De kommer til at ligge omkring 6-7 sejre, og det er kun nok til en tredjeplads i år.
Fjerdepladsen: Tennessee Titans
Hvis det lyder som om, at jeg har lille fidus til Colts, så har jeg endnu mindre fidus til Titans. Det kommer til at være et omstillingsår, hvor den nye cheftræner skal forsøge at vende hele skuden, og installere en ny filosofi fra bunden og op.
Titans stiller op uden superstjerner på en eneste position og med gevaldige spørgsmålstegn på flere, og forventningen er, at de relativt hurtigt er ude af billedet i forhold til slutspilspladser.
Alle æggene er lagt i Levis kurven, og jeg skal gladeligt æde dem alle, hvis det viser sig, at Levis er “the real deal”. Men der var for meget lykkeridder, for meget op og ned i 2023 til at man tør tro på, at han kan løfte hele franchisen på egen hånd, og det er stort set, hvad der er dækket op til i år.
Der er grund til en smule optimisme hos Titans, som har forstærket deres offensive linje med både tilgangen af Lloyd Cushenberry på center og med 7. valget fra dette års draft J.C. Latham, som forventes at starte på venstre tackle fra dag 1.
Det er gevaldige opgraderinger, som kan give Levis noget ekstra tid og sikkerhed, men,i min optik er det kun begyndelsen på Titans transformation.
Hop til:AFC East | AFC North | AFC South | AFC West
NFC East | NFC North | NFC South | NFC West








